Søgeresultat

Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

Pressemeddelelse

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

Flere fyldte digitale indkøbskurve

16. august 2012 kl. 8:53 ,  , 73 pct. af danskerne vælger ind imellem at klikke på køb-knappen i stedet for at gå i butikker. De ældre køber sjældnere ind digitalt, men fire ud af ti 65-74-årige valgte i 2012 digitale køb. Hvor de ældre oftest fylder rejser, bøger og medicin i kurven, går de 16-24-årige e-handlende efter tøj, musik, elektronik og computerspil. , Det fremgår af temaartiklen Digitalisering af hverdagen, som offentliggøres i Statistisk Tiårsoversigt 2012 i dag. Ud over artiklen giver bogen indblik i samfundsudviklingen siden årtusindeskiftet på en lang række områder. Den viser blandt andet, at:, • Der kommer færre nyfødte danskere til. I 2011 blev der født 58.998 børn, og det er det laveste tal i de seneste ti år., • 74 pct. af de 25-årige mænd havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2010, og det er lidt færre end ti år tidligere. Til gengæld har hver tredje 35-årige mand gennemført en videregående uddannelse i 2010 mod hver fjerde ved årtusindeskiftet.  , • 64 pct. af de danske 0-13-årige børn blev passet ude i 2011 mod kun 59 pct. i 2005. Højest er andelen i børnehavealderen, hvor 97 pct. er i institution., • Siden 2002 er der kommet 89 pct. flere registrerede partnerskaber. Af disse 4.100 familier i 2012 har tre ud af fire ingen børn., • Danske kvinder bliver oftere dømt for vold. I 2011 blev der givet 587 frihedsstraffe for vold til kvinder, og det er tæt på en fordobling på ti år., Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og se kommentarer til udviklingen i video på , www.dst.dk/tiaar, . , Statistisk Tiårsoversigt 2012 koster 190 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/tiaar, . , Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. ,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst redaktør Marianne Kjær Mackie, tlf.: 39 17 31 69, , mma@dst.dk, .,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-16-flere-fyldte--digitale-indkoebskurve

Pressemeddelelse

StatHost: Få jeres egen statistikbank

Få formidlet statistik på jeres hjemmeside gennem jeres egen version af Statistikbanken!, Professionel dataformidling, Statistikbanken, der er Danmarks Statistiks officielle platform til formidling af statistik, har mere end to mio. udtræk årligt. Med en StatHost løsning får I mulighed for at præsentere jeres egne data i en velkendt opsætning samt tilbyde jeres brugere Statistikbankens unikke funktioner som fx:, Visning af data både i tabeller og som figurer og kort, Eksport af data til mange formater, fx Excel., Personlige brugerprofiler hvor tabeludtræk kan gemmes, Se Statistikbanken, Integreret i jeres hjemmeside, Med en StatHost-løsning placeres jeres data på servere i Danmarks Statistik og vises med vores teknologi. Løsningen tilpasses layoutmæssigt, så den fremstår som en integreret del af jeres hjemmeside., Pris, Prisen afhænger af hvor mange tabeller vi skal oprette, antallet af sprog, hjælpefunktion mv., Prisliste for Stathost 2025, Kontakt, Statistikbank og Informationsservice, , tlf: 3917 3150, Jacob Solander, , mobil: 29 17 94 25, Eksempler på Stathostløsninger, Finans Danmark, ”I Finans Danmark er vi meget glade for StatHost-løsningen. Den blender godt ind i vores hjemmesides set-up med grafer, kort etc. Det er en brugervenlig løsning, som vi nemt kan opdatere, og som giver vores brugere let og hurtig adgang til data. At Danmarks Statistik er en velkendt og velanset statistik institution er desuden med til at understøtte vores ønske om at være en seriøs og pålidelig aktør på de markeder, vi agerer på.”, Peter Jayaswal,, Direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, Læs mere, Danmarks Nationalbank, "Det giver god mening at samle den finansielle og økonomiske statistik, der bliver produceret i Danmark, ét sted, så vores tal ligger side om side med nationaløkonomiske og erhvervsøkonomiske tal. Det gør det væsentligt lettere for brugerne.", Tue Mollerup Mathiasen, Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Nationalbank, Læs mere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/stathost/stathost

Nyt forbedret forbrugerprisindeks

23. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Fredag den 25. februar har Danmarks Statistik premiere på et nyt og bedre forbrugerprisindeks. En række grundlæggende og principielle ændringer i beregningsmetoden betyder, at forbrugerprisindekset bliver mere tidssvarende og præcist. Derudover kommer ændringerne til at betyde, at det danske forbrugerprisindeks og det EU-harmoniserede stort set bliver ens. Den eneste forskel bliver, at der i det EU-harmoniserede ikke indgår ejerboliger og privathospitaler. , Forbrugerprisindekset bliver opgjort på baggrund af de priser, som forbrugerne rent faktisk betaler for varer og tjenester. Hver måned bliver der indsamlet over 20.000 priser i hele landet på alt fra letmælk til Volvo'er. , Den nye beregningsmetode vil i større omfang tage højde for, at forbrugerne skifter fra varer med store prisstigninger til varer med lavere prisstigninger. Fremover vil der også i højere grad blive taget hensyn til fordelingen af forbruget på enkelte varer og forretninger, og der bliver taget nyere tal for forbrugets sammensætning i brug. , Tidligere er priserne for frugt, grøntsager og fisk blevet korrigeret for sæsonudsving, men det vil ikke ske fremover. Det betyder, at de sæsonbestemte prisudsving også for de fødevarer bliver synlige. Endelig vil indekset blive udvidet til også at indeholde tal for forsikringer, charterrejser og gebyrer på for eksempel pas og kørekort. , De forskellige ændringer gælder også nettoprisindekset. De to indeks bliver offentliggjort hver måned og bliver blandt andet brugt til at regulere lejekontrakter, kontrakter mellem offentlige og private virksomheder samt regulering af indeksobligationer. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/23-02-2000-bedre-cpi

Pressemeddelelse

Virksomheder og privates it-sikkerhed halter

Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed., 16. november 2010 kl. 0:00 ,  , Virksomheder og privates it-sikkerhed halter,    , Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed. ,   , I dagens offentliggørelser , Befolkningens brug af internet 2010, og , Danske virksomheders brug af it 2010, fremgår det også, at: , 1 ud af 50 virksomheder har det seneste år oplevet, at medarbejdere videregav fortrolige data enten ved en fejl eller med vilje. , Virksomheder med mindst 50 ansatte er mere sårbare i forhold til svigt i hardware eller software end mindre virksomheder.  , Ni ud af ti internetbrugere bruger sikkerhedssoftware eller værktøjer på deres computer. Fire pct. opdaterer aldrig deres software.  , Fire ud af ti internetbrugere laver aldrig sikkerhedskopier af deres private billeder og dokumenter. Det svarer til 1,4 millioner borgere. , Fire pct. har været udsat for misbrug af deres personoplysninger., Du kan læse mere i de vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik. ,   , For yderligere oplysninger om virksomhederne kontakt venligst Martin Lundø tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, og for befolkningens brug kontakt Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-16-Virksomheders-og-privates

Pressemeddelelse

Sociale ressourcer

NB: Der er aktuelt ikke planer om at indhente oplysninger omkring Sociale Ressourcer fremadrettet., Blanketter og kladder, Indberetning omfatter følgende blanketter:, 74:, Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv., 75:, Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice, 76:, Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv., 77:, Tandpleje , 78A:, Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsagerordninger, 95:, Plejevederlag mv. til pasning af døende, Kladder, Blanket 74 - Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv. (2022 tællingen), Blanket 75 - Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice (2022 tællingen), Blanket 76 - Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv. (2022 tællingen), Blanket 77 - Tandpleje (2022 tællingen), Blanket 78A - Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsageordninger (2022 tællingen), Blanket 95 - Plejevederlag mv. til pasning af døende (2022 tællingen), Vejledninger, Vejledning findes på indberetningsskemaet., Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning, Faglige spørgsmål:, Skriv til , socres@dst.dk, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning mv.), som kommuner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ydelserne dækker fx omsorg for ældre og voksne, tandpleje for børn, unge og udsatte samt særlige dagtilbud for børn og unge., Ressource-opgørelsen omfatter såvel offentlig som privatejede sociale institutioner og bliver løbende fornyet på baggrund af folketingets ændringer i Lov om Social Service., Indberetningen er lovpligtig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål., Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. politikere, brancheorganisationer, forskere og pressen., Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik, Seneste "Nyt" fra statistikken, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, 23. november 2022 , Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale ydelser til ældre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/sociale-ressourcer