Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1801 - 1810 af 3345

NYT: Størst lønspredning i den private sektor

14. september 2018, I den private sektor (virksomheder og organisationer) var den gennemsnitlige månedsløn 43.020 kr. i 2017 og i den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) var den 39.601 kr. 84 pct. af lønmodtagerne i den offentlige sektor havde en månedsløn, der lå inden for intervallet 25.000-49.999 kr. Den tilsvarende andel i den private sektor var 66 pct. Men hvor 10 pct. af lønmodtagerne i det private havde en løn på mindre end 25.000 kr. gjaldt det kun for 3 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. På samme måde havde 24 pct. af lønmodtagerne i det private en månedsløn på 50.000 kr. eller mere, mens det kun gjaldt for 12 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. Der var således større lønspredning i den private sektor, men pga. den relativt større andel af højtlønnede, var den gennemsnitlige månedsløn højere end i det offentlige., Langt de fleste højt- og lavtlønnede arbejder i det private, Lavtlønnede udgjorde i 2017 omkring 7,5 pct. af lønmodtagerne, mens 13,5 pct. var højtlønnede, ifølge , OECD, 's, definitioner. Lavtlønnede lønmodtagere tjente mindre end 156 kr. i timen, mens dem med en timeløn over 351 kr. blev betragtet som højtlønnet. Både lavt- og højtlønnede arbejder typisk i den private sektor, hvor 85 pct. af de lavtlønnede og 83 pct. af de højtlønnede var ansat i 2017. Timelønsgrænserne svarer til en fuldtidsmånedsløn inklusive pension mv. på 24.985 kr. for lavtlønnede og 56.217 kr. for højtlønnede. , Lønmodtagerne i finansiering og forsikring er blandt de højtlønnede, Der er relativt store lønniveauforskelle mellem brancherne på det danske arbejdsmarked. I den høje ende ligger , finansiering og forsikring, , hvor 43 pct. af lønmodtagerne var højtlønnede med en månedsløn inklusive pension mv. på over 56.217 kr. Andelen er næststørst i , information og kommunikation, , hvor cirka en tredjedel af lønmodtagerne var højtlønnet i 2017. I den lave ende ligger , handel og transport mv., , hvor 18 pct., dvs. næsten hver femte var lavtlønnet i 2017. , Større lønspredning blandt kvinder sammenlignet med tidligere år, Halvdelen af lønmodtagerne har en løn, der ligger inden for den nedre og den øvre kvartil. Den øvre kvartil angiver den løn, som 25 pct. af lønmodtagerne tjener mere end, og 75 pct. tjener mindre end. Den nedre kvartil svarer til, hvad 75 pct. tjener mere end, og 25 pct. tjener mindre end. Forholdet mellem øvre og nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2017 var mændenes lønniveau ved den øvre kvartil 59 pct. højere end ved den nedre kvartil. For kvinderne var det tilsvarende 44 pct. Således var lønspredningen blandt mændene 15 procentpoint større end blandt kvinderne. Men imens mændenes lønspredning stort set har været uforandret i de sidste fem år, så er lønspredningen blandt kvinder gradvist steget. I 2017 var lønspredningen omkring 3 procentpoint større, end den var i 2013. , Lønspredning fordelt på køn. Procentuel forskel mellem nedre og øvre kvartil, , Mænd, Kvinder, , Nedre, kvartil , Øvre, kvartil, Forskel, , Nedre, kvartil , Øvre, kvartil, Forskel, , , kr., pct., kr., pct., 2013, 30.060, 48.036, 17.976, 59,8, 28.582, 40.262, 11.680, 40,9, 2014, 30.440, 48.503, 18.063, 59,3, 29.013, 41.107, 12.094, 41,7, 2015, 30.790, 49.032, 18.242, 59,2, 29.446, 41.886, 12.440, 42,2, 2016, 31.139, 49.641, 18.502, 59,4, 29.651, 42.566, 12.915, 43,6, 2017, 31.784, 50.655, 18.871, 59,4, 30.257, 43.570, 13.312, 44,0, Lønstruktur 2017, 14. september 2018 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2019, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27961

NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016, , Andel, lavlønnede, Gns., , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median, , Øvre, kvartil, Øvre, decil, , pct., kr., Arbejdsfunktion, , , , , , , , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og , , , , , , , , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og , , , , , , , , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

NYT: Det lønner sig at være mand og arbejde med penge

16. september 2016, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2015 en gennemsnitlig timeløn på 252 kr. For kvinder var den 233 kr. og for mænd 269 kr. Mænd tjente således i gennemsnit 36 kr. mere i timen end kvinder, svarende til 15 pct. I to tredjedele af alle arbejdsfunktioner blandt almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar tjente mænd i gennemsnit mindst 5 pct. mere end kvinder. Lønforskellen i mændenes favør var særligt stor inden for arbejdsfunktioner, der er kendetegnet af høje lønninger, fx inden for finans og økonomi, marketing og PR, samt advokater, dommere og læger., Mere ligestilling inden for arbejdsområder hvor flertallet er kvinder, Lønmæssigt var der mest ligestilling inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder. De arbejdsfunktioner, hvor kvinder i gennemsnit tjente mere end mænd, var ligeledes inden for fag, hvor kvinder selv var i flertal, fx omsorgsarbejde. I de jobs, hvor kvinder tjente mere end mænd, var lønforskellen ift. mænds løn dog væsentligt mindre end i de højtlønnede jobs, hvor der var en stor lønforskel i mændenes favør., Størst lønforskel blandt de 35+-årige inden for finans og regnskab, Alder er en faktor, der har en stor betydning for lønnens størrelse, uanset køn. Men alder har ofte også en betydning for størrelsen af lønforskellene mellem kønnene., For , arbejde inden for finans, regnskab og matematik, tjente mænd i aldersgruppen 18-34 år i gennemsnit 15 pct. mere end kvinder. For aldersgrupperne 35-49 og 50+ år er lønforskellen over dobbelt så stor, hhv. 35 og 33 pct. For alle aldersgrupper skyldes tre fjerdedele af lønforskellen en forskel i basisfortjeneste. Udover basisfortjenesten er der stor forskel på størrelsen af personalegoder og uregelmæssige betalinger. Mænd i alderen 35-49 år fik tildelt 2,6 gange mere i uregelmæssige betalinger - såsom bonus - end kvinder og 2,9 gange mere i personalegoder., For , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , hvor kvinderne tjente mere end de mænd, der laver det samme type af arbejde, er forskellene betydelig mindre. Der er næsten ingen forskel mellem mænds og kvinders løn blandt 18-34 og 35-49-årige. Men der er en beskeden lønforskel for aldersgruppen 50+ år, hvor kvinder tjente 4 pct. mere end mænd med den samme arbejdsfunktion., Standardiseret timefortjeneste og lønkomponenter, fordelt efter køn og aldersgrup-, peringer, , , Omsorgsarbejde inden, for sundhedsområdet, Arbejde med finans,, regnskab og matematik, Alder, , Mænd, Kvinder, Forskel, Mænd, Kvinder, Forskel, , , kr., 18-34 år, Standardfortjeneste, 176,23, 177,78, -1,55, 262,03, 228,23, 33,80, , Genetillæg, 16,52, 15,82, 0,70, 1,20, 0,38, 0,82, , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 1,60, 0,99, 0,61, , Uregelmæssige betalinger, 2,71, 2,59, 0,12, 10,29, 4,88, 5,42, , Pensionsbidrag, 13,37, 15,74, -2,37, 27,37, 25,59, 1,79, , Basisfortjeneste, 143,61, 143,62, -0,01, 221,56, 196,39, 25,17, 35-49 år , Standardfortjeneste, 195,09, 196,26, -1,18, 343,75, 255,27, 88,47, , Genetillæg, 18,17, 15,91, 2,26, 1,01, 0,42, 0,59, , Personalegoder, 0,02, 0,02, 0,00, 4,21, 1,43, 2,78, , Uregelmæssige betalinger, 3,54, 2,97, 0,57, 10,40, 4,02, 6,38, , Pensionsbidrag, 18,88, 20,47, -1,59, 43,58, 32,76, 10,82, , Basisfortjeneste, 154,47, 156,89, -2,42, 284,55, 216,64, 67,91, 50+ år, Standardfortjeneste, 201,57, 208,65, -7,07, 336,87, 252,52, 84,35, , Genetillæg, 18,21, 19,99, -1,78, 0,94, 0,37, 0,58, , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 4,21, 1,17, 3,03, , Uregelmæssige betalinger, 3,63, 3,23, 0,40, 6,60, 3,41, 3,19, , Pensionsbidrag, 20,64, 21,99, -1,35, 46,90, 34,08, 12,82, , Basisfortjeneste, 159,07, 163,42, -4,35, 278,22, 213,49, 64,73, Anm.: Almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar (ekskl. unge og elever)., Ved sammenligning af arbejde inden for finans, regnskab og matematik ift. omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet er der for det meste tale om en sammenligning på tværs af sektorer, hvor lønniveau og sammensætningen af løn er forskellig. Fx findes personalegoder hovedsageligt i virksomheder og organisationer, mens genetillæg er størst i offentlig forvaltning og service, især i regionerne., Lønstruktur 2015, 16. september 2016 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23114

NYT: Lønomkostningerne er steget mest i finansbranchen

28. august 2020, I 2019 var , fortjenesten pr. præsteret, time, 330 kr. i gennemsnit, hvilket var 106 kr. - svarende til 47 pct. - mere end 15 år tidligere. Begrebet udtrykker arbejdsgiverens lønomkostning pr. arbejdet time, dvs. lønomkostningen sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Den præsterede arbejdstid er den aftalte arbejdstid og overtid fratrukket fravær og ferie. I 2019 var , fortjenesten pr. præsteret time, højest i branchen , finansiering og forsikring, og lavest i , hoteller og restauranter, . I 2019 var fortjenesten 472 kr. pr. præsteret time i , finansiering og forsikring, , hvilket var 63 pct. højere, end den var i 2004, hvor den var 290 kr. Til sammenligning var , fortjenesten pr. præsteret time, i , hoteller og restauranter, 224 kr. i 2019 og 178 kr. i 2004, svarende til en stigning på 26 pct. I , finansiering og forsikring, var stigningen i lønomkostninger pr. arbejdet time fra 2004 til 2019 således omkring to og en halv gange større, end i , hoteller og restauranter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons60, ., Ny lang tidserie, Figuren i denne artikel er baseret på tal fra en ny tabel i , Statistikbanken, . Tabellen viser fortjeneste pr. præsteret time efter branche, alder, køn og lønkomponenter fra 2002 til 2019 for lønmodtagere eksklusive unge og elever. Lønstrukturen er ligesom andre statistikker påvirket af databrud. I 2009 var der et databrud som følge af overgangen fra brancheklassifikationen DB03 til DB07. I den nye tabelserie er der indarbejdet DB07-koder for de enkelte arbejdssteder med tilbagevirkende kraft. Konverteringen af branchekoder betyder, at tallene for perioden 2002-2008 er behæftet med større usikkerhed end for perioden 2009-2019., Finansiering og forsikring bidrager mest til de offentlige kasser, De samlede arbejdsomkostninger ved at have ansatte består af lønomkostninger og øvrige arbejdsomkostninger, fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger. I gennemsnit udgør de øvrige arbejdsomkostninger 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger. I branchen , finansiering og forsikring, udgør de øvrige arbejdsomkostninger 14 pct., hvilket , primært skyldes bidrag til offentlige kasser. , Ud af de 79 kr. pr. præsteret time, som øvrige arbejdsomkostninger udgør i , finansiering og forsikring, i 2019, udgør 62 kr. således nettobidrag til offentlige kasser, efter at refusion fra de offentlige kasser er trukket fra. , Finansiering og forsikring, er en af de få brancher, hvor bidraget til offentlige kasser udgør mere end refusionen. Nettobidraget til offentlige kasser er lavest i , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor refusion i gennemsnit udgør cirka 1 kr. mere pr. præsteret time end bidraget til de offentlige kasser. Det høje bidrag til offentlige kasser i , finansiering og forsikring, skyldes primært lønsumsafgiften, som er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser. , Arbejdsomkostninger pr. præsteret time efter branche i sektoren , Virksomheder og organisatione, r, . 2019, , Samlede arbejds-, omkostninger, Øvrige arbejdsomkostninger, Fortjeneste pr. , præsteret time, , , I alt, , Heraf bidrag til , offentlige kasser, (fratrukket refusion), , , kr., Erhverv i alt, 351,85, 14,79, 3,40, 337,06, Industri, råstofindvinding , og forsyningsvirksomhed, 360,20, 11,08, -1,44, 349,12, Bygge og anlæg, 325,06, 11,08, -0,20, 313,98, Handel og transport mv., 310,05, 8,72, -0,90, 301,33, Information og kommunikation, 413,11, 13,14, -0,72, 399,97, Finansiering og forsikring, 551,87, 79,27, 62,20, 472,60, Ejendomshandel og udlejning, 349,09, 24,65, 13,43, 324,44, Erhvervsservice, 345,81, 9,90, -1,03, 335,91, Undervisning og sundhed mv., 311,35, 10,61, 1,68, 300,74, Kultur, fritid og anden service, 342,84, 19,11, 8,29, 323,73, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SAO01, og , www.statistikbanken.dk/SAO02, . , Kvinders andel af mænds løn i et nyt interaktivt boblediagram, Siden udgivelse af lønstrukturstatistikken for 2018, er der udviklet et , interaktivt boblediagram, , hvor det er muligt at se fx kvindernes lønniveau sammenholdt med mændenes efter arbejdsfunktion over tid (2013-2019). Ved at markere en boble (arbejdsfunktion) i figuren vises yderligere information om gennemsnitlig månedsløn, antal fuldtidsbeskæftigede i lønstrukturstatistikken, heraf andel kvinder, samt kvinders andel af mænds løn. 27. februar 2020 udkom desuden analysen , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, ., Lønstruktur 2019, 28. august 2020 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31937

NYT: Stigende forskel i lønnen blandt mænd

28. september 2015, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2014 en gennemsnitlig timeløn på 301 kr. Halvdelen af lønmodtagerne havde en timeløn mellem 224 kr. og 338 kr. Forskellen på 114 kr. modsvarer forskellen mellem øvre og nedre kvartil, og kaldes kvartilbredden. Kvartilbredden sat i forhold til nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2014 var lønspredningen på 51 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med 2004. Fordelt på køn er lønspredningen blandt mændene steget med 6 procentpoint siden 2004, mens den blandt kvinderne er faldet med 1 procentpoint. Der er fra 2004 til 2014 således sket en stigning i lønforskellene mellem de lavest- og højestlønnede mænd, mens der er sket et lille fald i forskellene mellem kvinderne., Mindre lønspredning blandt kvinder, I 2014 tjente de 25 pct. højestlønnede mænd i gennemsnit , 364, kr. eller mere pr. time, mens de 25 pct. lavestlønnede mænd tjente , 228, kr. eller mindre. Det svarer til en forskel - og en kvartilbredde - på ca. 136 kr. De 25 pct. højestlønnede kvinder tjente i gennemsnit 316 kr. eller derover, mens de 25 pct. med de laveste lønninger tjente 220 kr. eller derunder, hvilket svarer til en forskel på 96 kr. Forskellen er således 39 kr. højere blandt mænd end blandt kvinder. , Selvom den absolutte forskel mellem øvre og nedre kvartil er blevet større blandt kvinder siden 2004, er den relative forskel stort set den samme i 2014, som den har været i de sidste ti år. Blandt mændene derimod, er den absolutte forskel mellem højt- og lavtlønnede steget så markant, at det har smittet af på den relative forskel mellem dem., At lønspredningen er større blandt mænd skyldes bl.a., at der er forholdsvis flere mænd med høje timelønninger, der trækker mændenes løngennemsnit op. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønspredningen - og på lønnen generelt - herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Lønspredning fordelt på køn 2004-2014. Kvartilbredde sat i forhold til nedre kvartil. , Fortjeneste pr. præsteret time, , Mænd, Kvinder, , Kvartilbredde, Nedre kvartil, Median, Øvre kvartil, Kvartilbredde, Nedre kvartil, Median, Øvre kvartil, År, pct., kr., pct., kr., 2004, 53, 94,40, 176,58, 213,06, 270,98, 45, 72,23, 161,08, 193,90, 233,31, 2005, 54, 97,43, 181,58, 219,43, 279,01, 45, 73,99, 165,68, 199,66, 239,67, 2006, 54, 100,46, 187,08, 226,02, 287,54, 43, 73,55, 170,25, 204,22, 243,80, 2007, 55, 106,47, 194,80, 236,22, 301,27, 43, 75,79, 178,31, 212,84, 254,10, 2008, 54, 109,69, 203,33, 245,91, 313,02, 45, 82,78, 183,14, 220,52, 265,92, 2009, 53, 112,92, 213,34, 258,08, 326,26, 43, 84,96, 196,64, 235,73, 281,60, 2010, 57, 122,17, 214,70, 262,26, 336,87, 44, 89,76, 203,34, 244,97, 293,10, 2011, 57, 125,87, 219,43, 268,07, 345,30, 44, 90,93, 207,72, 249,57, 298,65, 2012, 58, 129,13, 224,24, 274,05, 353,37, 42, 90,80, 215,63, 257,82, 306,43, 2013, 60, 134,00, 225,12, 275,80, 359,12, 42, 91,91, 216,96, 258,94, 308,87, 2014, 59, 135,43, 228,07, 280,48, 363,50, 44, 96,03, 220,28, 263,46, 316,31, Anm.: Unge, elever og lønmodtagere på arbejdspladser med mindre end ti beskæftigede indgår ikke., Lønbegreber viser lønindtægt og lønomkostning, Det lønbegreb, der er præsenteret, har den tekniske betegnelse , fortjeneste pr. præsteret time., Det er ét af to hovedlønbegreber i lønstatistikken, og udtrykker den lønomkostning, som arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. Det andet hovedlønbegreb kaldes , standardberegnede timefortjeneste, . Det udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats. En grundig beskrivelse af de to lønbegreber findes i publikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, ., Lønbegreber fordelt på køn og heltid/deltid. 2014, , Mænd, Kvinder, Forskel, , Deltid, Heltid, Deltid, Heltid, Deltid, Heltid, , kr., Fortjeneste pr. præsteret time, 238,02, 325,28, 251,03, 290,51, -13,01, 34,77, Standardberegnet timefortjeneste, 198,16, 271,22, 202,88, 236,48, -4,72, 34,74, , pct., Fordeling, 21, 79, 37, 63, , , Anm.: Med deltid menes en normal arbejdsuge på 32 timer eller derunder., Mandlige lønmodtagere på deltid tjener mindst, Heltidsansatte mænd er de bedst betalte lønmodtagere på arbejdsmarkedet. I 2014 tjente de 87 kr. mere end de deltidsansatte mænd. De deltidsansatte mænd tjente 5 kr. mindre end de deltidsansatte kvinder, og hele 38 kr. mindre end de heltidsansatte kvinder. Disse mænd er således de lavest betalte på arbejdsmarkedet. Det er kun 21 pct. af mændene, som er deltidsansatte, mens det er hele 37 pct. af kvinderne, som er deltidsansatte. , Lønstruktur 2014, 28. september 2015 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2016, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20385

NYT: Højtkvalificerede indvandrere tjener mest

12. september 2019, Gennemsnitstimelønnen for lønmodtagere på arbejdsmarkedet var 266 kr. i 2018. Lønmodtagere med dansk oprindelse tjente 269 kr., indvandrere 239 kr. og efterkommere 233 kr. i timen. Men blandt de højkvalificerede tjente indvandrere mere end personer med dansk oprindelse. Således tjente indvandrere med , ledelsesarbejde, 477 kr. i timen i 2018. Det er 20 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Inden for , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, , tjente indvandrere i gennemsnit 315 kr. i timen, svarende til ca. 12 kr. mere i timen end lønmodtagere med dansk oprindelse. For de resterende hovedgrupper havde lønmodtagere med dansk oprindelse en højere gennemsnitsløn end indvandrere og efterkommere., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Blandt ledere er få brancher årsag til lønforskel, Der er forholdsmæssigt flere højtlønnede indvandrere med ledelsesarbejde end lønmodtagere med dansk oprindelse inden for brancherne , industri, , , handel, , , finansiering og forsikring, samt , videnservice, . Samtidig havde indvandrere med ledelsesarbejde inden for netop disse brancher højere lønninger i gennemsnit end andre ansatte med ledelsesarbejde i de samme brancher. Det er med til at trække gennemsnitlønnen for indvandrere, der laver ledelsesarbejde, op. , Udfører forskelligt arbejde på et højt niveau, Hovedgruppen , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, er en relativt stor samling af forskellige arbejdsfunktioner. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og journalister. Inden for denne hovedgruppe var gennemsnitstimelønnen for indvandrere højere end for lønmodtagerne med dansk oprindelse, hvilket skyldes, at indvandrere og lønmodtagere med dansk oprindelse til en vis grad udfører forskelligt arbejde. Ser man på de mest udbredte arbejdsfunktioner inden for hovedgruppen, vil indvandrere typisk arbejde inden for undervisning og forskning på universiteter, udvikling og analyse af software og applikationer og som ingeniører, mens lønmodtagere med dansk oprindelse typisk arbejder inden for undervisning på grundskoleniveau og pædagogisk arbejde, og udfører sygeplejerske- og jordmoderarbejde., Top-5: Andel inden for arbejdsfunktioner i hovedgruppen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau efter herkomst (ekskl. efterkommere) og standardberegnet timefortjeneste. 2018, , Andel , Løn pr. time , , pct., kr., Dansk oprindelse, , , Undervisning og pædagogisk arbejde, 1, 22, 246,80, Sygeplejerske- og jordemoderarbejde, 10, 253,32, Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde, 2, 7, 245,71, Udvikling og analyse af software og applikationer, 7, 362,04, Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi), 7, 367,47, Indvandrere , , , Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter, 14, 282,23, Udvikling og analyse af software og applikationer, 12, 337,97, Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi), 11, 347,50, Undervisning og pædagogisk arbejde, 1, 11, 236,22, Lægearbejde, 7, 439,91, Anm.: Tabellen tager udgangspunkt Disco08-klassifikationen på et 3-cifret niveau (mellemgruppe). , 1, Undervisning og pædagogisk arbejde svarer til undervisning på grundskoleniveau og almindeligt pædagogisk arbejde. , 2, Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde svarer til arbejde der ikke er almindelig undervisning og pædagogisk arbejde, fx specialundervisning, specialpædagogisk arbejde og undervisning inden for kreative fag og anden sprogundervisning mv., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Ledere fra Nordamerika tjente mest, Ledere, som kommer fra Nordamerika, tjente 592 kr. i timen, svarende til 136 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Lønmodtagere med dansk oprindelse, der laver ledelsesarbejde, tjente desuden mindre end ledere med oprindelse fra andre EU-lande i gennemsnit, Oceanien og Syd- og Mellemamerika. , Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Lønstruktur 2018, 12. september 2019 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27962

NYT: Aldersgruppen 50-54 år tjente mest i 2022

29. november 2023, Gennemsnitstimelønnen på det danske arbejdsmarked var 293 kr. i 2022. Lønnen stiger med alderen og topper i aldersgruppen 50-54 år med en gennemsnitlig timeløn på 324 kr., hvorefter den falder. Timelønnen er opgjort som den standardberegnede timefortjeneste. Der er det, der begrebsmæssigt kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, Lønspredning er størst i aldersgruppen 50-54 år, Den største lønspredning var blandt de 50-54 årige, hvor der var 296 kr. til forskel i timelønnen mellem de 10 pct. lavest lønnede og de 10 pct. højest lønnede. Den mindste lønspredning var hos unge under 20 år, der havde en lønspredning på 64 kr. Det var samtidig den aldersgruppe, der havde det laveste lønniveau generelt. Målt på tværs af alle aldersgrupper var lønspredningen på 264 kr., For lønmodtagere over 35 år er forskellen på 1.decil, nedre kvartil og median meget lille imellem 5 års aldersintervaller. Hvorimod påvirkes lønspredningen i disse aldersgrupper af udsving på den øvre kvartil samt 9. decil. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, og egne beregninger, Løngabet mellem mænd og kvinder størst i aldersgruppen 50-54 år, Løngabet mellem mænd og kvinder var i 2022 størst i aldersgruppen 50-54 år, hvor mænds løn var 15,3 pct. større end kvinders. Løngabet på tværs af alle aldersgrupper var 12,2 pct. Løngabet angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, når det tages udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste. , Kilde: Egne beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/lons50, Mænd og kvinder i samme aldersgruppe kan have forskelligt arbejde, Inden for de forskellige aldersgrupper kan der være stor forskel på, hvilke type arbejdsfunktioner mænd og kvinder udfører, og det er derfor ikke altid muligt at sammenligne mænds og kvinders løngab direkte, idet gennemsnittene kan dække over en meget forskellig sammensætning af konkrete arbejdsfunktioner., Forklaring på lønspredning, Begrebet lønspredning, der anvendes i denne udgivelse, kan forstås som lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede inden for en given gruppe. Her defineres højtlønnede som de 10 pct. højest lønnede og lavtlønnede som de 10 pct. lavest lønnede. Dette mål anvendes for at undgå, at meget høje eller meget lave lønninger skævvrider lønspredningen., Lønspredningen for en given gruppe kan beskrives detaljeret ved at anvende begreber såsom median, kvartil og decil., Medianlønnen, angiver den "midterste" løn. Den er defineret som den løn, der deler gruppen, således at halvdelen af gruppen har højere løn og den anden halvdel har lavere løn. Sagt med andre ord, så tjener halvdelen af lønmodtagerne mere end medianen og halvdelen mindre., På samme måde angiver den , nedre kvartil, den løn, som den lavest lønnede fjerdedel af gruppen ligger på eller under, mens , 1. decil, angiver den løn som de 10 pct. lavest lønnede ligger på eller under. Fordelingen af lønningerne kan illustreres ved nedenstående figur. , Lønstruktur 2022, 29. november 2023 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48180