Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5231 - 5240 af 5833

    NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

    Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

    22. maj 2015, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggeriets køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19279

    Nyt

    NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

    23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19495

    Nyt

    NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

    24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19533

    Nyt

    NYT: Industriens salg af varer stiger

    Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015

    1. marts 2016, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6,  , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3,  , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8,  , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5,  , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0,  , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6,  , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0,  , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5,  , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7,  , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5,  , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1,  , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8,  , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5,  , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5,  , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8,  , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9,  , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4,  , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9,  , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7,  , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7,  , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3,  , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8,  , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20654

    Nyt

    NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

    Godstransport i rørledninger 2014

    2. oktober 2015, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185,  , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300,  , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Godstransport i rørledninger 2014, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport i rørledninger, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistik­dokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20389

    Nyt

    NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

    Hjemmehjælp 2018

    14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28911

    Nyt

    NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

    24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31393

    Nyt

    NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

    Elektronik i hjemmet 2023

    3. maj 2023, I 2023 har tre ud af ti familier et eller flere GPS-ure, hvilket er en fortsat fremgang fra 2020, hvor kun to ud af ti havde et eller flere GPS-ure. Fire ud af ti familier har et eller flere aktivitetsure eller aktivitetsmålere, der bl.a. kan angive antal skridt, puls mv. Her er ligeledes sket en fremgang fra 2020 til 2023. Nyere transportmidler er kommet ind på det danske marked, såsom el-cykler, el-scootere, el-løbehjul o.l., og det findes i 2023 i hvert sjette hjem. Den mest brugte er el-cyklen, som findes i hvert syvende hjem. Hver tredje familie har en eller flere spillekonsoller i hjemmet, mens kun knap en ud af ti familier har en eller flere VR headset/VR briller, der bruges til at træde ind i en virtuel verden via lyd eller billeder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/varforbr, Smartphonen bruges fortsat til mange gøremål, Ni ud af ti familier har i 2023 en eller flere smartphones. De får flere og flere funktioner og bliver større og større, så mange vælger at bruge dem i stedet for fx et kamera eller en tablet. Næsten fire ud af ti familier har et eller flere kameraer, mens halvdelen af familierne har en eller flere tablets o.l. Dette er en tilbagegang fra 2020, hvor det var hver sjette familie, der havde en eller flere tablets o.l., Smart-home i de danske hjem, Hver ottende familie meddeler, at de har elektronisk styring af hjemmets varme, såsom en radiator med wifi, smarte termostater, eller en vejrstation, der styrer temperaturen i rummet. Ligeledes har hver ottende familie elektronisk styring af hjemmets el, såsom sensor-styrede smart lights, smarte kontakter, ledpærer, der kan styres via app eller fjernbetjening. , Når man ser på hjemmets sikkerhed eller overvågning fx alarmer, elektronisk dørlås eller overvågningskamera, kan man konkludere, at de er at finde i hver femte familie. , Robotstøvsugere fortsat i hvert sjette hjem, Hver sjette familie er i 2023 i besiddelse af en eller flere robotstøvsugere. , Fire ud af, ti familier har en , espressomaskine eller en kapselmaskine i 2023, . Det er en lille tilbagegang i forhold til 2022. , Fastnettelefonen fortsætter sin tilbagegang, idet knap en ud af ti har fastnettelefon i hjemmet i 2023. Kun en ud af ti har en eller flere e-boglæsere liggende. Smart-tv'et findes i otte ud af ti hjem, mens det for tre år siden kun var seks ud af ti, der havde et eller flere i hjemmet., Familiernes besiddelse af elektronik,  , 2020, 2021, 2022, 2023,  , 2020, 2021, 2022, 2023,  , 1.000,  , pct. af antal familier, Antal familier i alt, 2, 619, 2, 599, 2, 630, 2, 580,  , 100, 100, 100, 100, Heraf med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Tørretumbler, 1, 474, 1, 511, 1, 554, 1, 497,  , 56, 58, 59, 58, Vaskemaskine, 2, 130, 2, 155, 2, 118, 2, 187,  , 81, 83, 81, 85, Opvaskemaskine, 1, 967, 1, 991, 2, 059, 2, 003,  , 75, 77, 78, 78, Mikrobølgeovn, 1, 949, 2, 036, 2, 044, 1, 979,  , 74, 78, 78, 77, Espressomaskine, kapselmaskine, 995, 1, 023, 1, 139, 1, 001,  , 38, 39, 43, 39, Robotstøvsuger, 278, 305, 430, 443,  , 11, 12, 16, 17, Elektronisk styring af varme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (Smart-home), -, -, 290, 342,  , -, -, 11, 13, Elektronisk styring af el,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (Smart-home), -, -, 368, 334,  , -, -, 14, 13, Sikkerhed eller overvågning, 511, 495, 585, 571,  , 20, 19, 22, 22, Kamera, ikke på mobiltelefon, -, -, 1, 008, 934,  , -, -, 38, 36, Smart-tv, 1, 680, 1, 807, 2, 104, 2, 007,  , 64, 70, 80, 78, Pc, 2, 379, 2, 377, 2, 472, 2, 350,  , 91, 91, 94, 91, Stationær computer, 930, 920, 889, 850,  , 36, 35, 34, 33, Bærbar pc , 2, 292, 2, 280, 2, 364, 2, 176,  , 88, 88, 90, 84, Tablet-pc mv., 1, 591, 1, 537, 1, 485, 1, 310,  , 61, 59, 56, 51, Mobiltelefon, 2, 492, 2, 487, 2, 541, 2, 436,  , 95, 96, 97, 94, Smartphone, 2, 369, 2, 331, 2, 454, 2, 363,  , 90, 90, 93, 92, Fastnettelefon, 394, 311, 260, 195,  , 15, 12, 10, 8, Dab-radio, 880, 938, 825, 798,  , 34, 36, 31, 31, GPS-navigation, 1, 319, 1, 338, 1, 294, 1, 298,  , 50, 51, 49, 50, Aktivitetsur,-måler, 968, 1, 108, 1, 048, 1, 134,  , 37, 43, 40, 44, GPS-ur, 607, 764, 815, 867,  , 23, 29, 31, 34, Spillekonsol, 993, 1, 088, 978, 924,  , 38, 42, 37, 36, VR headset/VR briller, -, -, 182, 144,  , -, -, 7, 6, E-bogslæser, 247, 328, 288, 242,  , 9, 13, 11, 9, Elektrisk køretøj, undtaget bil, -, -, 451, 464,  , -, -, 17, 18, El-cykel , -, -, 350, 361,  , -, -, 13, 14,  , personer,  ,  ,  ,  ,  , Antal interviewpersoner, 1, 237, 1, 087, 882, 848,  ,  ,  ,  ,  , Elektronik i hjemmet 2023, 3. maj 2023 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elektronik i hjemmet, Kontakt, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Vi gennemfører undersøgelsen i april via telefoninterviews og internetbesvarelser (, www.dst.dk/interview, ) med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Resultaterne for de enkelte år har en stikprøveusikkerhed på 3 procentpoint, mens der er en usikkerhed på 5 procentpoint, når der sammenlignes mellem to år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45877

    Nyt

    NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

    Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

    3. oktober 2024, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at  afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49913

    Nyt

    NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

    Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023

    9. februar 2024, I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år. På hotellerne var der i 2023 19,1 mio. overnatninger. Hotelovernatningerne stod dermed for næsten halvdelen af overnatningerne på hoteller og campingpladser mv. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i udenlandske overnatninger i december, I december 2023 var der 1,7 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en mindre stigning på 31.000 sammenlignet med december 2022 og det højeste antal overnatninger i en december måned i statistikkens levetid. Stigningen skyldes udelukkende flere overnatninger af udenlandske gæster. De danske decemberovernatninger i 2023 var uændret sammenlignet med december året før og oversteg dermed 1 mio. for andet år i træk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger på hoteller - fald på campingpladser, På hotellerne var der 19,1 mio. overnatninger i 2023. Det er en stigning på 676.000 sammenlignet med 2022 og første gang, der er flere end 19 mio. hotelovernatninger på et år. Stigningen skyldes udelukkende udenlandske gæster, der havde 761.000 flere hotelovernatninger end i 2022, mens de danske hotelovernatninger faldt med 84.000. På campingpladserne var der et fald på 551.000 overnatninger sammenlignet med 2022. Danske gæster havde i 2023 658.000 færre campingovernatninger end i 2022, mens de udenlandske campingovernatninger steg med 107.000., Overnatninger, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,7, 1, 718,4, 2, 39, 615,5, 40, 084,9, 1, Heraf danske, 1, 062,0, 1, 063,7, 0, 25, 584,1, 24, 873,2, -3, Øst for Storebælt, 1, 037,1, 1, 057,7, 2, 16, 974,1, 18, 131,8, 7, Vest for Storebælt, 650,6, 660,7, 2, 22, 641,4, 21, 953,1, -3, Hoteller mv. , 1, 190,3, 1, 210,0, 2, 18, 469,9, 19, 146,7, 4, Heraf danske, 712,2, 722,4, 1, 11, 638,2, 11, 554,0, -1, Øst for Storebælt, 821,0, 828,9, 1, 11, 044,6, 11, 936,9, 8, Vest for Storebælt, 369,4, 381,2, 3, 7, 425,3, 7, 209,7, -3, Feriecentre, 212,7, 222,9, 5, 4, 662,8, 4, 840,6, 4, Heraf danske, 179,2, 179,8, 0, 3, 378,1, 3, 427,7, 1, Øst for Storebælt, 35,8, 40,0, 12, 1, 003,4, 1, 058,0, 5, Vest for Storebælt, 176,9, 182,9, 3, 3, 659,4, 3, 782,5, 3, Campingpladser, 120,0, 118,0, -2, 12, 751,3, 12, 200,0, -4, Heraf danske, 99,7, 96,6, -3, 8, 680,9, 8, 022,8, -8, Øst for Storebælt, 38,5, 39,8, 3, 2, 733,7, 2, 678,0, -2, Vest for Storebælt, 81,5, 78,3, -4, 10, 017,6, 9, 521,9, -5, Vandrerhjem, 164,6, 167,4, 2, 2, 555,8, 2, 776,5, 9, Heraf danske, 70,9, 64,8, -9, 1, 320,6, 1, 314,1, 0, Øst for Storebælt, 141,8, 149,0, 5, 1, 844,1, 2, 110,7, 14, Vest for Storebælt, 22,8, 18,4, -20, 711,6, 665,8, -6, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 175,6, 1, 121,2, -5, Heraf danske, •, •, •, 566,2, 554,6, -2, Øst for Storebælt, •, •, •, 348,3, 348,1, 0, Vest for Storebælt, •, •, •, 827,4, 773,1, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der i december 2023 en stigning på 2,9 pct. i det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i forhold til november 2023. Samlet for perioden oktober-december var der en stigning på 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 160,0, 3, 251,5, 3, 336,1, 3, 276,6, 3, 283,2, 3, 377,5,  , 1,9, 2,9, Hoteller, 1, 556,6, 1, 616,9, 1, 640,9, 1, 619,6, 1, 625,9, 1, 646,0,  , 1,6, 1,2, Feriecentre, 399,3, 396,5, 409,9, 397,2, 395,5, 420,6,  , 0,6, 6,3, Camping, 964,3, 998,1, 1, 044,1, 1, 020,7, 1, 033,2, 1, 078,2,  , 4,2, 4,4, Vandrerhjem, 239,8, 240,0, 241,2, 239,1, 228,7, 232,7,  , -2,8, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47584

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation