Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 2815

NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

27. april 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 93,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene hvert år siden 2019. 7 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdte underskudgrænsen, I 2022 overholdte 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdte underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdte underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdte 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 841,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 84,0 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 91,6 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 77,2 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,6 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 4,0 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,9 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data har Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 taget forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet går ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med op til 0,2 procentpoint., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (april-indberetning), 27. april 2023 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45765

NYT: Danmarks overskud var det største i EU i 2021

29. april 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 58,7 mia. kr. svarende til 2,3 pct. af BNP. Det er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,7 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,3 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,7 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 88,1 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,5 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,4 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande i 2020, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. I 2021 var gælden under de 60 pct. af BNP i 13 af de 27 EU-lande., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (april-indberetning), 29. april 2022 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40519

NYT: Lavt offentligt underskud i Danmark i 2020

29. april 2021, Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 26,7 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP. Danmark var i 2020, hvor økonomierne var kraftigt præget af COVID-19, det eneste EU-land, der havde et underskud på mindre end den underskudsgrænse på 3 pct., der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Sverige og Bulgarien lå i 2020 tæt på 3 procents-grænsen med underskud på 3,1 pct. hhv. 3,4 pct. af BNP. I den anden ende af spektret findes Spanien og Malta med underskud på 11 pct. hhv. 10,1 pct. af BNP. I 2019 var det kun Rumænien, der havde et underskud på mere end 3 pct. af BNP. Som følge af Brexit indgår Storbritannien ikke længere i EU-opgørelsen, som omfatter de nuværende 27 medlemslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) steg fra 2019 til 2020 med 203,2 mia. dk. Målt i forhold til BNP steg ØMU-gælden med 8,9 procentpoint og udgjorde 42,2 pct. ved udgangen af 2020. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark havde i 2020 EU's sjette laveste ØMU-gæld og var, sammen med bl.a. Estland, Luxembourg og Bulgarien, blandt de 13 ud af 27 EU-lande, som opfyldte gældskriteriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Grækenlands ØMU-gæld steg med 25,1 procentpoint i 2020, I flere EU-lande steg ØMU-gælden kraftigt i 2020. Grækenland havde den største stigning, og ØMU-gælden udgjorde i 2020 her 205,6 pct. af BNP. I Italien udgjorde gælden 155,8 pct. af BNP i 2020, mens Portugal med 133,6 pct. havde EU's tredje største gæld i pct. af BNP i 2020. For det samlede EU steg gældsandelen med 13,2 procentpoint og udgjorde i 2020 90,7 pct. af BNP. I Euroområdet var gælden ved udgangen af 2020 98,0 pct. af BNP, hvilket er en stigning på 14,1 procentpoint sammenlignet med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Luxembourgs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2020 data har Eurostat via pressemeddelelse af 22. april 2021 taget forbehold for Luxembourgs indberetning., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020 (april-indberetning), 29. april 2021 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32817

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49870

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51137

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

18. december 2019, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Fertilitetsdatabasen 2018, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30031

NYT: Danmarks offentlige overskud er EU's største

30. april 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 84,9 mia. kr. svarende til 3,7 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,2 og 2,1 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten, mens Rumænien med et underskud på 4,3 pct. af BNP som det eneste land ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,2 pct. af BNP i 2019. , Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, var der kun 10, der havde en ØMU-gæld under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 118 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inklusive Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,3 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint siden den toppede med 87,0 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier, mens lande uden for euroen kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 22. april 2020 taget forbehold for kvaliteten af Danmarks indberetning for 2019. Forbeholdet skyldes primært, at Eurostat ikke har haft mulighed for at kontrollere tallene detaljeret, fordi statsregnskabet endnu ikke er offentliggjort. Selve beregningen er dog som altid foretaget på det mest detaljerede grundlag, da Danmarks Statistik har haft fuld adgang til det ikke offentliggjorte statsregnskab. Læs mere i denne baggrundnote: , EU-forbehold for Danmarks EDP-indberetning, april 2020, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For perioden 2015-2018 er , ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo, . Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2015-2018 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsnotat: , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og tabellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (april-indberetning), 30. april 2020 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30650

NYT: Danmarks ØMU-gæld blandt EU's laveste

26. april 2019, Danmark havde i 2018 den femtelaveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld udgjorde 34,1 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 14 EU-lande, som ved udgangen af 2018 havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun 8 ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland også i 2018 den største ØMU-gæld i EU. Italien havde en gæld på 132 pct. og Portugal en gæld på 122 pct. af BNP. Belgien, Spanien, Cypern og Frankrig havde alle en gæld på omkring 100 pct. af deres BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 80 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 85,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er samlet set faldet med 6,6 procentpoint siden 2014. , Cypern havde det største offentlige underskud i 2018, Cypern var det eneste EU-land, der i 2018 havde et offentligt underskud (ØMU-saldo), der ikke overholdt kriteriet fra EU-traktaten om, at det offentlige underskud højst må udgøre 3 pct. af BNP. Cyperns underskud udgjorde 4,8 pct. af landets BNP. Rumænien lå præcis inden for kriteriet med et underskud på 3,0 pct. af BNP. Frankrig og Spanien havde begge et underskud på 2,5 pct. af BNP. Danmark havde et overskud i 2018 på 0,5 pct. af BNP, hvilket var det ellevtestørste overskud blandt EU-landene. , Det samlede offentlige underskud i EU overholder 3-procentskriteriet, Både eurolandene og EU-landene lå samlet set solidt under 3-procentskriteriet med et underskud på hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på 5,7 procentpoint for eurolandene og 6,0 procentpoint for alle EU-landene., Forbehold for Ungarns og Slovakiets indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. april 2019 taget forbehold for kvaliteten af Ungarns indberetning vedr. gælden for perioden 2015-2018 og underskuddet for årene 2015-2017. Eurostat har også taget forbehold for Slovakiets underskudsopgørelse for 2018. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. , Underskud/overskud og gæld, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -2,0, -1,6, -1,0, -0,5, EU-28, -2,3, -1,7, -1,0, -0,6, Danmark, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 90,1, 89,2, 87,1, 85,1, EU-28, 84,6, 83,4, 81,7, 80,0, Danmark, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2018 (april-indberetning), 26. april 2019 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28043

NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32552

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36029

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation