Søgeresultat

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed. , 26. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De danske marker forbliver i stigende grad uforstyrret og dyrkes med minimal jordbearbejdning – hvilket er ét af hovedprincipperne i såkaldt , Conservation Agriculture, . Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 pct., Dette betyder, at 12 pct. af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes pløjningsfrit. , Ifølge FN , kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brug af traktorer, som har højt brændstofforbrug. , Udviklingen skyldes især, at både de helt små og de helt store landbrug har taget metoden til sig. På to år blev antallet af pløjningsfri landbrug på under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfri landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning.  , Størst vækst i Vestjylland og på Fyn, Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i , landsdelen , Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning på 44 pct. , Pløjefrit landbrugsareal voksede næstmest i Vest- og Sydsjælland med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning på 20 pct. En af de laveste procentvise vækstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til 6 pct. , Pløjefrit areal, landsdele. 2016-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , En femtedel af landbrugsjorden i Østsjælland er pløjefri, Opgør man hvor meget pløjefrit landbrugsareal de forskellige landsdele har i forhold til deres samlede landbrugsareal, så topper landsdelen Østsjælland listen. Her er det nemlig 20 pct. af landsdelens 43.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit., Efter Østsjælland følger landsdelene Fyn og Vest- og Sydsjælland, hvor 16 pct. af de hhv. 229.000 og 453.000 hektar landbrugsareal dyrkes pløjningsfrit. Byen København og Københavns omegn er de landsdele, som har færrest pløjefri hektar som andel af samlet landbrugsareal med hhv. 1 og 4 pct. , Af landsdele med over 10.000 hektar landbrugsjord har Sydjylland den laveste andel pløjefrit landbrug med 10 pct. af landsdelens 532.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit, hvilket er under landsgennemsnittet på 12 pct. Sydjylland har med sine 51.000 pløjefri hektar tredjemest pløjefrit areal i Danmark i absolutte tal. , Størst pløjefrit areal i forhold til samlet landbrugsareal. 2018,  ,    , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel,  ,  ,  Fakta: De pløjefri landmænd, Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 pct. af de pløjefri landmænd er under 50, mens 22 pct. af landmænd generelt er under 50. , De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 pct. af bedrifter der dyrker uden pløjning har 200 eller derover hektar landbrugsjord, mens 22 pct. af landbrugsbedrifter generelt er så store., Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmænd: 98 pct. af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens 2 pct. af det pløjefri areal er økologisk. , Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 pct. af det danske landbrugsareal., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5,  , Fakta: Conservation agriculture, Minimal forstyrrelse af landbrugsjorden via plov er et af hovedprincipperne i Conservation Agriculture, som ifølge FN kan øge landbrugets bæredygtighed og biodiversiteten., Conservation Agriculture bygger på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække., Ved Conservation Agriculture forsøger man at øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til hvad praksis er i dag., Kilder: , FN , og , Miljø og Fødevareministeriet ,  , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Karsten Larsen på 3917 3378, , KKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-26-flere-danske-landmaend-dropper-ploven

Bag tallene

Markant stigning i antal unge på offentlig forsørgelse

Perioden med finanskrise har sendt antallet af borgere i Danmark på offentlig forsørgelse i vejret. De unge er klart hårdest ramt., 15. august 2013 kl. 15:00 ,  , Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Mens det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i perioden fra 2007 til 2012 er steget med 38.000 eller 5 pct., er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele 31.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet., ”De unge er typisk hårdere ramt på beskæftigelsen, når vi rammer økonomiske kriser. Det har vi set tilbage i historien i Danmark. Når tiderne er dårlige, så går jobomsætningen ned, og så får de unge sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Frederik I. Pedersen, som er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han understreger, at en stigning på 12 pct. i antallet af unge mellem 18 og 27 år i perioden også spiller ind, men dog langtfra forklarer hele stigningen., ”En anden forklaring kan være, at der ikke er så stor afgang fra det danske arbejdsmarked for de ældre generationer, som vi har været vant til at se. Det er for mig meget bemærkelsesværdigt, at den eneste aldersgruppe, som har øget beskæftigelsen gennem krisen, er folk på 60 år og opefter. Så det kan også være en forklaring: at der simpelthen er blevet mindre plads til de unge, fordi de ældre udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”, Video: Hør Frederik I. Pedersens vurdering af, hvorfor de unge ender på kontanthjælp., Mange flere unge kontanthjælpsmodtagere, Fra 2009 til 2012 har der været et fald fra 70 pct. til 60 pct. i andelen af unge på 18-27 år, som er i beskæftigelse, og i løbet af perioden 2007-2012, som Danmarks Statistiks undersøgelse sætter fokus på, har der især været en stigning i andelen af unge på kontanthjælp. De unge ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 udgjorde sidste år 28 pct. af det samlede ikke-aktiverede på kontanthjælp inden for disse matchgrupper. Fem år tidligere var deres andel 21 pct. For det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg de unges andel fra 24 pct. til 30 pct. i perioden. Stigningen skyldes ikke mindst unge, som satsede – og tabte – da finanskrisen pludselig satte ind., ”Historisk set har de unge en overhyppighed på kontanthjælp. Det hænger sammen med, at unge i mindre grad end de ældre generationer forsikrer sig mod arbejdsløshed. Specielt op til krisen var der færre og færre unge, der valgte at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det betyder, hvis man mister jobbet eller ikke kan få et job, så kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis man så skal have en offentlig ydelse, vil det ofte være kontanthjælp. Så det er en af forklaringerne,” siger Frederik I. Pedersen, som dog også mener, der har været en ændring i sammensætningen af unge kontanthjælpsmodtagere:, Unge* på offentlig forsørgelse**:, 2007: 61.000 unge, 2012: 92.000 unge, Unges* andel af det samlede antal ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3:, 2007: 21 pct., 2012: 28 pct., Unges* andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere:, 2007: 24 pct., 2012: 30 pct., Beskæftigelsesfrekvens blandt unge*:, 2009: 70 pct., 2012: 60 pct., *Med unge menes i denne artikel personer mellem 18 og 27 år., **Unge på SU er ikke medregnet i disse tal, ”Gennem krisen er der blevet flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men stigningen har især været markant for de unge. I dag står næsten syv ud af ti unge på kontanthjælp ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens det var gode tider, var vi nede på omkring 55 pct. Og den stigning har været meget overraskende, og det er et godt spørgsmål, hvad den dækker over. En forklaring kan jo være, at kommunerne i dag matchkategoriserer anderledes, end de gjorde, da tiderne var gode. At man simpelthen matchkategoriserer efter sandsynligheden for at få et arbejde. En person, som i 2007 ville blive kategoriseret som arbejdsmarkedsparat, ville måske i dag blive kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparat.”, Ledighed sætter unge bag i køen, For de unge, der kommer på offentlig forsørgelse, har det i første omgang nogle økonomiske konsekvenser, idet deres indkomst generelt er lavere end ved at være i job eller på dagpenge, men også på længere sigt har det ofte negative følgevirkninger:, ”De unge, som starter deres arbejdsmarkedskarriere med at være langvarigt på kontanthjælp, får det fremadrettet sværere på arbejdsmarkedet. Når de kommer på arbejdsmarkedet, er de på et lavere lønniveau end dem, som ikke er startet deres arbejdsmarkedskarriere med at være arbejdsløse. Det skyldes selvfølgelig, at de, når de er færdige med deres uddannelse, ikke får brugt de kompetencer, de har. Så dels ruster kompetencerne, dels bliver de unge overhalet af nye generationer, som kommer med helt friske kompetencer. Så det kan have nogle meget langvarige effekter at starte sin arbejdsmarkedskarriere med arbejdsløshed,” siger Frederik I. Pedersen og uddyber:, ”Det betyder, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver svagere. Der er simpelthen en oversandsynlighed for, at man vil være på overførselsindkomst. Og kommer man ind på arbejdsmarkedet, så er det til en noget lavere løn end tilsvarende personer fra samme årgang, som ikke har startet karrieren i arbejdsløsheden.”, Få gang i væksten, Det kan altså have konsekvenser for de unge at ryge på offentlig forsørgelse, når de ellers har tænkt sig at skulle ud og have et fuldtidsjob og tjene rigtige penge, og der skal ifølge Frederik I. Pedersen gøres noget aktivt, hvis de unge skal ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet. , ”Det altafgørende er jo at få gang i de danske konjunkturer igen. At få gang i vores vækst og vores beskæftigelse og få et pres på arbejdsmarkedet igen, så skal der nok blive plads til de unge også. Og så må man se, om man via nogle af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (fx løntilskudsjob, red.) kan få de unge med uddannelse ind på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer. Men rådet til de unge, som ikke har nogen uddannelse, er, at de skal komme i gang med en uddannelse,” siger Frederik I. Pedersen og understreger, at der i Danmark er basis for at kickstarte økonomien:, ”Vi har haft enorme overskud på vores betalingsbalance de sidste par år. Der er et historisk højt opsparingsoverskud i den private sektor. Vi kan se, danskerne generelt er rigtig velpolstrede økonomisk, men det er simpelthen usikkerhed, der gør, man ikke bruger pengene. Kan man først få hul på den byld, skal der nok komme gang i væksten og vores arbejdsmarked igen, men det kræver, at stemningen vender.”, Du kan læse meget mere om unges levevilkår i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Artiklen kan læses i en gratis e-publikation med et udsnit af bogen, eller du kan købe den fulde bog i pdf-udgave eller som trykt bog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-08-14-markant-stigning-i-antal-unge-paa-offentlig-forsoergelse

Bag tallene

Om varekoder i Intrastat

EU’s Kombinerede Nomenklatur, Ved indberetning til Intrastat vil man blive bedt om at indberette på varekodeniveau. Varekoderne på Intrastat er 8-cifrede, og det numeriske system, som det er inddelt efter, kalder vi den Kombinerede Nomenklatur (KN). , Kodesystemet er opbygget sådan, at de første seks cifre er lig HS, det Harmoniserede System, der er det internationale produktklassificeringssystem. Tilføjer man to cifre, får man den Kombinerede Nomenklatur. , Nomenklaturen har en hierarkisk struktur, der starter bredt i varegrupper, og når ind til den mest specifikke vare. , Eksempel på hierarkisk struktur:, Der er forskellige muligheder for at søge varekoder til indberetningen. EU tilbyder en veludviklet løsning på engelsk. Danmarks Statistik offentliggør årligt en række Excel-ark med årets varekoder – et med de officielle tekster og et med beskrivelser. Fra år til år ændres der i varekoderne fra EU, hvorfor vi ligeledes årligt offentliggør en liste med ændringerne fra sidste år., Hvor skal jeg starte og hvor får jeg hjælp?, I underkapitlerne nedenfor har vi samlet de vigtigste søgemaskiner, hvor man kan søge på specifikke ord. EU’s søgemaskine er at foretrække da den har et veludbygget søgeapparat. Derudover har vi samlet de excel-ark hvor alle varekoderne er beskrevet - enten med de officielle tekster eller forklarende tekster., I underafsnittet ’KN afsnit og Kapitler’ har vi angivet de overordnede afsnit og kapitler der kan hjælpe med at guide i retning af de første to cifre i KN varekoden., Hvis man har søgt og fortsat ikke finder den varekode man skal bruge skal henvendelsen ske til Toldstyrelsens toldvejledning på telefon 72 22 12 02., Find varekoder, Danmarks Statistiks side for varekoder, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), Skattestyrelsens søgemaskiner, eVITA, TARIC, Excel-ark over nye og gamle koder, Nedenfor findes nye og gamle kodelister med hhv. officielle tekster samt selvforklarende tekster. Lister over ændringer fra år til år. Endeligt findes en liste over de koder der genbruges, men hvor indholdet er ændret., Den kombinerede nomenklatur 2026, Den kombinerede nomenklatur 2026 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2026 - selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2026 - nye koder (Excel), Den kombinerede nomeklatur 2026 - nedlagte koder (Excel), Varekodeændringer fra 2025 til 2026 - (Excel), Varekodeændringer fra 2026 til 2025 - (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025, Den kombinerede nomenklatur 2025 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - Selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nye koder (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nedlagte koder (Excel), Varekodeændringer fra 2024 til 2025 (Excel), Varekodeændringer fra 2025 til 2024 (Excel), Hvad bruger vi koderne til?, Det kan være en svær opgave at identificere de varekoder, man skal indberette på. Ikke desto mindre er det en særdeles vigtig del af udenrigshandelsstatistikken, der ikke kun bruges af offentlige brugere som finansministeriet, nationalbanken, EU m.fl., men også af de danske virksomheder i forbindelse med markedsanalyser., Informationen om hvilke varer de danske virksomheder køber og sælger fra og til andre EU lande er central, ikke blot som redskab til markedsanalyser, men også som et politisk redskab til at vejlede beslutningstagere i forhold til hvilke handelsfremmende tiltag der er behov for., KN afsnit og Kapitler, Afsnit, Kapitel, Indhold, 1, 1-5, Levende dyr, kød, fisk, mælk og æg, 2, 6-14, Vegetabilske produkter bortset fra fedt, 3, 15, Animalsk og vegetabilsk fedt, 4, 16-24, Tilberedte levnedsmidler, drikke og tobak, 5, 25-27, Sten, malm, petroliumsprodukter, 6, 28-38, Kemikalier, kemiske produkter, 7, 38-40, Plastvarer, gummivarer, 8, 41-43, Lædervarer, pelsværks mv., 9, 44-46, Træ, kork og varer heraf, 10, 47-49, Papir og papirvarer, 11, 50-63, Tekstilvarer, 12, 64-67, Fodtøj, hatte, paraplyer, 13, 68-70, Varer af sten, keramik og glas, 14, 71, Ædle metaller, bijouterivarer, 15, 72-76, Uædle metaller og varer heraf, 77, Kapitlet bruges ikke, 78-83, Metaller, værktøj mm, 16, 84-85, Maskiner, elektrisk materiel, 17, 86-89, Transportmidler, 18, 90-92, Instrumenter inkl. ure og musikinstrumenter, 19, 93, Våben, ammunition, 20, 94-96, Møbler, legesager, diverse, 21, 97, Kunstværker, samleobjekter, antikviteter

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/udenrigsoekonomi

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

Stikprøveundersøgelsers kvalitet

Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

Boligerne er belånt mest i Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune

Omvendt har boligejerne på Frederiksberg, i København og på Læsø belånt boligerne mindst i forhold til boligens markedsværdi, viser tal fra Danmarks Statistik., 7. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Tanken om et stort boliglån kan give sved på panden hos mange. , Og det kan være problematisk, hvis boliglånet er stort i forhold til boligens værdi, og boligen på et tidspunkt taber værdi. Men hvor har husholdningerne lånt flest penge i boligerne i forhold til boligernes markedsværdi? Det kaster tal fra Danmarks Statistik lys over. , I Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune har husholdningerne lånt flest penge sammenholdt med markedsværdien på boligerne, viser de nyeste tal, som er fra 2018. Belåningsgraden, altså hvor meget boligen er belånt i forhold til markedsværdien, var i gennemsnit i 2018 i Brønderslev på 60 pct., og i både Vesthimmerlands og i Varde Kommune var den på 57 pct., ”I de tre kommuner har husholdningerne i gennemsnit belånt boligerne mest i forhold til, hvad de rent faktisk er værd. Når vi kigger på de ti kommuner med højest belåningsgrad, så er det kommuner, hvor boligpriserne er steget mindre end i resten af landet de senere år,” siger Andreas Jensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Boligejerne skylder mindst i boligen på Frederiksberg, i København og på Læsø, I kommunerne Frederiksberg, København og Læsø var belåningsgraden lavest, og det var her, boligejerne skyldte mindst i boligen i forhold til boligernes markedsværdi., I 2018 var belåningsgraden på Frederiksberg 34 pct., og i både København og på Læsø var den 39 pct. i gennemsnit. , ”De fleste kommuner med lav belåningsgrad ligger i Region Hovedstaden, hvor boligpriserne også er steget forholdsvis meget de seneste år. Læsø, Ærø og Samsø er kendetegnet ved, at ejerne i højere grad er pensionister, som har afdraget gælden gennem mange år, så belåningsgraden er lav, selvom ejendommen ikke er steget så meget i pris,” siger Andreas Jensen. Han tilføjer, at boligmarkedet i København er lidt anderledes skruet sammen, og at det i mindre grad består af store villaer, men i højere grad af andelsboliger og ejerlejligheder, hvilket kan påvirke gennemsnittet., Faktaboks: Husholdningernes gæld og friværdi, Husholdninger i denne statistik omfatter alle familier, hvor mindst én person ejer fast ejendom (inkl. andelsboliger). Derfor kan husholdningerne godt eje flere boliger, for eksempel et hus og et sommerhus. , I statistikken indgår både husholdningens samlede gæld i alle ejede boliger og boligernes markedsværdi. , Størstedelen af husholdningerne ejer en enkelt bolig, men der indgår i statistikken også husholdninger, der ejer flere huse eller for eksempel store landbrugsejendomme, som derfor kan påvirke gennemsnittet.  , Boligens værdi og gæld er tilknyttet personer i bopælskommunen, også selvom boligen ikke ligger i bopælskommunen., Mest friværdi i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, Kigger vi udelukkende på boligernes friværdi (som er det beløb, man står tilbage med, når man sælger sin bolig), er friværdien højest for husholdningerne i Gentofte, Rudersdal og I Hørsholm. Friværdi udregnes ved at trække gæld i boligen fra boligens værdi. , Friværdien lød i gennemsnit i Gentofte Kommune i 2018 på ca. 3,6 mio. kr., i Rudersdal Kommune på ca. 3,2 mio. kr. og i Hørsholm Kommune på ca. 2,7 mio. kr. , De tre kommuner med gennemsnitlig lavest friværdi i boligen i 2018 var Struer (ca. 784.000 kr. i gennemsnit), Bornholm (ca. 785.000 kr. i gennemsnit) og Frederikshavn (ca. 790.000 kr. i gennemsnit). , Friværdien kan desuden godt opgøres foreløbigt for 2019, fordi Danmarks Statistik netop har opdateret tal for ejerboligernes markedsværdi. Gæld for 2019 bliver dog først opdateret i slutningen af 2020. , Find flere tal om friværdi og gæld i Statistikbanken her., Størst belåning i kreditforeninger efterfuldt af pengeinstitutter, Tallene viser også, hvordan gælden i ejerboligerne er fordelt over forskellige typer lån i husholdningerne. Størstedelen af gælden er kreditforeningslån (ca. 88 pct.) efterfulgt af lån i pengeinstitutter (ca. 12 pct.). , ”Det skyldes, at 80 pct. af boligværdien kan optages som realkreditlån, mens banklån er med til at finansiere resten af boligen og ofte afbetales først,” siger Andreas Jensen. , Bankgælden var i 2018 størst i Region Midtjylland, hvor den udgjorde 13,9 pct. af det samlede boliggæld, mens den var mindst i Region Nordjylland, hvor den lå på 7,9 pct. i gennemsnit. Find flere tal om bankgælden i statistikbanken , her, ., Gæld i boligen på landsplan er 1,2 mio. kr., Hvis vi ser på den absolutte gennemsnitlige gæld i boligerne, tegner der sig et andet billede, end når vi sammenholder boliggælden med markedsprisen. I alt havde husholdningerne på landsplan en gennemsnitlig gæld i boligen for 1,2 mio. kr. i 2018., Den største gennemsnitlige gæld i absolutte tal var i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. I Gentofte var der i gennemsnit ca. 2,6 mio. kr. gæld, og i både Rudersdal og Hørsholm var der i gennemsnit ca. 2,4 mio. kr. gæld. , ”Generelt er husene belånt mest der, hvor huspriserne er højest, og den høje gæld er ofte også forbundet med høj friværdi og høje indkomster, som det er tilfældet i de tre kommuner,” siger Andreas Jensen., På landsplan var de kommuner, der havde mindst gæld i boligen i absolutte tal Ærø (ca. 610.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit), Læsø (ca. 630.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit) og København (ca. 810.000 kr. i gennemsnit gæld i boligen). , En væsentlig forudsætning for at kunne optage lån er tilbagebetalingsevne. Derfor er der også stor sammenhæng mellem indkomstniveauer og lånemuligheder. Se mere om indkomstniveauer i statistikbanken , her, ., Du kan selv dykke ned i statistik om gæld, bolig og friværdi i statistikbanken , her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Andreas Jensen. Har du spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte ham på AEJ@dst.dk.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-07-boligerne-er-belaant-mest-i-broenderslev-vesthimmerlands-og-varde-kommune

Bag tallene

Hovedstaden som magnet for internationale virksomheder

Det bidrager godt til kommunekasserne på hele Sjælland, når udenlandske virksomheder flytter til. Det viser en kommende analyse som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af data fra Danmarks Statistik., 14. april 2022 kl. 10:00 ,  , Af , Morten Andersen, journalist, Udenlandsk ejede virksomheder har stor betydning for beskæftigelsen i Danmark, og tendensen er , stigende. Sådan lyder de vigtigste resultater af en analyse, som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik., Detaljerne må man vente på, til Copenhagen Capacity offentliggør analysen i den nærmeste fremtid. Men Klaus Rovsing Kristiansen, Deputy Director Investment Promotion og analysechef, vil gerne løfte sløret for den overordnede tendens., - , Ansatte i udenlandsk ejede virksomheder udgør 24 pct. af beskæftigelsen på Sjælland blandt de privatansatte, og andelen er stigende. Samtidig er de udenlandske virksomheder kendetegnet ved at beskæftige en større antal højtlønnede medarbejdere. Årsindkomsten for de ansatte i udenlandsk ejede virksomheder ligger i gennemsnit mere end 80.000 kr. højere end for ansatte i danskejede virksomheder. Der er på den måde tale om medarbejdere, som også gennem beskatning bidrager til samfundet., Hele Sjælland nyder godt at udviklingen, understreger Klaus Rovsing Kristiansen:, - , Der er en vis metropol-effekt, som betyder, at de udenlandske virksomheder ofte etablerer sig først i Københavns Kommune. Men for det første spreder de med tiden deres aktiviteter længere væk fra Rådhuspladsen, og for det andet pendler mange fra den kommune, hvor de bor, til de mere centralt beliggende erhvervskommuner. Selv i de sjællandske kommuner, der ligger længst fra København, er 15-20 pct. af den privat beskæftigede arbejdsstyrke ansat i udenlandsk ejede virksomheder, ., Mere end at trykke på en knap, For nogle år siden gennemførte Copenhagen Capacity selv en lignende analyse, men denne gang valgte man at gå til firmaet eStatistik., - Vi fungerer som et bindeled mellem kunden, altså her Copenhagen Capacity, og Danmarks Statistik. Nogle har måske den opfattelse, at man bare kan stille et spørgsmål, trykke på en knap og så har man de resultater, man er interesseret i. Men helt sådan fungerer tingene ikke. Der ligger en selvstændig opgave i at ”oversætte” den problemstilling, som man ønsker at belyse, til noget, som medarbejderne i Danmarks Statistik kan gå til, forklarer direktør Kent Nielsen, eStatistik., En del af opgaven er at se lidt ud over den konkrete problemstilling, tilføjer Kent Nielsen:, - For eksempel kunne det være, at Copenhagen Capacity ønsker at gennemføre en årlig opdatering af analysen. Eller måske opstår der et behov for at se på en specifik branche eller at undersøge, om der er forskel på, hvordan store og små virksomheder evner at tiltrække udenlandske medarbejdere. I vores samarbejde med Danmarks Statistik går vi altid efter at lægge løsningen af opgaven til rette på en måde, så man let kan opdatere sine tal eller få mere detaljerede opgørelser på et senere tidspunkt., Balance mellem diskretion og informationsværdi, Et projekt af denne type kræver typisk noget kommunikation frem og tilbage, bekræfter fuldmægtig Lonnie Graversgaard Jensen, Danmarks Statistik:, - , For eksempel er der et spørgsmål om såkaldt diskretionering – dvs. sikringen af, at man ikke kan opnå ny viden om enkeltpersoner eller virksomheder gennem de detaljerede tabeller. Lad os sige, at der kun er en enkelt udenlandsk ejet virksomhed i et givent område. Hvis analysen giver detaljerede informationer om udenlandsk ejede virksomheder i området, vil enhver med lidt lokalkendskab vide, hvilken virksomhed, der er tale om, hvilket ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datafortrolighedsregler, ., - Løsningen kan fx være, at man udvider det geografiske område, så man ikke længere kan genkende enkelte virksomheder.,   , Men omvendt skal analysen stadig rumme værdi i dette tilfælde for Copenhagen Capacity. Det er en balance, hvor det er godt at have en dialog, forklarer Lonnie Graversgaard Jensen., Tiltrækker ledere og specialister, Ud over ejerskab fokuserer analysen på nationaliteten af medarbejderne., - Vi er sat i verden for at tiltrække udenlandske virksomheder, men vi er også nødt til at tænke på, hvordan de nytilkomne virksomheder påvirker arbejdsmarkedet, forklarer analysechef Klaus Rovsing Kristiansen, Copenhagen Capacity., - Man kunne jo forestille sig, at de udenlandsk ejede virksomheder skabte et pres på det danske arbejdsmarked især i en tid, hvor ledigheden er lav. Men Copenhagen Capacity arbejder samtidig for at tiltrække udenlandske medarbejdere også ud over dem, der ”automatisk” følger med, når der investeres i regionen. Analysen viser en stigende tendens til, at udenlandsk arbejdskraft bidrager til arbejdsmarkedet – ikke mindst når det gælder gruppen af højt kvalificerede medarbejdere. Det vil sige medarbejdere med ledelsesfunktioner eller specialiserede medarbejdere. , Så generelt kan vi sige, at de udenlandsk ejede virksomheder og udenlandske medarbejdere både bidrager gennem beskatningen og med at højne kompetenceniveauet i landet, .,   , Fakta #1, Copenhagen Capacity, Copenhagen Capacity er Østdanmarks officielle investeringsfremmeorganisation, med fokus på tiltrækning og fastholdelse af internationale investeringer, virksomheder og talenter., Kilde: , Copenhagen Capacity., Fakta #2, eStatistik, eStatistik er en privat virksomhed, der udvikler, analyserer og formidler erhvervsstatistik til myndigheder, brancheforeninger og virksomheder. Det sker ofte med udgangspunkt i de mange data Danmarks Statistik ligger inde med., Kilde: , eStatistik, ., Klaus Rovsing Kristiansen , Deputy Director Investment Promotion og analysechef, Copenhagen Capacity, Tlf. 99 40 83 34, krk@copcap.com, Foto: Copenhagen Capacity, Kent Nielsen, PhD, Direktør, eStatistik, Tlf. , 86 25 08 18, kni@estatistik.dk, Foto: , Hans Christian Jacobsen,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-04-14-hovedstaden-som-magnet-for-internationale-virksomheder

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

Bag tallene

Ny undersøgelse kortlægger vores brug af kultur

Hvem streamer musik, dyrker e-sport, ser serier og læser bøger på tablet? Kulturministeriet og Danmarks Statistik spørger danskerne om deres nye - og gamle kulturvaner, 9. november 2018 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Vi købte næsten 12 millioner biografbilletter i fjor, viser statistikken. Men det betyder ikke, at hver dansker besøgte biografen to-tre gange i fjor. Nogle kommer der måske aldrig, andre hver uge., Kulturministeriet vil nu tjekke danskernes kulturvaner – og ikke mindst de nye tilbud. Mange nøjes ikke længere med at se film i biografen, men streamer via for eksempel Netflix. , Danmarks Statistik begyndte for Kulturministeriet at spørge danskerne om deres kulturforbrug den 1. juli i år. Hver måned sendes der spørgeskemaer til 2.000 borgere. De første resultater ventes offentliggjort midt i 2019., ”Tidligere talte man om, at folk ikke brugte kultur, hvis de ikke gik i biografen, til teater eller koncerter. Men i dag er der for eksempel ikke mange, som ikke ser film et eller andet sted. Alle er brugere”, siger afdelingschef Steen Kyed fra Kulturministeriet., Efterspørgsel på nye data, Danskernes kultur- og fritidsvaner er faktisk tjekket 54 år tilbage. Den første undersøgelse kom i 1964, og siden er den gennemført fem gange, senest i 2012., ”Dermed har vi en enestående oversigt over vanernes udvikling. Det er en vigtig del af grundlaget for diskussioner og politiske valg”, siger Steen Kyed., ”Tidligere spurgte vi, om folk gik en tur i skoven. Nu spørger vi nærmere, om de løber i skoven”, siger Steen Kyed,, Kulturministeriet har oplevet efterspørgsel efter nye data om kulturvaner, ikke mindst hvad børn foretager sig. Den nye undersøgelse udspørger børn helt ned til 4 år – via deres forældre., Social ulighed, Kontorchef Claus Werner Andersen har mange tal i Danmarks Statistiks afdeling for kulturstatistik. For eksempel at danske teatre sælger 3 millioner billetter om året. Men den nye undersøgelse går på tværs., ”Man vil kunne se, om det er de samme mennesker, der går i biografen og i teatret,” fortæller Claus Werner Andersen. ”Jeg tror, at undersøgelsen blandt andet vil blive brugt til forskning i social ulighed. Er der grupper, som nogle typer kultur og fritidstilbud ikke får fat i?”, ”Når vi spørger børn ned til 4 år, vil det også være muligt at se på betydningen af arv i kulturvaner. Det er ikke kun forskere, der får adgang til resultaterne. Der kommer masser af tabeller i Statistikbanken, som enhver kan bruge”, fortæller Claus Werner Andersen., Fleksibelt spørgeskema, Ved tidligere undersøgelser har deltagerne fået tilsendt et meget omfattende spørgeskema. Det er denne gang barberet ned til at kunne klares på 12 minutter. Dermed er håbet, at flere besvarer. , Som noget nyt rummer skemaet spørgsmål, der kan udskiftes med andre. Dermed bliver der mulighed for i perioder at gå i dybden med bestemte områder., Specialkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik fortæller, at spørgeskemaerne sendes til borgernes e-Boks., ”Alle har mulighed for at svare via nettet. De, der ikke svarer, ringer vi op, hvis vi kan finde et nummer, og så kan de svare mundtligt”, fortæller Agnes Tassy., Over hver anden svarer, Fuldmægtig Nils Galberg Enoksen fra Danmarks Statistik Survey fortæller, at den samlede svarprocent har ligget omkring 55 pct.  i de første måneder. Det er tilfredsstillende., Undersøgelsen anvender et panel, så folk udvælges til stikprøven flere gange. Først er de med i to kvartaler, derefter får vedkommende fri i to kvartaler. Så spørges han eller hun igen i to kvartaler. Derefter har vedkommende fri fra undersøgelsen i mindst to år. Panelet giver dermed også mulighed for at følge enkeltpersoner over tid., Deltagerne er et repræsentativt udsnit af befolkningen, men nogle svarer ikke, og det korrigerer Nils Galberg Enoksen og hans kolleger for. Dermed får de et datagrundlag, der inden for flest mulige faktorer ligner befolkningen bedst muligt.,  , Fakta #1 Derfor Danmarks Statistik, Kulturministeriet har valgt Danmarks Statistik som samarbejdspartner, fordi det er ”den nationale indsamler af statistik”. Det giver særlige muligheder for at kombinere de data, som ministeriet og Danmarks Statistik hver især besidder.,  ", Vi venter også, at flere borgere svarer, når det er den officielle statistikproducent, der kontakter med spørgeskemaet", siger afdelingschef Steen Kyed. "Og så regner vi med, at samarbejdet med Danmarks Statistik forøger troværdigheden af resultaterne"., Læs mere om interviewundersøgelser her, Fakta #2 Det spørges der om i undersøgelsen, Kunst og kultur, Teater- og scenekunst, Film, Museer og kulturarv, Biblioteker, Bøger,  , Fritid, Sport og motion, Andre fritidsaktiviteter, Computerspil og digitale spil,  , Medier, Tv, Radio, Aviser og blade, Streaming, Steen Kyed,  , Afdelingschef, Kulturministeriet, Kilde: F, otograf Klaus Holsting, Claus Werner Andersen,  , Kontorchef, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 91 37 64 04 , cwa@dst.dk, Agnes Tassy,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 24 81 48 78 , ata@dst.dk, Nils Galberg Enoksen,  , Specialkonsulent, DST Survey, tlf.: 29 34 09 44 , nge@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-11-09-Ny-undersoegelse-kortlaegger-vores-brug-af-kultur

Nøglen til et langt, sundt liv

Et nyt register giver mulighed for at følge danskerne på baggrund af deres livsforløb. De første brugere bliver sundhedsforskere, der leder efter nøglen til et langt, sundt liv., 25. april 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, At leve et langt liv fri for alvorlig sygdom. Det ønsker vi alle for os selv og vores nærmeste. En ny tendens i sundhedsforskningen er at lede efter mønstre i store datasæt for at afdække, hvad der kan hjælpe med at opfylde ønsket., ”Det lykkes for nogle at være ved godt helbred langt op i årene, mens andre bliver syge tidligt og dør forholdsvis unge. Omdrejningspunktet for min forskning er at lede efter mulige faktorer, der gør, at forskellige mennesker får forskellige livsbaner,” siger Rudi Westendorp, professor i aldring ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for skabelsen af et nyt register, hvor man kan følge livsbanerne for udvalgte grupper i den danske befolkning. , ”Før jeg kan begynde at overveje, hvilke mønstre og forklaringer, der kan være, er der nødt til at være et godt datagrundlag.”, Som fotos i et familiealbum, I princippet var det i forvejen muligt at få adgang til registerets data fra forskellige registre hos Danmarks Statistik. Nu er det bare gjort langt nemmere., ”Det er lige som at have en hel masse fotos fra en families liv. Først når man får dem organiseret og sat i rigtig rækkefølge i et familiealbum, kan man se sammenhængene,” illustrerer Rudi Westendorp. Han er selv hollænder. Derfor kan man dårligt mistænke ham for at være rød-hvid forudindtaget, når han betegner Danmark som det bedste land for denne type forskning: , ”Intet andet land har så gode data for så mange mennesker, hvor det er muligt at koble personers livsbaner sammen med faktorer, der kan have betydning for deres sundhed. Hidtil har det bare været svært at knytte forløbene sammen i praksis. Nu bliver det muligt, og jeg er overbevist om, at det vil skabe grundlag for, at vi kan opdage helt nye sammenhænge.” , Styr på grunddata, Rom blev dog ikke bygget på en dag. Det er ikke sådan, at Danmarks Statistik nu har et sammenhængende register, hvor man med et par klik kan se mønstre for alle tænkelige faktorer, der kan have betydning for sundheden. , I projektet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har forskerne ved Københavns Universitet sammen med Danmarks Statistik skabt et såkaldt forløbsregister over den danske befolkning. Den danske befolkning er ikke en statisk størrelse. Ud over, at nye danskere bliver født, mens ældre dør, sker der hele tiden ind- og udvandring. , ”For langt de fleste er fødselsdatoen deres startdato i forløbsregisteret, mens den aktuelle dato er slutdato. De er med andre ord medlemmer af den danske befolkning hele deres liv. Men der er jo en del mennesker, som både udvandrer og indvandrer, måske flere gange i løbet af livet. Dertil kommer personer, som indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen. Det, som vi har gjort, er at få styr på grunddata for alle, der indgår i den danske befolkning,” forklarer Johanne Snog Gillesberg, data scientist i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Efterhånden vil man senere kunne koble andre typer af data sammen med grunddata i det omfang, der er efterspørgsel efter det. , ”For eksempel vil man kunne supplere med data for skelsættende begivenheder i personernes liv. Det kunne være giftermål, skilsmisser, forældreskab og lignende. Det vil åbne for flere andre anvendelser. Men i første omgang skal de forskere, som har hjulpet os med at skabe registeret, teste den nuværende udgave grundigt igennem,” siger Johanne Snog Gillesberg. , Fjerner ”støvet i computeren”, Ud over, at data har ligget i forskellige registre, har det været en udfordring, at menneskers livsbaner i sagens natur strækker sig over mange årtier. Det vil sige, at mange af de data, som indgår i registeret, oprindeligt er registreret i analoge registre. Senere er de bragt på digital form, men ikke nødvendigvis på en måde, der lever op til dagens standard. , ”Billedligt talt kan der være kommet støv i computeren med årene,” siger Rudi Westendorp med et smil. ”Det ville jo være dejligt, hvis man som en anden Harry Potter kunne svinge tryllestaven og få data til at organisere sig selv. Det er desværre ikke muligt. Det er derfor, at vi har brug for Johanne og hendes kolleger, der erstatter magien med hårdt arbejde.”,  , Fakta #1 Et nyt befolkningsregister, Danmarks Statistik er i gang med at udvikle et let-anvendeligt register over befolkningen, hvor man kan følge enkeltpersoner over tid – et såkaldt forløbsregister. , Formålet med registeret er, at gøre det nemt at udvælge individer eller grupper af individer på baggrund af deres livsforløb dvs. på baggrund af hændelser i deres liv + alle de andre variable, der normalt ligger i CPR som køn, alder etc.. Det kunne fx være alle de personer der er født i Danmark, som har været udrejst af landet i en længere periode siden 1990, som var over 18 år og derefter genindvandret til Danmark efter minimum 2 år i udlandet. , Man kan derefter koble oplysninger fra andre registre til de personer, som er blevet udvalgt fx uddannelsesoplysninger, oplysninger om deres tilknytning til arbejdsmarkedet etc., Fakta #2 Center for Sund Aldring, Center for Sund Aldring er et tværfagligt forskningscenter som består af enheder fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og en række hospitaler. Centeret, der er støttet af Nordea-fonden, forsker i aldring og aldringsprocesser fra celle til samfund, og i hvordan flere mennesker kan leve lange, sunde og meningsfulde liv. (Kilde: Københavns Universitet – , www.sundaldring.ku.dk/om, ), Johanne Snog Gillesberg, Tidl. Data Scientist, Metode og Analyse , Danmarks Statistik, Foto: , Danmarks Statistik, Rudi Westendorp, Vicedirektør og professor, , Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, Foto: , Københavns Universitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-04-25-noeglen-til-et-langt-sundt-liv