Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2461 - 2470 af 3773

NYT: Størst indkomststigning i toppen og bunden

27. november 2024, Den ækvivalerede disponible indkomst steg i 2023 til 329.900 kr. i gennemsnit, hvilket i årets priser svarer til en stigning på 4,5 pct. Opdeles befolkningen i ti lige store grupper efter deres indkomst, også kaldet deciler, så var der stigninger i indkomsten på mellem 2,6 pct. og 3,5 pct fra 2. til 9. decil. De største indkomststigninger fandt sted i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Blandt de 10 pct. med højest indkomst steg gennemsnitsindkomsten med 8,5 pct. til 834.100 kr., og blandt de 10 pct. med lavest indkomst var stigningen på 8,9 pct. til 96.300 kr. i 2023. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2023 var på 3,3 pct., hvilket betyder at store dele af befolkningen reelt oplevede et fald i realindkomsten mellem 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Stigningen i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det var især formueindkomsten, der bidrog til de høje indkomststigninger i toppen og bunden af indkomstfordelingen i 2023. Efter et godt år på de finansielle markeder steg den ækvivalerede formueindkomst med 75 pct. i forhold til året før. Formueindkomst dækker over fx renter og afkast af aktier. De høje formueindkomster er en stor del af forklaringen på, at indkomsten i 10. decil steg med 8,5 pct., da personer med store formueafkast oftest vil være blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Færre finansielle tab i forhold til året før påvirker også bunden af indkomstfordelingen i 2023. I bunden af indkomstfordelingen kan man blandt andet finde nogle selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst, som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) steg den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.900 kr. fra 88.400 kr. i 2022 til 96.300 kr. i 2023. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være 99.200 kr., hvilket også var gennemsnittet i 2022., Indkomstuligheden steg i 2023, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022, steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstuligheden både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Alternativ indikator peger på stort set uændret indkomstulighed de senere år, Gini-koefficienten er dog følsom overfor meget høje indkomster hos enkeltpersoner - særligt i den absolutte top af indkomstfordelingen. Et robust alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af uligheden mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017. I 2023 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 504.900 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster, hvor de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster derimod havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 155.200 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,25 for 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Relativ fattigdom steg i 2023, Andelen af befolkningen, ekskl. udeboende studerende, der levede i familier med relativ lav indkomst og formue, steg fra 3,7 til 3,8 pct. fra 2022 til 2023. Det svarer til en stigning på 8.700 personer. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom steg samtidig fra 4,2 pct. til 4,4 pct. i 2023. Den lille stigning kommer efter en periode på fem år med faldende relativ fattigdom., Stigningen i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2022 til 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløsheden steg lidt i 2023 i forhold til året før. Således steg antallet af personer med 4.300 personer i relativ fattigdom, hvis hovedindkomst var arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Derudover steg antallet af lønmodtagere, der ud over lønindkomst i løbet af 2023 også modtog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, med 1.600 personer. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030, som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling, 27. november 2024 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49619

Nyt

NYT: Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

1. maj 2020, I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Stigning skyldes større andel lønmodtagere, Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode., Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune, I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019. , Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år, Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019. , Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:148, , , Folke- og førtidspension 2020, . , Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, 1. maj 2020 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30642

Nyt

NYT: Færre husstande med børn i landdistrikterne

29. april 2020, Antallet af husstande med børn i landdistrikterne er siden 2010 faldet med 17.407 (16 pct.), hvorimod antallet af husstande uden børn i landdistrikterne er steget med 16.457 (9 pct.). Der er store forskelle i faldet af husstande med børn kommunernes landdistrikter imellem. De kommuner med størst fald i antallet af husstande med børn i landdistrikterne, er Samsø med 31 pct., Lolland med 30 pct., Mariagerfjord med 27 pct., og Langeland og Skive med hver 25 pct. Næsten alle kommunerne langs den jyske vestkyst (med undtagelse af Ringkøbing-Skjern, Varde og Holstebro kommuner) falder med over 20 pct. og alle de øvrige kommuner, der oplever et fald over 20 pct. (med Middelfart, Gribskov som undtagelse) er såkaldte landkommuner, se Danmarks statistik klassifikation i kommunegrupper , www.dst.dk/kommunegrupper, . De kommuner hvor faldet i antal husstande med børn i landdistrikterne er mindst, er Ærø med 3 pct., Aarhus, Lejre og Randers med 8 pct., og Hillerød med 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Flere husstande med enlige og par uden børn i landdistrikterne, Husstande uden børn i landdistrikterne er steget siden 2010 for både enlige og par med hhv. 7.411 og 4.833 (hhv. 11 og 5 pct.). Hvor antallet af husstande med enlige med børn i landdistrikterne har ligget nogenlunde stabilt gennem perioden, er antallet par med børn faldet hele 18.380 (21 pct.) siden 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Færre indbyggere i landdistrikterne, I løbet af 2019 er befolkningen i landdistrikterne faldet med 4.283 personer (0,6 pct.) til 686.493 personer pr. 1. januar 2020, og landdistrikternes befolkning udgør nu 11,8 pct. af hele befolkningen. Befolkningen i landdistrikterne fordeler sig ved, at 86,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 1 og 99 indbyggere og 13,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 100 og 199 indbyggere, ., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, , Antal, indbyggere, , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Indbyggere, i pct., kumuleret, , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, Hele landet, •, •, 5, 806, 081, 5, 822, 763, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 410, 1, 409, 5, 104, 888, 5, 127, 092, 87,9, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 320, 629, 1, 330, 993, 22,7, 22,9, 22,7, 22,9, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 572, 595, 578, 187, 9,9, 9,9, 32,6, 32,8, 50.000-99.999 indbyggere, 7, 7, 413, 000, 414, 338, 7,1, 7,1, 39,7, 39,9, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 725, 954, 748, 579, 12,5, 12,9, 52,2, 52,8, 10.000-19.999 indbyggere, 30, 29, 423, 201, 405, 089, 7,3, 7,0, 59,5, 59,7, 5.000-9.999 indbyggere, 58, 57, 411, 385, 407, 979, 7,1, 7,0, 66,6, 66,7, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 175, 538, 575, 541, 268, 9,3, 9,3, 75,9, 76,0, 1.000-1.999 indbyggere, 213, 215, 297, 934, 301, 448, 5,1, 5,2, 81,0, 81,2, 500-999 indbyggere, 310, 309, 216, 427, 214, 922, 3,7, 3,7, 84,7, 84,9, 250-499 indbyggere, 416, 409, 146, 764, 144, 290, 2,5, 2,5, 87,3, 87,4, 200-249 indbyggere, 173, 180, 38, 424, 39, 999, 0,7, 0,7, 87,9, 88,1, Landdistrikter, •, •, 690, 776, 686, 493, 11,9, 11,8, •, •, 1-99, •, •, 597, 599, 593, 776, 10,3, 10,2, •, •, 100-199, •, •, 93, 177, 92, 717, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 417, 9, 178, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, ., Byopgørelsen 1. januar 2020, 29. april 2020 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30620

Nyt

NYT: Vestegnen er ikke kommet sig efter finanskrisen

2. maj 2016, Andelen af personer med en årlig A-indkomst på over 300.000 kr. (i 2015 priser) er siden 2008 faldet med 2 procentpoint, og ligger nu på 37 pct. En medvirkende årsag er pensioneringen af de store efterkrigsårgange. Det største fald i andelen af personer med A-indkomst på over 300.000 kr. forekommer i vestegnskommunerne Høje-Taastrup (39 pct. med A-indkomst over 300.000), Greve (44 pct.), Ishøj (33 pct.) og Vallensbæk (46 pct.), der samlet har oplevet et fald på 4 pct. Faldet skyldes bl.a. et fald i andelen af lønmodtagere for de fire kommuner på mellem 6,6 og 7,3 procentpoint. Faldet i andelen af lønmodtagere er især sket i perioden 2008 til 2012. Kun fire kommuner har undgået et fald i andelen af personer med mindst 300.000 kr. i A-indkomst. I Rebild og Brønderslev er den uændret og ligger på henholdsvis 41 og 35 pct., mens den på Bornholm og Læsø er steget med henholdsvis 1 og 2 procentpoint, således at andelen i 2015 udgør henholdsvis 28 og 22 pct. Også disse fire kommuner har oplevet et mindre fald i andelen af lønmodtagere., Flere med indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2015 priser) er siden 2012 steget med 6.100 personer, således at der i 2015 er 40.800 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2005 til 2012 steg antallet med 10.300 personer til 34.700., Unge i Nordsjælland har lavest indkomst, A-indkomsten for unge i alderen 20-24 år er i Gentofte i gennemsnit 112.000 kr. om året, hvilket er det laveste i landet. Det lave gennemsnit er en konsekvens af mange studerende og forholdsvis få erhvervsaktive. I Ringkøbing-Skjern havde de unge den højeste gennemsnitlige indkomst med 176.000 kr. I aldersgruppen 45- 49 år forholder det sig lige omvendt. Her ligger Gentofte i den øverste ende med 594.000 kr., Skanderborg midt i med 408.000 kr. og Lolland på det halve med 284.000 kr. Forskellen skyldes bl.a. væsentlig højere løn i Gentofte og færre erhvervsaktive i Lolland kommune., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. Lønmodtagerandelen er opgjort som andel personer, hvor lønnen udgør mindst 50 pct. af A-indkomsten. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2015-priser, 2005, 2008, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , personer, Alle, 1, 4, 372, 106, 4, 449, 636, 4, 542, 828, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, Ingen A-indkomst, 212, 619, 231, 020, 253, 299, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, Alle med A-indkomst , 4, 159, 487, 4, 218, 616, 4, 289, 529, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, Under 49.999 kr., 240, 250, 250, 492, 274, 461, 275, 479, 277, 232, 283, 022, 282, 053, 50.000-99.999 kr., 271, 379, 252, 765, 239, 468, 244, 402, 248, 921, 256, 973, 253, 275, 100.000-149.999 kr., 654, 660, 627, 487, 600, 285, 606, 096, 598, 098, 597, 294, 591, 595, 150.000-199.999 kr., 572, 225, 532, 251, 649, 507, 670, 989, 688, 468, 677, 335, 687, 465, 200.000-299.999 kr., 886, 282, 844, 347, 873, 246, 890, 342, 884, 991, 888, 407, 883, 378, 300.000-399.999 kr., 825, 772, 869, 033, 835, 510, 828, 819, 834, 142, 825, 696, 829, 123, 400.000-499.999 kr., 395, 688, 464, 505, 439, 128, 428, 662, 424, 340, 445, 883, 461, 665, 500.000-999.999 kr., 288, 855, 345, 485, 343, 038, 337, 070, 353, 576, 368, 078, 390, 447, 1.000.000-1.999.999 kr., 21, 908, 28, 678, 30, 357, 30, 499, 31, 986, 33, 289, 35, 760, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 159, 1, 636, 2, 012, 1, 877, 2, 021, 2, 060, 2, 236, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 309, 1, 937, 2, 517, 2, 320, 2, 491, 2, 633, 2, 828, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, 2. maj 2016 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21560

