Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1221 - 1230 af 2068

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn, , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt, , Drenge-, børn, Får næste, barn, , Dreng, Pige, , , , , , , børn, , andel, Tidligere søskendes køn, , , , , , , , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147, , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607, , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359, , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107, , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074, , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767, , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694, , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193, , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868, , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264, , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741, , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378, , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561, , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068, , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301, , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703, , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593, , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708, , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592, , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583, , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517, , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644, , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577, , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636, , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552, , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646, , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589, , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148, , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928, , 52,8, 30,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Hver anden 60-64-årig på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn

Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn, I tredje kvartal var 51 pct. af de 60-64-årige på offentlig forsørgelse. Den høje andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige skyldes hovedsaligt, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Således modtog 44 pct. af de 60-64-årige tilbagetrækningsydelser: førtidspension, efterløn og fleksydelse. I alt var 30 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er her opgjort inklusive SU-modtagere og er omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel. I modsætning til i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 646, , som udkom i går, er tallene i denne offentliggørelse opgjort i faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) tal., 40-49-årige sjældnest på offentlig forsørgelse, De 40-49-årige havde den laveste andel af offentligt forsørgede i tredje kvartal 2014, hvor 20 pct. i denne aldersgruppe var på offentlig forsørgelse. Den primære årsag til den lave andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige er, at relativt få i aldersgruppen var på barsel og SU i forhold til de yngre aldersgrupper, samt at relativt få i gruppen var på tilbagetrækning i forhold til de ældste aldersgrupper. , 37 pct. af de 16-24-årige og 25-29-årige er på offentlig forsørgelse, I tredje kvartal var 37 pct. af både de 16-24-årige og de 25-29-årige på offentlig forsørgelse. Den relativt høje andel af offentligt forsørgede blandt de 16-24-årige skyldes primært, at 29 pct. af aldersgruppen modtog SU, mens der for gruppen af 25-29-årige ud over relativt mange SU-modtagere også var relativt mange nettoledige og modtagere af barselsdagpenge., De 50-59-årige er oftest i støttet beskæftigelse, Blandt folk under 60 år var andelen af personer i støttet beskæftigelse stigende med alderen. Under 1 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 16-24 år, mens 4 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 50-59 år. Modsat var andelen af personer i vejledning og opkvalificering aftagende med stigende alder for aldersgrupperne over 24 år. Således var under 0,5 pct. af de 60-64-årige i vejledning og opkvalificering, mens over 1,5 pct. var i vejledning og opkvalificering i aldersgruppen 25-29-årige., Flere kvinder end mænd er på offentlig forsørgelse, Imens en ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i tredje kvartal, var det kun tilfældet for en ud af fire mænd (25 pct.). De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes bl.a., at relativt flere kvinder modtager barselsdagpenge, men også at flere kvinder end mænd er i tilbagetrækning eller på SU. , Offentlig forsørgelse inkl. SU fordelt efter køn og alder. 3 kvt. 2014, , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Tilbage-, trækning, Øvrige ydelses-, modtagere, I alt, , fuldtidsmodtagere (omregnet), I alt, 283, 486, 99, 587, 32, 819, 92, 989, 53, 824, 313, 933, 179, 245, 1, 055, 882, Mænd, 126, 925, 47, 556, 16, 282, 40, 641, 5, 587, 139, 708, 79, 742, 456, 442, Kvinder, 156, 562, 52, 030, 16, 536, 52, 347, 48, 237, 174, 225, 99, 502, 599, 439, 16-24 år, 195, 425, 8, 982, 8, 046, 4, 224, 2, 650, 4, 591, 21, 606, 245, 524, 25-29 år, 61, 256, 15, 661, 5, 226, 6, 245, 14, 080, 5, 766, 18, 891, 127, 125, 30-39 år, 20, 263, 26, 895, 8, 082, 16, 718, 32, 909, 19, 961, 41, 321, 166, 150, 40-49 år, 5, 244, 22, 993, 6, 461, 26, 242, 4, 040, 48, 533, 47, 051, 160, 563, 50-59 år, 1, 228, 20, 009, 4, 325, 31, 083, 137, 85, 737, 40, 881, 183, 401, 60-64 år, 70, 5, 047, 679, 8, 477, 8, 149, 345, 9, 495, 173, 119, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2014 - Nr. 654, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22949

Nyt

NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016, , Andel, lavlønnede, Gns., , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median, , Øvre, kvartil, Øvre, decil, , pct., kr., Arbejdsfunktion, , , , , , , , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og , , , , , , , , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og , , , , , , , , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29549

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

Frugttræplantager 2022

Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

Boformer efter §110 2019

Boformer efter §110 2019, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35396

Nyt

NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022, , Folkebiblioteker, eReolen, , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36425

Nyt

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

Indvandrere i Danmark 2020

Indvandrere i Danmark 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32035

Nyt

NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , pct., , , pct., København, 21,4, , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8, , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5, , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8, , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1, , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6, , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3, , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9, , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9, , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7, , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , procentpoint., , , procentpoint., Læsø, 2,9, , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5, , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2, , Struer, -3,8, Dragør, 0,4, , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3, , Fredericia, -3,4, København, 0,2, , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2, , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0, , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1, , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2, , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30774

Nyt

NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020, , Oktober, , Procentvis ændring ift., foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1, , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9, , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1, , , , , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5, , , , , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1, , , , , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020, , Import, , Eksport, , Sæson-, korr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2, , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, , 54,3, , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5, , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7, , 29,0, , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3, , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5, , 8,1, , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0, , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5, , 5,4, , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3, , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8, , 2,4, , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6, , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4, , 2,2, , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7, , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7, , 25,3, , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3, , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7, , 3,5, , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6, , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7, , 2,9, , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0, , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9, , 4,3, , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2, , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0, , 3,3, , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4, , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6, , 0,4, , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1, , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0, , 4,7, , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31095

Nyt

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019, , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100, , , , , , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0, , , , , , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4, , , , , , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31456

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation