Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1771 - 1780 af 2473

Serviceydelser for serviceerhverv

Hvor stor er omsætningen af reklamer til internettet? Og hvad tjener it-branchen på sine ydelser? Her er statistikken om serviceydelser for serviceerhverv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceydelser-for-serviceerhverv

Emneside

Publikation: Indvandrere i Danmark 2016

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandring i Skandinavien kommer under lup, I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2016 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandring i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct. Frem til 2007 var der flere udlandsfødte i Danmark end i Norge, men særlig i kraft af en stor indvandring af vestlige udlandsfødte, er rollerne byttet om de senere år., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har i 2014 den højeste beskæftigelse blandt vestlige udlandsfødte i Skandinavien. Når der standardiseres for alder har vestlige mænd i Norge et beskæftigelsesindeks på 93 pct. mens kvinderne har et indeks på 91 pct. Norge har også den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres efter alder., Mange 22 årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en uddannelse, 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse, hvilket stor set er samme niveau som kvinder af dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere ligger niveauet 5 procentpoint lavere sammenlignet med mænd af dansk oprindelse., , Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn, Siden 1995 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.185 til 1.947 i 2015. Det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2015 havde en samlet fertilitet på 1.736. Det betyder, at kvinder med dansk oprindelse i 2015 i gennemsnit fik 1,74 børn, mens ikke-vestlige indvandrere fik 1,95., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2016, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2236-4, Udgivet: 25. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 101, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/20704

Publikation

Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen., , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/22699

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2015

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Statistisk Tiårsoversigt 2016 udkommer 18. august med temaartiklen: , Danmark, - et lille land med stigende forskelle, Temaartiklen i 2015 belyser indkomster, forbrug og fordeling siden årtusindeskiftet med afsæt i betydningen af den økonomiske krise. Artiklen viser blandt andet, at den økonomiske krise generelt fik danskerne til at forbruge mindre, spare mere op og betale mere af på gælden, og at særligt familier med forholdsvis høje indkomster har holdt fast i de forsigtige forbrugsvaner., Opsparingen er siden 2006 blevet nærmest tredoblet blandt højindkomstgrupperne til 27 pct. i 2012, mens den kun udgjorde lidt over 5 pct. i den anden ende af indkomstskalaen. Læs mere om temaartiklens pointer om indkomstudviklingen blandt forskellige grupper siden år 2000 i netmagasinet , Bag tallene, Tiårets tendenser – i tekst og grafik, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af mange forskellige sider af tilværelsen gennem de seneste ti år. Se snapshots af udviklingen i, infografik , og læs flere tendenser her:, For ti år siden havde hver anden 60-74-årige adgang til internettet hjemmefra. I dag er det ni ud af ti., Mens stort set alle danskere har mindst en mobiltelefon, har kun 39 pct. af familierne beholdt fastnettelefonen, og det er halvt så mange som i 2007., Der kom mere trængsel i de danske lufthavne. 38 pct. flere passagerer rejste udenlands i 2014 end i 2004., Næsten 4.800 ældre boede på plejehjem i 2014, og det er 77 pct. færre end i 2004. Samlet bor 17 pct. flere dog i pleje- og ældreboliger., Færre får uønsket besøg af indbrudstyve. Der blev anmeldt lige under 70.000 indbrud i 2014, og det er 23 pct. færre end ti år før., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2005 og frem. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt., Rettelser:, 038 Erhvervsfrekvenser fordelt efter herkomst og køn. Ultimo november, 158 Nye medlemslande, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2015, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2182-4, Udgivet: 18. august 2015 kl. 09:00, Antal sider: 224, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/19684

Publikation

Publikation: Indkomster 2011

Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år., Indkomster 2011, beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst., Fokus på indkomstmobilitet, Årets temakapitel handler om, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket personers indkomst i forhold til indkomstniveauet i det omgivende samfund det seneste årti., En af konklusionerne er, at 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, også modtog kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Blandt andre interessante konklusioner om social og indkomstmæssig mobilitet finder man disse oplysninger:, 48 pct. af dagpengemodtagerne fra 2002 var i 2011 i beskæftigelse. 32 pct. var pensioneret., Førtidspensionister, som kommer fra beskæftigelse, oplever oftest et indkomstfald efter tildeling af pension, mens det omvendte er tilfældet for personer, som kommer fra kontanthjælp og dagpenge., Studerende på videregående uddannelse har lavere indkomst end ufaglærte i ungdomsårene, men deres beskæftigelsesfrekvens og indkomst er højere efter studiernes afslutning., Personer, som har taget en erhvervsfaglig uddannelse, har den højeste indkomst i ungdomsårene., Indkomsten efter skat er steget, En anden af publikationens centrale konklusioner er, at den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 198.800 kr. Det er en stigning på 1,7 pct. siden 2010., Erhvervsindkomsten er i samme periode steget med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne steg med 2,8 pct., Flere konklusioner, Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, Uligheden i Danmark er steget en anelse. Gini-koefficienten er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0., 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før., 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne., Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., Interaktive danmarkskort:, I publikationen omtales et digitalt analyseværktøj, eXplorer. Dette er desværre ikke længere tilgængeligt., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2011, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2077-3, Udgivet: 6. september 2013 kl. 09:00, Antal sider: 145, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/17963

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2018

, Jordbrugets prisforhold 2018, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Prisen på svin faldt med 18 pct. fra 2017 til 2018, Priserne på animalske produkter faldt med 12 pct. ift. 2017. Svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, faldt med 18 pct. i pris ift. 2017. Prisen på mælk faldt med 5 pct. ift. 2017, men ligger fortsat 12 pct. højere end prisen i 2015., Dårligere bytteforhold for jordbruget i 2018, Jordbrugets prisforhold 2018, følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 9 procentpoint fra 2017 til 2018 og var dermed på niveau med 2016, men 6 pct. lavere end i 2015. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig dårligere i 2018 end i 2017., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen:, Priser på vegetabilske produkter steg i 2018, hvilket imidlertid ikke kunne opveje det store fald for animalske produkter., For landbrugets markafgrøder steg prisen således med 9 pct., mens gartneriprodukter steg med 2 pct.Tørken medførte til gengæld et betydeligt fald i produktionen af afgrøder., Prisen på pelsskind faldt 18 pct. og nu ligger 45 pct. under prisen i 2015., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk, Rettelser:, Side 7 - Sammenfatning, Side 8 - Jordbrugets priser og bytteforhold, Side 9 - Jordbrugets salgsprodukter, Side 10 - Jordbrugets salgsprodukter, Side 11 - Jordbrugets salgspriodukter, Side 12 - Animalske salgsprodukter, Side 13 - Animalske salgsprodukter, Side 14 - Animalske salgsprodukter, Side 15 - Gartneriprodukter, Side 19 - Prisrelationer for vigtige produkter, Side 22 - Tabel 1.1 Prisudvikling, jordbrugets salgsprodukter, Side 24 - Tabel 1.3 Priser og prisindeks, landbrugets vegetabilske salgsprodukter, Side 25 - Tabel 1.4 - Priser og prisindeks, landbrugets animalske salgsprodukter, Side 26 - Tabel 1.5 Priser og prisindeks, grøntsager, Side 29 - Tabel 2.1 Prisindeks, forbrug og investeringer, Side 46 - Enlish summary, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2018, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2325-5, Udgivet: 28. marts 2019 kl. 08:00, Antal sider: 46, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

https://www.dst.dk/pubomtale/29451

Publikation

Publikation: Erhvervsuddannelser i Danmark 2019

Erhvervsuddannelserne er et uddannelsesområde, der de seneste år har nydt stor samfundsmæssig og politisk opmærksomhed. Debatten har blandt andet drejet sig om antallet af personer, der tager en erhvervsuddannelse, og hvordan man kan få flere til at vælge erhvervsuddannelsesvejen. Politisk blev der i 2015 indført en reform af erhvervsuddannelserne, der blandt andet havde til hensigt, at flere elever skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og flere skulle fuldføre en erhvervsuddannelse., Med denne publikation ønsker Danmarks Statistik at bidrage til debatten om erhvervsuddannelserne ved at præsentere en stribe fakta om eleverne på erhvervsuddannelserne og de personer, der har taget en erhvervsuddannelse., Kapitel 1 i publikationen ser nærmere på, hvad der kendetegner eleverne, som tager en erhvervsuddannelse. Kapitel 2 omhandler frafaldet fra erhvervsuddannelserne og kapitel 3 er dedikeret til elevernes uddannelse før og efter erhvervsuddannelsen. Kapitel 4 drejer sig om, hvordan erhvervsuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet, mens kapitel 5 fokuserer på de virksomheder, som de finder beskæftigelse i. I kapitel 6 behandles emner relateret til praktikpladser og hvilke elever, der finder en praktikplads under uddannelsen., , Kapitel 7, som er det afsluttende kapitel, ser på erhvervsuddannelserne i et internationalt perspektiv og sammenligner på en række parametre Danmark med andre europæiske lande. Kapitlet ser også kort på erhvervsuddannede, som indvandrer til Danmark., , I publikationen kan man bl.a. læse, at:, , Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct., Der er en faldende tilslutning til erhvervsuddannelserne. I 2018 går 107.100 elever på erhvervsuddannelserne. I 2011 var der over 120.000 elever på erhvervsuddannelserne., Elever på erhvervsuddannelserne har oftere forældre, der tjener under 300.000 kr. om året end elever på de gymnasiale uddannelser. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Frafaldet fra erhvervsuddannelserne har i en del år ligget på mellem 28 og 29 pct. blandt elever under 25 år, der begynder første gang på en erhvervsuddannelse. I 2015/2016 er det lykkedes at reducere frafaldet til 24 pct., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse., De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., , Hent som pdf, Erhvervsuddannelser i Danmark 2019, Kolofon, Erhvervsuddannelser i Danmark, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2336-1, Udgivet: 28. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/32526

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2016

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet., Færre indtægter i statskassen, Samlet set faldt den danske stats skatteprovenu med 35 mia. i 2015. Med et skatteprovenu på 942 mia. kr. er der tale om et fald på 3,6 pct. i forhold til året før. Udviklingen skydes primært fald på to områder: Dels faldt indtægterne fra kapitalpensionsordninger, som sidste år var usædvanligt høje på grund af omlægningen i kapitalpensionsafgiften, og dels var indtægterne fra pensionsaf¬kastskatten 59 pct. lavere end året før., Grundskylden er steget markant de seneste år, Mens provenuet fra ejendomsværdiskatten, der er underlagt skattestoppet, ligger ganske stabilt, er grundskylden steget betydeligt de senere år. Siden 2006 er grundskylden steget med 70 pct. I 2006 lå den på 14,8 mia. kr. og i 2016 forventes den at nå op på 25,1 mia. kr. Årsagen til stigningen er, at den vurderede grundværdi er steget., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 50,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig med 45,2 pct. og Belgien 44,7 pct. inden vores skandinaviske naboer Finland (43,9 pct.) og Sverige (42,7 pct.). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Hver dansker betalte i gennemsnit 173.900 kr. i skat i alt i 2014., Publikationen viser blandt andet også at:, Personbeskatningen udgjorde 458,3 mia. kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 2014, hvilket var en stigning på 12,1 mia. kr. i forhold til året før., Selskabsskatterne udgjorde 55,8 mia. kr. i 2014 mod 54,1 mia. året før., De samlede told- og forbrugsafgifter var i alt 288 mia. kr. i 2015, hvor de i 2014 udgjorde 272 mia. kr., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2016, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2227-2, Udgivet: 29. september 2016 kl. 09:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/22674

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2016

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. Undersøgelsen omfatter også mere specifikke emner såsom udbredelsen af hurtigt internet og mobilt bredbånd, cloud computing, sociale medier samt e-handel., I årets undersøgelse er der specielt fokus på beskæftigelse og rekruttering af it-specialister samt spørgsmål relateret til it-sikkerhed og big data analyser. Som noget nyt i år indgår virksomheder med 5-9 ansatte i undersøgelsen., Flere virksomhederne opgraderer til hurtigere fastnet forbindelse , Virksomhedernes behov for hurtigere fastnetforbindelse er stigende, og nu har en tredjedel af alle virksomheder adgang til det hurtigste fastnet på markedet. Det er mere end en fordobling i forhold til 2012. Branchen , information og kommunikation , har med en andel på 74 pct. flest virksomheder med adgang til det hurtigste fastnet., Cloud computing bliver stadigt mere udbredt , Cloud computing blandt virksomheder bliver mere udbredt, da niveauet er steget fra 37-38 pct. i 2014 og 2015 til 42 pct. i 2016. Til sammenligning var der 24 pct. af virksomhederne der brugte cloud computing for blot 4 år siden., Flere virksomheder er aktive på sociale medier , Andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, er fortsat i kraftig stigning, så næsten to ud af tre virksomheder (64 pct.) nu er ”på” – mod 40 pct. så sent som i 2013., Større andel af virksomhederne har problemer med rekruttering af it-specialister , Hver fjerde virksomhed beskæftiger i dag it-specialister, og 11 pct. af virksomhederne rekrutterede eller forsøgte at rekruttere it-specialister i 2015. Andelen, der oplevede vanskeligheder herved, er steget til 51 pct. i forhold til 42 pct. det foregående år., Blandt årets øvrige resultater er:, , E-salg udgør en stigende andel af den samlede omsætning i virksomhederne og bidrog i 2015 med 23 pct. til den samlede omsætning i virksomheder med e-salg, mod 16 pct. i 2012., 12 pct. af virksomhederne med mindst ti ansatte anvendte i 2015 big data analyse. Særligt indenfor branchegruppen , information og kommunikation, er big data analyse udbredt., I en stor del af virksomhederne med 10 eller flere ansatte, kan de ansatte arbejde hjemmefra, og det er således kun i hver femte virksomhed, at dette ikke er tilfældet. Samtidig tilbyder en stor del (57 pct.) af virksomhederne i dag medarbejderbredbånd til alle eller til udvalgte ansatte., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2016, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2242-5, Udgivet: 16. januar 2017 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20741

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven., I 2020 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der er 97 ud af 100 familier, der har internetadgang i hjemmet, 96 pct. har en mobiltelefon og 91 pct. har en pc., Fire ud af fem borgere handler online. I 2020 er der en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2019, hvilket er den højeste årlige stigning i de seneste syv år., 30 pct. af befolkningen mellem 16-89 år har købt varer online fra en anden privatperson., 35 pct. af befolkningen har brugt læringsvideoer, software eller e-bøger, Der er 33 pct. mellem 16 og 89 år, der har været på internettet for at se testresultater, medicinkort, henvisninger., Hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af app, hver ottende bruger datingapps mens fire ud af ti lytter til podcasts., Velfærdsteknologi er blevet mere udbredt og 12 pct. har gjort brug af velfærdsteknologiske tjenester i 2020. Det samme gjaldt 8 pct. i 2019., Ni ud af ti er tilmeldt digital post og samme andel bruger NemID. Over halvdelen af befolkningen, der har brugt NemID som login, anvender NemID Nøgleapp., Der er 54 pct., der i nogen grad mener at have tilstrækkelig viden om it-sikkerhed og 17 pct. i høj grad. Det er især borgere over 64 år, der ikke mener de har tilstrækkelig viden om it-sikkerhed., Halvdelen af befolkningen genbruger deres kodeord til sociale medier på andre hjemmesider og apps, mens hver ottende bruger samme login på sociale medier og NemID., 85 pct. af befolkningen bruger en smartphone som privatperson, hvoraf halvdelen svarer, at smartphonen har sikkerhedssoftware installeret automatisk., To tredjedele af befolkningen har begrænset eller nægtet en app adgang til personlig data mindst én gang., 33 pct. af de 16-89 årige anvender ’smart home’-produkter. En ud af fem har prøvet stemmestyrede systemer og 14 pct. har prøvet smarte røgalarmer, alarmsystemer og overvågning., , Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2020, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2020, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2366-8, Udgivet: 27. november 2020 kl. 08:00, Antal sider: 63, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/29450

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation