Søgeresultat

NYT: Skatterne steg lidt mere end indkomsterne

1. december 2017, Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr., Provenuet for bundskatten steg 16 pct., Stigningen i indkomstskatteprovenuet skyldtes især en stigning i bundskatten på 13,1 mia. kr. svarende til 15,6 pct. og en stigning i kommuneskatten på 8,3 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Omvendt faldt sundhedsbidraget med 7,9 mia. kr. svarende til 22,1 pct. Andre indkomstskatter steg tilsammen 0,6 mia. kr. svarende til 2,1 pct. Herudover faldt aktieskatten i 2016 med 0,8 mia. kr. svarende til 3,9 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,3 mia. kr. svarende til 2,2 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2016 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 8,08 pct. til 9,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 4 pct. til 3 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,05 pct. til 8,30 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 28.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2016 blev hævet til 44.000 kr., og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 467.300 kr., Indkomster og fradrag,  , 2015, 2016*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 246,4, 1, 281,2, 2,8, 2. Kapitalindkomst, -44,4, -41,1, 7,4, 3. Ligningsmæssige fradrag, 115,1, 116,4, 1,1, 4. Overført underskud, 0,1, 0,6, 500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 087,0, 1, 124,3, 3,4, 6. Aktieindkomst, 53,9, 51,7, -4,1, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2015, 2016*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 424,3, 436,4, 2,9, A-skat, 370,1, 382,7, 3,4, B-skat, 18,8, 19,7, 4,8, Aktieskat, 7,8, 8,9, 14,1, Frivillige indbetalinger, 22,2, 19,6, -11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,5, 7,1, 2. Overført restskat, 1, 3,8, 3,0, -21,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,0, 2,1, 5,0, 4. Slutskatter, 404,4, 417,9, 3,3, Indkomstskatter, 370,3, 384,4, 3,8, Bundskat, 84,1, 97,2, 15,6, Topskat, 16,4, 17,0, 3,7, Udligningsskat, 0,3, 0,2, -33,3, Sundhedsbidrag, 35,8, 27,9, -22,1, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 6,1, 6,3, 3,3, Kommuneskat, 221,7, 230,0, 3,7, Virksomhedsskat, 3,6, 3,4, -5,6, Forskerskat, 1,3, 1,4, 7,7, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,5, -7,1, Aktieskat, 20,5, 19,7, -3,9, Ejendomsværdiskat, 13,6, 13,9, 2,2, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 79,3, 82,0, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,1, 17,6, -2,8,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 138, 5, 198, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2013 og under 18.700 kr. i 2014 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2016, 1. december 2017 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25646

NYT: Produktionen i de offentlige virksomheder stiger

1. december 2017, Produktionen i de offentlige virksomheder steg fra 2015 til 2016 med 4,8 mia. kr. til i alt 155,1 mia. kr. Knap 40 pct. af denne stigning skyldes, at redningsberedskaber nu medregnes under offentlige virksomheder. Tidligere har redningsberedskaberne indgået i den kommunale sektor. De offentlige virksomheders bruttoværditilvækst, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, steg med 6,4 mia. kr., så den i 2016 var på 78,5 mia. kr. Det er branchegruppen , energiforsyning, , der med en stigning på 2,6 mia. kr. oplevede den største stigning i bruttoværditilvæksten., De offentlige virksomheder udgør 17 pct. af den samlede offentlige sektor, De offentlige virksomheder udgør 16,9 pct. af den offentlige sektor i 2016, mens , offentlig forvaltning og service, udgør 83,1 pct. De offentlige virksomheder består af , offentlige selskabslignende virksomheder, og , offentlige selskaber, , som udgør hhv. 1,9 pct. og 15,0 pct. af den samlede offentlige sektor. De , offentlige selskabslignende virksomheder, fx Banedanmark er enheder, der er integreret i stats- eller kommuneregnskab, hvorimod , offentlige selskaber, fx Ørsted (tidligere DONG) aflægger separat regnskab. De anførte andele er opgjort ud fra bruttofaktorindkomsten, som er den samlede værditilvækst fraregnet indirekte skatter og subsidier. , De offentlige virksomheder investerer mere, De offentlige virksomheders faste bruttoinvesteringer steg fra 2015 til 2016 med 15 pct. til i alt 33,2 mia. kr. Dermed udgør de offentlige virksomheders bruttoinvesteringer 7,9 pct. af de samlede danske bruttoinvesteringer, mens den offentlige sektors bruttoinvesteringer samlet set udgør 26,7 pct. Bruttoinvesteringerne for 2015 er opjusteret med 10,7 mia. kr. i forhold til sidste års udgivelse af den offentlige sektors finanser, idet investeringer under udførelse fejlagtigt ikke var medregnet. Denne revision er allerede indarbejdet i nationalregnskabet, der blev offentliggjort i november., Den offentlige sektors andel af dansk økonomi, Målt på bruttofaktorindkomst udgjorde den samlede offentlige sektor 26,2 pct. af den danske økonomi i 2016. Med 21,8 pct. vægter , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de , offentlige virksomheder, tegner sig for 4,4 pct., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,1, 27,1, 26,5, 26,1, 26,2, Offentlig forvaltning og service, 22,7, 22,5, 22,2, 22,0, 21,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,9, 4,1, 3,8, 3,7, 3,9, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,2, 34,8, 34,4, 33,8, 33,1, Offentlig forvaltning og service, 32,2, 31,9, 31,6, 31,0, 30,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,6, 2,5, 2,5, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 28,0, 26,2, 26,2, 25,9, 26,7, Offentlig forvaltning og service, 20,2, 19,2, 20,1, 18,6, 18,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,4, 1,1, 1,0, 1,1, 0,9, Offentlige selskaber, 6,4, 5,9, 5,1, 6,2, 7,0, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2017:427, , , Nationalregnskab (år) 2016, november-version., * Foreløbige tal. , Den offentlige sektors finanser 2016, 1. december 2017 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25776

NYT: Stigning i de offentlige virksomheders aktivitet

2. december 2019, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2017 til 2018 med 7,8 mia. kr. til i alt 179,6 mia. kr. Stigningen kom på trods af frasalg og overflytning af virksomheder til den private sektor på ca. 9 pct. af aktiviteten i 2017. Med 19,5 mia. kr havde , energiforsyning, den største stigning. Heraf stod Ørsted Wind Power A/S for 15,4 mia. kr., hvoraf størstedelen skyldtes øgede indtægter fra bygge- og anlægsaktivitet i ind- og udland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Offentlige virksomheder udgjorde ca. 1/3 af de offentlige investeringer, De offentligt ejede virksomheder stod for 31,3 pct. af de samlede investeringer i den offentlige sektor i 2018 - svarende til 27,4 mia. kr., selvom de kun udgjorde 20,8 pct. af den samlede offentlige sektors produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, De offentlige selskaber under , energiforsyning, havde i 2018 faste bruttoinvesteringer på 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 34,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Energinet Eltransmission A/S er den største af disse og udgør 28,8 pct. Deres investeringer består især af igangværende arbejde på de elektriske udlandsforbindelser samt udbygning og vedligeholdelse af det danske elnet. HOFOR Energiproduktion A/S udgør 15,3 pct., hvoraf størstedelen er investeringer i en ny kraftvarmeblok. , Transport, post og tele, stod for 23,5 pct. af investeringerne og , vandforsyning og spildevand, for 23,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Flere store virksomheder er udgået af denne statistik i 2018. DONG E&P A/S er blevet frasolgt, og SAS DK og dennes datterselskaber er på grund af det offentliges reducerede ejerandele overgået til den private sektor, og indgår derfor pr. definition ikke i den offentlige sektor., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2018, 2. december 2019 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30170

NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

Det dyrkede areal

Hvor stort er det danske landbrugsareal? Hvilke afgrøder - fx korn og grøntsager - dyrker man, og hvor meget er økologisk?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/det-dyrkede-areal

Emneside

NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225

NYT: Stort overskud igen på de offentlige finanser

22. marts 2024, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023, Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version, 22. marts 2024 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48247

NYT: Underskud på de offentlige finanser

25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40281