Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1841 - 1850 af 3345

    NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    9. oktober 2020, De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Høje sociale udgifter i Danmark, Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark. , Kilde: Eurostat: , Social protection statistics, og , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Sociale udgifter 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32173

    NYT: Lille stigning i de sociale udgifter

    19. december 2018, De samlede sociale udgifter udgjorde 692 mia. kr. i 2017 - en stigning på 2,2 pct. i forhold til året før. Der var især stigende udgifter inden for de tre største områder: , alderdom, , , sundhed, og , invaliditet, . , Alderdom, var den største udgiftspost og udgjorde 260 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 38 pct. af de samlede sociale udgifter. Ud af de samlede udgifter til , alderdom, vedrørte 62 pct. folke- og tjenestemandspensioner og 19 pct. vedrørte pensionsudgifter til private arbejdsmarkedsordninger. De resterende 19 pct. var øvrige offentlige udgifter forbundet med alderdom., De sociale udgifter er 16 pct. mindre, når skattebetalingen medregnes, Når der tages højde for, at modtagerne betaler skat af en del af de modtagne beløb i sociale ydelser, udgjorde de sociale udgifter 577,8 mia. kr. i 2017. Denne netto-udgift er 16 pct. lavere end den tilsvarende udgift før skat, dvs. bruttotallet, på 692 mia. kr. De skattepligtige sociale ydelser udgøres især af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og pensionsudbetalinger. Særligt udgifterne til alderdom falder, når skattebetalingen medregnes., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er tidsserien for 2007-2016 blevet revideret og statistikken forbedret. Den væsentligste ændring er medtagelsen i statistikken af afskrivninger på naturalier. Derudover er der foretaget omplaceringer inden for statistikkens hovedområder (formål), primært mellem , alderdom, og , efterladte, . Det er sket som del af et fælles EU-initiativ, hvor der arbejdes hen mod stadig større grad af ensartning med nationalregnskabsstatistikken. , Sociale udgifter og administration fordelt efter formål,  , 2016, 2017, Andel, 2017, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 371,2, 279,6, 677,2, 380,6, 284,6, 691,9, 100,0, 2,2, Sundhed, 15,6, 122,8, 138,4, 15,9, 126,1, 142,0, 20,5, 2,6, Invaliditet, 60,9, 35,7, 96,6, 63,3, 36,6, 99,9, 14,4, 3,4, Alderdom, 213,8, 38,5, 252,3, 220,9, 39,4, 260,3, 37,6, 3,2, Efterladte, 4,6, 0,2, 4,8, 4,9, 0,1, 5,1, 0,7, 5,8, Familier, 28,5, 46,0, 74,5, 28,8, 47,0, 75,8, 11,0, 1,6, Arbejdsløshed, 22,7, 10,2, 33,0, 22,2, 10,4, 32,6, 4,7, -1,0, Bolig, •, 14,3, 14,3, •, 14,6, 14,6, 2,1, 2,1, Andre sociale ydelser, 25,0, 12,0, 36,9, 24,5, 10,5, 35,0, 5,1, -5,3, Administration, •, •, 26,4, •, •, 26,7, 3,9, 1,2, Anm. I alt-kolonnen er summen af kontantydelser, naturalydelser samt udgifter til administration, der ikke fordeles på formål., Sociale udgifter 2017, 19. december 2018 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2019, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27987

    NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    11. november 2021, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Høje sociale udgifter i Danmark, Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien., Kilde: Eurostat: Social protection statistics og , www.statistikbanken.dk\esspros1, Sociale udgifter 2020, 11. november 2021 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34524

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation