Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 271 - 280 af 651

    NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

    Affaldsregnskab 2023

    17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50577

    Nyt

    NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

    Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024

    14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51018

    Nyt

    NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

    Væksthusproduktion 2023

    25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32001

    Nyt

    NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

    Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

    21. december 2015, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (tillæg), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25628

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt i 2025

    Kapitelstakster 2025

    13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53146

    Nyt

    NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

    Emissionsregnskab 2024

    15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52042

    Nyt

    NYT: Vores materialeforbrug er steget 10 pct. siden 2015

    Materialestrømsregnskab 2024

    15. april 2026, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 143 mio. ton i 2024, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. siden 2015. De materialetyper, der fylder mest, er biomasse og ikke-metalliske mineraler. Siden 2015 er forbruget af biomasse steget med 7 pct., og forbruget af ikke-metalliske mineraler er steget med 19 pct. Mængden af metalliske mineraler har udvist en volatil udvikling siden 2015 med nedgang de første år og en efterfølgende vækstperiode frem mod 2022. Fra 2015 til 2024 var der en stigning på 34 pct. Fossil energi er den eneste materialetype, der er faldet siden 2015 - en nedgang på 6 pct. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding af råstoffer, afgrøder, fangst mv. plus import fratrukket eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Ikke-metalliske mineraler udgør størstedelen af dansk ressourceindvinding, Den danske ressourceindvinding var 108 mio. ton i 2024. Ikke-metalliske mineraler udgjorde med 67,2 mio. ton den største andel af indvindingen. Ikke-metalliske mineraler består hovedsageligt af sand og grus. Danmark importerede 73,7 mio. ton materialer, mens eksporten udgjorde 38,1 mio. ton. Det betyder, at Danmark var nettoimportør af materialer opgjort i mængder i 2024. Fossil energi var med 29,2 mio. ton den mest importerede materialetype i 2024. Materialeforbruget af biomasse i Danmark udgjorde 42,8 mio. ton, baseret på en indenlandsk indvinding af 36,0 mio. ton samt en nettoimport (dvs. import minus eksport) på 6,8 mio. ton. Importen og eksportens vægt er opgjort, som den faktiske vægt ved grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Importens råstofækvivalent var højere end Danmarks ressourcefodaftryk, Ressourcefodaftrykket udgjorde 148 mio. ton i 2024. Ressourcefodaftrykket er et mål for det samlede materialeforbrug opgjort i råstofækvivalenter. Råstofækvivalent angiver den samlede mængde råstoffer, der globalt er anvendt til at producere de varer og tjenester, som vi importerer, eksporterer - og forbruger. Både importens og eksportens vægt er derfor højere opgjort i råstofækvivalenter end den faktiske vægt ved grænsen. Importens råstofækvivalent var højest (153 mio. ton) og bestod især af fossil energi (58 mio. ton), og ikke-metalliske mineraler (43 mio. ton). Eksportens råstofækvivalent udgjorde 112 mio. ton og var især sammensat af fossil energi (39 mio. ton), ikke-metalliske mineraler (30 mio. ton), og biomasse (28 mio. ton)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme1, Olieprodukter og metalvarer fyldte mest i importens råstofækvivalent i 2024, Importens råstofækvivalent var større end eksportens i 2024. De produktgrupper, som har den største vægt i importen, når den er opgjort inkl. råstoffer fra hele produktionen, er især koks og raffinerede jordolieprodukter med 29 mio. ton, metal og metalvarer med 25 mio. ton, råstofindvinding med 17 mio. ton samt fødevarer, drikkevarer og tobak med 13 mio. ton. På eksportsiden fyldte især transport og oplagring med 23 mio. ton, fødevarer, drikkevarer og tobak med 18 mio. ton samt kemikalier, farmaci, gummi og plast med 11 mio. ton., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme2, Materialestrømsregnskab 2024, 15. april 2026 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54160

    Nyt

    NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

    Frugttræplantager 2022

    1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29819

    Nyt

    NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

    Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

    7. oktober 2015, I perioden fra 2008 til 2013 er dansk økonomis samlede drivhusgasintensitet reduceret med 15 pct. Det betyder, at en given mængde økonomisk aktivitet forårsager mindre udslip af drivhusgasser. For hver krone BNP produceret i 2013, blev der i gennemsnit genereret 0,05 kg drivhusgasser målt i CO, 2, -ækvivalenter, mens det i 2008 var 0,06 kg pr. krone BNP. Omregnet til euro udgjorde udslippet 0,37 kg pr. euro BNP i 2013, mens der tilsvarende blev genereret 0,43 kg pr. euro BNP i 2008., Danmarks samlede drivhusgasintensitet højere end EU-gennemsnittet, Danmarks samlede drivhusgasintensitet er større end det europæiske (EU-28) gennemsnit. Emissionsintensiteten trækkes i Danmark op af bidraget fra transportbranchen, der også inkluderer en meget stor søtransport i udlandet. Transportbranchens andel af den samlede økonomis drivhusgasudslip udgør i Danmark 44 pct. Transportbranchen er meget energiintensiv og bruger i høj grad fossile brændsler, som den øvrige økonomi i højere grad har haft mulighed for at omstille sig fra. Ser man bort fra bidraget fra transportbranchen, ligger udslippet fra den øvrige økonomi i Danmark under det generelle EU niveau, men dog stadig over niveauet i Norge og Sverige., Største fald i udslip er i transportbranchen, Faldet i det samlede drivhusgasudslip hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og andet vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslippene medregnes nemlig ikke udslip fra biobrændsler. Det absolut største fald i udslip kom fra transportbranchen. Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO, 2, -ækvivalenter. , Forsyningsvirksomhed, stod for den næststørste reduktion af drivhusgasemissioner. Det skyldtes mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen., Økonomiens struktur forklarer forskellene mellem landene, Forskellene i niveauet for drivhusgasintensiteten er i høj grad forklaret af hvilke sektorer, der dominerer de enkelte landes økonomier og deres sammensætning. Norges og Sveriges , forsyningsvirksomhed, sammenlignet med Danmark er i højere grad baseret på drivhusgasneutrale teknologier som fx vandkraft og biomasse, hvorfor , forsyningsvirksomhed, i disse økonomier bidrager med en mindre andel af udslippene. Til gengæld er Norges indvinding af olie og gas forbundet med afbrænding af overskudsgasser (flaring), hvorfor , råstofindvinding, udgør en stor andel af Norges udslip af drivhusgasser., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer hvorfor , landbrug mv., står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2010, 2011, 2012, 2013,  , 1.000 tons CO, 2, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 468, 90, 024, 99, 117, 97, 032, 90, 044, 88, 627, 100,00, Husholdninger, 10, 601, 10, 426, 9, 518, 8, 831, 8, 431, 8, 155, 9,20, Brancher i alt, 69, 868, 79, 597, 89, 599, 88, 200, 81, 613, 80, 472, 90,80, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 595, 12, 848, 11, 602, 11, 612, 11, 437, 11, 550, 13,03, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 784, 2, 184, 1, 947, 1, 903, 1, 836, 2,07, Industri, 8, 443, 9, 064, 5, 759, 6, 034, 5, 844, 5, 711, 6,44, Forsyningsvirksomhed, 26, 741, 26, 086, 23, 404, 19, 294, 15, 916, 18, 280, 20,63, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 611, 1, 735, 1, 552, 1, 287, 1,45, Handel og transport mv., 16, 311, 26, 274, 43, 400, 45, 967, 43, 436, 40, 372, 45,55, Information og kommunikation, 152, 129, 110, 103, 93, 75, 0,08, Finansiering og forsikring, 88, 55, 65, 62, 56, 53, 0,06, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 99, 89, 98, 79, 0,09, Boliger, 50, 21, 31, 27, 37, 31, 0,04, Erhvervsservice, 254, 293, 430, 414, 379, 336, 0,38, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 655, 736, 777, 722, 734, 0,83, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 169, 140, 139, 129, 0,15, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 634, 19, 969, 37, 857, 40, 897, 38, 669, 35, 208, 39,73, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibes, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., TEMA: Grønt Nationalregnskab, Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at videreudvikle det miljøøkonomiske regnskab, som opgørelsen af udslip til luft er en del af. For fremtiden vil indholdet af det miljøøkonomiske regnskab samt en række nyudviklede regnskaber blive offentliggjort under navnet , Grønt nationalregnskab, ., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017, men Danmarks Statistik offentliggør, som allerede nævnt, delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for affald, vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer, som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner, 7. oktober 2015 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20076

    Nyt

    NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

    Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025

    18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50056

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation