Søgeresultat

NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

13. december 2024, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten,  , 2022, 2023,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Hugsten i skove og plantager 2023, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50047

NYT: Økologi for 1 mia. kr. i storkøkkener

17. februar 2015, Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer til , foodservice, udgjorde 981 mio. kr. i 2013. , Mejerivarer, udgjorde 41 pct. af det samlede salg og var dermed den største af varegrupperne. Foodservice er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., dvs. virksomheder og institutioner, der serverer mad. Det samlede salg af madvarer til foodservice var 18,4 mia. kroner, hvoraf økologiske varer udgjorde 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Kød udgjorde den mindste del af det økologiske salg til køkkenerne, Mejerivarer, udgjorde som sagt den største varegruppe med 41 pct. af salget. Varerne fordelte sig på mælk og fløde med 28 pct., ost og smør 7 pct. og andre mejerivarer 5 pct. Næst efter , mejerivarer, udgjorde , kolonialvarer, den største andel af salget med 31 pct. Heraf var 16 pct. drikkevarer, mens mel, gryn og kornprodukter udgjorde 5 pct., Frugt og grønt, udgjorde 18 pct. af det økologiske salg, heraf frugt 5 pct. og grøntsager 13 pct. Frugt og grønt inkl. frost udgjorde 21 pct. af det samlede salg., Frostvarer, udgjorde 8 pct. og fordelte sig med næsten 4 pct. på brød og kager, 3 pct. på frugt og grønt og 1 pct. på kød, fjerkræ og fisk. , Kød (ikke frossent), udgjorde under 2 pct. af den samlede værdi af økologiske varer til foodservice, hvoraf fjerkræ og fisk/skaldyr kun udgjorde en meget lille andel. Inkluderes frostvarer var andelen af kød 3 pct., Offentlige køkkener købte økologiske varer for 400 mio. kr., Offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse m.m.) købte økologiske varer svarende til omtrent 33 pct. af det samlede økologiske salg til foodservice. Kantiner på offentlige arbejdspladser stod for yderligere 8 pct. af salget., Kantiner på private arbejdspladser udgjorde 33 pct. af det samlede salg. Hoteller, restauranter, caféer o.l. 20 pct. Andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away aftog 6 pct. , Sammenlagt udgjorde den offentlige sektors køkkener (institutioner, kantiner) 41 pct. af det økologiske marked til foodservice, svarende til ca. 400 mio. kr. Den private sektor aftog de resterende 59 pct., svarende til ca. 580 mio. kr. , Mere økologisk kød og mindre mælk i detailhandlen end i foodservice, Salget af økologiske varer i foodservice-sektoren mindede om salget af økologiske varer i detailhandelen (supermarkeder og varehuse), hvad angår fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk (inkl. frost), hvor andelen i detailhandel med 7 pct. var mere end dobbelt så høj som i foodservice-sektoren, hvor andelen var 3 pct. , En anden forskel er 'andre mejerivarer' såsom æg og syrnede mælkeprodukter, der udgjorde en dobbelt så høj andel i detailhandelen som i foodservice-omsætningen, i modsætning til mælk og fløde, som havde en større andel i foodservice-sektoren. , Salg af økologiske varer til foodservice 2013, 17. februar 2015 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2015, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23238

NYT: Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten

23. november 2018, Staten ejer 18 pct. af Danmarks skovareal, og står for en næsten tilsvarende andel af hugsten af træ, nemlig 16 pct. Hugsten i de statslige skove er dermed næsten på samme niveau som i de private skove, og er altså ikke uberørt naturskov. Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan kun 5 pct. af skovarealet i Danmark karakteriseres som naturskov uden skovdrift. Se , Skove og plantager 2016, , side 55., Naturstyrelsen står for størsteparten af statens skove, Langt den største del af det statslige skovareal bliver drevet af Naturstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Dog har også Forsvaret og Banedanmark skovarealer. Andre offentligt ejede - men ikke statsejede - skove tilhører fx kommuner og menighedsråd. , Private ejer størstedelen af skoven, Det er dog hovedsageligt private, som står for det danske skovbrug med 76 pct. af arealet og 80 pct. af hugsten. De private skove omfatter både specialiserede virksomheder inden for skovdrift og landbrugsbedrifter med skov som biaktivitet. Langt fra alle skove har hugst af træ hvert år., Skovareal og hugst fordelt efter ejerskab. 2017,  , Skovareal, Hugst, Andel af,  ,  , I alt,  , Gavntræ,  , Energitræ , og brænde, Skov-, arealet, Hugsten,  , 1.000 ha, 1.000 m³, pct., Alle skove, 626, 3, 902, 1, 597, 2, 305, 100,0, 100,0, Offentlige skove i alt, 148, 792, 305, 487, 23,7, 20,3, Statsskove, 115, 613, 249, 364, 18,4, 15,7, Andre offentligt ejede skove, 33, 179, 56, 123, 5,2, 4,6, Private skove, 478, 3, 109, 1, 291, 1, 818, 76,3, 79,7, Gavntræ, brænde og energi, Over halvdelen af hugsten af træ går til brænde og energitræ, som bliver brugt i kraftvarmeværker. Resten går til gavntræ, som bruges til fremstilling af fx møbler og papir. Der er næsten ingen forskel på den relative sammensætning af hugsten i offentlige og private skove., 6.000 beskæftiget med skovbrug, Skovbruget i Danmark er en ganske lille sektor. Knap 6.000 mennesker i Danmark har deres daglige virke i skoven, hvor landbruget til sammenligning beskæftiger omtrent ti gange så mange. I alt har de primære erhverv - som også omfatter fiskeri og råstofindvinding - en beskæftigelse på 75.000 personer. Det er 2,7 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse., Danmarks skovareal er småt i international sammenhæng, Det danske skovareal er næsten blevet fordoblet i de seneste ca. 100 år, se i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Ikke desto mindre blegner Danmarks skovareal i sammenligning med vores nærmeste naboer. Således har fx Sverige et skovareal på 63 pct. af det samlede territorium. I absolutte tal er Sveriges skov 45 gange større end Danmarks. Ingen andre Østersølande har et skovareal på niveau med det danske målt som andel af samlet areal. Regeringens , målsætning, er da også, at skoven inden udgangen af dette århundrede skal udgøre 20-25 pct. af vores samlede areal., Skovareal i udvalgte lande, Finland, Sverige, Letland, Estland, Rusland, Norge, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, 1.000 ha, 22, 769, 28, 064, 3, 575, 2, 300, 814, 931, 12, 530, 2, 196, 9, 435, 10, 617, 626, Kilde: Nordisk Råd, Verdensbanken samt de statistiske kontorers statistikbanker., Hugsten i skove og plantager 2017, 23. november 2018 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2019, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28041

NYT: Store virksomheder står for halvdelen af eksporten

1. november 2018, Virksomheder med mere end 250 ansatte stod i 2017 for omkring halvdelen af eksporten af både varer og tjenester. De store virksomheder stod for 46 pct. af den samlede eksport af varer og 56 pct. af den samlede eksport af tjenester. Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør 1,5 pct. af virksomheder med vareeksport. Det viser statistikken om udenrigshandel opgjort efter virksomhedskarakteristika., Fremstillingsbranchens vareeksport domineres af de største virksomheder, Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør især en stor andel af vareeksporten inden for fremstillingsbrancherne, hvor , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgjorde 19 pct. af den samlede eksport foretaget af store virksomheder i 2017, mens , fremstilling af maskiner, udgjorde 18 pct. I branchen , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgør eksporten fra store virksomheder 97 pct., mens den udgør 63 pct. i , fremstilling af maskiner, . Små virksomheder med 0-49 ansatte har stor eksport i engroshandelsbranchen, hvor de i 2017 udgjorde 44 pct., Store virksomheder eksporterer især transporttjenester, Eksporten af transporttjenester er især domineret af virksomheder med mere end 250 ansatte. 76 pct. af den samlede eksport af transporttjenester i 2017 blev foretaget af disse virksomheder. For eksport af transporttjenester er søstransport den største bidragsyder. Efter transport er det , andre forretningstjenester, , som har mest eksport foretaget af store virksomheder. De store virksomheder udgør 44 pct. af den samlede eksport af andre forretningstjenester, mens virksomheder med 0-49 ansatte udgør 9 pct., Udenlandsk ejede virksomheder bag næsten en tredjedel af vareeksporten, Udenlandsk ejede virksomheder havde i 2017 en større andel af vareeksporten end af tjenesteeksporten. For vareeksporten udgjorde udenlandsk ejede virksomheders andel 30 pct., mens den for tjenesteeksporten udgjorde 17 pct. For vareeksporten er bl.a. brancherne , råstofindvindings, samt , fremstilling af gummi og plastprodukter, domineret af udenlandske virksomheder. Danskejede virksomheder dominerer de fleste andre brancher. For tjenesteeksporten er det bl.a. , telekommunikationstjenester mv., som er domineret af udenlandsk ejede virksomheder., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Der er 9. oktober 2018 gennemført en ordinær revision af udenrigshandel med varer og tjenester for året 2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:381, og, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:384, ), som er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika. , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2017, 1. november 2018 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28221

NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

10. september 2021, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Salg af økologiske varer til foodservice 2020, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31963

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53309

NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

8. februar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk.  Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet.  Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden,  , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2024, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48089

MRM2: Materialestrømsregnskab

materialetype og indikator
1993-2023 (Ton)

https://www.statistikbanken.dk/MRM2

Statistikbanktabel

NASD11: 1 Produktion og BVT (detaljeret)

transaktion og sektor
1995-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NASD11

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester

Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af Danmarks import og eksport af tjenester fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester

Statistikdokumentation