Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1831 - 1840 af 3345

      NYT: Danmarks ØMU-gæld er blandt de laveste i EU

      31. oktober 2016, Danmark havde sidste år den syvende laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld var på 40,4 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Letland, Rumænien, Tjekkiet og Sverige et af kun 11 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Set under ét havde EU-landene en gæld på 85,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 90,4 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. I 2015 er såvel EU-landenes som eurolandenes ØMU-gæld under ét faldet for første gang siden finanskrisens start i 2007, hvor ØMU-gælden udgjorde hhv. 58 pct. og 65 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 177 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2015. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. Efter flere års stigning er ØMU-gælden i 2015 reduceret i Grækenland, Portugal, Belgien og Spanien, mens den har været fortsat stigende i Italien, Cypern og Frankrig., Størst underskud i Grækenland, Seks EU-, lande havde i 2015 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Grækenland havde med 7,5 pct. af BNP det største underskud, Spanien havde det næststørste på 5,1 pct., mens Portugal og Storbritannien fik det tredjestørste underskud på godt 4 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark på 1,7 pct. af BNP i 2015 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., EU-underskud under grænsen, Af de 19 eurolande lå 15 under 3-procents-kriteriet, mens fire eurolandes underskud oversteg 3 pct. af BNP. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 2,1 pct. og 2,4 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist et fortsat fald på i alt godt 4 procentpoint., Forbehold for Cyperns, Belgiens og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Cyperns, Belgiens og Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -3,6, -3,0, -2,6, -2,1, EU-28, -4,3, -3,3, -3,0, -2,4, Danmark, -3,5, -1,1, 1,5, -1,7,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 89,5, 91,3, 92,0, 90,4, EU-28, 83,8, 85,7, 86,7, 85,0, Danmark, 45,2, 44,7, 44,8, 40,4, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2015 (oktober-indberetning), 31. oktober 2016 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24078

      NYT: Danmarks ØMU-underskud blandt de mindste i EU

      31. oktober 2014, Af de 28 EU-lande havde Danmark sidste år det fjerdemindste offentlige underskud. Det danske underskud var på 0,7 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var dermed et af de 18 lande, som havde et underskud, der højst udgjorde 3 pct. af BNP, sammen med blandt andre Sverige og Finland. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,9 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen)., Nye internationale retningslinjer for nationalregnskaber, Alle EU-lande er med udgangen af september 2014 overgået til at opgøre nationalregnskabet, herunder offentligt underskud og gæld, efter de nye internationale retningslinjer, ESA2010. Revisionen , omfatter også nye forbedrede datakilder og metoder og har haft meget forskellig virkning i de 28 EU-lande. Set under ét er EU-landenes underskud reduceret med 0,1 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Irland har haft den største reduktion på 1,5 procentpoint af BNP. Litauen har haft den største stigning på 0,5 procentpoint af BNP., Størst underskud i Slovenien, Ti , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Slovenien havde det største underskud på 15 pct. af BNP, mens Grækenland havde det næststørste på 12 pct. og Spanien det tredjestørste på 7 pct. Det lave underskud i Danmark på 0,7 pct. af BNP i 2013 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Eurolandenes gæld på 91 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige gæld. Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45 pct. af BNP. Af de 18 eurolande lå kun fem under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes offentlige bruttogæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 91 pct. af BNP samlet set over grænsen - og også over det samlede niveau for EU-landene under ét. , Hovedrevisionen har også haft meget forskellig virkning på de 28 landes offentlige bruttogæld. Set under ét er EU-landenes gæld reduceret med 1,8 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Cypern har haft den største reduktion på 9,5 procentpoint af BNP. Kroatien har haft den største stigning på 8,6 procentpoint af BNP., Grækenlands gæld er på 175 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 175 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2013. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Irlands gæld var på 123 pct. af BNP., Ingen forbehold for EU-landenes indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen har ikke taget forbehold EU-landenes oktober-indberetninger., Underskud/overskud og gæld,  , 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -6,1, -4,1, -3,6, -2,9, EU-28, -6,4, -4,5, -4,2, -3,2, Danmark, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 83,7, 85,8, 89,0, 90,9, EU-28, 78,2, 80,8, 83,5, 85,4, Danmark, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2013 (oktober-indberetning), 31. oktober 2014 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2015, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18738

      NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

      28. april 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,8 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. , EU-landene havde samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 89,2 pct. , Efter flere års stigning har ØMU-gælden for EU-landene set under ét været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,9 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på i alt knap 5 procentpoint., Forbehold for Luxembourgs, Belgiens og Ungarns indberetning., EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 24. april 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Luxembourgs, Belgiens og Ungarns april-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,0, 1,4, -1,3, -0,9,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 91,4, 92,0, 90,3, 89,2, EU-28, 85,7, 86,7, 84,9, 83,5, Danmark, 44,0, 44,0, 39,6, 37,8, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (april-indberetning), 28. april 2017 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24079

      NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

      1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

      NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

      25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer,  , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787,  , I alt, 597, 2016, 144,  , 2016, 82, 2012, 152,  , 2012, 48, 2008, 169,  , 2008, 102, 2004, 136,  , 2004, 12, 2000, 175,  , 2000, 50, 1996, 212,  , 1996, 36, 1992, 180,  , 1992, 137, 1988, 183,  , 1988, 23, 1984, 161,  , 1984, 14, 1980, 185,  , 1980, 24, 1976, 157,  , 1976, 3, 1972, 261,  , 1972, 7, 1968, 232,  , 1968, 3, 1964, 216,  , 1964, 52, 1960, 215,  , 1960, -, 1956, 211,  , 1956, 3, 1952, 192,  , 1952, 1, 1948, 182,  , 1948, -, 1944, 157,  , 1944, -, 1940, 126,  , 1940, -, 1936, 87,  , 1936, -, 1932, 37,  , 1932, -, 1928, 8,  , 1928, -, 1924, 8,  , 1924, -, 1920, 1,  , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36029

      NYT: Danmarks ØMU-gæld blandt EU's laveste

      26. april 2019, Danmark havde i 2018 den femtelaveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld udgjorde 34,1 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 14 EU-lande, som ved udgangen af 2018 havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun 8 ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland også i 2018 den største ØMU-gæld i EU. Italien havde en gæld på 132 pct. og Portugal en gæld på 122 pct. af BNP. Belgien, Spanien, Cypern og Frankrig havde alle en gæld på omkring 100 pct. af deres BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 80 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 85,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er samlet set faldet med 6,6 procentpoint siden 2014. , Cypern havde det største offentlige underskud i 2018, Cypern var det eneste EU-land, der i 2018 havde et offentligt underskud (ØMU-saldo), der ikke overholdt kriteriet fra EU-traktaten om, at det offentlige underskud højst må udgøre 3 pct. af BNP. Cyperns underskud udgjorde 4,8 pct. af landets BNP. Rumænien lå præcis inden for kriteriet med et underskud på 3,0 pct. af BNP. Frankrig og Spanien havde begge et underskud på 2,5 pct. af BNP. Danmark havde et overskud i 2018 på 0,5 pct. af BNP, hvilket var det ellevtestørste overskud blandt EU-landene. , Det samlede offentlige underskud i EU overholder 3-procentskriteriet, Både eurolandene og EU-landene lå samlet set solidt under 3-procentskriteriet med et underskud på hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på 5,7 procentpoint for eurolandene og 6,0 procentpoint for alle EU-landene., Forbehold for Ungarns og Slovakiets indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. april 2019 taget forbehold for kvaliteten af Ungarns indberetning vedr. gælden for perioden 2015-2018 og underskuddet for årene 2015-2017. Eurostat har også taget forbehold for Slovakiets underskudsopgørelse for 2018. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. , Underskud/overskud og gæld,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -2,0, -1,6, -1,0, -0,5, EU-28, -2,3, -1,7, -1,0, -0,6, Danmark, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 90,1, 89,2, 87,1, 85,1, EU-28, 84,6, 83,4, 81,7, 80,0, Danmark, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2018 (april-indberetning), 26. april 2019 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28043

      NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

      2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32552

      NYT: Danmark og Cypern havde EU's største overskud

      25. april 2024, Danmark havde i 2023 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 87,1 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af BNP. Det er, sammen med Cypern der havde et tilsvarende overskud, det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 4 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2023. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2023 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er færre end i 2022, hvor 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 816,2 mia. kr. ved udgangen af 2023. Dette svarer til en ØMU-gæld på 29,3 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2023 samlet set en gæld på 81,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 88,6 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i to ud af tre af EU-landene i 2023, I Danmark faldt ØMU-gælden med 28,5 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til et fald på 0,5 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 18 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2023. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 1,7 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for eurolandene faldt med 2,2 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i 6 lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023 (april-indberetning), 25. april 2024 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48344

      NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

      26. oktober 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 94,6 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 5 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,3 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2022 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 844,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 29,8 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var dermed blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 90,9 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 74,0 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,2 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 3,9 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,8 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 21. april 2023, forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med op til 0,2 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 23. oktober 2023, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (oktober-indberetning), 26. oktober 2023 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45766

      NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

      11. november 2021, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Høje sociale udgifter i Danmark, Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien., Kilde: Eurostat: Social protection statistics og , www.statistikbanken.dk\esspros1, Sociale udgifter 2020, 11. november 2021 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34524
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation