Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 591 - 600 af 1505

    Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

    6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

    Pressemeddelelse

    Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

    21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

    Pressemeddelelse

    Færre landbrug producerer for meget gødning

    Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

    Pressemeddelelse

    Hvordan måler man fattigdom?

    12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

    Pressemeddelelse

    Langt færre dør i trafikken

    14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

    Pressemeddelelse

    Bedre overblik over aktiemarkedet

    25. november 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

    Pressemeddelelse

    Børn med uuddannede forældre mest på sygehus

    621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., 4. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Børn med uuddannede forældre mest på sygehus, 621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., Dette og meget mere kan du læse om i Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7., Læs bl.a. også, at:, Børn med uuddannede forældre er mest på sygehus. , Børn, der bor i familier, hvor der er modtaget kontanthjælp, er oftere indlagt på sygehus end andre børn. , Enlige indlægges oftere end gifte. , Kvinder inden for , Lastbil- og bustransportarbejde, har den største indlæggelseshyppighed. For mændene gælder det inden for , Betjening af maskiner inden for træindustrien, . , Mændene bliver oftest indlagt med sygdomme i kredsløbsorganer, mens kvinderne oftest indlægges med sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng. , På Bornholm ligger man på sygehuset i længst tid - på Fyn i kortest tid. , Små børn bliver oftest indlagt med sygdomme i åndedrætsorganer. , Blandt de indlagte mænd er der flest personer i aldersgruppen 55-64 år, mens der hos kvinderne er flest i aldersgruppen 75-84 år., Du kan også læse om udskrivningsdiagnose, indlæggelseshyppigheder efter familietype, socioøkonomisk status, uddannelse, erhverv, bolig samt efter herkomst og landegruppe. Desuden er der tal på indlæggelses-hyppigheder og sengedagsforbrug efter geografi., Se hvordan det ser ud i netop din landsdel i , Statistiske Efterretning, , Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt , Lisbeth Laursen, , tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-04-Boern-med-uuddannede-foraeldre

    Pressemeddelelse

    Private leaser biler som aldrig før

    Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder., 9. november 2010 kl. 0:00 ,  , Private leaser biler som aldrig før , Danmarks Statistik offentliggør i dag tal for, hvor mange køretøjer der leases - herunder leasing af personbiler til private. Statistikken viser, at private har leaset 8.700 biler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 61 pct. i forhold til de foregående 12 måneder. , I dagens offentliggørelse , Leasing af køretøjer 2007-2010, kan du også læse, at: , Leasede biler udgør 11 pct. af alle nyanskaffede privatbiler de seneste 12 måneder.  , Der blev i den seneste 12-måneders periode nyregistreret 43.100 personbiler til leasing til både erhverv og private. Det svarer til 30 pct. af alle nyregistrerede personbiler i perioden.  , Mens private har leaset 8.700 personbiler de seneste 12 måneder, har erhvervslivet leaset 34.400 i den samme periode.  , De privates andel af leasingbilerne er steget fra 12 til 20 pct. fra perioden 2007-2008 til perioden 2009-2010. , Du kan finde yderligere oplysninger om privatleasede biler i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Dalbro på tlf. 39 17 34 16 eller på , sda@dst.dk, . ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-09-Leasing-af-biler

    Pressemeddelelse

    Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

    Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation