Søgeresultat

Kvadratnet

Analysér områder inddelt med Det Danske Kvadratnet, Det danske Kvadratnet, som er etableret af Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen, inddeler landet i tusindvis af celler, som vi kan fylde med statistik for dig. Herefter kan du analysere og sammenlægge de informationer, som bliver knyttet til kvadratnettet, fx til brug i markedsanalyser af områder du selv definerer, til lokalplanlægning eller forskning., Nedenfor kan du se et eksempel på statistik på kvadratnettet. Kortet viser hvor mange personer, der bor inden for hver kvadratkilometer., Indbyggertal på 1km celler, Knyt statistik om befolkningen til cellerne, Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik på det danske kvadratnet som leveres for en kommune, en region eller for hele landet., Statistik om natbefolkningen, Her får du oplysninger om antal husstande og personer med bopæl i kvadratnettets celler., Dokumentation - DST Kvadratnet Natbefolkning, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Natbefolkning, Statistik om dagbefolkningen, Her får du oplysninger om antal personer der opholder sig i kvadratnettets celler om dagen. Du kan bestille to forskellige datasæt – et med antal beskæftigede og et med antal studerende., Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Variabeldata, Her får du statistik på de personer der har bopæl i kvadratnettets celler fordelt på konkrete variable du kan vælge imellem. Se oversigten og læs mere i vores Dokumentation for standardvariabler nedenfor., Dokumentation - DST Kvadratnet Variabeldata, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Variabeldata - DST01 Personlig indkomst, Detaljeret indhold, der er stabilt over tid, Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig. Vi leverer data på 100x100 meter kvadratnet celler, hvis diskretionskrav kan opfyldes. Kontakt os hvis du har brug for en anden cellestørrelse., Information om det danske kvadratnet - 2024_v2, Pris, Det Danske Kvadratnet koster i sig selv ikke noget. Du kan finde den detaljerede prisliste for vores leveringer af statistik på kvadratnettet her:, PriserDetaljeret_Kvadratnet_2026, Diskretionskrav, Hvis du køber statistik hos os, er vi meget påpasselige med at overholde de såkaldte diskretionskrav. I praksis betyder det, at vi stiller krav til hvor mange husstande, der minimum skal være i en kvadratnetcelle. Kravene er enten 50, 100 eller 150 husstande, afhængigt af den statistiske variabel du har valgt. Kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumkravet skal lægges sammen med andre celler, inden der kan beregnes statistik. De sammenlagte celler kaldes klynger. Du kan læse mere om, hvordan vi danner klynger her: , Faktaark om kvadratnetklynger, Bestilling, Hvis du vil bestille statistik på kvadratnet skal du klikke på knappen nedenfor og udfylde blanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil statistik på kvadratnet , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf. 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf. 30 35 72 92, Skræddersyede løsninger, Vi kan også hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting, . , Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Oplands- og afstandsanalyser, Vejsegmentering,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

Udsatte børn og unge: Halvdelen har ikke en uddannelse ud over grundskolen

51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022. , 3. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? , En ny analyse fra Danmarks Statistik, ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct., Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser., ”Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større., Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler, 14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika., ”Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Læs mere i analysen, , hvor du også kan læse mere om, at mødrene til tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 stort set har samme indkomstfordeling som børnene.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-udsatte-boern-og-unge-halvdelen-har-ikke-en-uddannelse-ud-over-grundskolen

Pressemeddelelse

Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

Pressemeddelelse

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse

175 år med statistik om og for det danske samfund

I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden., 7. april 2025 kl. 10:00 ,  , Vi er med på din arbejdsplads, din uddannelse, på Christiansborg, i danske medier, men også i din lomme, hvor statistikbanken kan findes på din smartphone. Danmarks Statistik spiller en central rolle i det danske samfund og er med til at give os alle fælles og kvalitetssikrede referencepunkter, når vi fx udgiver nøgletal om den danske økonomi eller stiller data til rådighed for forskning. Men vi er også med ved middagsbordet, når vi tjekker, hvor mange vi deler navn med, eller hvor meget kartoflerne på bordet reelt er steget i pris det seneste år., I år markerer Danmarks Statistik, at vi har været den nationale leverandør af officiel statistik og fakta om Danmark og den danske befolkning til samfundet i 175 år. En del af markeringen er et tilbageblik fra nutiden med , en temaside om statistik gennem historien, ; helt tilbage til 1769, hvor folketællingen var en manuel opgave udført af skolelærerne, og hvor størstedelen af den danske befolkning levede af landbrug., ”Danmarks Statistik blev grundlagt som et produkt af Grundloven i 1850 og har altid været en hjørnesten i det danske demokrati. Vi har og har altid haft en helt særlig opgave i det danske samfund. Lige nu er Europa og verden præget af konflikter, klimaforandringer og hurtige teknologiske skift. Vi står her stadig, og gennem årene har vi været en fast leverandør af tal i kolonner og rækker, men også data til forskning og analyse. 175 år er en milepæl, vi synes, er værd at markere,” siger rigsstatistiker i Danmarks Statistik Martin Ulrik Jensen., På temasiden kan du se aspekter af udviklingen i det danske samfund gennem tal i et historisk perspektiv. I 1850 var vi fx 1,4 mio. indbyggere i Danmark. Nu nærmer vi os 6 mio. Siden 1956 har der været flere grise end mennesker i landet. Rugbrød koster 115 gange mere i dag end i 1915. Op til 1940 blev gifte kvinders erhverv opgjort som deres mands – uanset om de selv arbejdede i en anden branche. Næsten hele befolkningen læste trykte aviser frem til 2012. I dag gælder det hver femte. I 1990 havde 95 pct. af de danske familier en fastnettelefon. I dag er den skiftet ud med mobiltelefonen, som stort set alle ejer en af. Endelig kan du følge det grønne nationalregnskab, der er en af de nyere statistikker, vi har lanceret. , Der er publiceret rigtig mange tal gennem de 175 år, hvor Danmarks Statistik har været Danmarks nationale statistikkontor. På den nye temaside, , 'Historien om statistik', , på siden,  kan du se det udpluk, vi har udvalgt, men på , vores hjemmeside, og i , Statistikbanken, kan du altid finde flere tal.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-07-175-aar-med-statistik-om-og-for-det-danske-samfund

Pressemeddelelse

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Detaljeret import og eksport

Få overblik over Danmarks udenrigshandel ud fra en detaljeret opdeling på vare- og tjenestegrupper samt samhandelslande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/detaljeret-import-og-eksport

Emneside

Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA

Mail:

https://www.dst.dk/analyser/55556-omfattende-danske-handels-og-investeringsrelationer-med-usa

Analyse