Nyt

NYT: Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

18. april 2018, I perioden fra 1. januar 2009 til 1. januar 2018 er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,8 år, og ligger nu på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 46.041 eller med 6,2 pct. I alle byer med op til 99.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen også i denne periode. Den største stigning i gennemsnitsalderen er sket i landdistrikterne og de mindste byer med op til 999 indbyggere. I Hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsalderen faldt med 0,3 år, faldt den i begyndelsen af perioden og har ligget stabilt siden 2011 med et aldersgennemsnit på 38 år. I samme periode er antallet af indbyggere i hovedstadsområdet steget med 141.324 eller 12,1 pct. Gennemsnitsalderen i byerne med mellem 100.000 og 999.999 indbyggere, dvs. de tre store byer Aarhus, Aalborg og Odense, er stort set uændret for hele perioden., Par med børn godt repræsenteret ude på landet, Par med børn udgør den største andel og næsten halvdelen af indbyggerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder, jo større bebyggelsen eller byen er. Par uden børn udgør næsten en tredjedel af beboerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder også her, jo større bebyggelsen eller byen er. Enlige udgør næsten en tredjedel af familietyperne i byer på 100.000 og derover og falder til lidt mere end en sjettedel i de helt små bebyggelser med under 25 indbyggere., Meget lille fald i indbyggertallet i landdistrikterne, Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne kun med 1.383 eller med 0,2 pct. Det største fald, nemlig 1.039 eller trefjerdele, er sket i bebyggelserne med mellem 1 og 99 indbyggere. Hovedstadsområdet er med en stigning på 13.207 steget med nogenlunde samme stigningsniveau som har været gældende siden 2008. Lidt over halvdelen af befolkningen, nemlig 51,9 pct., bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct., af hele befolkningen, Indbyggere i pct. , kumuleret, , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, Hele landet, •, •, 5, 748, 769, 5, 781, 190, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 414, 1, 414, 5, 043, 130, 5, 076, 915, 87,7, 87,8, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 295, 686, 1, 308, 893, 22,5, 22,6, 22,5, 22,6, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 559, 122, 565, 481, 9,7, 9,8, 32,3, 32,4, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 6, 359, 873, 361, 587, 6,3, 6,3, 38,5, 38,7, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 2, 24, 2, 747, 088, 765, 755, 13,0, 13,2, 51,5, 51,9, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 2, 30, 2, 440, 741, 421, 646, 7,7, 7,3, 59,2, 59,2, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 59, 392, 466, 414, 455, 6,8, 7,2, 66,0, 66,4, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 172, 541, 396, 527, 859, 9,4, 9,1, 75,4, 75,5, 1.000-1.999 indbyggere, 212, 216, 299, 192, 305, 747, 5,2, 5,3, 80,6, 80,8, 500-999 indbyggere, 317, 313, 222, 208, 219, 704, 3,9, 3,8, 84,5, 84,6, 250-499 indbyggere, 412, 418, 145, 492, 147, 468, 2,5, 2,6, 87,0, 87,2, 200-249 indbyggere, 178, 172, 39, 866, 38, 320, 0,7, 0,7, 87,7, 87,8, Landdistrikter, •, •, 694, 806, 693, 423, 12,1, 12,0, •, •, 1-99, •, •, 599, 835, 598, 796, 10,4, 10,4, •, •, 100-199, •, •, 94, 971, 94, 627, 1,7, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 833, 10, 852, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., 2, Farum by har passeret 20.000 indbyggere i 2017., Byopgørelsen 1. januar 2018, 18. april 2018 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2019, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26794

Nyt

NYT: Nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland

16. august 2016, Flere er flyttet til de Vest- og Sydsjællandske kommuner det seneste år, end der er fraflyttet. I landsdelen er det kun Lolland Kommune, der ikke har flere tilflyttede end fraflyttede borgere. Omvendt ser det ud i Vest- og Sydjylland. Alle kommuner i de to landsdele, med undtagelse af Herning, Vejle og Fanø, har haft flere fraflyttede end tilflyttede borgere det seneste år. Aalborg havde den største nettotilflytning det seneste år med 816 personer, mens Frederiksberg havde 838 flere fraflyttede end tilflyttede personer., De unge flytter landsdel, Vest- og Sydsjælland samt Vest- og Sydjylland har en stor nettofraflytning blandt de 18-24-årige, når nettotilflytningen opdeles på alder. Sydjylland har dog en betydeligt større fraflytning i denne aldersgruppe end de to øvrige landsdele. Vest- og Sydsjælland har en større nettotilflytning i de fleste af de øvrige aldersgrupper end de to jyske landsdele., Flere indvandrede end udvandrede i alle kommuner, Udover nettotilflytningen er det nettoindvandringen og fødselsoverskuddet - dvs. antal fødte minus antal døde, der påvirker kommunernes folketal. Alle kommuner har det seneste år haft flere indvandrede end udvandrede. Læsø havde det færreste antal nettoindvandrede med 25 personer, men set i forhold til befolkningens størrelse - 1,4 pct. - er den største nettoindvandring af alle kommuner. Flest nettoindvandrede havde Københavns Kommune med 4.925 nettoindvandrede det seneste år - svarende til 0,8 pct. af befolkningens størrelse., Flere fødte, I andet kvartal 2016 blev der født 15.183 børn, hvilket er 1.038 - eller 7,3 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Det er det højeste andet kvartal siden 2010, hvor der blev født 15.854 børn. , Størst fødselsunderskud i Vest- og Sydsjælland, 1.781 flere døde i Vest- Sydsjællandske kommuner end der blev født det seneste år. I både Vest- og Sydjylland er der fødselsoverskud på 260 personer i Vestjylland og 179 i Sydjylland. Størst fødselsoverskud er der som altid i København by. Her blev født 12.031 børn, mens 5.315 døde, hvilket giver et fødselsoverskud på 6.716 personer., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-tilvækst, , Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 72, 512, 54, 907, 17, 605, 22, 112, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 470, 3, 403, 79, 218, 56, 416, 22, 802, 24, 607, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 87, 563, 59, 226, 28, 337, 32, 480, 5, 659, 715, Året 2015, 58, 205, 52, 555, 5, 650, 98, 872, 56, 340, 42, 532, 47, 536, 5, 707, 251, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 20, 194, 12, 806, 7, 388, 7, 202, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 16, 520, 12, 439, 4, 081, 5, 282, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 33, 339, 19, 768, 13, 571, 16, 031, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 901, 14, 411, 3, 490, 3, 965, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 23, 020, 12, 756, 10, 264, 9, 028, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 20, 141, 11, 893, 8, 248, 9, 605, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 36, 690, 19, 166, 17, 524, 20, 872, 5, 699, 220, 4. kvt. 2015, 14, 660, 13, 199, 1, 461, 19, 497, 12, 764, 6, 733, 8, 031, 5, 707, 251, 1. kvt. 2016, 14, 455, 14, 179, 276, 23, 642, 13, 986, 9, 656, 9, 763, 5, 717, 014, 2. kvt. 2016, 15, 183, 12, 772, 2, 411, 18, 790, 13, 551, 5, 239, 7, 442, 5, 724, 456, Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2016, 16. august 2016 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20927

Nyt

NYT: Stor variation i de selvstændiges indkomst

2. oktober 2018, Ændret 11. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af de selvstændiges indkomst. Hvor årsindkomsten var angivet til 573.000 kr. og skulle have været 561.000 kr. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig på 5, 61, .000 kr. før skat. Den gennemsnitlige indkomst for selvstændige ligger klart i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager tjente samme år 447.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har meget høje årsindkomster. Det kan fx illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er den indkomst præcis halvdelen af selvstændige og lønmodtagere hhv. tjener mindre eller mere end. I 2017 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 3, 29, .000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 388.000 kr., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, Siden år 2000 har forskellen i gennemsnitsindkomsten for selvstændige og lønmodtagere været størst i 2006, hvor de selvstændige tjente næsten en tredjedel mere end lønmodtagerne før skat. Dette billede ændrede sig imidlertid drastisk under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagerne, var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Medianindkomsten antyder bredt opsving for selvstændige, Siden årtusindeskiftet svinger forskellen på medianindkomsten for hhv. selvstændige og lønmodtagere langt mindre end forskellen på gennemsnitsindkomsten. Generelt lå medianindkomsten for selvstændige noget under lønmodtagernes. Mest markant i 2009, hvor medianindkomsten for selvstændige lå mere end 28 pct. under den tilsvarende for lønmodtagere. Fra 2009 til 2017 er medianindkomsten for de selvstændige vokset med mere end 4 pct. årligt, hvilket antyder, at fremgangen er bredt funderet og ikke alene tilfalder selvstændige med de højeste indkomster eller ekstreme udsving i indkomsten fra år til år. I 2017 var gabet mellem medianindkomsterne for lønmodtager og selvstændige således faldet til 1, 5, pct. , Særligt erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2017 gennemsnitligt på 320.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 4.400 kr. i forhold til året før, svarende til 1,4 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 4.300 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. De offentlige overførsler er faldet en smule med 300 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 og 2017 var en smule lavere, men var fortsat høj i historisk sammenhæng. , Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2017-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 87.100 personer i 2017. Det er 4.600 flere personer end i 2016. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet lidt. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2017-priser, , 2015, 2016, 2017, Årsændring, , , , , 2015-2016, 2016-2017, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 312,5, 315,6, 320,0, 3,2, 4,4, Erhvervsindkomst, 213,2, 217,1, 221,3, 3,9, 4,3, Offentlige overførsler, 62,3, 62,2, 61,9, 0,0, -0,3, Private pensionsudbetalinger, 20,8, 21,5, 21,9, 0,7, 0,4, Formueindkomst, brutto, 13,7, 13,0, 13,1, -0,8, 0,1, Anden personlig indkomst, 2,5, 1,9, 1,8, -0,6, -0,1, Renteudgifter, 12,7, 12,0, 11,2, -0,7, -0,8, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 100,7, 102,3, 104,0, 1,7, 1,7, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 16,6, 17,3, 18,6, 0,7, 1,3, 1.000-1.999, 61,5, 65,1, 68,5, 3,7, 3,3, 500-999, 499,3, 531,6, 551,4, 32,3, 19,8, 300-499, 1414,9, 1434,1, 1452,4, 19,2, 18,2, 200-299, 1046,0, 1040,7, 1046,5, -5,2, 5,8, 125-199, 835,6, 830,4, 821,2, -5,2, -9,2, Under 125, 789,7, 787,2, 786,0, -2,5, -1,2, Indkomster for personer 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28214

Nyt

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed, , 1987, 1997, 2007, , 2015, 2016, 2017, , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år, , , , , , , , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9, , 223,3, 226,0, 229,9, , , , , , , , , , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier, , , , , , , , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2, , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12, , 13,1, 13,6, 14,1, , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78, , 3,17, 3,24, 3,33, , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47, , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29483

Nyt

NYT: Samlet indkomst før skat stagnerede i 2022

18. september 2023, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2022 i gennemsnit 371.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. eller en næsten uændret indkomst før skat i forhold til 2021, hvor den var 370.900 kr. Det er den laveste stigning i den gennemsnitlige indkomst før skat, målt i løbende priser, siden finanskrisen i 2009, hvor der i forhold til året før var et decideret fald i den nominelle gennemsnitsindkomst før skat på 1,3 pct. Som følge af den kraftige inflation i 2022 på 7,7 pct. faldt gennemsnitsindkomsten før skat realt med 6,9 pct. fra 2021 til 2022, se , statistikbanken.dk/pris8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Engangsudbetalinger 2021 og dårligt år på de finansielle markeder 2022, Årsagen til den beskedne fremgang i den samlede indkomst før skat i 2022 i løbende priser skal ses i lyset af, at der året forinden i 2021 blev udbetalt 6.600 kr. i gennemsnit pr. person i feriemidler for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Desuden skal faldet ses i lyset af et dårligt år på de finansielle markeder i 2022. Således faldt den gennemsnitlige formueindkomst før skat fra 19.500 kr. i 2021 til 13.900 kr. i 2022, svarende til et fald på 29 pct. En tilsvarende relativ nedgang i formueindkomsten er ikke set siden finanskrisen i 2008 og 2009. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Stor stigning i erhvervsindkomsten, Erhvervsindkomsten steg samlet set fra 259.000 kr. i 2021 til 265.500 kr. i 2022, svarende til en relativ fremgang på 2,5 pct., målt i løbende priser. Hvis der imidlertid ses bort fra engangsudbetalingerne af de indefrosne feriepenge i 2021 var stigningen i erhvervsindkomsten dog noget højere, nemlig 13.100 kr. i gennemsnit, svarende til 5,2 pct. og dermed i historisk perspektiv ganske markant. Fremgangen i erhvervsindkomsten samlet set skyldes især udviklingen i lønindkomsten, idet de selvstændiges virksomhedsoverskud faktisk faldt med 1.200 kr. eller 5,9 pct. til 18.600 kr. pr. person i forhold til 2021., Indkomst fra private pensioner steg også meget i 2022, Også indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP steg i 2022 relativt meget fra i gennemsnit 24.200 kr. i 2021 til 25.200 kr. i 2022, svarende til 4,1 pct. i løbende priser., Overførsler relateret til ledighed faldt fortsat i gennemsnit i 2022, Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen medførte ligesom de foregående år også i 2022 et fald i gennemsnitsindkomsten fra dagpenge og kontanthjælp fra 14.000 kr. i 2021 til 12.400 kr. i 2022, svarende til 11,4 pct., målt i løbende priser., Kommuner med høje indkomster påvirket særligt af formueindkomster, Den beskedne stigning i løbende priser i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 0,3 pct. fra 2021 til 2022, dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser. Indkomstudviklingen i en række kommuner med de højeste gennemsnitsindkomster før skat blev i 2022 særligt negativt påvirket af situationen på de finansielle markeder, der resulterede i store fald i formueindkomsterne. I Rudersdal faldt den gennemsnitlige indkomst før skat således mest, nemlig fra 676.300 kr. i 2021 til 638.000 kr. i 2022, svarende til 5,7 pct. i løbende priser, som følge af at formueindkomsten i kommunen udgør imellem 15 og 20 pct. af den samlede indkomst før skat. Et lignende billede med forholdsvist store fald i den samlede indkomst før skat ses i Fredensborg med -4,6 pct. og i Hørsholm med -2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken/indkp201, Erhvervsindkomst bag stigende indkomst i en række mindre kommuner, I den modsatte ende ses en række mindre kommuner, der har haft en stigning i den nominelle gennemsnitlige indkomst før skat, der ligger noget over landsgennemsnittet. I Tønder og Morsø kommune steg gennemsnitsindkomsten pr. person således med i begge tilfælde 3,6 pct. i forhold til 2021, målt i løbende priser, efterfulgt af Vordingborg, der i 2022 havde en fremgang på 2,6 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat. Udviklingen i disse kommuner skyldes primært en høj fremgang i erhvervsindkomsten - herunder virksomhedsoverskud, der i modsætning til et fald i hele landet i fx Tønder kommune steg med 36 pct., Indkomster for personer 2022, 18. september 2023 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46842

Nyt

NYT: Størst indkomstfremgang i bunden og toppen

24. november 2022, Den , disponible indkomst, steg i gennemsnit med 3,2 pct. fra 2020 til 2021, når der er korrigeret for prisudviklingen og taget højde for familiesammensætningen. Indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. I 1. decil, dvs. den tiendedel med de laveste indkomster, voksede indkomsten fra 89.800 kr. i 2020 til 95.500 kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct., og i 10. decil, hvor de højeste indkomster findes, voksede indkomsten fra 733.300 kr. til 779.800 kr., hvilket ligeledes er en stigning på 6,3 pct. I midten af indkomstfordelingen var stigningen på omtrent 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor31, og , pris8, Stigende beskæftigelse og høj formueindkomst, Indkomstudviklingen fra 2020 til 2021 skyldes både stigende erhvervsindkomster og formueindkomster,, se, Nyt fra Danmarks Statisti, k 2022:315, . Indkomstfremgangen i 1. decil hænger blandt andet sammen med den stigende beskæftigelse, , se, Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:357, og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:203, . I toppen af indkomstfordelingen kan en stor del af indkomstudviklingen tilskrives højere afkast af formuer, fx i form af aktieudbytter og gevinster. , Gini-koefficienten over 30 for første gang, Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for indkomstulighed, steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021. Det er den højeste Gini-koefficient siden dataseriens start i 1987, hvor den var på 22,0. Udviklingen det seneste år kan især tilskrives den store stigning i formueindkomsterne, idet formueindkomsterne isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point til stigningen fra 2020 til 2021. Hvis alle i et samfund havde samme indkomst ville Gini-koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster ville den være 100. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Ikke entydig stigning i indkomstuligheden, Mål som Gini-koefficienten påvirkes af indkomststigninger helt i toppen af indkomstfordelingen. To alternative indikatorer for indkomstulighed, som ikke påvirkes af indkomsten i den absolutte top af indkomstfordelingen, er P90/10-raten samt relativ fattigdom. Disse indikatorer afspejler i højere grad indkomstuligheden imellem større samfundsgrupper. P90/10-raten, som beregnes ved at dele øverste decilgrænse med nederste decilgrænse,, faldt en lille smule fra 3,34 til 3,33. Den har været nogenlunde konstant siden 2017 og bekræfter, at den stigende indkomstulighed primært skyldes udviklingen i den absolutte top af indkomstfordelingen., Færre relativt fattige børn, Den store indkomststigning i 1. decil på 6,3 pct. bevirker, at antallet af personer i relativ fattigdom faldt fra 241.800 i 2020 til 233.000 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn under 18 år faldt ligeledes fra 56.500 til 53.800 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn toppede med 64.500 i 2017. , Relativt fattige, har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og tilhører dermed lavindkomstgruppen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, og familier med formue indgår ikke ved opgørelsen af relativt fattige i Danmark. Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark. Relativ fattigdom benyttes både som mål for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af dårlige økonomiske muligheder. Det danske begreb er lavet til brug ifm. opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, ., Indikatorer om Indkomstulighed. 2016-2021., , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, Disponibel indkomst, Tusinde kr. (årets priser), Median (ækvivaleret), 234,5, 240,3, 247,1, 253,1, 264,6, 275,0, Lavindkomstgrænse (enlig uden børn), 117,3, 120,2, 123,6, 126,5, 132,3, 137,5, Lavindkomstgrænse (Par med to børn under 15 år), 246,2, 252,3, 259,5, 265,7, 277,8, 288,7, , Antal, Relativ fattigdom ( alle), 226.520, 254.039, 250.532, 250.263, 241.788, 233.013, Relativ fattigdom (under 18 år), 52.397, 64.478, 61.185, 60.102, 56.497, 53.801, , Gini-point/ratio, Gini-koefficient, 28,97, 29,32, 29,1, 29,55, 29,72, 30,28, S80/20(Baseret på gennemsnit i deciler), 4,46, 4,54, 4,51, 4,55, 4,58, 4,64, P90/10 (Baseret på decilgrænser), 3,24, 3,33, 3,31, 3,30, 3,34, 3,33, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, , , ifor51, og , ifor21, Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling, 24. november 2022 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40779

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation