Søgeresultat

NP25: Produktivitetsudviklingen

branche, type og prisenhed
1967-2023 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/NP25

Statistikbanktabel

RAS300: Beskæftigede (ultimo november)

branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS300

Statistikbanktabel

Over grænser - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst.

NYT: Industriens produktion steg i juni og i 2. kvartal

Industriens produktion og omsætning juni 2025

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juni 2025, De senere måneder har været præget af betydelig usikkerhed og bekymring for konsekvenserne af øget told på samhandel med USA. Det gælder i sagens natur særligt for de industrivirksomheder, der opererer internationalt. Indtil videre ser det dog ikke ud til at have påvirket industriens samlede produktion mærkbart, idet produktionen steg 2,7 pct. fra maj til juni og 2,1 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så steg produktionen med 3,2 pct. i juni, og i hele 2. kvartal steg produktionen 2,0 pct. sammenlignet med 1. kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Stor stigning i maskinindustrien, I juni steg produktionen i , maskinindustrien, med hele 14,2 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, men set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen med 7,0 pct. i forhold til det foregående kvartal. , Maskinindustrien, indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere seks branchegrupperinger i juni., Faldende produktion i fem branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juni, så var der fem branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , elektronikindustrien, , hvor produktionen i juni faldt med 2,8 pct. Set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen dog med 5,1 pct. i forhold til 1. kvartal. Ud over den nævnte branchegruppering var der faldende produktion i yderligere fire branchegrupperinger, der dog ikke var betydningsfulde nok til at trække det samlede indeks ned., Stigende omsætning i juni, Industriens samlede omsætning steg 1,1 pct. fra maj til juni, og den lå i 2. kvartal 1,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I juni steg omsætningen 0,8 pct. på eksportmarkedet og 2,2 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  , April -, juni, Juni,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,2, 5,8, -0,2, -1,0, -2,6, 9,4, 2,0, 1,8, 2,1, 2,7, Omsætning, 2, I alt, 4,6, 1,3, 0,5, 0,0, -0,2, 0,7, 0,0, 1,4, 1,2, 1,1,  , Eksport, 5,3, 0,0, 0,9, 0,7, -3,2, -2,4, -0,6, 1,3, 1,3, 0,8,  , Hjemme, 3,1, 5,1, 0,2, -0,7, 4,7, 5,6, 3,5, 2,3, 0,9, 2,2,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,9 pct. i april og faldt 0,3 pct. i maj. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,2 procentpoint i april og 0,4 procentpoint i maj i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juni bliver offentliggjort d. 11. august 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2025,  ,  , 2025, Jan.-mar./, Apr.-jun., Maj/, Jun.,  , Vægte, 1, Jan., Feb., Marts, April, Maj, Juni,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,5, 126,6, 123,1, 125,5, 125,1, 128,5, 2,1, 2,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 101,5, 100,4, 100,5, 104,4, 103,8, 101,7, 2,5, -2,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 116,4, 102,9, 99,3, 100,6, 102,0, 103,5, -3,9, 1,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 79,3, 83,2, 83,9, 85,1, 84,4, 84,1, 2,9, -0,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 106,7, 110,3, 108,3, 107,4, 108,4, 112,2, 0,8, 3,5, Medicinalindustri, 20,9, 178,8, 188,9, 184,0, 175,5, 193,3, 196,3, 2,4, 1,6, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 79,6, 83,2, 81,6, 81,0, 79,1, 77,9, -2,6, -1,5, Metalindustri, 7,9, 93,4, 96,9, 100,0, 96,5, 88,4, 89,2, -5,6, 0,9, Elektronikindustri, 6,2, 76,7, 93,3, 94,9, 98,3, 91,4, 88,8, 5,1, -2,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 106,7, 102,8, 99,6, 111,6, 108,2, 107,5, 5,9, -0,6, Maskinindustri, 16,0, 87,8, 94,3, 81,4, 102,3, 83,9, 95,8, 7,0, 14,2, Transportmiddelindustri, 1,5, 113,3, 115,3, 107,6, 111,2, 106,0, 116,1, -0,9, 9,5, Møbler og anden industri mv., 15,8, 162,5, 164,9, 162,7, 163,6, 164,9, 170,4, 1,8, 3,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 93,1, 101,7, 97,2, 106,3, 96,2, 101,8, 4,2, 5,8, Mellemproduktindustri, 23,7, 92,2, 95,5, 91,8, 93,9, 93,0, 92,1, -0,2, -1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 92,2, 84,7, 95,4, 93,3, 82,1, 89,8, -2,6, 9,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 163,3, 168,1, 163,6, 162,0, 170,0, 173,1, 2,0, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 106,4, 110,1, 106,9, 112,3, 107,1, 110,5, 2,0, 3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 124,9, 129,5, 126,9, 128,1, 127,9, 131,6, 1,7, 2,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. august 2025 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50301

Nyt

DRIVHUS: Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter)

branche og emissionstype
1990-2023 (1.000 ton)

https://www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

Statistikbanktabel

DNPUDDKB: Indenlandsk udlån fra pengeinstitutter

datatype, valuta og branche
2013M09-2025M07 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/DNPUDDKB

Statistikbanktabel

NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32756

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Eksporten uændret i juni

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025, I juni faldt den samlede eksport med 0,2 pct. til 172,3 mia. kr. og var dermed stort set uændret i forhold til sidste måned. Det uændrede niveau i den samlede eksport dækker dog over en stigning i vareeksporten på 2,0 pct. og et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 149,1 mia. kr. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport faldet med 0,2 pct., mens importen er steget med 0,3 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer og tjenester til USA steg i 2. kvartal 2025, I 2. kvartal af 2025 var den samlede eksport til USA på 89,5 mia. kr., hvilket er 3,5 mia. kr. mere end i 1. kvartal af 2025. Eksporten af varer steg 2,1 mia. kr. til 62,2 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 1,4 mia. kr. til 27,3 mia. kr. I juni faldt eksporten til USA med 4,1 pct. til 29,3 mia. kr. Stigningen i december skyldes især varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, hvor der er en del udsving i handlen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen i 2025 på niveau med sidste år, I de første seks måneder af 2025 lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 157,2 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2024. Overskuddet på varer steg 19,8 mia. kr. som følge af en stigning i overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet på tjenester faldt med 7,2 mia. kr. og overskuddet på indkomst faldt 10,3 mia. kr. I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 27,3 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. højere end i maj, hvor overskuddet var på 26,6 mia. kr. Overskuddet på varehandel steg 1,9 mia. kr. i juni, som følge af en stigning i eksporten. Overskuddet på tjenester faldt 1,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 2,8 mia. kr. for januar-maj 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-juni,  , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 26,6, 27,3, .., .., 154,5, 157,2, Indtægter, 204,9, 204,3, -0,3, -1,0, 1, 174,4, 1, 221,8, Udgifter, 178,3, 177,0, -0,7, -0,1, 1, 019,9, 1, 064,6, Varer og tjenester, 22,3, 23,1, .., .., 131,0, 143,5, Eksport, 172,5, 172,3, -0,2, -0,2, 977,7, 1, 023,3, Import, 150,2, 149,1, -0,7, 0,3, 846,7, 879,8, Varer, 22,1, 24,0, .., .., 123,3, 143,1, Eksport, 102,5, 104,6, 2,0, 1,1, 568,8, 616,4, Import, 80,4, 80,5, 0,1, 0,8, 445,5, 473,2, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 7,1, .., .., 36,8, 35,0, Eksport, 76,6, 79,7, 4,0, 3,3, 430,7, 461,0, Import, 72,9, 72,6, -0,5, 1,0, 393,9, 425,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,3, 16,9, .., .., 86,5, 108,1, Eksport, 25,9, 24,9, -3,9, -5,1, 138,1, 155,4, Import, 7,5, 8,0, 5,6, -0,9, 51,6, 47,3, Tjenester, 0,2, -0,9, .., .., 7,6, 0,4, Eksport, 70,0, 67,7, -3,3, -2,2, 408,9, 406,9, Import, 69,8, 68,6, -1,7, -0,3, 401,2, 406,6, Indkomst, 7,4, 7,1, .., .., 41,7, 31,4, Indtægter, 28,9, 28,5, -1,5, -6,0, 176,7, 176,2, Udgifter, 21,6, 21,4, -0,9, -2,6, 134,9, 144,9, Løbende overførsler, -3,0, -3,0, .., .., -18,2, -17,6, Indtægter, 3,5, 3,5, 2,5, 1,6, 20,0, 22,3, Udgifter, 6,5, 6,5, 0,6, -0,4, 38,3, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -0,6, .., .., -1,7, -3,8, Fordringserhvervelse, netto, 26,0, 26,7, .., .., 152,8, 153,4, 1, Juni 2025 i forhold til maj 2025., 2, April-juni 2025 i forhold til januar-marts 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. august 2025 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50147

Nyt