Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1591 - 1600 af 2692

    Verdensmål Indikator: 7.3.1 - Energiintensitet

    Energiintensitet (bruttoenergiforbrug og ift. BNP), Område: , I alt,   |  Enhed: , GJ (gigajoule) pr. mio. kr., Enhed: GJ (gigajoule) pr. mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Energiintensitet (GJ pr. mio. kr. BNP), 641,7, 629,5, 600,1, 567,9, 540,0, 568,4, 581,7, 572,0, 567,5, 544,8, 492,9, 516,9, 482,3, 470,8, 485,6, Energiintensitet (ekskl. bunkring mv.) (GJ pr. mio. kr. BNP), 402,3, 373,5, 359,8, 357,4, 334,1, 330,9, 330,2, 323,8, 314,9, 292,8, 278,9, 280,2, 265,7, 259,8, 249,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Energiregnskabet. Den er beregnet i to versioner. I den første version er energiintensitet opgjort som det totale bruttoenergiforbrug i relation til BNP for de samlede økonomiske aktiviteter i Danmark. I den anden version er det totale bruttoenergiforbrug opgjort eksklusive brændstof bunkret i udlandet af skibe, der drives af danske rederier, og brændstof tanket i udlandet af danske fly og lastbiler. BNP er opgjort på samme måde i begge versioner og i 2020-priser, kædede værdier. Energiregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat. Den anden version af indikatoren er i tråd med FN's retningslinjer for SDG-indikatoren., Senest opdateret:, 24-06-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-03/indikator-1

    Verdensmål Indikator: 12.2.2 - Indenlandsk materialeforbrug

    Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 148,9, 130,0, 143,2, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,2, 21,9, 24,0, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 809,5, 59 840,5, 51 898,6, 55 283,4, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af ressourcefodaftryksregnskabet. Ressourcefodaftryk defineres som den indenlandske materialeanvendelse opgjort i råstofækvivalenter, hvor råstofækvivalenterne betegner mængden af råstoffer, der globalt er nødvendige for at producere en vare eller tjeneste. Ressourcefodaftryksregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab, og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA 2012, udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-04-2026

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-02/indikator-2

    Verdensmål Indikator: 14.5.1 - Beskyttede havområder

    Dækningsgraden af beskyttede havområder, Dækningsgrad: , Dækningsgrad i alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2000, 2004, 2008, 2012, 2016, 2020, 2024, Dækningsgrad i alt, 82,40, 83,20, 83,80, 86,40, 86,40, 86,40, 86,40, Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af marine nøgleområder for biodiversitet (Marine Key Biodiversity Areas eller KBAs), som er dækket af beskyttede områder eller områder med andre bevaringstiltag (OECMer)., Download data, Forklaring, Indikatoren viser den gennemsnitlige procentdel af hvert marine nøgleområde for biodiversitet (KBA), der er dækket af udpegede beskyttede områder og/eller andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger (OECM'er)., Nøgleområder for biodiversitet (KBA'er) er områder, der bidrager væsentligt til den globale biodiversitetsbestandighed, defineret af Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) og dokumenteret i Verdensdatabasen over KBA'er (WDKBA) (, www.keybiodiversityareas.org/kba-data, ). KBA’er udgør en femtedel af Danmarks marine områder (2024). Læs mere i , FN metadata SDG 14.5.1., Beskyttede områder er klart definerede geografiske områder, der er anerkendt, dedikeret og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler for at opnå langsigtet bevaring af naturen med tilhørende økosystemtjenester og kulturelle værdier. OECM'er defineres som "Et geografisk defineret område, der ikke er et beskyttet område, som styres og forvaltes på måder, der opnår positive og vedvarende langsigtede resultater for in-situ bevarelse af biodiversitet, med tilhørende økosystemfunktioner og -tjenester og, hvor det er relevant, kulturelle, åndelige, socioøkonomiske og andre lokalt relevante værdier.", Måleenhed: Procent (Gennemsnitlig procentdel af hvert marint KBA dækket af (dvs. overlappende med) beskyttede områder og/eller OECM.), Datakilde: , BirdLife International, , International Union for Conservation of Nature (, IUCN, ) and FN’s Environment Programme World Conservation Monitoring Centre (, UNEP-WCMC, ).  , Senest opdateret:, 07-03-2026

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/14-livet-i-havet/delmaal-05/Indikator-1

    Verdensmål Indikator: 11.7.1 - Bebyggede områder - offentlig brug

    Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åben tilgængelig for offentlig brug for alle, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Sti-, vej- og gadearealers andel af byernes samlede areal, Grønne arealers andel af byernes samlede areal, Andre åbne arealers andel af byernes samlede areal, Offentligt tilgængelige arealers totale andel af byernes samlede areal, 2020, 14,5, 5,5, 6,1, 26,1, 2023, 14,6, 6,1, 3,3, 24,0, 2024, 14,6, 6,1, 3,2, 23,9, Download data, Forklaring, Indikatoren belyser borgernes mulighed for adgang til fælles offentlige arealer i danske byer. I nærværende opgørelse er byernes offentligt tilgængelige arealer blevet underopdelt i tre arealtyper: 1) Stier, gader og veje, 2) Grønne arealer – herunder skove, parker og andre naturområder m.m., 3) Andre åbne arealer – herunder arealer omkring uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og friluftsbade, rådhuse, holdepladser for offentlig trafik, sygehuse, biblioteker o. lign., hvortil der er en registreret vej/sti. Hertil kommer arealer uden eller med en yderst begrænset bygningsmasse (byggegrunde, boldbaner o. lign.)., Kun arealer under åben himmel er medtaget. Større overdækkede offentligt tilgængelige arealer som f.eks. butikscentre og ventesale/perroner på jernbanestationer er ikke medtaget., Opgørelsen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen. Opgørelsen er opgjort på baggrund af grunddata fra Matriklen, Danske Stednavne og GeoDanmark-data mfl. samt markkort og markblokke fra Landbrugsstyrelsen., Den oprindelige indikator er opdelt på køn, alder og handicapstatus, jf. , SDG indikator 11.7.1, . Dette er i imidlertid ikke muligt for Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 25-04-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-07/indikator-1

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation