Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 931 - 940 af 1663

      NYT: Atter stigende hugst i de danske skove

      15. december 2020, Ændret 15. december 2020 kl. 10:01, Der var desværre byttet om på Gavntræ og Brænde og energitræ for 2012 til 2018i tabellen. Benævnelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct., mens træ til energi og brænde kun er steget med 1 pct. Den største del af hugsten er dog til energi og brænde, som udgør næsten 60 pct. af den samlede hugst, en andel som har holdt sig ret konstant i de seneste år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Skov og landbrug hører sammen, De danske landmænd har ofte skov i tilknytning til deres marker. I 2019 drejede det sig om 44 pct af bedrifterne. Denne andel har svinget gennem årene, men tendensen har været klart stigende. Således var det i 80'erne og 90'erne blot omkring 20 pct. af landmændene, som havde skov. , Der kan både være tale om landbrug med skov som økonomisk biaktivitet, men også skove, hvor skovarealet overstiger landbrugsarealet. For 90 pct. af landbrugsbedrifter med skov er det dog landbrugsarealet, som er størst. Næsten en tredjedel af Danmarks skovareal er ejet af landbruget., Landbrugsbedrifter med skov og areal med skov,  , 1990, 2010, 2015, 2019,  , ha, Danmarks skovareal, 445, 391, 587, 077, 624, 782, 633, 353, Heraf skov på landbrugsbedrifter, 146, 850, 211, 683, 234, 657, 183, 356,  , bedrifter, Landbrug med skov , 18, 148, 12, 740, 17, 243, 14, 900, Heraf ,  ,  ,  ,  , Landbrugsareal er større end skovareal, 17, 649, 11, 793, 15, 526, 13, 540, Landbrugsareal er mindre end skovareal, 499, 947, 1, 718, 1, 360, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, og særkørsel på baggrund af L, andbrugs- og gartneritællingen, Hugsten i skove og plantager 2019, 15. december 2020 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2021, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32079

      NYT: Færre bedrifter med dyrket areal

      13. juli 2023, Antallet af bedrifter med et dyrket areal med landbrug eller gartneri er faldet med godt 4 pct. i 2023 sammenlignet med 2022. Det er et større fald end ellers de seneste år. Vi skal tilbage til 2015 for at se et tilsvarende stort fald i antallet af bedrifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, . Stigningen i antal bedrifter i 2005 er forklaret i , Nyt fra Danmarks Statistik 2006:223, Bedrifter uden dyrket areal, Der findes også bedrifter uden et dyrket areal, og dem var der 600 af i 2022. Det kan fx være bedrifter med væksthus eller fjerkræ, og indtil efteråret 2020 også bedrifter med mink. Se , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Landbrug og gartneri, Det dyrkede areal i Danmark er på omkring 2,6 mio. ha og består af afgrøder som fx korn, ærter, raps, frø til udsæd, roer, kartofler samt afgrøder med grovfoder til dyrene. Grovfoder er arealer til afgræsning af kvæg, får, geder og heste og afgrøder til ensilering, fx majs. Dertil kommer omkring 20.000 ha med gartneri, dvs. frugt, bær, grøntsager og prydplanter. Se den detaljerede afgrødefordeling i , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Landbrug på Samsø, Lidt over 60 pct. af Danmarks areal er landbrug og gartneri, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:279, . Der drives landbrug næsten alle steder i Danmark, også på vores øer. Et eksempel er Samsø i Kattegat. Lidt under 100 landmænd på Samsø dyrker tilsammen 8.000 ha med landbrug og gartneri. Øen er især kendt for sine tidlige kartofler, som sælges overalt i Danmark. Kartofler udgør 6 pct. af Samsøs areal med landbrug og gartneri, og selvom det måske ikke lyder af meget, skal andelen holdes op mod den tilsvarende andel for dansk landbrug som helhed, hvor kartofler udgør blot 2 pct. af arealet. 29 pct. af Samsøs landmænd dyrker kartofler mod 5 pct. for hele Danmark., Anvendelse af kartofler, Kartofler inddeles i tre kategorier: 1) Læggekartofler, som skal bruges som udsæd til nye kartofler, 2) industrikartofler som fx bruges til fremstilling af chips, stivelse og kartoffelmel, og 3) spisekartofler som anvendes direkte i husholdninger og restauranter. På Samsø udgør spisekartofler 88 pct. af hele arealet med kartofler mod blot 10 pct. for hele landet., Areal med landbrug og gartneri på Samsø,  , Landbrug og gartneri i alt, Kartofler i alt, Læggekartofler, Industrikartofler, Spisekartofler,  , ha, 1983, 8, 125, 480, .., .., .., 1989, 7, 831, 574, 30, 13, 531, 1999, 7, 819, 779, 12, 0, 768, 2010, 8, 154, 846, 35, 0, 811, 2020, 8, 101, 601, .., .., 552, 2023, 8, 140, 512, .., .., 451, Hele landet, 2023, 2, 625, 537, 61, 138, 8, 871, 46, 445, 5, 821,  , bedrifter, 1983, 352, 186, .., .., .., 1989, 273, 116, 11, 4, 109, 1999, 155, 60, 3, 0, 60, 2010, 109, 43, 17, 0, 43, 2020, 93, 27, .., .., 27, 2023, 93, 27, .., .., 27, Hele landet 2023, 28, 752, 1, 556, 515, 745, 807, Kilde: Særkørsel ud fra materiale fra Landbrugsstyrelsens registeransøgninger over arealstøtte fra danske landmænd og landbrugs- og gartneritællingen., Afgrøder i dansk landbrug 2023, 13. juli 2023 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46021

      NYT: Mest økologi i den offentlige sektors køkkener

      14. september 2020, Økologiske varer udgjorde 11,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2019 mod 10,9 pct. i 2018. Det svarer omtrent til , økologiske varers andel af detailomsætningen, . I den offentlig sektor var de økologiske varers andel imidlertid 23 pct., hvilket var noget højere end andelen på 9 pct. i den private sektor. Den offentlige sektor aftager en forholdsvis høj andel - 41 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice. Det er omtrent dobbelt så meget som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice på 21 pct. Der er ingen markant ændring fra 2018 til 2019, hvad angår foodservicesalgets fordeling på kundegrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, ., Flere økologiske kolonialvarer, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice steg 11 pct. fra 2.351 mio. kr. i 2018 til 2.601 mio. kr. i 2019 og fortsætter dermed foregående års mærkbare vækst. Kolonialvarer blev igen den største varegruppe med 36 pct. af det samlede salg, og stod alene for 41 pct. af den samlede stigning. Næststørste varegruppe er mejerivarer med 30 pct. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Stor fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet steg antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" med 20 pct. fra 2.648 i 2018 til 3.175 i 2019 (ultimo året). Fremgangen var størst for spisesteder med et "guldmærke" (90-100 pct. økologi), som udgjorde 22 pct. i 2019 mod 18 pct. i 2018. , Tallene viser således både flere køkkener med Det Økologisk Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. Offentlige myndigheder tegnede sig for tre ud af fire af alle spisesteder med mærke ved udgangen af 2019. Region Hovedstaden huser mere end halvdelen af Danmarks spisesteder med Det Økologisk Spisemærke., Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2018, 2019*, 2018, 2019*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 351, 2, 601, 100, 100, Mejeri, 726, 788, 31, 30, Kolonial, 827, 928, 35, 36, Frugt og grønt, 449, 475, 19, 18, Frost, 247, 295, 11, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 103, 114, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 501, 535, 21, 21, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 167, 178, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. Kolonial omfatter langtidsholdbare føde- og drikkevarer samt brød og kager., * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2019*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 601, 100, 22, 330, 100, Offentlige institutioner, 929, 36, 4, 050, 18, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 140, 5, 640, 3, Kantiner på private arbejdspladser, 515, 20, 2, 971, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 723, 28, 10, 544, 47, Andet (fx diner transportable, take-away), 293, 11, 4, 125, 18, Offentlig sektor i alt, 1, 070, 41, 4, 690, 21, Privat sektor i alt, 1, 531, 59, 17, 640, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, ., Salg af økologiske varer til foodservice 2019, 14. september 2020 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2021, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31962

      NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

      25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20490

      NYT: Mange danske varer laves og sælges i udlandet

      9. oktober 2019, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2018 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på ca. 537 mia. kr., hvilket er 4 mia. kr. mere end året før. Den traditionelle vareeksport, dvs. varer der fysisk kommer fra Danmark, er fortsat den største afsætningskanal. Over en fjerdedel af salget, 26,2 pct., udgøres dog af varer, der er produceret i udlandet og ikke har krydset den danske grænse. Dette varesalg består dels af salg af varer, som er forarbejdet i udlandet, og dels af salg af merchantingvarer, dvs. færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt uden, at de har passeret den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser, I perioden fra 2005 til 2018 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra knap 2 mia. kr. til over 60 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra knap 7 mia. kr. i 2005 til mere end 80 mia. kr. i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer forarbejdet og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2018 aftager EU-landene og USA tilsammen 77 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2018 udgør det mere end halvdelen af det samlede varesalg til USA. , Danske virksomheder producerer mere i udlandet, Til det stigende salg af varer, som virksomhederne har fået forarbejdet uden for de danske grænser, knytter sig naturligt et øget køb af forarbejdningsydelser i udlandet. I 2005 købte danske virksomheder forarbejdningsydelser ude i verden for knap 1 mia. kr. Frem til 2015 steg dette til næsten 9 mia. kr., hvorefter det faldt igen. I 2018 blev der købt forarbejdningsydelser i udlandet for godt 7 mia. kr. En tilsvarende udvikling ses i de danske virksomheders køb af råvarer i udlandet til produktion i udlandet. Faldet i forarbejdningsaktivitet skyldes bl.a., at en virksomhed har ændret forretningsmodel således, at dens salg nu opgøres som merchanting frem for salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Læs mere om fremstillingsvirksomhedernes globale forretningsmodeller i analysen , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, fra 1. oktober 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., Statistik belyser fremstillingsvirksomhedernes globale produktion, Dette er en årlig statistik, der belyser virksomhedernes internationale produktion. Statistikken indeholder centrale elementer fra statistikkerne om , Udenrigshandel med varer, , , Udenrigshandel med tjenester, samt , Betalingsbalancen, på en ny måde. Dette skal belyse en udvikling, hvor fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt, og eksporten i stigende grad består af varer, der aldrig krydser den danske grænse., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2018, 9. oktober 2019 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2020, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31411

      NYT: Pløjefri dyrkning er i fremgang

      4. juni 2024, Arealet med pløjefri dyrkning er steget med 83.000 ha til 668.000 ha i 2023 sammenlignet med året før og udgør nu en fjerdedel af hele landbrugsarealet. I 2016, som er det tidligste år, hvor Danmarks Statistik har data, var den tilsvarende andel 11 pct. Pløjefri dyrkning, også kaldet reduceret jordbearbejdning, er en dyrkningsform, hvor man tilstræber at undgå den vendende pløjning samtidig med at man overgår til en mindre intensiv jordbehandling. Dyrkningsformen binder CO2 i jorden og bidrager dermed til et mindre udslip af CO2 til atmosfæren., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/afg5, Pløjefri dyrkning er størst i Region Sjælland, Pløjefri dyrkning forekommer i alle fem regioner i Danmark, hvor Region Sjælland har den højeste andel på 29 pct. af hele landbrugsarealet, mens Region Hovedstaden har den laveste andel på 21 pct. Se flere detaljer om pløjefri dyrkning i , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Pløjefri dyrkning,  , 2016, 2018, 2020, 2021, 2022, 2023, Pløjefri dyrkning, 1.000 ha, 285, 358, 498, 575 , 585 , 668, I pct. af landbrugsarealet , 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, 22,3, 25,5, Bedrifter med pløjefri dyrkning, 3, 188, 3, 635, 5, 181, 5, 364, 5, 304, 5, 862, I pct. af alle bedrifter, 8,9, 10,7, 15,6, 17,1, 17,3, 19,8, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/afg5, Højest andel af drænet jord i Region Sjælland, Lige fra 1800-tallet har man i landbruget drænet fugtig jord, fx mose, for at gøre den egnet til dyrkning af afgrøder. Ved dræning fjernes overfladevand eller grundvand ved hjælp af rørledninger. 43 pct. af Danmarks landbrugsjord er drænet, men der er betydelige regionale forskelle. Således er 69 pct. af jorden drænet i Region Sjælland mod 32 pct. i Region Nordjylland., Dræning fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region , Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Drænet areal, 1.000 ha, 1, 119, 43, 322, 335, 264, 156, I pct. af hele landbrugsarealet, 43, 40, 69, 43, 34, 32, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2023, 4. juni 2024 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48760

      NYT: Flere kartofler på de danske marker

      11. juli 2024, De danske landmænd har i de seneste år forøget deres areal med kartofler fra 36.000 ha i 2004 til 65.000 i 2024, en stigning på næsten 60 pct. Der er blevet færre bedrifter med kartofler, men de er til gengæld blevet større. I gennemsnit dyrker en landmand med kartofler 43 ha mod 15 ha for 20 år siden. Kartofler udgør 2,5 pct. af Danmarks areal med landbrug og gartneri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Fordoblet areal med industrikartofler, Kartofler dyrkes som enten lægge-, industrikartofler eller spisekartofler. Se nærmere beskrivelse af typerne af kartofler i , Færre bedrifter med dyrket areal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:254) Stigningen i arealet med kartofler i de sidste 20 år kan helt overvejende henføres til flere industrikartofler, hvor arealet er mere end fordoblet. Derimod er arealet med spisekartofler reduceret med omtrent 2/3., Areal og bedrifter med kartofler,  , Kartofler i alt, Læggekartofler, Industrikartofler, Spisekartofler,  , ha, 2004, 41, 050, 5, 079, 19, 392, 16, 578, 2024, 65, 447, 9, 645, 50, 154, 5, 648, Heraf økologiske kartofler, 2, 073, 218, 302, 1, 533,  , bedrifter, 2004, 2, 690, 701, 1, 006, 1, 995, 2024, 1, 538, 503, 745, 776, Her af økologiske bedrifter, 163, 14, 7, 156, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Flest jyske bedrifter, Skønt kartofler dyrkes over det meste af landet, er der en voldsom jysk slagside. Hele 95 pct. af arealet befinder sig på jyske bedrifter. 4 pct af kartoflernes dyrkes i det østlige Danmark og blot 1 pct. på Fyn. Se i , www.statistikbanken.dk/afg5, fordelingen af afgrøder efter regioner og landsdele., Få økologiske bedrifter, Blot 3 pct. af arealet med kartofler dyrkes af økologiske bedrifter, men ser man alene på spisekartofler er andelen langt højere, nemlig 27 pct. , Kartoflerne toppede i årene efter Anden Verdenskrig, Under Anden Verdenskrig tog de danske kartofler en gevaldig optur, hvor arealet steg fra 74.000 ha i 1941 til 101.000 ha i 1942, muligvis grundet knaphed på andre fødevarer som fx kød og mejeriprodukter. Kartoflerne toppede i 1948 med 138.000 ha. Se , www.statistikbanken.dk/hst1920, for ældre tal om afgrøder., Økonomien i kartoffelproduktionen, Værdien af den danske produktion af kartofler udgjorde i 2023 ca. 3 mia. kroner svarende til 9 pct. af værdien af vegetabilske produkter. Se i , www.statistikbanken.dk/lbfi1, den detaljerede opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. Lønsomheden i de forskellige landbrugsaktiviteter er belyst i , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, ., Afgrøder i dansk landbrug 2024, 11. juli 2024 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48805

      NYT: Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten

      23. november 2018, Staten ejer 18 pct. af Danmarks skovareal, og står for en næsten tilsvarende andel af hugsten af træ, nemlig 16 pct. Hugsten i de statslige skove er dermed næsten på samme niveau som i de private skove, og er altså ikke uberørt naturskov. Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan kun 5 pct. af skovarealet i Danmark karakteriseres som naturskov uden skovdrift. Se , Skove og plantager 2016, , side 55., Naturstyrelsen står for størsteparten af statens skove, Langt den største del af det statslige skovareal bliver drevet af Naturstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Dog har også Forsvaret og Banedanmark skovarealer. Andre offentligt ejede - men ikke statsejede - skove tilhører fx kommuner og menighedsråd. , Private ejer størstedelen af skoven, Det er dog hovedsageligt private, som står for det danske skovbrug med 76 pct. af arealet og 80 pct. af hugsten. De private skove omfatter både specialiserede virksomheder inden for skovdrift og landbrugsbedrifter med skov som biaktivitet. Langt fra alle skove har hugst af træ hvert år., Skovareal og hugst fordelt efter ejerskab. 2017,  , Skovareal, Hugst, Andel af,  ,  , I alt,  , Gavntræ,  , Energitræ , og brænde, Skov-, arealet, Hugsten,  , 1.000 ha, 1.000 m³, pct., Alle skove, 626, 3, 902, 1, 597, 2, 305, 100,0, 100,0, Offentlige skove i alt, 148, 792, 305, 487, 23,7, 20,3, Statsskove, 115, 613, 249, 364, 18,4, 15,7, Andre offentligt ejede skove, 33, 179, 56, 123, 5,2, 4,6, Private skove, 478, 3, 109, 1, 291, 1, 818, 76,3, 79,7, Gavntræ, brænde og energi, Over halvdelen af hugsten af træ går til brænde og energitræ, som bliver brugt i kraftvarmeværker. Resten går til gavntræ, som bruges til fremstilling af fx møbler og papir. Der er næsten ingen forskel på den relative sammensætning af hugsten i offentlige og private skove., 6.000 beskæftiget med skovbrug, Skovbruget i Danmark er en ganske lille sektor. Knap 6.000 mennesker i Danmark har deres daglige virke i skoven, hvor landbruget til sammenligning beskæftiger omtrent ti gange så mange. I alt har de primære erhverv - som også omfatter fiskeri og råstofindvinding - en beskæftigelse på 75.000 personer. Det er 2,7 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse., Danmarks skovareal er småt i international sammenhæng, Det danske skovareal er næsten blevet fordoblet i de seneste ca. 100 år, se i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Ikke desto mindre blegner Danmarks skovareal i sammenligning med vores nærmeste naboer. Således har fx Sverige et skovareal på 63 pct. af det samlede territorium. I absolutte tal er Sveriges skov 45 gange større end Danmarks. Ingen andre Østersølande har et skovareal på niveau med det danske målt som andel af samlet areal. Regeringens , målsætning, er da også, at skoven inden udgangen af dette århundrede skal udgøre 20-25 pct. af vores samlede areal., Skovareal i udvalgte lande, Finland, Sverige, Letland, Estland, Rusland, Norge, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, 1.000 ha, 22, 769, 28, 064, 3, 575, 2, 300, 814, 931, 12, 530, 2, 196, 9, 435, 10, 617, 626, Kilde: Nordisk Råd, Verdensbanken samt de statistiske kontorers statistikbanker., Hugsten i skove og plantager 2017, 23. november 2018 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2019, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28041

      NYT: Store virksomheder står for halvdelen af eksporten

      1. november 2018, Virksomheder med mere end 250 ansatte stod i 2017 for omkring halvdelen af eksporten af både varer og tjenester. De store virksomheder stod for 46 pct. af den samlede eksport af varer og 56 pct. af den samlede eksport af tjenester. Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør 1,5 pct. af virksomheder med vareeksport. Det viser statistikken om udenrigshandel opgjort efter virksomhedskarakteristika., Fremstillingsbranchens vareeksport domineres af de største virksomheder, Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør især en stor andel af vareeksporten inden for fremstillingsbrancherne, hvor , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgjorde 19 pct. af den samlede eksport foretaget af store virksomheder i 2017, mens , fremstilling af maskiner, udgjorde 18 pct. I branchen , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgør eksporten fra store virksomheder 97 pct., mens den udgør 63 pct. i , fremstilling af maskiner, . Små virksomheder med 0-49 ansatte har stor eksport i engroshandelsbranchen, hvor de i 2017 udgjorde 44 pct., Store virksomheder eksporterer især transporttjenester, Eksporten af transporttjenester er især domineret af virksomheder med mere end 250 ansatte. 76 pct. af den samlede eksport af transporttjenester i 2017 blev foretaget af disse virksomheder. For eksport af transporttjenester er søstransport den største bidragsyder. Efter transport er det , andre forretningstjenester, , som har mest eksport foretaget af store virksomheder. De store virksomheder udgør 44 pct. af den samlede eksport af andre forretningstjenester, mens virksomheder med 0-49 ansatte udgør 9 pct., Udenlandsk ejede virksomheder bag næsten en tredjedel af vareeksporten, Udenlandsk ejede virksomheder havde i 2017 en større andel af vareeksporten end af tjenesteeksporten. For vareeksporten udgjorde udenlandsk ejede virksomheders andel 30 pct., mens den for tjenesteeksporten udgjorde 17 pct. For vareeksporten er bl.a. brancherne , råstofindvindings, samt , fremstilling af gummi og plastprodukter, domineret af udenlandske virksomheder. Danskejede virksomheder dominerer de fleste andre brancher. For tjenesteeksporten er det bl.a. , telekommunikationstjenester mv., som er domineret af udenlandsk ejede virksomheder., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Der er 9. oktober 2018 gennemført en ordinær revision af udenrigshandel med varer og tjenester for året 2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:381, og, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:384, ), som er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika. , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2017, 1. november 2018 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28221

      NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

      22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53309
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation