Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 451 - 460 af 1090

    NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

    25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38635

    Nyt

    NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

    13. august 2020, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved lange videregående uddannelser, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40129

    Nyt

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

    11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30696

    Nyt

    NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

    Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020

    25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer,  , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787,  , I alt, 597, 2016, 144,  , 2016, 82, 2012, 152,  , 2012, 48, 2008, 169,  , 2008, 102, 2004, 136,  , 2004, 12, 2000, 175,  , 2000, 50, 1996, 212,  , 1996, 36, 1992, 180,  , 1992, 137, 1988, 183,  , 1988, 23, 1984, 161,  , 1984, 14, 1980, 185,  , 1980, 24, 1976, 157,  , 1976, 3, 1972, 261,  , 1972, 7, 1968, 232,  , 1968, 3, 1964, 216,  , 1964, 52, 1960, 215,  , 1960, -, 1956, 211,  , 1956, 3, 1952, 192,  , 1952, 1, 1948, 182,  , 1948, -, 1944, 157,  , 1944, -, 1940, 126,  , 1940, -, 1936, 87,  , 1936, -, 1932, 37,  , 1932, -, 1928, 8,  , 1928, -, 1924, 8,  , 1924, -, 1920, 1,  , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36029

    Nyt

    NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

    Stofmisbrugsbehandling 2024

    13. juni 2025, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Stofmisbrugsbehandling 2024, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51316

    Nyt

    NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

    Handicap og udsatte voksne 2024

    2. juli 2025, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Handicap og udsatte voksne 2024, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51369

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation