Søgeresultat

Vi får flere vækstiværksættere i hele landet

Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet, men andelen af vækstiværksættere er dog lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Det viser den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet årligt. Erhvervsstyrelsen bruger tallene til at beskrive den regionale udvikling i Danmark og som en service til interesserede. , 25. januar 2019 kl. 9:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet. Andelen af nyetablerede vækstvirksomheder på landsplan er vokset fra 21 pct. i 2014 til 25 pct. i 2017. Definitionen på vækstiværksættere er, at de i løbet af det første leveår er nået op på mindst fem fuldtidsansatte, og i de tre efterfølgende år har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst ti procent., Andelen af vækstiværksættere efter område 2014 og 2016,  , Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder (startet de samme år som vækstiværksætterne) med mindst 5 ansatte ved vækstperiodens start. ,  , De nyeste tal for 2017 offentliggøres først senere i år., Andelen af vækstiværksættere er lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Her er andelen på henholdsvis ca. 28 procent og 26 procent. Tallet er lavest i Nordjylland, hvor andelen af vækstiværksættere ligger på ca. 20 procent. Tallene i den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet en gang om året, er fra 2017., „Danmarks Statistik offentliggør en opgørelse for udviklingen i hele landet, men vi har også brug for tal for de enkelte landsdele, så vi kan identificere eventuelle geografiske forskelle og følge med i, hvordan virksomheder rundt om i landet udvikler sig“, siger fuldmægtig hos Erhvervsstyrelsen Brian Kampmann., Erhvervsstyrelsen holder øje med, hvor mange virksomheder - både eksisterende og nye, der præsterer en høj vækst dvs. mindst ti procent vækst over en treårig periode. På den baggrund er det muligt at identificere geografiske forskelle i virksomhedernes udvikling., Belyser de geografiske forskelle, Erhvervsstyrelsen har fået leveret dette udtræk i de seneste ti år. I perioden 2014 til 2020 investerer Regionalfonden og Socialfonden ca. tre mia. kroner i vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og i den forbindelse bruger Erhvervsstyrelsen bl.a. tallene til at skrive en redegørelse og belyse de socioøkonomiske forskelle i de forskellige dele af landet. , De regionale væksttal lægges også ind i Erhvervsstyrelsens egen regionale statistikbank REG.STAT, som hostes af Danmarks Statistik. Det er en service til erhvervshuse, kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der har brug for at trække tal om den regionale udvikling fx andelen af vækstiværksættere, uddannelse, innovation, iværksætteri, beskæftigelse og ledighed., „Det betyder, at vi kan tilbyde en bedre service. Og vi får et fælles talgrundlag at tale ud fra, når vi skal belyse de geografiske forskelle. At få undersøgelsen fra Danmarks Statistik sikrer kvalitet og troværdighed bag de tal, som vi videreformidler“, fremhæver Brian Kampmann., Han tilføjer, at det også er en fordel, at statistikken kan sammenlignes med internationale statistikker for vækstiværksættere, der publiceres af bl.a. Eurostat., Undersøgelser skræddersyes, Danmarks Statistik har gjort grunddata lidt mere fleksible, så det er muligt nemt at skræddersy sin egen population ud fra forskellige parametre, oplyser specialkonsulent hos Danmarks Statistik Jesper Moltrup-Nielsen., „Vores kunder kan få skræddersyede undersøgelser af, hvad der karakteriserer virksomheder, der vækster. Vi har mange forskellige typer erhvervsdata. Det gør det muligt at sammenligne vækstdata med andre specifikke erhvervsdata fx eksport. Vi kan lave analyser, der viser, hvad det præcist er, der gør, at virksomheder vækster kontra dem, der ikke gør“, fortæller han.,  , Danmarks Statistik kan levere statistikdata både for et enkelt år og fast hvert år afhængig af, hvad kunderne har brug for. Erfaringen viser, at mange kunder ofte ønsker at få samme type kørsel en gang om året, så det bliver muligt at følge udviklingen over tid.,  , Fakta #1ERHVERVSTYRELSENS STATISTIKBANK, Erhvervsstyrelsen har samlet en række indikatorer, som måler regionale præstationer og rammevilkår på tre områder, som er vigtige for at skabe vækst, og hvor de regionale og lokale aktører har gode muligheder for at påvirke udviklingen:, Uddannelse, Iværksætteri, Innovation, forskning og udvikling, Du kan finde Erhvervstyrelsens statistikbank her, Brian Kampmann, Resultater analyse effekt og policy ØK og Data, Erhvervsstyrelsen, Tlf.: 3529 1766, brikam@erst.dk, Foto: , Casper Have, Jesper Moltrup-Nielsen,  , Specialkonsulent, Erhvervslivets udvikling, Danmarks Statistik, tlf.: 24 81 16 97 , jmn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-01-25-vi-faar-flere-hoejvaekstvirksomheder-i-hele-landet

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service?_cldee=nmkscK8FFPNi76xxJBhdjvCuzmMRjG_ax4_y53CHks2Gp-c3ZHHLAn-eRy0FHcPM&recipientid=contact-34ec5d673e65e21181f6005056836717-3494377f1dc64df0a1ace632002b1ce6&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=2023+-+Nyt+fra+DST+Consulting&esid=fd671a09-c77f-ee11-9118-00505689bd8c

På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.

Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner., 5. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 73.435., Så mange læreruddannede var beskæftigede i 2018. I 2008 var tallet lidt over 80.000. , Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. , ”Udviklingen svarer til et fald på lidt over 8 procent fra 2008 til 2018. Antallet har bevæget sig støt ned ad de sidste 10 år,” siger Pernille Stender, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse kan godt arbejde inden for andre brancher end undervisning. I denne artikel kigger vi på både dem, der arbejder inden for undervisning, og dem, der arbejder med andre områder. , Anm. Figuren viser beskæftigede med en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse - lige meget, hvilken branchen de arbejdede i., I 2008 arbejdede lidt under 13.600 læreruddannede i en anden branche end undervisning. I 2018 er tallet ca. 13.300.  , ”Antallet, der arbejder inden for andre brancher end undervisning, har ikke ændret sig ret meget over perioden. Der er primært blevet færre, der arbejder med undervisning,” siger Pernille Stender., Anm. I figuren vises personer med en læreruddannelse, der samtidig er beskæftigede inden for branchen undervisning. , Fald i de fleste kommuner, I 86 af landets 98 kommuner er der sket et fald i antallet af personer med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse – lige meget, om de var beskæftigede inden for branchen undervisning eller ej. , Opgørelsen dækker over, hvor mange beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte, der bor i den respektive kommune. Den siger dermed ikke noget om, hvor man arbejder, men hvor man bor., Størst er faldet i Lolland Kommune, hvor der er 34 pct. færre med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med 2008. , Kommunerne med næststørst fald i procent er Samsø (-31,2 pct.) og Fanø (-29,7 pct.). Ser man bort fra de små Ø-kommuner, er faldet størst i Lolland (-33,9 pct.), Tønder (-28,3 pct.) og Gentofte Kommune (-26,3)., ”I mange kommuner er faldet stort. 16 kommuner har et fald, der er større end 20 pct., og 52 kommuner har et fald over 10 pct.,” siger Pernille Stender., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. 2008-2018., Anm.: Danmarkskortet viser forskellen mellem antallet af beskæftigede med læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse i 2008 og i 2018(uanset om de arbejder med undervisning eller ej). , Størst stigning i Ishøj, Rødovre og Brøndby Kommune, Kun 12 kommuner har ikke oplevet fald i perioden 2008-18. Den største stigning er blandt personer, der bor i Ishøj (27,1 pct.) efterfulgt af Rødovre (16,3 pct.) og Brøndby (6,9 pct.). , ”Kun en enkelt kommune i Jylland har oplevet en stigning, nemlig Skanderborg Kommune, hvor antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er steget med ca. 2 pct. Resten af kommunerne i Jylland har fald. De fleste kommuner med stigninger ligger på Sjælland, og ingen kommuner på Fyn oplever stigninger,” siger Pernille Stender. , Se de 12 kommuner med stigende antal beskæftigede med læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 2008-18, •, Ishøj (27,1 pct.), •, Rødovre (16,3 pct.), •, Brøndby (6,9 pct.), •, Hvidovre (5,4 pct.) , •, Høje-Taastrup (5,3 pct.), •, København (2,3 pct.), •, Ringsted (2,2 pct.), •, Skanderborg (1,9 pct.), •, Tårnby (1,0 pct.), •, Helsingør (0,8 pct.), •, Vallensbæk (0,7 pct.), •, Greve (0,4 pct.), Størst andel af kvinder, Den største andel af de beskæftigede lærere var kvinder i 2018., ”I gennemsnit var det i hele landet 65 pct. af de beskæftigede med læreruddannelse, som var kvinder i 2018. I samtlige kommuner var der en markant større andel kvinder end mænd, der var beskæftigede med læreruddannelse,” siger Pernille Stender. , Andelen af kvinder var størst i kommunerne Stevns (73,4), Greve (73,0) og Frederikssund (72,6). Andelen af kvinder var mindst i kommunerne Syddjurs (58,6), Odder (59,4) og Herlev (59,7). , Andel beskæftigede kvinder med en læreruddannelse. 2018, Gennemsnitsalderen er ca. 47 år, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse var i både 2008 og 2018 ca. 46-47 år. , ”I 2008 var gennemsnittet 46,3, mens det i 2018 var 46,8 år. Medianalderen var 47 i 2008 og 46 i 2018. Så beskæftigede med en læreruddannelse er blevet marginalt ældre,” siger Pernille Stender.  , Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Pernille Stender. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte hende på PSD@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-05-faerre-beskaeftigede-med-laereruddannelse

Bag tallene

Flere ældre presser kommunerne

Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil være vokset med 210.000 personer. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik., 18. januar 2006 kl. 0:00 ,  , Som den eneste kommune i landet kommer Lyngby-Taarbæk til at opleve et faldende antal ældre borgere i de næste ti år. Alle andre kommuner vil have fået langt flere ældre, når kalenderbladet viser 2015. I hvert fald hvis udviklingen går som den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudser. , I dag er 15 pct. af indbyggerne i en større kommune som fx Roskilde ældre, dvs. 65 år eller derover. Det svarer til gennemsnittet for hele landet. Om ti år vil andelen imidlertid være vokset så meget, at 19 pct. af befolkningen i kommunen er ældre. På landsplan taler tallene deres tydelige sprog: Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil på samme tid være vokset med 210.000 personer. , Men der er stor forskel på, hvordan udviklingen rammer de enkelte kommuner, og det vil have konsekvenser for, hvilke udfordringer de enkelte kommuner må stå over for i de kommende år. Én ting ser dog ud til at være sikker: De yderliggende kommuner vil i endnu højere grad end i dag være præget af, at den erhvervsaktive del af befolkningen søger derhen, hvor arbejdet er. , De små øer har flest ældre - også om ti år , Tendensen, som vi kender i dag er, at der er forholdsvis flere ældre i yderområderne. Det bliver der ikke ændret på om ti år. Tværtimod. Tranekær på Langeland er den kommune, der i dag har flest ældre med en andel på 28 pct. Om ti år er andelen vokset til 33 pct. På det tidspunkt vil Tranekær dog være overhalet af både Læsø og Marstal kommune. I 2015 vil Læsø være kommunen med den højeste andel af ældre, idet 36 pct. af øens beboere på det tidspunkt vil være 65 år eller ældre. , Ærø vil være en anden "ældre-ø", idet de to kommuner på øen i 2015 begge vil ligge helt i top på listen over kommunerne med de højeste ældreandele. I dag er hver fjerde indbygger i Marstal Kommune ældre, mens andelen i Ærøskøbing Kommune er lidt højere. Om ti år vil niveauet være vokset til, at hver tredje indbygger i begge kommuner er ældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at befolkningsfremskrivninger altid er forbundet med en vis usikkerhed. Der er i sagens natur ingen garanti for, at udviklingen rent faktisk forløber i overensstemmelse med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. , Væksten i andel af ældre rammer kommunerne forskelligt, tørst vækst i Ledøje-Smørum, Kommunerne med de laveste ældreandele i dag er Ishøj, Ledøje-Smørum og Ølstykke, der alle har 9 pct. ældre. Ølstykke og Ishøj får en vækst i ældreandelen på 6 procentpoint hver, hvilket placerer kommunerne blandt dem med den største udvikling i ældreandelen. I Ledøje-Smørum vil andelen af ældre vokse til 17 pct. i 2015. Det er en vækst på 8 procentpoint og er den største stigning blandt alle kommunerne. Udviklingen betyder, at de ældre vil udgøre næsten dobbelt så mange om ti år som i dag. , København bliver en ung kommune, Kommunen med den laveste andel af ældre i 2015 bliver København. I dag har København en ældreandel på lidt over 11 pct. I 2015 vil den være på 12 pct. og vil således være langt under landsgennemsnittet på 19 pct. , Det er åbenbart karakteristisk med en relativ lav andel af ældre i landets største kommuner, for allerede på listens tredjeplads over kommuner med en lav andel af ældre i 2015 finder vi Århus. Århus går fra en andel af ældre på 12 pct. i dag til 14 pct. i 2015. I Odense er der i dag en andel på 14 pct. ældre. Den udvikler sig til 17 pct. i 2015 og ligger dermed stadig lavt i forhold til landsgennemsnittet i 2015. Det peger i retning af, at omfanget af de kommende års ældreproblemer næppe vil være størst i storbyerne, men snarere i de ydre kommuner og de små øer. Forholdene i København, Århus og Odense skal dog på den anden side ses i lyset af, at kommunerne er hjemsted for mange studerende, som ikke bidrager væsentligt til kommunens indtægter. , 20 flere ældre om året i Rødovre , Rødovre er en kommune, der næsten ingen ændring vil opleve. Kommunen har i dag en ældreandel på 18 pct. I 2015 stiger den til 19 pct. Det er en forskel på mindre end 200 personer. Samme mønster, men med en lidt højere udviklingstakt, finder vi i kommunerne Gladsaxe, Glostrup og Gentofte, der som Rødovre er relativt store forstadskommuner til København. , Lyngby-Taarbæk får færre ældre, Kun én kommune, nemlig Lyngby-Taarbæk, har udsigt til, at andelen af ældre vil falde over de kommende ti år. Det hænger sammen med, at andelen af ældre i dag er en del over landsgennemsnittet. Andelen af ældre er på 20 pct. i dag, hvilket svarer til, at hver femte indbygger er ældre. Om ti år vil andelen af ældre være faldet til 19 pct. Dermed vil kommunens andel af ældre ligge på niveau med landsgennemsnittet. , Vil du vide mere? Find befolkningsfremskrivningen for din egen kommune i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/prog1, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-01-18-Flere-aeldre-presser-kommunerne

Bag tallene

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Nærbillede af små områder sikrer effektiv vandforsyning

VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., 16. november 2021 kl. 16:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., Statistik i kvadratiske celler, der zoomer ind på befolkningstætheden i bestemte geografiske områder, er rigtig nyttigt. Det er erfaringen hos VandCenter Syd A/S, der forsyner 176.963 indbyggere med drikkevand i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet bruger data fordelt på Det Danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik til at få oplysninger om "natbefolkningen", som er befolkningstallet opgjort på befolkningens bopælsadresse. , - Vi er helt afhængige af at få data om antal personer og husstande i vores forsyningsområder til de forskellige indberetninger, som vi skal lave, siger proceskonsulent Erling Nissen hos VandCenter Syd, der fik leveret nye tal i marts 2021.  , VandCenter Syd er som alle andre vandselskaber underlagt et vandtilsyn. Vandselskabet skal indberette data om vandforbrug og ledningsnet til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herudfra sætter et prisloft for, hvor meget vandselskabet må opkræve hos forbrugerne. Vandsektoren er et naturligt monopol, og den økonomiske regulering skal tilskynde vandselskaberne til at være omkostningseffektive, så vandpriserne holdes nede., Benchmarking af vandselskaberne, Forsyningssekretariatet sammenligner i en benchmarking vandselskabernes omkostninger og tilskynder på den måde de mindst effektive selskaber til at spare og udnytte deres ressourcer lige så godt som de mest effektive. I beregningen tages højde for, at det er dyrere at vedligeholde ledningsnettet og investere i nyt i en byzone end i en landzone. Og for at få en korrekt opgørelse har VandCenter Syd opdelt ledningsnettet i fire zoner: landzone, byzone, cityzone og indre cityzone.  , VandCenter Syd har 15 trykzoner på ledningsnettet med forskelligt vandtryk afhængig af, hvor højt terrænet ligger. Vandforbruget måles i de enkelte trykzoner, og vandselskabet bruger også her kvadratnettet til at beregne, hvor mange mennesker, der bor i de enkelte områder, og hvor mange liter vand en indbygger bruger i gennemsnit pr. døgn., - Hvis vi har en forurening - det sker heldigvis ikke så tit, så bruger vi kvadratnettet til at få overblik over hvor mange mennesker, der rammes af den. Det kan også være i forbindelse med fx gravearbejde eller lukning af vandforsyningen, at vi har brug for at vide, hvor mange der påvirkes, og om der skal laves en nødforsyning, fortæller Erling Nissen. , Fakta #1, Det Danske Kvadratnet,  , Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik fordelt på Det Danske Kvadratnet:, Statistik om natbefolkningen. Antal husstande og personer med bopæl i et bestemt geografisk område., Statistik om dagbefolkningen. Antal personer, der opholder sig i et bestemt geografisk område om dagen fx for at arbejde eller studere., Læs mere om Det Danske Kvadratnet her , Mange statistiske kombinationsmuligheder, Det Danske Kvadratnet er et stort og fintmasket net. Det opdeler Danmark i over 400.000 små geografiske celler på hver 100 kvadratmeter. De geografiske områder ligger helt fast, så det er muligt at sammenligne befolkningstal over tid og se en udvikling. Det gør andre administrative grænser som kommuner, regioner, sogne og postnumre ikke. De ændres fx i forbindelse med, at kommuner lægges sammen., - Kommuner er ret store, og der er stor variation i befolkningstætheden inden for kommunegrænserne. Frem for at se på kommuneniveau er det en fordel at bruge kvadratnet, hvis man vil længere ned i detaljerne og kigge på befolkningstætheden i tyndt- og tætbefolkede områder. Man kan hurtigt finde ud af hvor mange mennesker, der bor i et område, forklarer fuldmægtig hos DST Consulting Allan Hansen., Som udgangspunkt er det muligt at koble stort set hvilken som helst statistik med befolkningstæthed og bopælsadresse. Informationer om antal personer og husstande kan fx kobles med statistik for beskæftigelse, husstandsindkomst, antal biler i husstanden og antal børn i husstanden, om befolkningen i området bor i etagebyggeri eller parcelhus, er i beskæftigelse, under uddannelse eller gået på pension. , - I princippet er der ikke nogen grænser for, hvilken statistik man kan få på kvadratnettet. Der kan kobles en masse oplysninger på, så det virkelig bliver interessant. Der er rigtig mange muligheder, og statistik for natbefolkningen er kun en af dem, fremhæver Allan Hansen., Det må ikke være muligt at kunne identificere personer, så alle oplysninger er anonymiseret. Derfor er der krav om hvor mange husstande, der som minimum skal være i en kvadratnetcelle., Både standard og skræddersyet , Det Danske Kvadratnet er populært. Mange brancher har ifølge Allan Hansen interesse i at blive klogere på indbyggerne i bestemte geografiske områder. Kommuner bruger det fx i lokalplanlægningen tæt ved kyster, veje og bygninger. Virksomheder og detailkæder kigger nærmere på befolkningstætheden i markedsanalyser for at finde de områder, hvor det vil være mest optimalt at placere sig. Og forskere har interesse i at kunne følge befolkningen i bestemte geografiske områder som led i deres forskning.  , - Vi kan levere statistik via det Danske Kvadratnet meget hurtigt, hvis det fx er "natbefolkning", fordi det er et standardprodukt. Vi kan sagtens imødekomme langt mere komplicerede forespørgsler fra kunderne, hvis de er interesseret i at få koblet specielle oplysninger og har særlige krav, men skræddersyede løsninger vil dog typisk tage lidt længere tid, siger han.,   , Fakta #2, VandCenter Syd A/S, VandCenter Syd A/S er et af Danmarks største og ældste vandselskaber. VandCenter Syd forsyner ca. 177.000 indbyggere med drikkevand og aftager spildevand fra ca. 235.000 indbyggere i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet står for drift af 5 vandværker, 8 renseanlæg samt 1.100 km vandledning og 2.700 km kloakledning., Erling Nissen, Proceskonsulent, VandCenter Syd A/S, Tlf. , 63 13 23 57, en@vandcenter.dk, Foto: , VandCenter Syd, Allan Hansen,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. , 23 24 93 58, hnn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-11-16-naerbillede-af-smaa-omraader-sikrer-effektiv-vandforsyning

Nyt banebrydende register giver helt nye analysemuligheder på uddannelsesområdet

I det nye Lærer-elev-register fra Danmarks Statistik kobles data om elever og lærere i grundskolen på en helt ny måde – og der kan suppleres med yderligere datatyper. Det giver brugerne i Forskningsservice og i DST Consulting hos Danmarks Statistik helt nye muligheder for analyser - bl.a. analyser af effekter og sammenhænge mellem karakteristika for elever, lærere, klassekammerater og meget mere. Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til de nye data gennem Danmarks Datavindue, ligesom datakonsulenterne i DST Consulting kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i området., 31. oktober 2023 kl. 15:00 ,  , Børn og unge i grundskolerne har gennem årene haft skoledage med forskellig længde, forskellige valgfag og forskellige lærere. Der er også forskelle på antallet af vikartimer, ligesom andelen af lærere, som underviser i deres linjefag, svinger mellem forskellige skoler. Det er alle faktorer, som sammen med lærernes og klassekammeraternes individuelle kompetencer, er med til at præge de færdigheder, som eleverne ender med at forlade grundskolen med., Siden 1973 har Danmarks Statistik haft Elevregistret, som gør det muligt at koble data om eleverne med andre socioøkonomiske parametre – fx data om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau mv. Men det har ikke før nu været muligt at koble eleverne med data om lærere og indholdet på skoleskemaet., Det nye Lærer-elev-register henter data fra blandt andet AULA-platformen, hvilket gør det muligt at koble elever og lærere sammen i de enkelte undervisningstimer. Det giver potentielt mulighed for at besvare spørgsmål om, hvornår på dagen undervisningstimer i fag som matematik og dansk med fordel kan placeres for at opnå den optimale effekt og de bedste karakterer hos eleverne., ”Registret er på sin vis banebrydende, fordi det giver os direkte adgang til store mængder data om undervisningstimer, lærere og elever. Udover at registeret nu giver muligheder for at videreudvikle den nationale uddannelsesstatistik, giver det også forskere og analytikere helt nye muligheder for at designe analyser af fx lærerens betydning for elevernes faglige niveau og skoledagens sammensætning,” siger Jens Bjerre, chefkonsulent i Danmarks Statistik, der har været med til at udvikle registret., Brugen af vikarer og tolærerordning kan også opgøres, Lærer-elev-registret giver også mulighed for at dykke ned i grundskolens brug af vikarer og tolærerordninger. Det gør det fx muligt at undersøge, sammenhænge mellem skolernes brug af vikarer og tolærerordninger og  elevernes karakterer helt ude på de enkelte skoler i kommunerne og på de enkelte klassetrin., ”Vi kan opgøre grundskolernes brug af vikarer – både antallet timer samt vikarernes faglige baggrund. Det er på sin vis ganske enestående og vil fx kunne fortælle både kommuner noget om, hvilke værktøjer der måske med fordel kan skrues på,” siger fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, der til daglig arbejder med uddannelsesområdet hos Danmarks Statistik., Registret kan vise ’kammerateffekten’, Registret kan også anvendes til at undersøge såkaldte ’kammerateffekter’. Her kan man helt ned på det enkelte klassetrin måle, hvilken betydning klassens socioøkonomiske sammensætning har på en elevs karakterer, når de forlader grundskolen., ”Den hidtil usete detaljegrad af oplysninger i Lærer-elev-registret giver helt nye muligheder for at undersøge betydningen af elevsammensætningen i klasser. Det kan fx bruges til at belyse effekter af forskellige klassesammensætninger, hvor karakteristika fra elever og elevers familier sammenholdes med karakteristika for lærere i de forskellige klasser på landets skoler,” siger Alex Skøtt Nielsen., I 2024 bliver data fra gymnasier og erhvervsskolerne i hele landet også en del af registret, og dermed bliver det muligt at lave lignende analyser på ungdomsskoleniveau., Her kan du læse mere om Forskningsservice og om, hvordan man får adgang til Danmarks Statistiks registerdata, ., DST Consulting tilbyder også kunder skræddersyet statistik fra Lærer-Elev-registret. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder der er for at få data tilpasset præcis dine behov og ønsker, ., Fakta, Lærer-elev-registret er resultatet af en aftale mellem et konsortium (DRDS) bestående af landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Registret indeholder oplysninger om elever i danske grundskoler fra 0. klasse til 10. klasse, de grupper eleverne er tilknyttet, de lektioner som eleverne deltager i samt de medarbejdere, som varetager undervisningen. Oplysninger om undervisningslektioner stammer fra AULA, og det er kun folkeskoler, som er forpligtet til at benytte AULA-platformen. Derfor er det primært folkeskoler, som er repræsenteret med data om undervisningslektioner i LER-Grundskole., Find yderligere dokumentation om registret her, ., Jens Bjerre, Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 29 16 99 21, jbe@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Alex Skøtt Nielsen,  , Fuldmægtig , Danmarks Statistik, Mobil: 23 60 64 96, axn@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-10-31-Nyt-laerer-elev-register

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat., 6. december 2018 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik. , ”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling. , Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne. , ”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm. , Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning. , ”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm. , Værner om troværdigheden , Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis: , ”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„ , Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm: , ”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„ , En aktiv del af valghandlingen , Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet. , ”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„ , Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet. , Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget. , Ingen rolle som overdommer , Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm. , ”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„ , Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp. , Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm: , ”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„ ,  , Fakta #1 Skræddersyet Statistik mod betaling, Danmarks Statistik kan kombinere en lang række statistiske oplysninger ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Dernæst kan vi knytte oplysningerne til geografiske områder, som fx regioner, kommuner, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser eller blot streger sat på et kort., Læs mere om skræddersyede løsninger her, Helle Harbo Holm, Tidl. Pressechef, Danmarks Statistik, Kommunikation, Marianne Karakis, Tidl. Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Produktionsteamet, DST Consulting, Annemette Lindhardt Olsen, Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Befolkning og Uddannelse, Tlf.: 20 59 02 47, alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen