Søgeresultat

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Vækst i dansk tøjeksport fortsætter

I denne uge er der Copenhagen Fashion Week i Danmark, der i stigende grad eksporterer tøj til de øvrige lande i Europa. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 8. august 2017 kl. 15:30 ,  , Værdien af , dansk tøjeksport, til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016., Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3.182,6 til 3.529,9 mio. kr., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-vaekst-i-dansk-toejeksport-fortsaetter

Bag tallene

Bliv klogere på 15-årige

I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

Bag tallene

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

Kraftigt fald i spiritusulykker i december

På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 ,  , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.”  , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

Bag tallene

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Statistiske Efterretninger 1983-2022

Statistiske Efterretninger udkom i perioden 1909-2022. Serien indeholder kommenteret og uddybende formidling i tekst, figurer og tabeller og består af en ældre del på tværs af emner (1909-1982) og en nyere del fordelt på emner og serier (1983-2022)., Vælg filtrering, Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Serie, Alle serier, Adoptioner (Udgået), Affald (Udgået), Affaldsdepoter (Udgået), Afgørelser efter miljølovene (Udgået), Afgørelser i førtidspensionssager (Udgået), Afgørelser i sociale ankesager (Udgået), Almindelig rutekørsel (Udgået), Analyse af bedrifter med korn (Udgået), Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen (Udgået), Animalske landbrugsprodukter (Udgået), Ankesager ved de sociale amtsankenævn (Udgået), Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser (Udgået), Anmeldte arbejdsulykker (Udgået), Anmeldte forbrydelser (Udgået), Anmeldte og opklarede forbrydelser (Udgået), Antal motorkøretøjer (Udgået), Antal overnatninger i lystbådehavne. Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på campingpladser (før 1999). Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på campingpladser. Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på danske vandrerhjem (før 1999). Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på hoteller og feriecentre (før 1999). Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på hoteller og feriecentre. Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på vandrerhjem (før 1999). Foreløbig opgørelse (Udgået), Antal overnatninger på vandrerhjem. Foreløbig opgørelse (Udgået), Anvendelse af kartofler (Erstattet), Anvendelse af korn (Erstattet), Anvendelse af korn og kartofler (Erstattet), Arbejdsformidlingsstatistik (md.) (Udgået), Arbejdsformidlingsstatistik (år) (Udgået), Arbejdsgivernes lønsummer, Grønland (Udgået), Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) (Udgået), Arbejdskraftundersøgelsen (år) (Udgået), Arbejdslønnen i industri og håndværk (kvt) (Udgået), Arbejdslønnen i industri og håndværk (år) (Udgået), Arbejdsløsheden (kvt.) (Udgået), Arbejdsløsheden (md.) (Udgået), Arbejdsløsheden (år) (Udgået), Arbejdsløshedsserier (Udgået), Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (kvt.) (Erstattet), Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (år) (Erstattet), Arbejdsproduktiviteten (Udgået), Arbejdsstandsninger (år) (Udgået), Arbejdssteder (Udgået), Arbejdsstyrkeundersøgelsen (Udgået), Arbejdstidsregnskab (år) (Udgået), Arbejdstidsregnskabet (kvt.) (Udgået), Arbejdsulykker Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) (Udgået), Asylansøgninger og opholdstilladelser (Udgået), Autobranchernes omsætningsforhold (Udgået), Balancestatistik for industrien (Udgået), Befolkningen i sogne (Udgået), Befolkningen og dens bevægelser i kommuner og amter (kvt.) (Erstattet), Befolkningen og dens bevægelser i kommuner og amter for året (Erstattet), Befolkningen og dens bevægelser i kommuner og regioner (kvt.) (Erstattet), Befolkningen og dens bevægelser i kommuner og regioner for året (Erstattet), Befolkningens arbejdsløshed (Udgået), Befolkningens brug af internet (Udgået), Befolkningens brug af internet (år) (Udgået), Befolkningens it-færdigheder (Udgået), Befolkningens uddannelse (Udgået), Befolkningens uddannelse og beskæftigelse (Erstattet), Befolkningens uddannelse og beskæftigelse (år) (Udgået), Befolkningens uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus (Erstattet), Befolkningens uddannelsesstatus (Udgået), Befolkningens udvikling i kommuner og regioner (kvt.) (Udgået), Befolkningens udvikling i kommuner og regioner (år) (Udgået), Befolkningsfremskrivninger (Udgået), Befolkningsprognoser (Erstattet), Befolkningsudviklingen frem til år 2100 (Udgået), Benzinstationernes salg af dagligvarer (Udgået), Beregning af EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (Udgået), Beregning af kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling ved folketingsvalg (Udgået), Beskatningen i forbindelse med dødsfald. Arveafgiftsstatistik (Udgået), Beskæftigede ved bygge og anlæg (Udgået), Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed (Erstattet), Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATP-indbetalinger. Foreløbig opgørelse (Udgået), Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATP-indbetalinger (kvt.) (Erstattet), Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATP-indbetalinger for året (Udgået), Bestanden af aktie- og anpartsselskaber (Udgået), Betalingsbalancen over for udlandet (kvt.) (Udgået), Betalingsbalancen over for udlandet (år) (Udgået), Bilskrotningsordningen (Udgået), Bilsyn (Udgået), Biltrafik til udlandet fordelt efter grænsested (Udgået), Biografer og film (kvt.) (Udgået), Biografer og film (år) (Udgået), Bistand til børn og unge (Erstattet), Bistandslovsydelser (Udgået), Boligbyggeriet (Udgået), Boligbyggeriet i hele landet. Foreløbig opgørelse (Udgået), Boliger og husstande i byområder (Erstattet), Boliger og husstande i byområder (før 1999) (Erstattet), Boliger og husstande i de enkelte kommuner (Erstattet), Boliger og husstande i de enkelte kommuner (før 1999) (Erstattet), Boligopgørelsen (Udgået), Boligstøtte (Udgået), Boligtællingen (Erstattet), Boligtællingen (før 1999) (Erstattet), Brandskader (Udgået), Bruttoforskydninger på arbejdsmarkedet (Udgået), Bruttolønsummer ved privat bygge- og anlægsvirksomhed (Udgået), Budgetstatistik for den offentlige sektor (Udgået), Budgetter for offentlig forvaltning og service (Erstattet), Byggeomkostningsindeks for boliger (Udgået), Byggeomkostningsindeks for en etageejendom opført som montagebyggeri pr. (Udgået), Byggeomkostningsindeks for et enfamiliehus pr. (Udgået), Byggeomkostningsindeks for vejfondsarbejder og motorvejarbejder (Udgået), Byggevirksomheden (kvt.) (Udgået), Byggevirksomheden (md.) (Udgået), Byggevirksomheden (år) (Udgået), Byggomkostningsindeks for hovedlandevejsarbejder og motorvejarbejder ultimo (Udgået), Bygningsopgørelse (Udgået), Byopgørelsen (Udgået), Bær og stenfrugt (Udgået), Bærtælling (Erstattet), Børnefamilieydelse og børnetilskud (Udgået), Børnepasning mv. (Udgået), Børnetilskud og ungdomsydelse (Udgået), Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption (Udgået), Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption (Erstattet), Dagpenge ved sygdom (Udgået), Dagpenge ved sygdom (Erstattet), Dagpenge ved sygdom eller fødsel (Udgået), Danmarks samlede høstudbytte (Erstattet), Danmarks skibe (Udgået), Danmarks skibsbestand (kvt.) (Udgået), Danmarks status over for udlandet ved udgangen af (Udgået), Danske kommuners brug af it (Erstattet), Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart (Udgået), Danske virksomheders brug af it (Udgået), De danske skove og deres sundhedstilstand (Udgået), De foreløbige nationalregnskabers pålidelighed (Udgået), De grønlandske kommuners finanser (Udgået), De langvarigt uddannedes arbejdsmarked (Udgået), De obligationsudstedende institutters virksomhed (Erstattet), De obligationsudstedende institutters virksomhed. Statistisk supplement (Udgået), De reviderede kommunale budgetter for regnskabsåret (Udgået), De uddannelsessøgendes indkomstforhold (Udgået), De unges uddannelses- og beskæftigelsesforhold (Udgået), De økonomiske forhold i de private virksomheder i de enkelte erhverv i Grønland (Udgået), Delpension (Udgået), Deltagelse i voksen- og efteruddannelse (Erstattet), Deltagere i Danmarks Lærerhøjskoles efteruddannelse for pædagoger (Erstattet), Deltagere i Danmarks Lærerhøjskoles og lærerseminariernes efteruddannelse for lærere (Udgået), Deltagere i Danmarks Pædagoghøjskoles efteruddannelse for pædagoger (Udgået), Den borgerlige retspleje (Udgået), Den kommunale og amtskommunale personbeskatning samt kirkeskatten (Erstattet), Den kommunale og amtskommunale personbeskatning samt kirkeskatten i (før 1999) (Udgået), Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten (Erstattet), Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten i (før 1989) (Udgået), Den landsdækkende teaterabonnementsordning, sæson (Udgået), Den offentlige sektors brug af it (Udgået), Den offentlige sektors finanser (Udgået), Den offentlige sektors finanser (før 1999) (Udgået), Den offentlige sektors miljøudgifter og -indtægter (Erstattet), Den reale nationalindkomst (Udgået), Den samlede beskatning og skattetrykket (Udgået), Den sociale ankestyrelses afgørelser i førtidspensionssager (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse (Erstattet), Den sociale ressourceopgørelse for voksenområdet (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse for ældre og voksne (Erstattet), Den sociale ressourceopgørelse for ældreområdet (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse vedr. børn og unge (Erstattet), Det private forbrug i Grønland (Udgået), Det samlede salg af faste ejendomme (Udgået), Det samlede salg af faste ejendomme (før 1998) (Udgået), Detailhandelens omsætning fordelt på varegrupper (Udgået), Detailomsætningen af økologiske fødevarer (Udgået), Detailomsætningsindeks (før 1999) (Udgået), Detailomsætningsindeks kvt. (Udgået), Dokumentation af statistikken for den offentlige sektor (Udgået), Domme for kriminalitet (Udgået), Dødsfaldene (kvt.) (Udgået), Dødsfaldene (år) (Udgået), Ejendomsbeskatningen (Udgået), Ejendomsbeskatningen (før 1999) (Udgået), Ejendomssalg (kvt) (før 1999) (Udgået), Ejendomssalg (år) (Udgået), Ejendomssalg kvartalsvis (Udgået), Eksport af videnintensive tjenester (Udgået), Elever i folkeskoler og gymnasieskoler mv. (Erstattet), Elever i grundskolen, gymnasiet og hf-/studenterkurser (Udgået), Elever ved arbejdsmarkdesuddannelserne (Udgået), Elever ved de amtskommunale enkeltfagskurser (Udgået), Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser (Udgået), Elever ved de erhvervsgymnasiale uddannelser (Udgået), Elever ved de frie kostskoler (Udgået), Elever ved de frie skoler m.v. (Udgået), Elever ved de videregående uddannelsesinstitutioner (Erstattet), Elever ved korte videregående uddannelser (Udgået), Elever ved visse korte og mellemlange videregående uddannelser (Erstattet), Elever ved visse korte videregående uddannelser (Erstattet), Emission af drivhusgasser og forsurende stoffer (Erstattet), Emission af forsurende stoffer (Erstattet), Emission fra kraftværker (Erstattet), Emissioner fra vejtrafikken (Udgået), En ny statistik om miljø (Udgået), Endelig opgørelse af EF-valget i Grønland den 14. juni 1984 (Udgået), Energibalancer (Erstattet), Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler (Udgået), Energiforbrug i handels- og kontorerhverv (Udgået), Energiforsyningen (md.) (Udgået), Energiforsyningen mv. (kvt.) (Udgået), Energiregnskab for Danmark (Udgået), Engros- og råvareprisindeks (Erstattet), Entreprisereguleringsindeks for anlægsarbejder (Erstattet), Erhvervenes energiforbrug (Udgået), Erhvervsbeskæftigelse, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og ressourceområder (Udgået), Erhvervsbeskæftigelse, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og ressourceområder (år) (Udgået), Erhvervsbeskæftigelsen (Udgået), Erhvervsdemografi (Udgået), Erhvervsfordeling af Den kongelige grønlandske Handels aktiviteter (Udgået), Erhvervspendling (Erstattet), Europæisk købekraftsundersøgelse (Udgået), Familie- og hustandsstatistik (Erstattet), Familier i kommunerne (Udgået), Familier, biler og pendling (Udgået), Familiernes besiddelse af udvalgte varige forbrugsgoder (Udgået), Familiernes bilkøb (Udgået), Familiernes bilrådighed (Erstattet), Familiernes brug af internet (kvt.) (Erstattet), Familiernes brug af internet (år) (Erstattet), Familiernes miljøvaner (Udgået), Familiestatistik pr. 1. januar 1991 med ny familiedefinition (Udgået), Fast realkapital (Udgået), Ferie- og forretningsrejser (Udgået), Ferie- og forretningsrejser (før 1998) (Udgået), Ferie- og selskabsrejser (kvt.) (Udgået), Ferie- og selskabsrejser (år) (Udgået), Feriehusudlejning (før 1999) (Udgået), Feriehusudlejning (år) (Udgået), Feriehusudlejning. Foreløbig opgørelse (kvt.) (Erstattet), Feriehusudlejning. Foreløbig opgørelse (md.) (Udgået), Ferieundersøgelsen (Udgået), Fertiliteten blandt udenlandske statsborgere i Danmark (Udgået), Fertilitetsnedgangen i Danmark (Udgået), Fertilitetsudviklingen i Danmark (Udgået), Finansielle konti (Udgået), Finansielle konti (Udgået), Finansielle konti for offentlig forvaltning og service (kvt) (Erstattet), Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service (Udgået), Finansielle mellemværender i havne og værker mv. (Udgået), Finansieringsselskaber (Udgået), Finansieringsstatistik for industrien (Udgået), Firmaernes køb og salg (Udgået), Firmastatistik (Erstattet), Fiskebestanden og fiskeriet i farvandene omkring Danmark (Udgået), Flytninger og vandringer (Udgået), Foderforbruget (Erstattet), Foderforbrugets fordeling på husdyrarter (Udgået), Folke- og førtidspensioner (Udgået), Folkeafstemining om forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (Udgået), Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Udgået), Folkeafstemning om fælles patentdomstol (Udgået), Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta (Udgået), Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten (Udgået), Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber (Udgået), Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten (Udgået), Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union (Udgået), Folkeafstemningen om tronfølgeloven (Udgået), Folkekirkens finanser (Udgået), Folkekirkens finanser (før 1999) (Udgået), Folketingsvalg (Udgået), Forbrug af alkohol og tobak (Erstattet), Forbrug af grøntsager, frugt og bær (Udgået), Forbrug og produktion af energi (Udgået), Forbruger- og nettoprisindeks (Udgået), Forbrugerforventningsundersøgelse (Udgået), Forbrugerkredit (Udgået), Forbrugerkredit, regnskaber (Udgået), Forbrugerkredit, regnskabsstatistik (Erstattet), Forbrugerprisindeks (md.) (Udgået), Forbrugerprisindeks (år) (Udgået), Forbrugerprisindeks årsgennemsnit (Erstattet), Forbrugerprisindekset og reguleringspristallet for Grønland (Udgået), Forbruget af alkohol og tobak (Erstattet), Forbruget af alkoholholdige drikkevarer (Udgået), Forbruget af alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer (Erstattet), Forbruget af drikkevand (Udgået), Forbruget af ozonnedbrydende stoffer (Udgået), Forbrugsundersøgelsen (Udgået), Forsikringsselskabers og pensionskassers beholdninger af obligationer og aktier (Udgået), Forsikringsselskabers og pensionskassers køb, salg og beholdning af værdipapirer og andre aktiver m.v. (Udgået), Forsikringsvirksomheden (Udgået), Forskudsregistreringen for indkomståret (Udgået), Forskudsregistreringen for indkomståret (før 1999) (Udgået), Forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Udgået), Forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn (Erstattet), Forsyningen og forbruget af korn og foder (Udgået), Fra almengymnasial til forsat uddannelse (Udgået), Fra grundskole til fortsat uddannelse (Udgået), Fra studenter- eller hf-eksamen til forsat uddannelse (Udgået), Fravær (Udgået), Fraværsstatistik (Erstattet), Fritidssejlerturisme (Udgået), Fritidssejlerturisme (før 1999) (Udgået), Frugt og grønt (Udgået), Frugttræplantagetælling (Udgået), Fuldført byggeri i de enkelte kommuner og amter (Udgået), Færdselsuheld (kvt.) (Udgået), Færdselsuheld (md.), foreløbig opgørelse (Udgået), Færdselsuheld (år) (Udgået), Færøernes udenrigshandel (Udgået), Færøernes vareomsætning med det øvrige Danmark og udlandet (Udgået), Gaveafgiftsstatistik (Udgået), Generel firmastatistik (Udgået), Generel firmastatistik fordelt på ressourceområder (Udgået), Generel regnskabsstatistik for byerhverv (Erstattet), Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for arbejdere i industrien (Udgået), Gennemsnitsrenter i pengeinstitutterne (Udgået), Geografisk fordelt arbejdsstyrke- og beskæftigelsesstatistik samt pendlingsstatistik (Erstattet), Geografisk fordelt beskæftigelses- og pendlingsstatistik (år) (Udgået), Godsomsætning på større danske havne (Udgået), Godstransport i rørledninger (Udgået), Godstransport med danske lastbiler (år) (Udgået), Godstransport med danske lastbiler kvartalsvis (Udgået), Godstransport med udenlandske lastbiler (Udgået), Godstransport på lastbiler (Udgået), Grænseoverskridende luftforurening (Udgået), Grænsependling i Øresundsregionen (år) (Udgået), Grønlands bruttonationalindkomst (Udgået), Grønlands udenrigshandel (Udgået), Grønlands vareomsætning med det øvrige Danmark og udlandet (Udgået), Grønne afgifter (Udgået), Grønsager på friland (Erstattet), Grønt nationalregnskab (Udgået), Grøntsager på friland (Udgået), Halvårlig investeringsundersøgelse (Udgået), Havneregnskaber (Udgået), Havneregnskaber (Udgået), Hjemmehjælp mv. (Udgået), Hotelstrukturen i Danmark (Udgået), Hovedrevision af betalingsbalancen (Udgået), Hugsten i skove og plantager (Udgået), Husdyrtætheden (Udgået), Husdyrtætheden i landbruget (Udgået), Husholdnings- og selskabssektor (Udgået), Huslejestatistik (Udgået), Huslejestatistik (før 1999) (Udgået), Husstande og familier (Udgået), Husstandenes energiforbrug (Udgået), Husstandsflytninger (Erstattet), Høsten (Udgået), Høstudbytte (erhvevsavl) af frugt og grønsager (Udgået), Ikke-finansielle konti for offentlig forvaltning og service (kvt) (Erstattet), Indbetalinger af skatter og afgifter (Erstattet), Indbetalinger af skatter og afgifter (før 1999) (Udgået), Indeks for omfanget af udstedelse af byggetilladelser i hele landet. Foreløbig opgørelse (Udgået), Indeks for udenrigshandelen (Udgået), Inden- og udenlandske flytninger (Erstattet), Indenlandsk omsætning af dansk korn (Udgået), Indenlandske flytninger (Erstattet), Indikatorer for vandmiljøet (Udgået), Indkomster (Udgået), Indkomster for personer (Udgået), Indkomster og formuer (Udgået), Indkomststatistik (Erstattet), Industriens beskæftigelse og løn (md.) (Udgået), Industriens beskæftigelse og løn (år) (Udgået), Industriens beskæftigelse og omsætning 1983 i firmaer med 1-19 beskæftigede (Udgået), Industriens energiforbrug (Erstattet), Industriens energiforbrug (før 1998) (Udgået), Industriens Investeringsforventninger (Udgået), Industriens køb af råvarer og emballage (Udgået), Industriens køb af varer og tjenester (Udgået), Industriens omsætning (Erstattet), Industriens ordre- og omsætningssituation (Erstattet), Industriens produktion og ordreindgang md (Udgået), Industriens produktion og ordreindgang år (Udgået), Industriens salg af varer (Erstattet), Industriens salg af varer (Udgået), Indvandrere og efterk., som deltog i arb.markedspol. foranstalt. eller modtog indkomsterstat. ydelser (Udgået), Indvandrere og efterkommere i Danmark (Udgået), Indvandrere og efterkommeres job (Udgået), Indvandrere, efterkommere og øvriges tilknytning til arbejdsmarkedet (Erstattet), Indvandreres og efterkommeres brug af internet (Udgået), Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarked (Udgået), International godstransport med danske lastbiler (kvt.) (Udgået), International godstransport med danske lastbiler (år) (Udgået), Investeringsstatistik for bygge- og anlægsfirmaer (Udgået), It-udgifter (Udgået), Jernbanenet og transport med tog (Udgået), Jernbanetransport (Udgået), Jernbanetransport kvt. (Udgået), Jordforurening (Udgået), Kapitalbalancen over for udlandet (Udgået), Kapitelstakster (Udgået), Kirkestatistik (Udgået), Kommunale budgetter for regnskabsåret (Erstattet), Kommunale budgetter for regnskabsåret (før 1999) (Udgået), Kommunale regnskaber (Udgået), Kommunale regnskaber (før 1999) (Udgået), Kommunale udskrivningsprocenter (Udgået), Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, foreløbig opgørelse (Erstattet), Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, foreløbig opgørelse (før 1999) (Udgået), Kommuner og regioners budgetter (Udgået), Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, foreløbig opgørelse (Erstattet), Kommuner og regioners regnskaber (Udgået), Kommunernes budgetterede personaleforbrug (Udgået), Kommunernes finansielle aktiver og passiver (Udgået), Kommunernes likvide beholdning og gæld (Udgået), Kommunernes likvide beholdninger og langfristede gæld (Udgået), Kommunernes likvide beholdninger, gæld og tilgodehavender (Udgået), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Udgået), Konjunkturbarometer for industrien (Udgået), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Udgået), Konkurser og tvangsakkorder (Udgået), Kontanthjælp mv. (Udgået), Kontanthjælp mv. (Udgået), Kontanthjælp og hjemmehjælp mv. (Udgået), Korttidsindikatorer for indkomstoverførsler (kvt) (Udgået), Korttidsindikatorer for skatter og afgifter (Udgået), Kriminalitet og national oprindelse (Udgået), Kriminalretlige afgørelser i Grønland (Udgået), Kursister ved almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag mv. (Udgået), Kursister ved erhvervsskolernes (Udgået), Kursister ved voksen- og efteruddannelse (Udgået), Kvartalsvise offentlige finanser (Udgået), Kvindelige iværksættere (Udgået), Kvægbestanden (Erstattet), Købekraftpariteter (Erstattet), Køretøjsbestanden (Udgået), Lagerbeholdningen af korn (Udgået), Lagerbeholdninger (mængder) af visse varer (Udgået), Lagerbeholdninger (mængder) af visse varer (før 1983) (Udgået), Lagerværdistatistik for industri og engroshandel (Udgået), Landbrugets bruttofaktorindkomst med tilknyttede indeks (Udgået), Landbrugets bruttofaktorindkomst. Foreløbig opgørelse (Udgået), Landbrugets bruttoinvesteringer (Udgået), Landbrugets faste bruttoinvesteringer (Erstattet), Landbrugets foderforbrug (Udgået), Landbrugets forbrug af pesticider (Udgået), Landbrugets investeringer, renter og gæld (Udgået), Landbrugets renteudgifter og gæld (Erstattet), Landbrugets samlede høstudbytte (Udgået), Landbrugs- og gartneribedrifternes forbrug af handelsgødning - samt opbevaringsfaciliteter for husdyrgødning (Udgået), Landbrugs- og gartneritællingen (Udgået), Landbrugsfamiliers husstandsindkomst (Udgået), Landbrugsstatistik på kommuner (Udgået), Landskassens finanser [Grønland] (Udgået), Ledighedsudvikling for ikke-arbejdsløshedsforsikrede (Udgået), Legale aborter (Udgået), Levendefødte, døde, indvandrede og udvandrede (Udgået), Likviditets- og renteforhold (Udgået), Luftfart (Udgået), Lufthavne og transport med fly (Udgået), Luftkvalitetet i byer (Udgået), Lægebesøg mv. (Udgået), Løn- og fraværsstatistik for slagteriarbejdere (Udgået), Lønindeks for den offentlige sektor (kvt.) (Udgået), Lønindeks for den private sektor (kvt.) (Udgået), Lønomkostningsundersøgelse (Udgået), Lønstatistik for amter og kommuner (år) (Erstattet), Lønstatistik for den private sektor (år) (Udgået), Lønstatistik for funktionærer (Udgået), Lønstatistik for kommunalt ansatte (Udgået), Lønstatistik for regioner og kommuner (år) (Udgået), Lønstatistik for staten (år) (Udgået), Lønstatistik for statsansatte (Udgået), Lønstatistik for søfartserhvervet (Udgået), Lønstruktur (Udgået), Lønstrukturstatistik (Erstattet), Lønsumsindikator på grundlag af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag (Udgået), Lønsumsopgørelse (foreløbig opgørelse) (Erstattet), Lønsumsopgørelse på grundlag af AM-bidragsindbetalinger (Udgået), Mandatfordelingen i Hovedstadsrådet på grundlag af kommunalvalgene (Udgået), Maskinstationstælling (Udgået), Meningsrådsvalgene (Udgået), Metode og definitioner i arbejdsløshedsstatistikken (Erstattet), Metode og definitioner i statistikken til belysning af ledigheden, herunder udbetalingen af dagpenge (Udgået), Miljø- og energiafgifter (Udgået), Miljøskatter (Erstattet), Miljøskatter og -subsidier (Udgået), Miljøtilsyn (Udgået), Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Erstattet), Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (uddrag) (Udgået), Momsregistrerede virksomheder, antal, omsætnings- og eksportfordelinger (Udgået), Momsregistrerede virksomheder. Bestand og bevægelser. Tilgang af nye virksomheder (Udgået), Motorparken (Udgået), Muligheder og hindringer for vækst og jobskabelse i industrien. (Udgået), Museumsgæsters nationalitet (Udgået), Museumsstatistik (Udgået), Mængde- og prisindeks for landbrugets indkøb af rå- og hjælpestoffer, foreløbig opgørelse (Udgået), Mængde- og prisindeks for landbrugets salgsprodukter, foreløbig opgørelse (Udgået), Månedsprisindeks (Udgået), Månedsstatistik om landbrugsforhold (Erstattet), National godstransport med lastbiler (kvt.) (Udgået), National godstransport med lastbiler (år) (Udgået), National persontransport (Erstattet), National vejgodstransport på danske lastbiler (kvt.) (Udgået), Nationalregnskab (Udgået), Nationalregnskab (kvt.) rev. (Udgået), Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance (Udgået), Nationalregnskab. Fast realkapital og forbrug af fast realkapital (Udgået), Nettoprisindeks (Udgået), Nitrat og pesticider i drikkevandet (Udgået), Ny inddeling af straffelovsovertrædelserne (Udgået), Ny opdeling af det offentlige forbrug (Udgået), Ny opgørelse af udgifter og indtægter på spildevands- og affaldsområdet (Udgået), Ny opgørelse af udlandsgælden (Udgået), Nye førtidspensionister (Udgået), Nyregistrerede motorkøretøjer mv. (Udgået), Nyregistrerede motorkøretøjer og påhængsvogne (Udgået), Nyt nationalregnskab for offentlig forvaltning og service (Udgået), Nøgletal for industrifirmaer med høj henholdsvis lav indtjening (Udgået), Obligationsudstedende institutters virksomhed (Udgået), Offentlig forvaltning og service (Erstattet), Offentlig forvaltning og service (før 1999) (Udgået), Offentlige miljøindtægter og -udgifter (Erstattet), Offentlige miljøudgifter og -indtægter (Udgået), Offentligt forskningsbudget (Udgået), Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (Udgået), Offentligt underskud og gæld i EU (Udgået), Ofre for kriminalitet (Udgået), Ofre for straffelovsforbrydelser (Erstattet), Olie- og kemikalieaffald tilført Kommunekemi a/s (Udgået), Omkostningsindeks for anlæg (Udgået), Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning (Udgået), Omsætning i byerhvervene (Erstattet), Opgørelse af Danmarks samlede høstudbytte (Erstattet), Opgørelse af folketingsvalget 2005 ved anvendelse af ny valgkredsinddeling (Udgået), Opgørelse af medarbejdende ægtefæller (Udgået), Overnatninger på campingpladser (år) (Udgået), Overnatninger på campingpladser (år) (før 1998) (Udgået), Overnatninger på danske vandrerhjem (år) (før 1998) (Udgået), Overnatninger på hoteller o.l. (år) (Udgået), Overnatninger på hoteller o.l. (år) (før 1998) (Udgået), Overnatninger på hoteller, kursus- og konferencecentre i forbindelse med deltagelse i møde, kursus eller konference på stedet (Udgået), Overnatninger på små hoteller og campingpladser (Udgået), Overnatninger på små hoteller og campingpladser (før 1999) (Udgået), Overnatninger på vandrerhjem (år) (Udgået), Overtrædelser af miljølovene (Erstattet), Ozonlagets tilstand (Udgået), Papirløse samlivsforhold belyst på grundlag af omnibusundersøgelserne (Udgået), Passager- og færgefart på danske havne (Udgået), Passager- og færgefart på danske havne (år) (Udgået), Pelsdyr og landbrug (Udgået), Penge- og kapitalmarkedsforhold (kvt.) (Udgået), Penge- og kapitalmarkedsforhold (Månedstabeller) (Udgået), Pengeinstitutter (Erstattet), Personalestatistik for den offentlige sektor (Udgået), Personbeskatningen. Resultater af slutligningen (Udgået), Personbeskatningen. Resultater af slutligningen (før 1999) (Udgået), Personbilers årskørsel (Udgået), Personer uden ordinær beskæftigelse (kvt.) (Udgået), Personer uden ordinær beskæftigelse (år) (Erstattet), Persontransport (Udgået), Pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl (Udgået), Pesticidsalget (Udgået), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl (Udgået), Placering af indenlandske obligationer (Udgået), Planteskoletælling (Udgået), Pris- og mængdeudvikling i landbruget (Udgået), Priser på landbrugsjord (Udgået), Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (Udgået), Prisindeks for investeringsgoder til anvendelse i landbrugssektoren (Udgået), Prissammenligning mellem Grønland og Danmark (Udgået), Privat- og foreningsbussers og turistbussers årskørsel (Udgået), Produktion af foderblandinger (Udgået), Produktstatistik for reklame, markedsanalyse og virksomhedsrådgivning (Udgået), Produktstatistik for serviceerhvervene (Udgået), Produktstatistik for serviceerhvervene (før 1999) (Udgået), Recidivstatistik (Udgået), Redegørelse for overgangen mellem SITC, rev. 2 og SITC, rev.3 (Udgået), Regionale regnskaber (Udgået), Regionalfordelt regnskabsstatistik (Udgået), Regionernes budgetter for regnskabsåret (Erstattet), Regionernes finansielle aktiver og passiver (Udgået), Regionernes regnskaber (Udgået), Registerbaseret arbejdsstedsstatistik: Beskæftigelse og løn (Udgået), Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Udgået), Regnskaber for offentlig forvaltning og service (Udgået), Regnskabs- og investeringsstatistik for industrien (Udgået), Regnskabsstatistik for aktie- og anpartsselskaber (Udgået), Regnskabsstatistik for bygge- og anlægsfirmaer (Udgået), Regnskabsstatistik for detailhandelen (Udgået), Regnskabsstatistik for engroshandelen (Udgået), Regnskabsstatistik for firmaer (Udgået), Regnskabsstatistik for rederivirksomhed (Udgået), Regnskabsstatistik for rederivirksomhed (Erstattet), Regnskabsstatistik for større fonde m.v. (Udgået), Regulerings- og forbrugerpristallet for Grønland (Udgået), Reguleringsindeks for boligbyggeri (Erstattet), Reguleringsindeks for bygge- og anlægsarbejder på Grønland (Udgået), Reguleringspristallet (Udgået), Rejsevalutaindtægter og - udgifter (kvt.) (Udgået), Rejsevalutaindtægter og -udgifter (kvt.) (før 1999) (Udgået), Rejsevalutaindtægter og -udgifter (md.) (Udgået), Rente- og kursudvikling (Udgået), Rente- og likviditetsforholdene (Erstattet), Ressourceområdestatistik (Erstattet), Revision af kvantumindeks i udenrigshandel 1980-1997 (Udgået), Råolie, gas, el, fjernvarme og vand (Udgået), Råstofindvindingen i Danmark (Udgået), Råvare- og tjenesteundersøgelse (Erstattet), Råvareundersøgelse (Udgået), Salg af beboelses-, forretnings- og industriejendomme m.v. samt grunde over 2 000 m2 i alm fri handel (Udgået), Salg af landbrugsejendomme, enfamiliehuse, byggegrunde samt sommerhuse i alm. fri handel (kvt.) (Udgået), Salget af alkohol og tobak (Udgået), Salget af alkohol og tobak (Erstattet), Samlede arbejdsomkostninger (Udgået), Samlede arbejdsomkostninger for den private sektor (år) (Erstattet), Samlet antal uddannelsessøgende (Udgået), Sammenhængende socialstatistik (Udgået), Sektor- og branchefordeling af børsnoterede aktier mv. (Udgået), Sektor- og branchefordeling af den cirkulerende obligationsmasse (Udgået), Selskabsbeskatningen i indkomståret (Udgået), Selskabsbeskatningen i skatteåret (Erstattet), Selskabsbeskatningen i skatteåret (før 1999) (Udgået), Selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret (Udgået), Selvangivelsesundersøgelsen. Grønland (Udgået), Sigtelser og afgørelser (Udgået), Skatteorienteret indkomststatistik (Erstattet), Skatterestancer (Udgået), Skatterestancer (før 1999) (Udgået), Skibsfarten på danske havne (kvt.) (Udgået), Skibsfarten på danske havne (år) (Udgået), Skibsfarten på danske havne. Fragtstatistikken (Udgået), Skolenævnsvalgene (Udgået), Sociale pensioner (Erstattet), Sommerhusundersøgelsen (Udgået), Sommerhusundersøgelsen (Udgået), Spildevand (Udgået), Statens finansielle transaktioner (Udgået), Statens likvide beholdninger og tilgodehavender (Udgået), Statistik for offentligt ejede virksomheder (Udgået), Statistik over feriehusudlejning (Udgået), Statsstøttede teatre for sæsonen (Erstattet), Store husdyrbrug (Udgået), Store husdyrbrug (før 1998) (Udgået), Strafferetlige afgørelser. Foreløbig opgørelse (Erstattet), Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser (Udgået), Studerende ved videregående uddannelsesinstitutioner (Erstattet), Større finansieringsselskaber (Erstattet), Større finansieringsselskabers aktivitet (Erstattet), Større pengeinstitutter (Erstattet), Større private virksomheders mellemværender med udlandet (Udgået), Støtte til børn og unge (Udgået), Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Udgået), Svinebestanden (Erstattet), Svinebestanden og kvægbestanden (Udgået), Sygehusbenyttelse (Udgået), Sygesikrede (Udgået), Sygesikring (Erstattet), Særlig indkomst (Udgået), Særundersøgelse af danskeres fjernrejser (Udgået), Sæsonkorrigering af anmeldte straffelovsovertrædelser (Udgået), Teatre (Udgået), Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Udgået), Tilgang af nye virksomheder (Udgået), Tilstanden i de ferske vande (Udgået), Tilstanden i havet (Udgået), Tinglysninger af pantebreve i fast ejendom (Udgået), Told og forbrugsafgifter (Erstattet), Told og forbrugsafgifter (før 1999) (Udgået), Trafik og miljø (Udgået), Trafikstøjbelastningen af boliger (Udgået), Transportmåde i udenrigshandelen (Udgået), Transportsektorens struktur og økonomiske udvikling (Udgået), Tvangsauktioner (Udgået), Tvangsauktioner, konkurser og tvangsakkorder (Udgået), Tværsnitsopgørelse af uddannelsesmønstret (Udgået), Ud- og indlån i penge- og realkreditinstitutter (Udgået), Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge (Udgået), Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge år (Udgået), Uddannelsesprognoser baseret på individdata (Udgået), Udenlandsk ejede firmaer (Udgået), Udenlandsk ejede firmaer (før 1999) (Udgået), Udenlandske statsborgere (Erstattet), Udenlandske statsborgere og personer født i udlandet (Erstattet), Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet samt indvandrere og efterkommere (Udgået), Udenlandske statsborgeres tilknytning til arbejdsmarkedet (Udgået), Udenrigshandel med tjenester (kvt. + år) (Udgået), Udenrigshandel med varer. (md) Foreløbig opgørelse (Udgået), Udenrigshandel med økologiske varer (Udgået), Udenrigshandelen (kvt.) (Udgået), Udenrigshandelen (md.) (Erstattet), Udenrigshandelsstatistikken 1980-1983 korrigeret for indførsel/udførsel direkte til/fra kontinentalsoklen (Udgået), Udenrigshandelsstatistikken fra og med 1993 (Udgået), Udenrigshandelsstatistikkens afgrænsning og definitioner. Forskellige nøgler og oversigter (Udgået), Udgifter på vandforsynings-, spildevands- og affaldsområdet (Udgået), Udgifter til sociale ydelser (Erstattet), Udgifter til sociale ydelser (Erstattet), Udledning af spildevand fra bebyggelse uden for kloakerede områder (Udgået), Udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer (Udgået), Udslip fra kraftværker (Udgået), Udviklingen af antal selvmord (Udgået), Udviklingen i uddannelsessystemet (Udgået), Uheldssyn (Udgået), Undersøgelse af feriehusudlejningen i Danmark (Erstattet), Undersøgelse af feriehusudlejningen i Danmark (før 1999) (Udgået), Undersøgelse af industriens innovationsaktivitet (Udgået), Undersøgelse vedrørende gennemførelsen af det indre marked i EF (Udgået), Valgene til de kommunale og amtskommunale råd (Erstattet), Valgene til kommunalbestyrelser og amtsråd (Erstattet), Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd (Udgået), Valget til Europa-Parlamentet (Udgået), Varebilers og små lastbilers årskørsel (Udgået), Vedrørende publicering af luftfartsstatistikken, rutekørselsstatistikken og statistik over motortrafik til udlandet efter den 1. januar 1986 (Udgået), Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Udgået), Vejnet og -trafik (Udgået), Vildtudbyttet (Udgået), Vintergrønne marker (Udgået), Virksomhedernes byrde ved indberetninger til Danmarks Statistik (Udgået), Virksomhedernes byrde ved indberetninger til Danmarks Statistik (Udgået), Vurderingen af landets faste ejendomme (Udgået), Vækst og jobskabelse i industrien (Udgået), Væksthustælling (Udgået), Værdiansættelsen i udenrigshandelsstatistikken i 1998 (Udgået), Værdien af forbrugernes køretøjer mv. (Udgået), Værdien af ind- og udførselen på vigtige lande og landeområder samt på varegrupper (Udgået), Værdien af varige forbrugsgoder (Udgået), Ændringer i udenrigshandelsstatistikkens offentliggørelse 1984 (Udgået), Økologiske brug (Udgået), ØMU-gæld og ØMU-saldo (Udgået), Åben uddannelse ved erhvervsskolerne i skoleåret (Erstattet), Årsregulering af ejendoms- og grundværdierne (ved 18. alm. vurdering 1986) (Udgået), Årsregulering af kontantværdier ved 17. almindelige vurdering 1981 (Udgået), Vis udgåede serier , Vis seriens nummer , Viser 1 - 50 af 13258,  , 28. oktober 2022, Regionale regnskaber 2021:, 3. oktober 2022, Nationalregnskab (kvt.) rev. 2. kvt. 2022:, Nationalregnskab 2021 september-version:, 28. september 2022, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2022:, Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2022:, 22. september 2022, Personbeskatningen. Resultater af slutligningen 2021:, 1. juli 2022, Nationalregnskab (kvt.) rev. 1. kvt. 2022:, Nationalregnskab 2021 juni-version:, 28. juni 2022, Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2022:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2022:, 3. juni 2022, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2017-2021 juni-version:, 6. maj 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2021:, Arbejdsløsheden (år) 2021:, 27. april 2022, Regionernes regnskaber 2021:, Kommunale regnskaber 2021:, 1. april 2022, Nationalregnskab (kvt.) rev. 4. kvt. 2021:, Nationalregnskab 2021 marts-version:, 29. marts 2022, Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2021:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2021:, 25. marts 2022, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version:, 2. marts 2022, Selskabsbeskatningen i indkomståret 2020:, 25. januar 2022, Regionernes budgetter for regnskabsåret 2022:, Kommunale budgetter for regnskabsåret 2022:, 23. december 2021, Nationalregnskab (kvt.) rev. 3. kvt. 2021:, 21. december 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2021:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2021:, 29. oktober 2021, Regionale regnskaber 2020:, 1. oktober 2021, Nationalregnskab (kvt.) rev. 2. kvt. 2021:, Nationalregnskab 2020 september-version:, 28. september 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2021:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2021:, 22. september 2021, Personbeskatningen. Resultater af slutligningen 2020:, 1. juli 2021, Nationalregnskab (kvt.) rev. 1. kvt. 2021:, Nationalregnskab 2020 juni-version:, 29. juni 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2021:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2021:, 3. juni 2021, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2020 juni-version:, 29. april 2021, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020:, Arbejdsløsheden (år) 2020:, 26. april 2021, Regionernes regnskaber 2020:, Kommunale regnskaber 2020:, 7. april 2021, Nationalregnskab 2020 marts-version:, Nationalregnskab (kvt.) rev. 4. kvt. 2020:, 29. marts 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2020:, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020:, 25. marts 2021, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version:, 2. marts 2021, Selskabsbeskatningen i indkomståret 2019:, 25. januar 2021, Regionernes budgetter for regnskabsåret 2021:, Kommunale budgetter for regnskabsåret 2021:, 8. januar 2021, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2020:,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/historiske-publikationsserier/ste-1983-2022