Forside

Søgeresultat

Viser resultat 701 - 710 af 1505

Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget

Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel., 31. oktober 2024 kl. 8:00 , , Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere 34 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for sundhed og socialvæsen var den 3 pct., og inden for offentlig administration, forsvar og politi 1 pct., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, ’, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ’, . Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere, herunder bl.a. deres statsborgerskab og hvilke brancher, de er beskæftiget i., ”Hvis man fordeler internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland, finder man store forskelle. Fx var der flest internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab inden for branchegruppen arbejdsformidling/vikarbureauer og anlægsentreprenører, mens der var flest internationale lønmodtagere med indisk statsborgerskab inden for branchegruppen IT-konsulenter,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske (14 pct.), rumænske (10 pct.), svenske (7 pct.) og ukrainske (6 pct.), De internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner. Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der større andele af internationale lønmodtagere., Analysen viser i øvrigt at:, Der er forskel på den offentlige og private sektor: , Andelen af internationale lønmodtagere var 3 pct. i det offentlige og 11 pct. i det private., , Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd udgør 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 pct., FAKTA, Internationale lønmodtagere forstås i analysen som personer, der:, ikke har dansk statsborgerskab, er indvandrere, højst har opholdt sig sammenhængende i Danmark i 10 år, Personer, der arbejder i Danmark, men ikke har adresse i Danmark, forstås også som internationale lønmodtagere, medmindre de i Danmark er blevet registreret som personer af dansk oprindelse eller efterkommere på et tidligere tidspunkt.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-05-udenlandsk-arbejdskraft

Pressemeddelelse

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 , , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

Vi drikker mere vin og mindre øl

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave., 8. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vi drikker mere vin og mindre øl, Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl., Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct., Dette kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. - svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre., Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året., Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl., Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-08-Vi-drikker-mere-vin

Pressemeddelelse

Dream flytter

3. januar 2002 kl. 0:00 , , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på 39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

Pressemeddelelse

Rudersdal huser flest med høj indkomst

Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

Pressemeddelelse

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Det viser den nye publikation Befolkningens brug af internet 2009., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Mænd bruger flest penge på e-handel, Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik., Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny publikation , Befolkningens brug af internet 2009, , der udkommer i dag. Den beskriver danskernes adgang til og brug af internettet og meget mere., Af interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med højere hastighed, Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.), Internettjenester med brugerskabt indhold fx sociale netværkstjenester, blogs mv. er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester som fx Facebook, Download af digitalt indhold fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008, To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser., Befolkningens brug af internet 2009, er på 84 sider og kan downloades gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14039, ., Læs også mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet., For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67 eller på , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Pressemeddelelse

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid., 24. marts 2004 kl. 0:00 , , Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere produktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktiviteten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart. , Med temapublikationen , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. Der sættes bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-udstyr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark. I den nye temapublikation opstilles en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab bygger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur. , De danske beregninger, som præsenteres i den nye temapublikation, vedrører perioden 1988-2000 og omfatter den markedsmæssige del af dansk økonomi, dvs. hele økonomien bortset fra hovedparten af den offentlige sektor. Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedforklaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvikling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst. , Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapitalapparat betydet produktionsvækst. I temapublikationen bringes detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæksten i de primære erhverv, som fx landbruget. , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, koster 193 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/24-03-2004-Produktivitet

Pressemeddelelse

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 , , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involverede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at: , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt 75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet, vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark, viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister, findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977., , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation