Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 871 - 880 af 2194

    NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

    10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54614

    NYT: Antallet af folkepensionister steg i 2023

    19. april 2024, Antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 1.046.000 til 1.063.000 fra december 2022 til december 2023. Det er en stigning på 17.000 folkepensionister. I januar 2021 var antallet af folkepensionister 1.077.000. Faldet på 31.000 fra januar 2021 til december 2022 skal ses i lyset af den gradvist forhøjede pensionsalder, der blev indfaset i årene 2018 til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Uændret folkepensionsalder og flere folkepensionister i 2023, Fra 2018 til 2022 blev folkepensionsalderen forhøjet fra 65 til 67 år. Den uændrede folkepensionsalder i 2023 kombineret med udviklingen af befolkningssammensætningen medførte en jævn stigning i antallet af folkepensionister henover månederne. I modsætning hertil faldt antallet af folkepensionister i løbet af det første halvår i både 2021 og 2022, hvorefter antallet steg i andet halvår i begge år. Dette mønster skyldtes, at folkepensionsalderen blev hævet med et halvt år både i 2021 og 2022. De nye folkepensionister, der med folkepensionsalderen fra det forrige år ville have været berettiget til folkepension i januar, måtte derfor vente til juli hhv. i 2021 og i 2022, før de nåede den nye folkepensionsalder., Større samlet udbetaling til folkepensionister i 2023, I 2023 blev der udbetalt folkepension til i gennemsnit 1,1 millioner personer pr. måned, hvilket sammenlagt svarer til 12,7 millioner udbetalte månedsbeløb, mens der i 2022 sammenlagt blev udbetalt 12,6 millioner månedsbeløb. Desuden blev satserne hævet svarende til en stigning i satserne på 3,0 pct. for den fulde folkepension til enlige. Det betød, at den samlede udbetaling til folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 142,4 milliarder kr. i 2022 til 149,1 milliarder kr. i 2023 før skat. Stigningen var således på 6,8 milliarder kr. eller 4,8 pct. I 2022 faldt det samlede udbetalte beløb til folkepensionister i Danmark omvendt med 600 millioner kr. i forhold til 2021., Engangsbeløb til pensionister i 2023 indgår ikke i beløbene, Folkepensionister, der modtager ældrecheck, modtog i løbet af 2023 desuden en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Disse beløb er ikke medregnet i denne statistik. Førtidspensionister, tidligpensionister og seniorpensionister modtog et engangsbeløb på 2.000 kr. i 2023., En ud af 25 folkepensionister bor i udlandet, Ud over de 1.063.000 personer, der modtog folkepension i Danmark i december 2023, var der 46.300 personer bosat i udlandet, der modtog dansk folkepension. Det svarer til 4,2 pct. af alle modtagere af folkepension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, 80-89 årige mænd havde den største andel af folkepensionister i udlandet, Der er flere kvindelige end mandlige folkepensionister - i december 2023 var der hhv. 605.000 kvinder og 504.000 mænd. På trods af det var der stort set lige mange kvindelige og mandlige pensionister bosat i udlandet - i december 2023 hhv. 23.200 kvinder og 23.100 mænd. Den største andel af folkepensionister bosat i udlandet findes blandt 80-89-årige mandlige folkepensionister, hvor 5,1 pct. boede i udlandet ved udgangen af 2023.  , 88 pct. af folkepensionister i udlandet er brøkpensionister, 40.800 ud af de 46.300 folkepensionister i udlandet var i december 2023 brøkpensionister. Det vil sige, at de har boet lang tid nok i Danmark til at få dansk folkepension men ikke lang tid nok til at modtage det fulde beløb. I Danmark boede der 32.800 brøkpensionister i december 2023., Antallet af førtids-, senior- og tidligpensionister i Danmark steg i 2023, Antallet af førtidspensioner, seniorpensionister og tidligpensionister (også kendt som modtagere af Arnepension) bosiddende i Danmark er steget fra december 2022 til december 2023. Mens tidlig pension alene tildeles personer tæt på folkepensionsalderen på baggrund af deres anciennitet på arbejdsmarkedet, så tildeles seniorpension også på baggrund af nedsat arbejdsevne. Antallet af førtidspensionister steg fra 229.800 til 238.000 - altså med 8.200 personer. Antallet af seniorpensionister steg fra 22.100 personer til 27.600 og antallet af tidligpensionister steg fra 10.100 til 12.300 personer. De samlede udbetalinger til disse tre grupper af pensionister steg med 5,6 milliarder kr. fra 51,2 milliarder kr. til 56,8 milliarder kr. før skat fra 2022 til 2023., Folke- og førtidspension 2024, 19. april 2024 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2025, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48305

    NYT: Kortere perioder på sygedagpenge i 2015

    14. marts 2016, Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper. Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken., Selvstændige mænd har færrest dage på sygedagpenge, Selvstændige kvinder, der i 2015 modtog sygedagpenge, er den gruppe, der i gennemsnit havde færrest dage på sygedagpenge i 2015. Det betyder dog ikke, at selvstændige kvinder har det mindste sygefravær på dagpenge. Der er 58.000 selvstændige kvinder og 137.000 selvstændige mænd i arbejdsstyrken ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Selvstændige kvinder havde 520.000 dage på sygedagpenge i 2015, og de selvstændige mænd havde 903.000. De selvstændige kvinder har dermed i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der har 6,6 dage. , Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere., Personer med sygedagpenge,  , Personer med , dagpenge i året, Beløb,  , Sygedagpengedage, i året,  , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015,  , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 392, 956, 387, 680, 12, 610, 11, 985, 26, 218, 24, 726, Mænd, 169, 958, 167, 654, 5, 424, 5, 129, 10, 855, 10, 160, Kvinder, 222, 998, 220, 026, 7, 186, 6, 856, 15, 363, 14, 566, Lønmodtagere i alt, 370, 565, 364, 942, 11, 976, 11, 350, 24, 742, 23, 304, Mænd, 155, 670, 153, 253, 5, 011, 4, 716, 9, 907, 9, 257, Kvinder, 214, 895, 211, 707, 6, 965, 6, 634, 14, 835, 14, 047, Selvstændige i alt, 22, 841, 23, 182, 633, 635, 1, 476, 1, 423, Mænd, 14, 513, 14, 647, 413, 412, 947, 903, Kvinder, 8, 328, 8, 535, 220, 223, 529, 520, Næsten uændret antal langtidssyge, Der var en stigning på 0,5 pct. fra 2013 til 2014 og 0,9 pct. fra 2014 til 2015 i antallet af personer i arbejdstyrken, der i 2015 modtog sygedagpenge og havde en sygeperiode på over 30 dage (regnet fra første fraværsdag - ikke fra første dag på sygedagpenge). Stigningen kommer efter et fald på 15,0 pct. i perioden 2008 til 2013., Dagpenge ved sygdom 2015, 14. marts 2016 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved sygdom, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21158

    NYT: Færre unge modtager førtidspension

    2. maj 2017, Ændret 03. maj 2017 kl. 10:28, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i beløbet for den maksimale ældrecheck. Beløbet er ændret fra 16.900 kr. til 16.600 kr. Det korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Siden 2013 er antallet af førtidspensionister i aldersgruppen 18-39 år faldet betydeligt - fra 33.000 i januar 2013 til 27.000 i januar 2017. Antallet af førtidspensionister i aldersgruppen 50-64 år er faldet mere beskedent - fra 111.000 i januar 2013 til 110.000 i januar 2017. Fra januar 2013 til januar 2017 er det samlede antal førtidspensionister faldet fra 243.000 til 211.000. Af de 211.000 førtidspensionister lever 54 pct. som enlige., Reform af førtidspension har ændret aldersfordelingen, Ændringerne i loven om førtidspension fra januar 2013 har ændret aldersfordelingen for personer med førtidspension. Før januar 2013 var der en generel stigning i antallet af førtidspensionister, og der var flere førtidspensionister i aldersgruppen 18-49 år sammenlignet med aldersgruppen 50-64 år., Reformen af førtidspensionen betyder blandt andet, at personer under 40 år udelukkende kan få tilkendt førtidspension, hvis arbejdsevnen ikke kan forbedres., Brøkpensionister, Hvis man har boet i udlandet, kan ens folke- eller førtidspension blive nedsat med en brøk, der afhænger af den tid, man samlet set har boet i Danmark. Personer med nedsat pension kaldes for brøkpensionister. Brøkpensionisterne kan med tiden opnå fuld pension., Blandt pensionister bosiddende i Danmark modtog 36.000 i januar 2017 brøkpension.  Af dem modtog omkring 10.000 førtidspension, mens omkring 27.000 modtog folkepension., Halvdelen af brøkpensionisterne har boet i landet i mindre end 30 år, og den anden halvdel af brøkpensionisterne har boet her mellem 30 og 39 år. 1.700 brøkpensionister har boet her mellem 1 og 9 år og får i gennemsnit udbetalt 1.046 kr. pr. måned. 19.000 brøkpensionister har boet i landet mellem 30 og 39 år og får i gennemsnit udbetalt 6.970 kr. pr. måned., 1,1 mio. folkepensionister, I januar 2017 var der 1.119.000 modtagere af folkepension, mens der i januar 2007 var 851.000. En folkepensionist, der lever i parforhold, kan højest få udbetalt 9.383 kr. pr. måned i folkepension, mens det gennemnitlige beløb er 7.974 kr. For enlige er det maksimale beløb 12.711 kr. pr. måned, mens det gennemsnitlige beløb er 11.229. kr. pr. måned. Folkepensionens størrelse afhænger af personens øvrige indkomst., Flere folkepensionister får ældrecheck, Fra 2015 til 2016 steg antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck beskedent med 600 personer til 267.600. I 2016 var ældrechecken i gennemsnit på 14.300 kr., mens det maksimale beløb til udbetaling var , 16.600, kr. Den gennemsnitlige ældrecheck ligger forholdsvis tæt på det maksimale beløb. Ældrechecken udbetales en gang om året., Færre får varmehjælp, Fra 2015 til 2016 faldt antallet af helårs folke- og førtidspensionister, der modtager hjælp til varmeregningen, med 10.000 til 135.000. I 2016 var varmehjælpen i gennemsnit på 2.900 kr. pr. år, hvilket svarer til et fald på 300 kr. i forhold til 2015. Den maksimale ydelse for enlige var 10.392 kr. pr. år og for par 8.655 kr. pr. år., Folke- og førtidspension 2017, 2. maj 2017 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23799

    NYT: Flest mænd modtog tidlig pension i 2022

    20. april 2023, Ændret 17. januar 2024 kl. 09:28, En lille gruppe af brøkpensionister på seniorpension var fejlagtigt klassificeret som førtidspensionister, hvilket betyder, at antallet af seniorpensionister var en smule undervurderet og antallet af førtidspensionister tilsvarende overvurderet. Desuden er aldersberegningen for pensionisterne ændret til opgørelsestidspunkt ultimo måneden, hvor den tidligere har været primo måneden. Dette medfører således, at en mindre del af pensionisterne nu er klassificeret som værende 1 år ældre, end de var før rettelsen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I december 2022 var der , 10.600, mænd og , 11.500, kvinder, der modtog , seniorpension, . Det er en stigning på , 3.600, for mænd og , 4.100, for kvinder i forhold til december 2021. Seniorpensionen afløste , seniorførtidspensionen, fra januar 2020. Ser man på , tidlig pension, , som blev indført i januar 2022, så var der 5.700 mænd og 4.300 kvinder på ordningen i december 2022. Der var altså flere mænd end kvinder på tidlig pension og omvendt flere kvinder end mænd på seniorpension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af nye seniorpensionister og tidlig-pensionister fulgtes ad i 2022, I januar 2022 blev , tidlig pension, udbetalt for første gang til i alt 3.700 personer. Mellem februar 2022 og december 2022 kom der i gennemsnit , 746, nye modtagere af , seniorpension, og 636 nye modtagere af , tidlig pension, pr. måned. Med "nye modtagere" menes der personer, der ikke har modtaget ydelsen før pågældende måned. Fra februar 2021 til december 2021 var der i gennemsnit , 640, nye modtagere på seniorpension pr. måned. Det vil sige, at antallet af nye modtagere på seniorpension pr. måned i 2022 i gennemsnit var ca. 100 højere end i 2021. Denne stigning er sket på trods af indførelsen af , tidlig pension, , også kendt som "Arne-pension"., Ydelserne tildeles ud fra forskellige kriterier, Seniorpension og tidlig pension, er begge rettet mod personer lige før pensionsalderen, men seniorpension er rettet mod ældre med nedsat arbejdsevne, og tidlig pension er rettet mod ældre med høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Kønsforskellen i antal modtagere af tidlig pension har været tydelig fra den første måned, den blev udbetalt, mens kønsforskellen mellem kvinder og mænd, der modtager seniorpension er øget i 2022., Antallet af førtidspensionister steg også i 2022, I december 2021 var der 221.000 modtagere af førtidspension, og i december 2022 var der , 230.000, modtagere af førtidspension. Det samlede antal førtidspensionister steg således med 9.400 personer fra december 2021 til december 2022. Der var 16.500 personer over 65 år, der modtog førtidspension i december 2021, mens der i december 2022 var , 22.600, modtagere over 65 år, der modtog ydelsen. Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, der har betydet, at førtidspensionister overgår senere til folkepension og forbliver længere på førtidspension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af folkepensionister faldt igen i 2022, I 2022 var der ligesom i de foregående år et fald i antallet af folkepensionister. Fra december 2021 til december 2022 faldt antallet af folkepensionister således med 16.000. Det skyldes i høj grad, at folkepensionsalderen fra 2021 til 2022 er steget med et halvt år fra 66,5 år til 67 år. Det vil fx sige, at den aldersgruppe, der ellers kunne have modtaget folkepension fra februar 2022 først nåede folkepensionsalderen i august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Den samlede udbetaling af folkepension faldt også i 2022, I 2022 blev der i alt udbetalt 142,4 mia. kr. i folkepension til personer med bopæl i Danmark, hvilket er 0,6 mia. kr. mindre end i 2021 på trods af, at satserne er steget., Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, som samtidig også kan være med til at forklare, hvorfor den samlede udbetalte førtidspension er steget med , 1,5, mia. kr. fra 2021 til 2022 til , 46,4, mia. kr. Der blev udbetalt 1,4 mia. kr. mere i seniorpension, således at der samlet blev udbetalt , 3,8, mia. kr. i seniorpension i 2022. Endelig udbetaltes 1,1 mia. kr. i tidlig pension til personer med bopæl i Danmark, Folke- og førtidspension 2023, 20. april 2023 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2024, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45720

    NYT: Flere nye førtidspensionister

    4. april 2019, Omkring 12.500 nye modtagere af førtidspension kom til i løbet af 2018. Det er ca. 2.800 personer flere end i 2017 og svarer til en stigning på 28 pct. Stigningen er den hidtil mest markante årsvækst siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I den efterfølgende toårige periode blev antallet af nye førtidspensionister mere end halveret, idet tilgangen gik fra ca. 14.300 personer i 2012 til ca. 6.100 personer i 2014. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister udgjorde dermed 87 pct. af niveauet i 2012, men var samtidig godt en fordobling af de nye modtagere i 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye modtagere af førtidspension i 2018 bestod af ca. 2.500 18-39-årige, ca. 7.400 40-59-årige og ca. 2.600 60-64-årige. Den markante stigning i 2018 var denne gang bredt funderet i alle grupper. Særligt for de 60-64-årige steg antallet af nye førtidspensionister allerede i 2014, mens nedgangen fortsatte for de yngre grupper samme år ─ herunder for især de 18-39-årige. I 2018 var der flere nye modtagere af førtidspension blandt 60-64-årige end i noget andet år siden 2009. For de yngre aldersgrupper var antallet af nye modtagere af førtidspension i 2018 fortsat lavere end før reformen i 2013. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Udviklingen skal ses i lyset af to reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen fik med reformen om senere tilbagetrækning fra 1. januar 2014 ny mulighed for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2019 modtog ca. 199.900 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,7 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister med bopæl i Danmark i gennemsnit udgjorde ca. 239.900 personer hvert år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2019, 4. april 2019 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2020, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28595

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation