Søgeresultat

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 ,  , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser

Historisk stigning i ejendomsskatter

Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

Pressemeddelelse

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene

Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

Bag tallene

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid., 24. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere pro­duktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktivite­ten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart. , Med temapublikationen , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. Der sættes bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-ud­styr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark. I den nye temapublikation opstil­les en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab byg­ger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur. , De danske beregninger, som præsenteres i den nye temapublikation, vedrører perioden 1988-2000 og omfatter den markedsmæssige del af dansk økonomi, dvs. hele økonomien bortset fra hovedparten af den offentlige sektor. Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedfor­klaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvik­ling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst. , Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapi­talapparat betydet produktionsvækst. I temapublikationen bringes detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæk­sten i de primære erhverv, som fx landbruget. , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, koster 193 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/24-03-2004-Produktivitet

Pressemeddelelse

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Kvinder på kontanthjælp

Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

Pressemeddelelse

Mission, vision og værdier

ADAM skal være den centrale økonomiske model i udformningen og analyse af den generelle økonomiske politik i Danmark. Det er en forudsætning for dette, at modellen:, • er egnet til at analysere aktuelle økonomisk-politiske udfordringer, • er konsistent med bredt accepteret økonomisk teori, • afspejler alle relevante strukturelle økonomiske sammenhænge, • er empirisk velfunderet på nyeste danske officielle statistik, For at være central for den økonomiske politik skal modellen anvendes i de økonomiske ministeriers løbende arbejde med fastlæggelsen af den økonomiske politik. ADAM bør også være kendt og anvendt af andre væsentlige aktører i den økonomisk-politiske debat. Aktørerne bør inkludere interesseorganisationer, banker og vidensinstitutioner., Det er en forudsætning for den aktuelle empiriske fundering, at databanken altid er opdateret med den nyeste officielle statistik, at den indeholder så lange og konsistente tidsserier som muligt, og at den så vidt muligt benytter samme grupperinger som det statistiske grundlag. Skal modellen kunne bruges til løbende at analysere væsentlige aktuelle problemstillinger, betyder det, at der skal udsendes en ny modelversion med 1-2 års mellemrum., Det er en klar målsætning for arbejdet, at de økonomiske ministeriers version af modellen skal afvige så lidt som muligt fra Danmarks Statistiks – ikke mindst af rent praktiske grunde. Dette sker typisk ved, at Danmarks Statistik og ministerierne mødes og bliver enige om de ændringer i ligningerne, som begge parter finder relevante og nyttige. På denne måde er det lykkedes at holde forskellene mellem Danmarks Statistiks ADAM og ministeriernes version af ADAM på et minimum, samtidig med at modellen udvikler sig til at kunne besvare nye relevante spørgsmål.,  , Vi samarbejder med modellens brugere, leverandører og andre modelbyggere, i Danmark og internationalt, om at opnå det højest mulige niveau for faglighed og anvendelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Vaerdier