Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 751 - 760 af 1509

    Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

    Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-03-26-Danmark-i-tal

    Bag tallene

    Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

    Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

    En målestok for bæredygtig udvikling

    Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 ,  , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende.  Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser.  Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

    Pressemeddelelse

    It-projekter styrker offentlige virksomheder

    2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter.  , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet.  , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

    Bag tallene

    Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder

    I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., 27. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder, I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., Dette og meget mere kan du læse i , Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 2010:7, , som indeholder tal om befolkningens udvikling frem til 2050., Læs bl.a. også at:, 29 kommuner har lavere indbyggertal i 2040 end i 2010, Det er især kommuner i udkantsområder, som rammes af faldende befolkningstal, Lolland, Bornholm, Frederikshavn og Hjørring er de fire kommuner, som i antal personer forventes at have de største fald, Befolkningen med dansk oprindelse vokser med 3 pct. frem til 2050, Antallet af indvandrere fra vestlige lande stiger med 37 pct. frem til 2050, 46 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 124 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i 2050 end i dag, 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2042, I 2050 er vi 6 mio. indbyggere., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010-2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-27-Befolkningsfremskrivning

    Pressemeddelelse

    Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

    15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

    Pressemeddelelse

    Flere unge uddanner sig

    Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. ,  , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

    Pressemeddelelse

    Mød en kollega: Nicolai Zangenberg

    "Det er fedt at være to", Nicolai Zangenberg, softwareingeniør i IT, Uddannelse: ingeniør (informatik og matematisk modellering), Udvikleren, Lad mig bare indrømme det. Da jeg begyndte i Danmarks Statistik i marts 2009, blev jeg mødt med en del fordomme over for it-miljøer i det offentlige. Lange kaffepauser og folk, der var gået lidt i stå., Fordommene blev hurtigt gjort til skamme af mine erfaringer. Jeg er en del af et sindssygt fedt team, hvor ingen læner sig tilbage, og hvor alle folk hungrer efter at lære nyt. Og det får vi også lov til - både i projekterne og på de kurser, hvor vi holder os opdaterede., Tæt samarbejde, I udviklingsteamet i IT er vi 11 mand. Vi arbejder især med .net - et sprog, der bruges til at udvikle applikationer. Til daglig arbejder jeg tæt sammen med en kollega om at integrere Danmarks Statistiks løsninger med erhvervsportalen Virk.dk. Det handler i sidste ende om, hvordan virksomhederne i Danmark indberetter data til Danmarks Statistik., Det er fedt at være to til den opgave. Det er, som om man bliver skarpere på den måde. Om morgenen gør vi status, og så fordeler vi dagens arbejde. Hvad er det mest presserende på projektet?, Den store toolbox, Vi får lov til at prøve en masse ting, og der er mange små sejre i hverdagen. Lige pludselig er den der, og så er det bare armene i vejret. Vi har travlt, men vi glæder os til at få tid til at arbejde med en stor toolbox - en modulløsning for en række af de programmer, vi bruger i Danmarks Statistik., Lad mig lige indrømme en ting mere til slut: Jeg har en lille datter, og Danmarks Statistik er en familievenlig arbejdsplads, hvor 37 timer betyder 37 timer. Der er flekstid, og jeg kan af og til arbejde hjemme. Det betød en del, da jeg valgte jobbet.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 23 37 34 51 eller , niz@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NicolaiZangenberg

    Nyt om grunddata - 3. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 3. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. juli til 30. september. , 18. september 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, Fire nye ejer- og ejendomsregistre erstatter EJER og EJVK fra og med 2024,  , 18. september 2025 kl. 09:00 af Forskningsservice,  , Som et led i det fællesoffentlige grunddataprogram ændres der i disse år i ejendomsregistreringen. Der er som konsekvens heraf netop udgivet fire nye registre i Danmarks Statistiks grunddatabank: EJF_EJERSKAB, EJV_BFENUMMER, EJV_EJENDOMSVURDERING og EJV_VURDERINGSEJENDOM. Du kan læse om registrene og indholdet herunder.,  , EJF_EJERSKAB, : indeholder en opgørelse over ejerskaber pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejerfortegnelsen” (fra Geodatastyrelsen). Registeret erstatter det tidligere EJER-register. Bemærk at der er ny nøglevariabel for ejendomme, som hedder BFENUMMER og som erstatter de tidligere nøglevariable KOM og EJENDOMSNUMMER., EJV_BFENUMMER, : indeholder en kobling af BFE-numre og ejendomsvurderinger pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejendomsvurderingen” (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_EJENDOMSVURDERING, : indeholder en kobling af ejendomsvurderinger og vurderingsejendomme pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_VURDERINGSEJENDOM, : indeholder en kobling af vurderingsejendomme og ejendomsnumre (den gamle ejendomsnøgle) pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., Alle registre er hentet fra de nye kilder på Datafordeleren (den fællesoffentlige datadistributionskanal) og det er tilstræbt at bevare formatering og navne så tæt på kilden som muligt., For at lave en kobling imellem variablene BFENUMMER, KOM og EJENDOMSNUMMER skal man bruge de tre sidstnævnte registre. Så vil man få ca. 2,4 millioner unikke kombinationer imellem den nye variabelnøgle BFENUMMER og den gamle variabelnøgle KOM og EJENDOMSNUMMER., Der mangler på nuværende tidspunkt en kobling mellem BFENUMMER og adgangsadresser. Der arbejdes i øjeblikket på at indlæse det nye Ejendomsbeliggenhedsregister, som vil muliggøre dette. Senere på året udkommer der også nye udgaver af BBR-registrene.,  Se indhold af de nye registre på Danmarks Statistiks grunddataoversigt , her, . 

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-3-kvartal-2025

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation