Søgeresultat

Sådan foregår en undersøgelse

Undersøgelsens start , I den indledende fase rådgiver vi om det overordnede undersøgelsesdesign og valg af metode. Vi rådgiver også om operationalisering af problemstillingerne, så de kommer bedst til udtryk i spørgeskemaet, om det er per brev, telefonisk, et besøg eller web-baseret. , Pilotundersøgelser , På de fleste større undersøgelser anbefaler vi et pilotprojekt, som har det formål at teste spørgeskemaets opbygning og spørgsmålenes formulering. Et pilotprojekt kan også have andre formål fx at teste længden på spørgeskemaet, stikprøven og den forventede svarprocent. Det kræver nogle ressourcer, men er ofte givet godt ud for at sikre, at respondenterne forstår spørgsmålene på den måde, de er tænkt. Selv et grundigt udarbejdet spørgeskema kan indeholde formuleringer, som den specifikke målgruppe forstår forskelligt. Det kan et pilotprojekt være med til at kaste lys over og rette op på ved bearbejdning af spørgsmålene. , Stikprøve , Vi kan hjælpe med at definere målgruppen og udvælge en stikprøve enten på basis af CPR-registret eller ved at kombinere med et eller flere af Danmarks Statistiks andre registre. , Stikprøven til virksomhedsundersøgelser kan fx udvælges på basis af brancher, virksomhedens størrelse eller ud fra geografi. Det er også muligt at inddrage data om medarbejderne, fx andelen af højt uddannede medarbejdere eller medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. , Dataindsamling , DST Survey kan indsamle interviewdata ved hjælp af webspørgeskemaer, computerstøttede telefoninterviews (CATI), besøgsinterviews (CAPI), postale spørgeskemaer eller en kombination af disse metoder. Vi kan også koble data fra vores statistikregistre til den empiriske dataindsamling. Det sker under vores , Forskerordning, ., Breve til respondenter , Måden vi henvender os til respondenter på har stor betydning for svarprocenten på undersøgelser. DST Survey har stor erfaring med udformning af henvendelser og hvordan vi skal formulere et brev eller en telefonisk henvendelse for at motivere respondenterne til at deltage. , Datalevering , Vi kan levere data i flere forskellige formater sammen med en dokumentation af bortfaldet i stikprøvebaserede undersøgelser. Vi rådgiver også om efterbehandling af undersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/Undersoegelse

Indsamling af data

 , Vi hjælper med at vælge den indsamlingsmetode, der passer bedst til emnet, målgruppen og formålet med undersøgelsen. På den måde kan vi blandt andet få svar fra personer, som normalt er svære at få fat i og få svar på emner, som kan være vanskelige at svare på. Den enkelte metode kan enten anvendes isoleret eller kombineres med andre. , Vi kan indsamle data på følgende måder: , Webspørgeskema , Lad dine respondenter svare på undersøgelsen på et skema på internettet, når det passer dem. Vi udsender typisk en henvendelse ud via digital post, hvor der er et link til spørgeskemaet. Her opnår vi normalt en høj svarprocent, og det til en markant lavere pris end ved anvendelse af telefoninterviews (CATI)., Telefoninterviews (CATI) , Med telefoninterviews opnår vi en god kontakt med målgrupper, der har behov for personlig assistance eller en ekstra påmindelse om at svare på en undersøgelse. Det er ofte med denne metode, vi kan indhente de besvarelser, der har den afgørende betydning for svarprocenten, og den er derfor et yderst effektivt supplement til webspørgeskemaer. , Forud for opstarten af en interviewundersøgelse introducerer vi interviewerne for undersøgelsen. Her gennemgår vi spørgeskemaet og drøfter interviewforløbet med interviewerne. Ofte deltager kunden i disse introduktioner. , Besøgsinterviews (CAPI), Med denne metode kan vi få kontakt til nogle af de målgrupper, der kan være svært at få fat i, netop der hvor de befinder sig – i hjemmet, på arbejdet eller et sted i byen, der passer interviewpersonen. , Papirskemaer , I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende papirskemaer for at kunne indhente besvarelser. , Omnibus , Omnibusundersøgelsen er velegnet til hurtigt at få stillet et begrænset antal spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi kører Omnibus hver måned som en kombination af web- og telefoninterviews. , Kontakt os , Ønsker du at modtage et tilbud, få et overslag eller forhøre dig om mulighederne hos DST Survey, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/indsamling-af-data

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., 7. december 2017 kl. 8:00 ,  , Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. , Denne analyse, ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn)., Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte., Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg., Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017., Kontakt: Specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, , lpc@dst.dk, , tlf. 39 17 30 46

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-12-07-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Pressemeddelelse

Personer med restancer til det offentlige har ofte negativ formue og lav indkomst

Danskere, der skylder penge til det offentlige, har typisk små indkomster og ingen formue. Mange af dem er pensionister eller kontanthjælpsmodtagere, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 8. februar 2018 kl. 8:00 ,  , Samlet havde privatpersoner ved udgangen af 2016 rentebærende restancer til det offentlige på 56 mia. kr., som delvist er blevet nedskrevet i løbet af 2017, blandt andet på grund af manglende betalingsevne. De rentebærende restancer er gæld til det offentlige, som tilskrives renter og som er forfalden, men ikke betalt. En stor del af gælden tilhørte personer, der enten havde lav indkomst, lille formue eller begge dele, viser Danmarks Statistiks analyse, , Hvem har restancer til det offentlige?, 23 mia. kr. af gælden til det offentlige lå hos personer med mindre end 200.000 kr. i årsindkomst, bopæl i Danmark og gæld for mere end 50.000 kr. til det offentlige. Personer med negativ formue og gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr. skyldte samlet 33 mia. kr., De lave indkomster og små formuer betyder samlet set, at mulighederne for tilbagebetaling af en stor del af restancerne må formodes at være begrænsede, siger analysens forfatter, specialkonsulent Peter Elmer Lauritsen., Analysen viser også, at personer, der har restancer på mindst 50.000 kr. og som er på kontanthjælp eller i øvrigt ude af erhverv, tilsammen havde restancer for 15 mia. kr., mens pensionister, som hver især har restancer på mindst 50.000 kr., tilsammen har restancer for 7 mia. kr.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-02-08-personer-med-restancer-til-det-offentlige-har-ofte-negativ-formue-og-lav-indkomst

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

Mere kriminalitet i by end på land

12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

Pressemeddelelse

Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

15. november 2013 kl. 9:00 ,  , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse