Søgeresultat

Boligområder på 2010’ernes ghettolister har siden 1990 oplevet stort fald i beboere med dansk oprindelse

I de 53 boligområder, der mindst én gang har været på myndighedernes ghettolister i perioden fra 2011 til 2017, er befolkningssammensætningen ændret markant fra 1990 til 2017., 29. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Personer med dansk oprindelse udgjorde i 1990 81 pct. af indbyggerne i de 53 boligområder, der har optrådt på myndighedernes offentliggjorte lister over ghettoområder mindst en gang mellem 2011 og 2017. I 2017 var andelen faldet til 38 pct. For Danmark som helhed gælder det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 93 pct. af befolkningen i 1990, mens tallet var 87 pct. i 2017. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser nærmere på beboerne i og omkring de 53 områder fra 1990 til 2017., ”Vi kan se, at andelen af personer med dansk oprindelse er faldet i de 53 områder, og samtidig er andelen af både indvandrere og efterkommere steget. Den samme udvikling kan også ses i de omkringliggende områder - dog ikke i lige så høj grad,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Marcin Jan Stonawski og fortsætter:, ”Udviklingen kan både skyldes ind- og udflytninger til og fra boligerne og skift i familiestrukturerne hos de familier, som har boet i områderne i mange år. Fx kan børn være flyttet hjemmefra”., Flere forskellige oprindelseslande blandt beboerne i de 53 områder, I 1990 var der, i de 53 områder, personer med 118 forskellige oprindelseslande, men antallet af oprindelseslande var steget til 165 i 2017. Dermed er befolkningssammensætningen i de 53 områder blevet mere sammensat over tid. Efter personer med dansk oprindelse udgjorde beboere med tyrkisk oprindelse den største gruppe i både 1990 og 2017. , ”Det er sket forskellige ændringer i top-10 landene fra 1990 til 2017. Et af de mere markante eksempler på dette er, at i 1990 var Vietnam den tredjestørste gruppe blandt personer bosat i de 53 områder, mens det i 2017 var placeret som nummer 13 blandt de forskellige oprindelseslande,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Marcin Jan Stonawski., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Henning Christiansen på , hch@dst.dk, eller 21 58 35 82 eller chefkonsulent Marcin Jan Stonawski på , msw@dst.dk, 81 44 25 38.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-29-boligomraader-paa-2010-ernes-ghettolister

Pressemeddelelse

Danskernes sygefravær under lup

Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 ,  , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. ,  , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Arbejdspladsen

Vores løbende evalueringer viser, at Danmarks Statistik er en god arbejdsplads. , Vi ønsker, at Danmarks Statistik skal være en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde gode og engagerede medarbejderne. Derfor vægter vi balancen mellem arbejde og fritid højt. Vi er en familievenlig arbejdsplads, som lægger vægt på det sociale aspekt af at gå på arbejde. , Her kan du læse lidt om både hverdagen hos os og lidt om de mange arrangementer, som er med til at præge en traditionsrig arbejdsplads med en meget aktiv personaleforening. , Organisering , Danmarks Statistik er til for brugerne, og det er afspejlet i den måde, vi har valgt at organisere os på. Organisationen består af fem afdelinger og et direktionssekretariat. Selvom vores opgave er at levere statistik, har vi mange forskellige stillinger - fx statistik produktion, formidling til omverdenen, it-udvikling og salg- og marketing. , Se vores , organisationsdiagram,  og , mød en kollega, ., Flekstid og hjemmearbejde , I Danmarks Statistik er arbejdstiden fleksibel, så du kan få arbejdslivet til at spille godt sammen med familie- og privatliv. Det gør det muligt for dig, i et vist omfang, selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine fridage. , Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, når det passer sammen med opgaver og anden planlægning i dit kontor. , Kompetence­udvikling , Danmarks Statistik værdsætter dine ønsker om løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. , Derfor har vi et bredt internt kursusprogram, så du kan deltage i de kurser, der er relevante for dit arbejde. På en række af kurserne er det dine kolleger, som underviser - de er eksperter i statistik og vores statistiksystemer. , Der er også gode muligheder for at komme på kurser eller efteruddannelse uden for huset. , Personale­forening og arrangementer , Vi har en aktiv Personaleforening, som sørger for, at der i årets løb er forskellige arrangementer for både medarbejderne og deres familier. Vi er ikke statistikere for ingenting, så derfor har vi selvfølgelig en Statistisk Forening, som debatterer og drøfter emner inden for statistik og samfundsbeskrivelse på et højt fagligt niveau. , Sundheds­fremmende tilbud, Vi ønsker at støtte medarbejderne til at træffe sunde valg på arbejdspladsen og motivere til en sund livsstil. Derfor tilbyder vi blandt andet ryg-, skulder- og nakketræning, yoga, massageordning, influenzavaccination og hjælp til indretning af arbejdspladsen. Vi støtter også kantinen, så de leverer sund og varieret mad, til en rimelig pris. , Mød fælles-tillidsrepræsentanterne, I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. , Læs mere om fælles-tillidsrepræsentanterne, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads

Vejsegmentering

Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2025, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. ,  , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

Pressemeddelelse

Ny bog om udsatte børn i Danmark

30. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Ny bog om udsatte børn i Danmark, Som en del af aftalen mellem regeringen og KL om dokumentation på området for udsatte børn og unge, udgiver Danmarks Statistik en bog om udsatte børn og unge.  , Udsatte børn og unge er 0-22 årige, der enten er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger som fx tildeling af fast kontaktperson eller aflastningsophold.  , Bogen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne. Generelt klarer de udsatte børn og unge sig dårligere end ikke udsatte børn og unge. Det er dog vigtigt at understrege, at de udsatte børn og unge netop har nogle særlige problemer der giver dem sværere vilkår i livet. Det er dog langt fra alle udsatte og tidligere udsatte børn, der klarer sig dårligt trods større risiko.  , Bogen indeholder overordnet set tre temaer, der analyserer hvordan udsatte børn klarer sig i forhold til sundhed, uddannelse og kriminalitet. Dertil kommer et særligt tema, der fokuserer på kriminalitet blandt 10-14-årgie, herunder også om de der har været ofre for kriminalitet.  , Derudover kan du bl.a. læse, at: , 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser , Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år , 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007 , 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte børn , Over hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var tidligere udsatte børn , Mere end hver tiende udsatte 15-17-årige har en dom for kriminalitet , 49 pct. af anbragte unge på 16 år havde en 9. klasses eksamen, mens det gjaldt for 57 pct. af unge med forebyggende foranstaltninger. 81 pct. af ikke-udsatte 16-årige havde en 9. klasses eksamen. , Dette og meget andet kan du læse mere om i bogen Udsatte børn og unge 2007, der udkommer i dag., Læs mere i publikationen Udsatte børn og unge 2007, der kan downloades gratis på , www.dst.dk/publ/UdsatteBornUnge, . , For yderligere oplysninger kontakt Preben Etwil, tlf. 39 17 31 01, , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-30-Udsatte-boern

Pressemeddelelse

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene