Søgeresultat

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

Pressemeddelelse

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Kvindelige ofre for tricktyve tæt på 80 år

Nogle af de ældste ofre for kriminalitet finder man blandt ofre for tricktyverier, hvor kvindernes gennemsnitlige alder er 79 år og mændene 73 år. Det fremgår af et nyt afsnit om ofre i bogen Kriminalitet 2001, som Danmarks Statistik udsender i dag, 28. november 2002 kl. 0:00 ,  , Stort set alle ofre for sædelighedsforbrydelser er kvinder - i gennemsnit er kvindelige voldtægtsofre kun 21 år. Modsat er det overvejende mændene, der er ofre for voldsforbrydelser, og gennemsnitsalderen er her 30 år. , Politianmeldelser af vold er steget mere end 40 pct. fra 1991 til 2001 - fra 11.100 anmeldelser i 1991 til 15.800 i 2001. Derimod er antallet af ejendomsforbrydelser faldet med omkring 50.000 anmeldelser i samme periode - hovedsagelig indbrud og tyverier., Næsten tre fjerdedele af alle lovovertrædelser blev straffet med bøde i 2001, og langt hovedparten var for overtrædelser af færdselsloven. Af de 22.500 domme til frihedsstraf var andelen med betinget frihedsstraf stigende i 2001 lige som året før. Det skyldes bl.a., at det fra 2001 har været muligt ved spirituskørsel eller færdselsuheld med spiritus at idømme betinget frihedsstraf i stedet for ubetinget, hvis dommen blev fulgt af alkoholistbehandling eller samfundstjeneste., Kriminalitet 2001, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1991 til 2001 beskrevet. Bogen er på 160 sider og koster 243 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/28-11-2002-tricktyve

Pressemeddelelse

Nyt barometer for servicerhverv

27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

Pressemeddelelse

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Flere besøger danske museer

De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

Pressemeddelelse

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse