Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 1507

    Dansker får toppost i Eurostat

    Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

    Bag tallene

    Tal på arbejdsstyrken

    Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

    Bag tallene

    Boom af talbrugere

    Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

    Bag tallene

    Bedre og billigere adgang til forskerdata

    Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

    Bag tallene

    50 års voksende forbrug

    Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 ,  , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-12-10-50aars-forbrug

    Bag tallene

    Px-formatet og Px-programmer

    Px-programmer til talbehandling og præsentation af statistik, Px er et standardformat for statistikfiler, der bruges af mange statistiskkontorer. Der er udviklet en softwarepakke til dette format: PxWeb, PxWin og PxEdit., Px-formatet indeholder metadata (variable, tekster, koder, kilder, dato osv.) og data. Dette format kan håndtere multidimensionelle data., Px-filformatet består af en række nøgleord. Disse kan enten være obligatoriske eller valgfrie., PxWeb, PxWeb er et softwareprogram til online publicering af statistik, både egene data eller fx data fra Statistikbanken. , Programmet er gratis for offentlige myndigheder og kommuner, internationale NSI'er og internationale organisationer, der formidler statistik., PxWin, PxWin er en applikation udviklet af Sveriges Statistikbureau. Den blev udgivet i juni 2016 og erstattede PC-Axis., Applikationen kan bruges til udvælgelse, beregning af totaler, fremstilling af grafer med mere. Px-filer kan fx downloades fra Statistikbanken., PxEdit, PxEdit er et program til Px-filer udviklet af Finlands Statistik. I PxEdit kan du behandle dine Px-filer på forskellige måder. Fx kan du danne Px-filer på baggrund af data fra Excel., Henvendelse, Henvendelse om Px-produkterne kan rettes til Lars Knudsen, 22 80 03 18, , lak@dst.dk, , men Danmarks Statistik yder ikke support på de gratis produkter., Links, Du kan læse mere om PxWeb og downloade programmet her, Du kan læse mere om PxEdit og downloade programmet her,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/hjaelp-til-statistikbanken/px-format

    Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

    Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

    Bag tallene

    Kvalitetspolitik

    Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik

    Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

    Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation