Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1011 - 1020 af 1509

    Tre ud af fire nye virksomheder går ned

    Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

    Bag tallene

    Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

    Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

    Bag tallene

    Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen

    14. august 1998 kl. 0:00 ,  , Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen , Forskellen mellem Danmarks Nationalbanks opgørelse af valutastatistikken og Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen har i den seneste tid givet anledning til forståelig usikkerhed med hensyn til udviklingen på betalingsbalancen. Nationalbankens valutastatistik viser for 12 måneders perioden juni 1997 til maj 1998 et overskud på 8,6 mia. kr., mens Danmarks Statistiks betalingsbalanceopgørelse viser et underskud på 4,2 mia. kr. Forskellen er således 12,8 mia. kr. , Differencen skyldes dels forskellige opgørelsesprincipper, dels forskelle i de tilgrundliggende data. , Den mest fundamentale forskel i opgørelsesprincipperne er, at valutastatistikken registrerer indtægter og udgifter i forbindelse med varehandel på betalingstidspunktet, mens de i betalingsbalanceopgørelsen registreres på transaktionstidspunktet, dvs. når varen rent fysisk ind- eller udføres. På grund af den udstrakte brug af leverandørkreditter vil betalingen typisk finde sted nogle måneder efter transaktionstidspunktet. , Forskel i registreringstidspunkt vil normalt ikke have den store betydning, når man betragter en 12-måneders periode. I perioder er forskellen dog betydelig. I den konkrete situation skal opmærksomheden henledes på, at den negative effekt, som konflikten på arbejdsmarkedet har haft på betalingsbalancen, indgår umiddelbart i Danmarks Statistiks opgørelse for april og maj, men først vil slå fuldt igennem i valutastatistikken i de kommende måneder i takt med, at betalingerne effektueres. , Herudover er der en række andre mindre definitoriske forskelle i opgørelserne, herunder forskelle vedrørende opgørelsen af renter og udbytter. , Den problematiske forskel vedrører det tilgrundliggende datamateriale. Danmarks Statistiks udenrigshandelstal bygger på indberetninger fra toldmyndighederne og fra 1993 tillige fra virksomhederne. Nationalbankens valutastatistik bygger på betalinger gennem danske pengeinstitutter. , Problemet består i manglende overensstemmelse mellem de to former for indberetninger og ses af, at valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks opgørelse af ind- og udførsel af varer siden 1993 ikke har udviklet sig parallelt, hvilket var tilfældet tidligere. , Problemstillingen er i øvrigt ikke unik for Danmark. Andre EU-lande har problemer af samme type. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik har arbejdet intensivt med disse problemer, siden de blev klarlagt i 1995. Arbejdet koordineres i en kontaktgruppe, hvori også Økonomiministeriets departement deltager. , I Danmarks Nationalbank har en omfattende omlægning af valutastatistikken været under forberedelse gennem længere tid. Det nye system bliver implementeret i oktober 1998, og herefter følger en indkøringsfase. Denne omlægning forbedrer afgørende mulighederne for en detaljeret sammenligning af valutastatistikken med Danmarks Statistiks oplysninger om ind- og udførsel. Som følge af de forskellige registreringsprincipper kræves dog, at det nye system er kørt ind og har fungeret i en periode, før meningsfyldte sammenligninger kan foretages. , I Danmarks Statistik har man siden 1995 løbende gennemført en lang række kontroller af udenrighandelsoplysningerne, bl. a. ved at sammenholde tallene med oplysninger fra momssystemet og foretage sammenligninger med andre landes opgørelser af samhandelen med Danmark. Resultatet af disse kontroller rapporteres løbende i "Kvaliteten af udenrigshandelstallene", som kan rekvireres. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik er opmærksom på den usikkerhed, som opgørelserne har forårsaget. Der vil blive arbejdet med en afklaring af problemstillingen i 1999, hvor de detaljerede analyser af sammenhængen mellem valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks udenrigshandelsoplysninger kan gennemføres. , Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1998/14-08-1998-betalingsbalance

    Pressemeddelelse

    Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

    De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

    Bag tallene

    EU skal revurdere sine statistikbehov

    98,8 pct. af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger danske virksomheder, kan henføres til EU-lovkrav. Det fremgår af rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik., 21. april 2004 kl. 0:00 ,  , 98,8 pct. af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger danske virksomheder, kan henføres til EU-lovkrav. Det fremgår af rapporten , Indberetninger til Danmarks Statistik, , som offentliggøres 20. april., Som led i EU's statistiske arbejdsprogram frem til 2007 har Europaparlamentet og Rådet besluttet, at der løbende skal foretages en vurdering af, om der fortsat er behov for alle de eksisterende EU-statistikker. Initiativet hertil kom fra Danmarks Statistik, der også har påtaget sig formandskabet for en fælleseuropæisk Task Force, som i øjeblikket forsøger at bane vej for en kritisk gennemgang af alle eksisterende love på statistikområdet., "Især inden for landbrug, transport og udenrigshandel bør en række af EU's statistikkrav forenkles eller reduceres. Landbrugstællingerne kan fx gennemføres mindre hyppigt, og statistikken om skibsfart på danske havne kan helt nedlægges," siger rigsstatistiker Jan Plovsing., "Task Force'n har til opgave at identificere statistikkrav, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning, og som derfor kan nedprioriteres eller ligefrem bortskæres," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. Han understreger, at langt størstedelen af EU's statistikkrav vedrører statistikker, som der også er en national dansk interesse for, fx udviklingen i lønninger, priser, udenrigshandel og detailomsætning. "På enkelte områder går kravene dog væsentligt videre end de nationale ønsker, og Danmarks Statistik har derfor henvendt sig til Økonomi- og Erhvervsministeren med forslag til områder, hvor EU-reglerne efter vores mening burde forenkles," siger Jan Plovsing. , Lettelse af administrative byrder i 2004 , Virksomhedernes indberetninger til Danmarks Statistik svarede i 2003 til en arbejdsindsats på 244,1 årsværk. En række nye initiativer vil betyde, at danske virksomheder i 2004 skal bruge færre ressourcer på at indberette statistiske oplysninger. Alt sammen under forudsætning af, at der ikke ved lov kommer nye krav. Blandt initiativerne kan nævnes:, Mindre virksomheder skånes, . For at mindske den administrative byrde skal små virksomheder fra og med 2005 højst indberette til tre statistikker. , Virk.dk, . I løbet af 2004 skal Danmarks Statistiks blanketter kunne udfyldes elektronisk via hjemmesiden virk.dk. Det vil gøre det lettere for virksomheder at indberette. , Færre skal indberette, . I 2004 reducerer Danmarks Statistik stikprøvestørrelserne for tre statistikker på landbrugsområdet samt for statistikken over beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed., Rapporten om , Indberetninger til Danmarks Statistik 2004, er den første årsrapport om arbejdet med at forenkle virksomhedernes indberetninger. Rapporten indeholder en gennemgang af initiativer, der i de seneste år er gennemført for at lette indberetningsbyrden, samt en beskrivelse af nye initiativer., Vil du vide mere? , Ring til rigsstatistiker Jan Plovsing på tlf.: 39 17 39 01 eller send en e-post til , jpl@dst.dk, . , Rapporten kan bestilles på tlf. 39 17 31 65 eller hentes som pdf på , www.dst.dk/indberetningsbyrden, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/21-04-2004-indberetningsbyrde

    Pressemeddelelse

    Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

    Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-08-dyrere-kartofler

    Bag tallene

    Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

    Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct.  , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

    Bag tallene

    Landet ruster sig til Store tælledag

    Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-12-Storetaelledag

    Bag tallene

    Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

    Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer.,  , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

    Bag tallene

    Skoleelever kaster sig over statistikken

    7. C fra Sankt Petri skole har bakset med tal og grafer. Det var lærerigt på den sjove måde., 6. februar 2007 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Statistik er ikke kun for lærde folk med langt skæg eller en doktorgrad i matematik. Eleverne i folkeskolens større klasser kan også sagtens være med og både forstå og bruge statistik. På Sankt Petri Skole i Københavns indre by har 7. C i et par måneder arbejdet med statistik i geografitimerne. Det har været lærerigt - på den sjove måde. , - Hvis der var en, der havde sagt BNP til mig før det her projekt, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvad det var, siger Charlotte fra 7. C., Danske tal med overraskelser  , I geografitimerne har de brugt Danmark i tal, der er et lettilgængeligt hæfte, Danmarks Statistik udgiver hvert år. Blandt tallene fandt eleverne flere overraskelser: , - Der stod, at der kun var 8 pct. indvandrere i Danmark. Når man hører om det i radioen, i aviserne eller i fjernsynet, så tror man næsten, at over halvdelen af Danmarks befolkning er indvandrere. Men der står, at der er under en halv million, siger Martha fra klassen. , Hæftet er i sig selv ikke særlig langt, og der er ikke store mængder af tal, tabeller eller tekst, men næsten på hver side er der figurer. , - Det var jo kun de der 26 sider, der var i bogen, men alligevel havde man det som om, at man fik de vigtigste tal om Danmark, siger Martha., Tal skal tænkes over , Klassen havde et langt projektarbejde, hvor de skulle sammenligne europæiske lande med Danmark. Charlotte havde valgt Rumænien: , - Rumænien er ikke så industrialiseret som Danmark. Jeg troede, at vi havde helt vildt meget landbrug, men det har vi slet ikke i forhold til Rumænien. Jeg var også overrasket over, hvor rigt et land Danmark faktisk er, siger hun. , Det var vigtigt for klassens geografilærer, at eleverne ikke kun forholdt sig til enkeltstående tal, men også reflekterede over, hvad man kunne bruge dem til. , - Man er nødt til at fortolke på tal. Hvis befolkningstætheden er større i Japan end i Danmark, hvad betyder det så? Eleverne skal tænke over de tal, de finder frem til, for ellers kan de ikke bruge dem til noget, siger Claus Andersen, der blandt andet underviser i dansk, historie og geografi., Ski eller olie  , Eleverne er blevet meget klogere på de lande, de har beskæftiget sig med. Fra at tro, at nordmænd var sådan nogle, der var født med ski på, som Emil fra klassen med et smil bemærker, ved de nu, at Norge ikke kun er rig på ski, men også rig på olie. , Eleverne skulle også på internettet efter flere tal. Det var straks sværere at finde tal på nettet, både om andre europæiske lande, men også i forhold til tal om Danmark. , - Man skulle søge meget præcist, siger David fra klassen om hans forsøg med at finde flere tal. Eleverne synes, at det var bedre at bruge de grafer, der var i Danmark i tal. , - Det er mere overskueligt, og de er i forskellige farver, siger Charlotte. , Undervejs har eleverne også lært at fremstille grafer og søjlediagrammer. De brugte dem til at vise forskellige udviklingsforløb, når de fremlagde for klassen. , - Jeg fandt ud af, at det blev meget mere overskueligt, hvis man lavede grafer. Det synes jeg var det bedste fra projektet. Det var også noget, der gav en god karakter, fortæller Emil. , Statistik i stuerne, Hæftet Danmark i tal er krydret med vers fra danske sange - og med små underholdende statistikoplysninger som fx: Vidste du, at det regner eller sner hver tredje dag i Danmark? , - Det er lidt sjovt, og så tænker man: Gud, det vidste jeg ikke, siger Charlotte. Hun lagde også mærke til en pudsig oplysning:, - Jeg kan huske, at der er noget med 13 mio. svin i Danmark. Jeg var nærmest pinligt berørt, for det er ikke sådan, mennesker fra andre lande skal høre om Danmark....at Danmark, det er det land, hvor der er 13 mio. svin. , Faktisk endte det med, at undervisningen i statistik bredte sig helt hjem i elevernes stuer: , - Når man så sidder og spiser om aftenen, så kan jeg sige: "Vidste du at.." og så noget om Rumænien. Altså noget, jeg havde læst, og som jeg kunne huske, siger Charlotte. ,  , Danmark i tal 2007 udgives 6. februar 2007 og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, .,  ,  , Stefan Jul Gunnersen er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik.,  , Foto: Henrik Petit., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-02-05-Danmark-i-tal

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation