Søgeresultat

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter.

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

Ferie- og forretningsrejser 2024

Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre.

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

https://www.dst.dk/nyt/29017

Nyt

Museer

Hvor mange besøgende har museerne i Danmark om året, og hvilke slags museer har flest besøgende? Du kan også finde tal for, hvor ofte vi går på museum og til arrangementer uden for museet og online. , Besøgende i museernes udstillinger over tid, Her kan du se antal af besøgende i museernes udstillinger. Tallene inkluderer også besøgende i forbindelse med arrangementer og undervisning., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museer (MUS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Museernes besøgssteder, Her kan du se antallet af museernes besøgssteder opdelt på region og museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Andelen af besøgende i museernes udstillinger efter museumskategori , Her kan du se andelen af besøgende i udstillinger opdelt på museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Arrangementer uden for museet og onlinearrangementer efter museumskategori, Her kan du se antallet af deltagere til museernes arrangementer uden for museets adresse og til live-streamede onlinearrangementer., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet uden for museets adresse (MUS5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Hyppighed af museumsbesøg, Her kan du se, hvor ofte befolkningen går på museum. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder besøg på museum inden for de seneste 12 måneder., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af biograf, udøvende kunstarter, udstilling, bibliotek, sportsbegivenheder og kulturarv (år) (KV2AHYP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt idet undersøgelsen dækker kultur-, medie og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Museer, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Brug for flere tal om Museer?, Nedenfor finder du detaljerede tal om besøgende og andre aktiviteter på de enkelte statslige og statsanerkendte museer på årsbasis. Du kan også, selv søge videre i , Statistikbanken, . Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over museernes aktiviteter på hovedafdelingsniveau, og på museernes besøgssteder, samt finde oplysninger om entrébillettype. I statistikbanken kan du udover besøgstal også finde tal om fx frivillige på museer, entréindtægter og åbningstimer., Gå til Statistikbanken,  , Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2024), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2023), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2022), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2021), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2020), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2019), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2018), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2017), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2016), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2015), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2014), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2013), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2012), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2011), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2010), Afsluttet liste over besøgstal for alle museer 2008 til 2015 , Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/museer

Emneside

KONK3: Erklærede konkurser

nøgletal
2009M01-2025M08 (-)

https://www.statistikbanken.dk/KONK3

Statistikbanktabel

NYT: Faldende omsætning i private byerhverv

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023

mio. kr.

https://www.dst.dk/nyt/50009

Nyt

Befolkningen har nu rundet 6 mio.

I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-06-10-befolkningen-har-nu-rundet-6-mio

Pressemeddelelse

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

Middellevetid 2020/2021

Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt