Søgeresultat

Specialeordningen til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, hvor specialestuderende ved offentlige danske uddannelsesinstitutioner kan få adgang til udvalgte pseudonymiserede mikrodata i specialeprojekter. , Til specialeordningen ’udvælger’ uddannelsesinstitutionen mikrodata dækkende temaer på kandidatuddannelsen. , Bemærk:, Du har som specialestuderende alene mulighed for adgang til pseudonymiserede mikrodata via specialeordningen, såfremt din uddannelsesinstitution har oprettet en specialeordning. Henvend dig derfor til din vejleder for at høre nærmere om muligheden for at få mikrodata adgang via specialeordningen i forbindelse med dit specialeprojekt. , Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet., Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet., Roskilde Universitet., Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet., Danmarks Tekniske Universitet., Copenhagen Business School., IT-Universitetet i København., * Hvis andre institutioner med udbud af kandidatuddannelser i Danmark ønsker om at oprette en uddannelsesautorisation, kan der søges herom ved at fremsende beskrivelse af institutionen og behovet til , danmarksdatavindue@dst.dk, Læs mere om , Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning (pdf),  , Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal I som uddannelsesinstitution først ansøge om en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation (se også specifikke krav til opnåelse af uddannelsesautorisation)., Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Ved spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , DDVautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vil vi behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Med opnået uddannelsesautorisation ansøger uddannelsesautorisationen Danmarks Statistik om pseudonymiserede mikrodata under max fem brede projekter dækkende relevante temaer på kandidatuddannelsen (se , Projektindstilling,  og , Brede projekter, )., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor ingen identifikationsoplysninger såsom identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er genkendelige., Vejledning om datasikkerhed og aftale , Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf),  , Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i ovenstående dokument "Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning" (under 'Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?')., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Danmarks Datavindue Skriv gerne ”, Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/specialeordningen-til-uddannelsesinstitutioner

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 ,  , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2026, Bestyrelesmødet 15. december 2025, Bestyrelsesmødet 10. oktober 2025, Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Fælles medlemsanalyse

Fem sundhedsfaglige fagforeninger og en a-kasse er igen gået sammen om at få udarbejdet en fælles statistik om deres medlemmer. Den store sidegevinst har været samarbejde og vidensdeling om en fælles udfordring: rekruttering og fastholdelse af medlemmer, 15. november 2023 kl. 9:00 ,  , Udfordringen er den samme for et flertal af faglige organisationer i disse år: fastholdelse af medlemmer og rekruttering af nye. Selv om udfordringen er kendt, har den enkelte organisation ikke interesse i at dele alle detaljerede oplysninger., Ikke desto mindre tog fem fagforeninger på sundhedsområdet i foråret imod en invitation fra , Din Sundhedsfaglige A-kasse, (DSA) til at gentage et fælles projekt om at få belyst, hvordan det står til med medlemskab af fagforening og a-kasse inden for de forskellige faggrupper. De fem fagforeninger, der her i foråret gik sammen med DSA om at etablere et fælles data- og statistikgrundlag, er Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Jordemoderforeningen og Danske Bioanalytikere., Analysens grundlag er en række , særkørsler,  foretaget i DST Consulting, som er det kontor i Danmarks Statistik som kan gennemføre tværgående dataanalyser for både private og offentlige kunder.  , Fakta #1, Din Sundhedsfaglige A-kasse er A-kasse for alle lønmodtagere og selvstændige, som har en sundhedsfaglig uddannelse. , Samarbejde og vidensdeling, DSA har allerede to gange tidligere - i 2020 og 2021 - stået i spidsen for et samarbejde med fagforeninger om fælles medlemsanalyser; men med andre deltagende organisationer end i år., Samarbejdet mellem de fem organisationer krævede særlige rammer:, ”Det var vigtigt for de enkelte organisationer, at de kunne være trygge i forhold til fortrolighed om deres data. Derfor indgik vi i starten en fælles fortrolighedsaftale, som alle skrev under på, ligesom der blev indgået databehandleraftale mellem hver forening og DST”, fortæller analyseansvarlig hos DSA, Michael Tofft., Inden for denne ramme fik deltagerne i løbet af processen indblik i nogle af hovedresultaterne på tværs. ”Her var nemlig nogle helt oplagte data at dele med hinanden”, pointerer Michael Tofft., ”Alle kunne se, at rekruttering af nye medlemmer er en udfordring, de er fælles om. At organisationerne delte data og ny viden med hinanden håbede vi kunne være med til at skabe større åbenhed undervejs. Og det har netop vist sig, at samarbejde og vidensdeling har været den store gevinst i det her projekt - det har faktisk været hovedgevinsten”, siger Michael Tofft.,  , Han pointerer, at organisationerne i forvejen er vant til at samarbejde, men at det tilføjer nye perspektiver at samarbejde ud fra et fælles datagrundlag., Data der peger fremad, Når det kunne lade sig gøre at dele data, skyldes det bl.a. at de leverede data på forhånd var blevet diskretioneret af DST Consulting. Ved diskretionering forhindrer man, at det er muligt at regne ud, hvilke enkeltpersoner tallene i en opgørelse handler om. Konkret betyder det, at det eksakte antal ikke vises, hvis der er meget få personer i en tabelcelle. I stedet kan man fx skrive <5, hvis der er færre end fem personer i en tabel. , Analysen omfatter tal for medlemskab af enten fagforening, enten A-kasse, både fagforening og A-kasse, samt slet ingen af disse. Hver organisation har således fået tal på, hvor mange der var medlem af begge, én af delene – eller ingen af delene. Samtidig er der data på udvalgte kryds med køn, alder, geografi, autorisationsår, branche, sektor, uddannelse, mv., ”Vi fik igen en fælles indsigt i en række områder, som vi ellers ikke kunne have fået på anden vis. Konstruktivt kan vi bruge tallene til at pejle os ind på, hvor der er er mest potentiale i at hverve og fastholde medlemmer. Det er der nemlig blandt dem, der i forvejen er medlem det ene sted; enten i a-kassen eller fagforeningen”, siger Michael Tofft., Planen er, at tilsvarende analyser skal foretages fremover med to års mellemrum.,  , Fakta #2, Baggrund for DST’s analyse for DSA: Autorisationsregistret, Befolkningsregistret, Registerbaseret arbejdsstyrke (RAS), Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, A-kasse register.,  , Michael Tofft,  , Analyseansvarlig, Din Sundhedsfaglige A-kasse, mit@dsa.dk, Foto: Joshua Gross, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Mobil:  23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, TILMELD DIG Nyt fra DST Consulting og modtag inspiration direkte i indbakke

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-11-15-faelles-medlemsanalyse

Statistik har betydning for overenskomstforhandlingerne

De praktiserende læger er en af de organisationer der får udarbejdet branchestatistik, som de skal bruge ved de kommende overenskomstforhandlinger. Praktiserende læger er også arbejdsgivere med deres egen branche. Derfor er opdaterede data for branchens lønmodtagere en central del af overenskomstforhandlingerne., 16. september 2020 kl. 15:30 ,  , Af , Morten Andersen, Hvert tredje år forhandler Praktiserende Lægers Organisation (PLO) overenskomst med Danske Regioner. Under de igangværende forhandlinger om overenskomsten for 2021-23 valgte PLO at styrke grundlaget med opdaterede tal for udviklingen i antallet af ansatte på klinikkerne., „Ved forhandlingerne om den gældende overenskomst, der udløber ved udgangen af 2020, blev der bevilget midler, som delvist var betinget af, at klinikkerne øgede deres kapacitet. Derfor er det naturligt, at der nu er en diskussion af, om pengene faktisk er brugt til at øge kapaciteten,” forklarer chefkonsulent Jeppe Krag, PLO., Danmarks Statistik har forsynet PLO med data for udviklingen i antallet af lønmodtagere på lægeklinikkerne. Det drejer sig primært om sygeplejersker, sundhedsassistenter (SoSU) og lægesekretærer., „Tallene understøtter vores pointe, nemlig at der faktisk er sket en udbygning af kapaciteten på lægeklinikkerne, sådan som det var aftalt i overenskomsten,” siger Jeppe Krag.,  , Figur 1: Antallet af lønmodtagere ansat i lægepraksis,  , Figuren viser udviklingen i antallet af lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er ansat i almen lægepraksis i Danmark fra 1. kvartal 2008 til og med 1. kvartal 2020., Kilde: Danmarks Statistik,  , Dugfriske tal, Talmaterialet beskriver udviklingen frem til starten af det igangværende kvartal., „Vi er glade for, at det var muligt at få helt opdaterede tal. Hvis der for eksempel havde været en forsinkelse på et år eller halvandet, havde værdien været begrænset,” siger Jeppe Krag., En væsentlig del af forklaringen på, at Danmarks Statistik kunne levere helt friske tal, ligger i, at de praktiserende læger i forvejen har en særlig branchekode., „Dermed er det muligt for os at trække data ud for lønmodtagere ansat på lægeklinikkerne. Alligevel har vi været afhængige af et tæt samarbejde med PLO. Det er en løsning, der er skræddersyet til dem, og hvor de har leveret input til, hvordan data skulle struktureres,” fortæller fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen, Danmarks Statistik., „Mange andre organisationer vil kunne få et tilsvarende produkt. Men i sagens natur er det lettest i de situationer, hvor man har en branchekode at gå ud fra,” tilføjer hun.,  , Løbende opdateringer, På baggrund af udviklingsprojektet har PLO valgt at få opdateretstatistikken for lønmodtagerne på klinikkerne også fremover, når den næste overenskomst er forhandlet på plads., „Det er værdifuldt for os at modtage opdaterede tal løbende. På den måde kan vi opdage det i god tid, hvis udviklingen i overenskomstperioden bliver anderledes end det forventede. Vi ønsker også at bruge materialet i andre sammenhænge end overenskomstforhandlinger. Blandt andet har vi produceret analyser af udviklingen i branchen til vores medlemmer og andre interessenter,” siger Jeppe Krag., Især i starten af projektet var der en del pingpong mellem PLO og Danmarks Statistik, fortæller chefkonsulenten:, „Det handlede om at bygge data op på den rigtige måde, så det var de vigtige ting, der blev fokuseret på. Samarbejdet fungerede supergodt. Det var rart, at vi selv havde indflydelse på, hvilke typer data, der skulle indgå. Dermed bliver det lettere for os at arbejde videre med informationerne. Blandt andet, når vi skal sammenholde med de data, der vedrører de praktiserende læger selv.”, Jeppe Krag tilføjer, at PLO har fået opmærksomhed flere steder fra:, „Både kommuner og faggrupper har spurgt til vores analyser og vil gerne vide, hvordan udviklingen ser ud dels for deres kommune og deres faggruppe. Det har vi naturligvis været glade for at kunne hjælpe dem med.”,  , Fakta #1, Beskæftigelse for lønmodtagere, Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en opgørelse af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere baseret på betalte timer. Populationen er indberetninger til eIndkomst, dvs. som hovedregel lønmodtagere der arbejder i danske virksomheder, herunder også personer der bor i udlandet. , BfL kan opgøres på detaljeret brancheniveau og benyttes, når man ønsker en hurtig og aktuel indikator for den samlede lønmodtager-beskæftigelse da statistikken indeholder kvartalstal for det igangværende år., Læs mere om Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse,  ,   , Jeppe Krag, Chefkonsulent, Praktiserende Lægers Organisation, Foto: Praktiserende Lægers Organisation, Caroline Østerholm Jørgensen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39173642, cjo@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-09-16-statistik-har-betydning-for-overenskomstforhandlingerne

Statistikprodukter

Færdige statistikprodukter kan leveres hurtigere og billigere, end hvis vi skulle skræddersy statistikken til den enkelte kunde. , Læs om de statistikprodukter vi pt. har liggende. Du kan også kontakte vores konsulenter for at høre, om vi kan udvikle et nyt produkt eller ændre et eksisterende ved at koble med andre variable., Statistikprodukt eller en skræddersyet løsning?, Hvis du ikke kan finde et produkt, der passer til dine behov, så er det måske en idé at få udarbejdet en skræddersyet statistik i stedet for. , Læs mere om skræddersyet statistik, Beskæftigelse, pendling og indkomst, Her ligger de produkter, som tager udgangspunkt i arbejdsmarkedet. Men tilknytningen til arbejdsmarkedet kan sagtens indgå som en variabel i andre produkter., Produkt, Beskrivelse, Branche­fordelt lønmod­tager­beskæftig­else, Tal om de beskæftigede i bestemte brancher koblet med en række baggrundsoplysninger fx alder, køn og uddannelse., Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Beskæftigelsen i kommunen koblet med en række tal om de beskæftigede fx alder, køn og uddannelse., Pendling og beskæf­tigelse i kommunen, En statistisk profil af pendlerne til og fra delområder af kommunen., Erhvervsliv og handel, Her kan du finde statistikprodukter, der handler om udenrigshandlen, detailhandlen og udvalgte erhverv., Produkt, Beskrivelse, Omkostnings­indeks for anlægs­opgaver, Udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde., Bygge og anlægsaktiviteten, Værdien af produktion og investeringer i bygge- og anlægsbranchen., Omkostnings­indeks for byggeri, Udviklingen i omkostningerne i byggebranchen for fagområder, bygningsdele og forskellige typer af huse., Omkostnings­indeks for dag­renovation, slamsugning og lastvognskørsel, Udviklingen i driftsomkostningerne for dagrenovations- og slamsugnings- og lastvognvirksomheder., Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Udviklingen i omsætningen i 49 forskellige brancher i detailhandlen., Ejendoms­salg, Salget af ejendomme i Danmark fordelt på kommuner og postnumre., Firmapakken, Danmarks samhandel med udlandet fordelt på varer., Forbruger- og nettopris­indeks, Oplysninger om stigninger og fald i forbruger- og nettopriserne., Turisme­statistik, Turismen på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og i lystbådehavne i Danmark., Geodata, Her finder du de produkter, der kan fordeles på andre geografiske områder end de almindelige administrative inddelinger som kommuner, postnumre eller sogne., Produkt, Beskrivelse, Kvadratnet, Statistik om personer, boliger og virksomheder fordelt på det landsdækkende kvadratnet., Oplands- og afstands­analyser, Statistik på et selvdefineret geografisk område ud fra et punkt eller en anden afgrænsning., Vejseg­mentering, Geografiske områder rangordnet efter sandsynligheden for at ramme en bestemt målgruppe., Nøgletal, Her har vi samlet en række nøgletalsprodukter. Det vil sige produkter, der giver en bred statistisk profil af et geografisk område eller en population., Produkt, Beskrivelse, Nøgletal på bolig­områder, En socioøkonomisk statistisk profil af et selvvalgt boligområde., Medarbejderprofil, En statistisk profil af medarbejderne i en virksomhed eller medlemmerne i en forening eller organisation, som overholder GDPR., De danske verdensmål, Verdensmålene omsat til en dansk kontekst på regionalt og kommunalt niveau, Nøgletal på postnumre, En statistisk profil af indbyggerne i et givet postnummer., Nøgletal på sogne, En statistisk profil af indbyggerne i et givet sogn., Stathost, En mulighed for at skabe jeres egen statistikbank, som fungerer på samme måde som Danmarks Statistiks Statistikbank., Produkt, Beskrivelse, StatHost: Få jeres egen statistikbank, Jeres egen version af Statistikbanken., Uddannelse, social og sundhed, Her ligger de produkter, som indeholder socioøkonomiske oplysninger om børn og husstande. Under nøgletal kan du finde andre socioøkonomiske profiler., Produkt, Beskrivelse, Bil og bolig, Befolkningens rådighed over bil og de unges boligforhold krydset med en lang række socioøkonomiske oplysninger., Børn og unge i kommunens institutioner, En statistisk profil af børnene og deres familier i skoler, fritidsordninger, børnehaver og vuggestuer., Husstande med biler, Antallet af husstande med biler i postnumre og sogne., Økonomi, Produkter, som handler om nationaløkonomiske forhold., Produkt, Beskrivelse, Kvartalsvis nationalregnskab, Nøgletal fra det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på branche- og forbrugergrupper., Regionalt konjunktur­barometer, Virksomhedernes forventninger til konjunkturudviklingen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter

Pendling og beskæftigelse i kommunen

Statistik på pendling og beskæftigelse i kommunens delområder, Kommunal pendling og beskæftigelse giver et overblik over pendlingen til og fra en kommunes delområder og sammenhængen mellem beskæftigede, borgere, pendlere og arbejdssteder i områderne. Statistikken kan bl.a. bruges til at udvikle og vedligeholde kommunale og regionale trafikmodeller samt til at planlægge og måle effekten af erhvervstiltag og beskæftigelsesindsatser., Du kan fx få nøgletal på borgernes beskæftigelsesstatus samt køn, alder, uddannelse, indkomst, branche, bilrådighed og bolig for de beskæftigede med bopæl og de beskæftigede med arbejdssted i kommunen. , Du kan fx også krydse statistik for de beskæftigede med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunens delområder, top 10 bopæls- og arbejdsstedskommuner, samt regioner for pendlere. , Du definerer selv delområderne, Du kan vælge præcis den inddeling af kommunen, du har behov for. Det kan enten være kendte administrative inddelinger som sogne, skoledistrikter og postnumre, men det kan også være selvdefinerede områder som fx by og land, Nord, Syd Øst og Vest, diverse boligområder osv. Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Følg udviklingen i de forskellige dele af kommunen, Tabellerne bliver udarbejdet på de senest tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og kan også sagtens indeholde tidsserier, så en udvikling kan læses direkte ud af tabellerne., Sammenlign med andre kommuner, Det er også muligt at få udarbejdet de samme tabeller på to kommuner, som du måske normalt benchmarker dig med, og du kan også få tal for hele landet og for alle fem regioner med., Pris, Prisen for statistikken vil variere med det antal variable og de kryds, der ønskes og så selvfølgelig antallet af tabeller. Prisen er baseret på den tid, det tager at løse opgaven – så jo mere kompliceret og jo større opgaven er, jo dyrere bliver det. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave. Den gældende , timepris kan du finde her, . Tidsforbruget i den indledende fase – og dermed prisen – kan reduceres ved, at du som kunde orienterer dig om, , hvordan en serviceopgave forløber, . Du kan med fordel også få gode idéer til hvilke variable og værdier du ønsker i dine tabeller ved at kigge i , www.statistikbanken.dk, ., Bestilling, Du bestiller ved at udfylde den , bestillingsformular, der ligger her, . Udfyld den gerne så detaljeret som overhovedet muligt, så har vi en bedre chance for at hjælpe dig. Så snart vi har en ledig medarbejder, gennemgår vi din forespørgsel og muligvis kontakter vi dig for yderligere afklaring af opgaven. Når opgaven er afklaret, sender vi dig et uforpligtende tilbud., Levering, For at kunne levere data på delområderne skal du sende os en Shape-fil, der angiver de delområder, du ønsker statistik på. Vi leverer normalt data som flade sum-filer, så statistikken er nemmere for dig at arbejde videre med. Ønsker du data leveret på andre måder fx som færdige pivottabeller, så kan vi også det. Hvis du har ønsker til andre leveringsformater, så spørg endelig., Diskretioneringsregler, Der kan forekomme diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. Er der for få personer i et område, bliver der ikke leveret statistik på disse personer, men i stedet indgår vi gerne i en dialog om, hvordan vi kan tilrettelægge data, eksempelvis ved at lægge områder sammen, så vi kan minimere informationstabet ved diskretioneringen. , Kontakt, Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/pendling-og-beskaeftigelse-i-kommunen

Fædre holder længere barselsorlov

Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket., 11. april 2025 kl. 8:00 ,  , Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Udviklingen dækker blandt andet over, at der er sket et stort fald i andelen af fædre, der holder ingen eller højst to ugers barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023. Det viser en ny analyse om fra Danmarks Statistik., Tendenserne skal ses i lyset af de nye regler om øremærket barsel, der trådte i kraft den 2. august 2022. Med de nye regler er 11 uger øremærket faren. , Analysen viser også, at andelen af fædre, der holder højst to ugers barselsorlov, er faldet fra 2021 til 2023 i alle brancher. Men faldet har været størst i de brancher, hvor mange fædre tog ingen eller kun holdt relativ kort barselsorlov i 2021. Det gælder fx inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hoteller og restauranter, hvor andelen med ingen eller kort barselsorlov er faldet fra henholdsvis 85 og 69 pct. til 26 og 24 pct. Samtidig var der et fald fra 26 pct. i 2021 til 6 pct. i 2021 af de ansatte fædre inden for Offentlig administration, forsvar og politi. Det betyder, at forskellene mellem brancher er blevet væsentligt mindre, efter øremærkningen er trådt i kraft., ”I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fars barselsorlov følger i mindre grad mors lønniveau end tidligere, Opdeler man alle mødre i ti lige store grupper efter deres lønniveau – såkaldte deciler – var der i 2021 en tendens til, at morens løn var korreleret med varigheden af farens barsel. 62 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var i det laveste løndecil, mens det kun gjorde sig gældende for 31 pct., når moderen lå i det højeste løndecil., I 2023, efter de nye regler om øremærket barsel til faren trådte i kraft, var tendensen mindre tydelig. 21 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var relativt lavt og 15 pct., når det var højt., ”I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,” siger Aske Skov Andersen., Læs mere om de fædre, der helt eller delvist fravælger deres øremærkede barsel i analysen, ’, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ’.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-11-faedre-holder-laengere-barselsorlov

Pressemeddelelse