Søgeresultat

Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger

Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., 30. september 2010 kl. 0:00 ,  , Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger, Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., Danmarks Statistik udgiver i dag Ledige stillinger 1. og 2. kvt. 2010, ., Derudover fremgår det, at: , Den største andel ledige stillinger findes på de små arbejdssteder med færre end 10 ansatte, hvor andelen af ledige stillinger var 2,0 pct. i andet kvartal. Til sammenligning har arbejdssteder med flere end 10 ansatte en lavere andel ledige stillinger på 1,0 til 1,2 pct. , Der var i andet kvartal relativt færrest ledige stillinger i branchegruppen industri mv., hvor 0,8 pct. af samtlige stillinger var ledige, mens der var flest ledige stillinger i branchegruppen erhvervsservice, hvor 2,0 pct. af samtlige stillinger var ledige. , I branchegruppen bygge og anlæg er der relativt flere ledige stillinger på arbejdssteder med under 10 ansatte end på de helt store arbejdssteder med over 100 ansatte. I andet kvartal var andelen af ledige stillinger 2,1 pct. på de mindste arbejdssteder mod 0,4 pct. på de største. , Med over 8.500 ledige stillinger, svarende til en andel ledige stillinger på 1,6 pct. havde Region Hovedstaden relativt flere ledige stillinger end til de andre regioner. , Dette og meget mere kan du læse i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Heidi Anker Christensen på tlf. 39 17 32 46 eller på , hcn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-30-Ledige-stillinger

Pressemeddelelse

4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

Pressemeddelelse

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik mindsker administrative byrder

800 danske virksomheder vil i 2005 slippe for at skulle indberette oplysninger om deres udenrigshandel til Danmarks Statistik., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistiks Styrelse har onsdag besluttet at hæve beløbsgrænserne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at indberette til statistikken om varehandelen i EU (Intrastat). Det er blevet muligt, fordi EU-lovgivningens krav til dækningsgraden for varehandelen med andre EU-lande bliver nedsat fra 1. januar 2005. Styrelsens beslutning betyder, at 1.250 virksomheder, som under de nuværende regler skulle indberette i 2005, vil opleve en lettelse i indberetningsbyrden til Intrastat. Heraf ventes ca. 800 virksomheder helt at blive fritaget for at indberette oplysninger om EU-varehandel. , "Danmarks Statistik arbejder målrettet på at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde til det mindst mulige under hensyntagen til, at statistikkens kvalitet skal være i orden. Vi yder bl.a. en betydelig indsats i EU for at begrænse byrderne. Jeg synes derfor, det er meget glædeligt, at denne indsats nu betyder, at navnlig de mindre virksomheder kommer til at opleve mærkbare lettelser i de administrative byrder i 2005," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Virksomheder skal kun indberette til Intrastat, hvis deres import eller eksport overstiger bestemte værdier. Hidtil har virksomhederne skulle indberette, hvis deres eksport til EU-området overstiger 2,5 millioner på årsbasis. Denne grænse hæves nu til 4,1 mio. kr., mens grænsen for import hæves fra 1,5 til 1,6 mio. kr. Det betyder, at flere virksomheder i 2005 vil befinde sig under grænsen og dermed være fritaget for indberetning. De nye regler betyder, at statistikken fra 2005 vil omfatte 97 pct. af den samlede varehandel i EU, hvilket er EU's mindstekrav. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/01-06-2004-administrative-lettelser

Pressemeddelelse

Flere erhvervsaktive efterkommere

28. marts 2000 kl. 0:00 ,  , 85,3 pct. af de 30-49-årige efterkommere er tilknyttet det danske arbejdsmarked, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Det er i høj grad blandt de kvindelige efterkommere, at der er kommet flere erhvervsaktive til. 84,2 pct. af de kvindelige efterkommere i aldersgruppen er i dag erhvervsaktive - siden 1981 er det en stigning på 10 procentpoint. Til sammenligning er 86,2 pct. af de mandlige efterkommere erhvervsaktive - det er et fald på 2 procentpoint siden 1981. Begrebet efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. , Der er til gengæld et stort fald i antallet af erhvervsaktive i gruppen indvandrere. Her er erhvervsfrekvensen faldet fra 80,3 i 1981 til 63,7 i 1999. Udviklingen skyldes, at en stigende andel af indvandrergruppen i dag er flygtninge - og ofte går der et antal år, inden flygtninge er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser da også, at antallet af erhvervsaktive er større jo længere tid indvandreren har været i Danmark. , Gruppen af indvandrere dækker over personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. , Undersøgelsen viser desuden, at indvandrere og efterkommere især er beskæftiget indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed og forretningsservice. Og der er flere privatansatte lønmodtagere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med resten af befolkningen. 73,1 pct. af efterkommerne og 66,6 pct. af indvandrerne er privatansatte - i resten af befolkningen er 62,2 pct. ansat i den private sektor. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Kontakt Pernille Stender ,  39 17 33 04 eller , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/28-03-2000-Aktive_efterkommere

Pressemeddelelse

Økonomisk-politisk kalender

Danmarks Statistik opdaterer ikke længere den økonomisk-politiske kalender, men de gamle oversigter til og med 2020 kan fortsat findes her på siden., Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo 1997 og frem indeholder en summarisk oversigt over vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, der kan have betydning for tidsserierne i konjunkturstatistikkerne., Økonomisk politisk kalender 2020, Økonomisk-politisk kalender 2019, Økonomisk Politisk kalender 2018, Økonomisk-politisk kalender 2017, Økonomisk-politisk kalender 1997-2016, Økonomisk-politisk kalender 2016, Økonomisk-politisk kalender 2015, Økonomisk-politisk kalender 2014, Økonomisk-politisk kalender 2013, Økonomisk-politisk kalender 2012, Økonomisk-politisk kalender 2011, Økonomisk-politisk kalender 2010, Økonomisk-politisk kalender 2009, Økonomisk-politisk kalender 2008, Økonomisk-politisk kalender 2007, Økonomisk-politisk kalender 2006, Økonomisk-politisk kalender 2005, Økonomisk-politisk kalender 2004, Økonomisk-politisk kalender 2003, Økonomisk-politisk kalender 2002, Økonomisk-politisk kalender 2001, Økonomisk-politisk kalender 2000, Økonomisk-politisk kalender 1999, Økonomisk-politisk kalender 1998, Økonomisk-politisk kalender 1997

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer/Okonomisk_politisk

Danmark langt fremme med højhastighed

Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., 4. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Danmark langt fremme med højhastighed, Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., Det fremgår af en ny rapport om informationssamfundet i Østersølandene, , Indicators for the Information Society in the Baltic Region, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Rapporten giver indikatorer for udviklingen i bl.a. produktion og handel med it, virksomheders og borgeres brug af it, samt forskning og beskæftigelsesmønstre i it-brancherne. , Blandt de øvrige it-nyheder for regionen viser rapporten fx, at Danmark sammen med Island og Sverige hører til de lande, hvor flest bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder. , Rapporten viser også, at Estland har regionens største vækst i eksport af it-produkter. Til gengæld deler Danmark og Litauen førstepladsen med den højeste andel af kvindelige ansatte i it-industrien, og Letland og Litauen har regionens yngste arbejdsstyrke inden for it-service. Desuden er uddannelsesniveauet blandt ansatte i it-brancherne lavere i Danmark end i både Finland, Norge, Sverige og Litauen., Indicators for the Information Society in the Baltic Region, er et af resultaterne af et tværregionalt samarbejdsprojekt NeDAP (, Northern eDimension Action Plan, ), som skal udvikle og styrke Østersøregionens position i it-sektoren. Rapporten er på 85 sider og koster 137 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på   3917 3113 eller send en e-post til , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-07-2003-hoejhastighed

Pressemeddelelse