Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 951 - 960 af 1394

      COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

      Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

      Bag tallene

      Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

      På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 ,  , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

      Pressemeddelelse

      2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

      Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

      Bag tallene

      Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

      Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

      Bag tallene

      Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

      Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018.,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

      Bag tallene

      Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

      Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

      Pressemeddelelse

      Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

      I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

      Bag tallene

      To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

      Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

      Bag tallene

      Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

      En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

      Bag tallene

      9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

      Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation