Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1001 - 1010 af 1394

Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer., , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

Bag tallene

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner. , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

Dyre røde roser valentinsdag

Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 , , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød. , , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-11-valentinsdag

Bag tallene

Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen. , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

Bag tallene

Danske seniorer i top tre for gode leveår

Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-09-28-seniorers-helbred

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct. , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Væksten har spredt sig til alle landsdele

Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation