Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5051 - 5060 af 5834

    NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

    Sogne 1. januar 2023

    16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40242

    Nyt

    NYT: Overskuddet i dansk akvakultur faldt i 2023

    Regnskabsstatistik for akvakultur 2023

    31. marts 2025, Opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg havde i 2023 samlet set et driftsresultat, som var 67 mio. kr. lavere end i 2022. Det svarer til et fald på 39 pct. Driftsresultatet var på 104 mio. kr. i 2023 ud af et bruttoudbytte på 1.692 mio. kr. Havbrug stod for 86 mio. kr. af det samlede driftsresultat. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand blev resultatet på -8 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation bidrog med 27 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Fald i driftsresultatet for havbrug, Det samlede driftsresultat for havbrug faldt med 34 pct. fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 601 mio. kr. i 2023, hvilket var 1 pct. mindre end året før, til trods for en stigning i produktionen på 5 pct. Driftsomkostningerne steg 33 mio. kr. til 512 mio. kr. Stigningen i driftsomkostningerne kom primært fra køb af yngel og sættefisk (fisk til udsætning), som steg med 23 mio. kr. til 206 mio. kr., Negativt driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, I modsætning til i 2022 blev det samlede driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation negativt i 2023. Det var fjerde år ud af de seneste fem år, hvor det skete. Bruttoudbyttet blev på 646 mio. kr. i 2023 - 13 pct. mere end året før, 0g produktionen var næsten det samme. Driftsomkostningerne steg med 80 mio. kr. til 627 mio. kr. Det skyldtes især en stigning i omkostninger til yngel og sættefisk på 40 mio. kr. til 83 mio. kr., og at omkostninger til finansiering steg med 15 mio. kr. til 27 mio. kr., Stigning i driftsresultatet for anlæg med ingen eller lav recirkulation, Det samlede driftsresultat for anlæg med ingen eller lav recirkulation blev med 27 mio. kr. mere end fordoblet fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 398 mio. kr. i 2023, hvilket var 5 pct. mindre end året før, og produktionen blev reduceret med 19 pct. Driftsomkostningerne faldt med 35 mio. kr. til 363 mio. kr. Blandt driftsomkostningerne faldt omkostning til køb af yngel og sættefisk mest - med 14 mio. kr. til 56 mio. kr., Laveste energiomkostninger for havbrug, For anlæg med ingen eller lav recirkulation udgjorde omkostninger til elektricitet og anden energi 6 pct. af de samlede driftsomkostninger i 2023 imod 7 pct. i 2022. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation var tallet 11 pct. for begge år. For havbrug faldt andelen fra 1 pct. til mindre end 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Samlet set færre anlæg, Der var 176 anlæg i 2023, som fordelte sig på 19 havbrug, 121 landbaserede anlæg og 36 skaldyrbrug. Det var 10 landbaserede anlæg færre end året før, men 1 havbrug og 4 skaldyrbrug flere. Der var 475 beskæftigede inklusiv ejere omregnet til fuldtid på anlæggene i 2023 mod ca. 460 i 2022., Regnskabsresultater for akvakultur,  , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, Anlæg, 89, 82, 42, 39, 18, 19,  , ton, Produktion, 13, 463, 10, 956, 18, 550, 18, 582, 13, 592, 14, 335,  , mio. kr., Bruttoudbytte, 417, 398, 572, 646, 610, 601, Driftsomkostninger, 398, 363, 548, 627, 479, 512, Finansieringsomkostninger, 6, 8, 12, 27, 0, 3, Driftsresultat, 13, 27, 12, -8, 131, 86, - Nedre halvdel, -10, -1, -24, -51, 20, 21, - Øvre halvdel, 23, 28, 37, 43, 111, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -3, 11, 3, -16, 129, 84, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 0,6, 4,9, 2,7, 1,7, 21,1, 14,4, Afkastningsgrad, 0,5, 3,6, 1,8, 1,2, 23,3, 12,8, Soliditetsgrad, 26,3, 25,3, 30,1, 24,1, 80,3, 81,4, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2023 også 36 skaldyrbrug beliggende til havs. Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet. Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023, 31. marts 2025 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49041

    Nyt

    NYT: Boligpriserne steg fortsat i 3. kvartal 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025

    8. januar 2026, Boligpriserne fortsatte opad i tredje kvartal 2025. På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,0 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Enfamiliehuse oplevede en prisstigning på 1,8 pct., mens sommerhuspriserne steg mere moderat med 0,7 pct. Siden prisernes seneste toppunkt i 2022 er ejerlejlighedspriserne samlet set steget med 11,7 pct., mens priserne på enfamiliehuse og sommerhuse er steget med henholdsvis 7,0 pct. og 8,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Huspriserne i fremgang i hele landet - størst stigning i Hovedstaden, Huspriserne steg i alle landets fem regioner i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Hovedstaden med 9,7 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,0 pct., Ejerlejlighedspriserne steg i fire ud af fem regioner, Priserne på ejerlejligheder steg i tredje kvartal 2025 i fire ud af fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Den kraftigste fremgang fandt sted i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 11,9 pct., mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede et prisfald på 2,2 pct., Prisfremgang på sommerhuse i hele landet, Sommerhuspriserne steg i tredje kvartal 2025 i alle landets fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Sjælland med 7,1 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse vokser - mest i Region Sjælland, På landsplan steg antallet af handler med enfamiliehuse med 8,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen var dog præget af markante regionale forskelle. Region Sjælland oplevede den største stigning i handelsaktiviteten med 13,1 pct., mens Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 4,0 pct., selvom huspriserne steg mest her. Enfamiliehuse var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mindst i forhold til året før., Stigende ejerlejlighedshandel præger boligmarkedet, Salget af ejerlejligheder steg markant på landsplan med 27,1 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Region Midtjylland havde den største stigning i handelsaktiviteten med 42,1 pct., men også de øvrige regioner oplevede betydelige stigninger. Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 22,5 pct., selvom priserne på ejerlejligheder steg mest her. Ejerlejligheder var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mest i forhold til året før., Flere sommerhuse skifter ejer - største stigning i Hovedstaden, På landsplan steg antallet af handlede sommerhuse med 24,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Region Hovedstaden oplevede den største fremgang i handelsaktiviteten med 32,9 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 16,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerlejligheder trækker boligpriserne op, I landsdelen , Byen København, steg boligpriserne i tredje kvartal 2025 for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelsboliger sammenlignet med samme kvartal året før, målt på de faktiske (ikke sæsonkorrigerede) tal. Ejerlejlighederne oplevede den største stigning på 13,9 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 9,5 pct., og andelsboliger med 6,4 pct. Siden 2022 har ejerlejligheder samlet set haft den kraftigste prisstigning på 19,6 pct., efterfulgt af enfamiliehuse med 13,3 pct., mens andelsboliger har haft den mest moderate fremgang på 11,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025, 8. januar 2026 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50250

    Nyt

    NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

    Salg af alkohol og tobak 2024

    18. juni 2025, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20,  , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822,  , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20,  , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , liter, Gns. salg af ren alkohol,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Salg af alkohol og tobak 2024, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51342

    Nyt

    NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2024

    27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51811

    Nyt

    NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

    Kulturvaner (år) 2025

    4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52821

    Nyt

    NYT: Lille stigning i modtagere af boligstøtte

    Boligstøtte december 2025

    13. marts 2026, I december 2025 var der 592.400 husstande, der modtog boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Det var 2.700 flere i forhold til året før, svarende til en stigning på 0,5 pct. Folkepensionister eller førtidspensionister - med førtidspension tildelt før 2003 - kan søge om boligydelse. Boligsikring kan søges af andre husstande med relativ lav indkomst. Antallet af modtagere af boligsikring steg med 1.500 til 317.200, og antallet af modtagere af boligydelse steg med 1.200 til 275.300 fra december 2024 til december 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, Flere førtidspensionister modtager boligsikring, I december 2025 var der 83.700 ud af 317.200 boligsikringsmodtagere, som var førtidspensionister, svarende til 23 pct. I december 2021 var der 61.800 ud af 318.300 boligsikringsmodtagere, der var førtidspensionister, svarende til 18 pct. Stigningen på 5 procentpoint skal ses i lyset af, at der i perioden generelt har været en stigning i antallet af førtidspensionister (se , NYT om offentlige pensioner fra 2025, ), en hævet pensionsalder, der ligeledes har bidraget til flere førtidspensionister, samt en større andel af førtidspensionisterne, der har fået tildelt førtidspension i 2003 eller senere., Færre børnefamilier modtager boligsikring, I december 2025 var der 233.500 boligsikringsmodtagere, der ikke var pensionister, og af dem var de 67.500 eller 29 pct. husstande med børn. I 2007 var de tilsvarende tal 80.000 af 189.500 husstande med børn, svarende til 42 pct. Boligsikringsmodtagere, der ikke er pensionister og ikke har børn i husstanden, kan højest modtage 15 pct. af deres husleje i boligsikring., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring udgør 22,5 pct. af ikke-pensionisters husleje i 2025, I december 2025 var der 233.500 ikke-pensionister, der modtog boligsikring. De modtog i gennemsnit 1.400 kr. i boligsikring for en gennemsnitlig husleje på 6.300 kr. om måneden. Det vil sige, at boligsikringen udgjorde 22,5 pct. af deres husleje. Den gennemsnitlige husstandsindkomst - som boligstøtten udregnes på baggrund af - var for modtagerne af boligsikringen 19.000 kr. om måneden. Det betyder, at huslejen for denne gruppe svarer til ca. en tredjedel af den registrerede husstandsindkomst., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring dækker mindre andel af huslejen for modtagere, Fra 2007 til 2025 er den gennemsnitlige boligstøtte for boligsikringsmodtagere - der ikke er førtidspensionister - steget, men ikke relativt til den gennemsnitlige husleje for samme gruppe. I 2007 dækkede boligsikringen i gennemsnit 28 pct. af huslejen, mens den i 2025 dækkede 22,5 pct. af huslejen. Denne udvikling er sket på trods af, at huslejerne er steget relativt til hustandsindkomsten. I samme periode er huslejens andel af indkomsten steget fra 28 pct. til 33 pct. for modtagere af boligsikring, ekskl. førtidspensionister. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er færre boligsikringsmodtagere med børn samt implementeringen af kontanthjælpsloftet i 2016. Kontanthjælpsloftet, der i 2025 blev erstattet af boligstøtteloftet har betydet, at personer, der samlet stod til at modtage for meget i kontanthjælp og boligstøtte mv., fik reduceret eller helt mistede boligstøtten., Boligstøtte december 2025, 13. marts 2026 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53281

    Nyt

    NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

    Levevilkårsundersøgelsen 2025

    12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52859

    Nyt

    NYT: Stigning i ofre for anmeldte forbrydelser

    Ofre for kriminalitet 2025

    17. marts 2026, I 2025 var der 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. Stigningen ses i alle overordnede kategorier, hvor seksualforbrydelser steg 7 pct. fra 5.382 til 5.776, voldsforbrydelser steg 9 pct. fra 29.901 til 32.536, ejendomsforbrydelser, som omfatter tyveri, afpresning og røveri, steg 5 pct. fra 21.649 til 22.690 mens andre forbrydelser, som omfatter æreskrænkelser og overtrædelse af tilhold, steg 12 pct. fra 6.794 til 7.621. Set over de seneste ti år er antallet af ofre for personfarlige forbrydelser faldet med 16 pct. fra 81.504 i 2016 til 68.623., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Mange er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2025 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (13.018), , vold og lignende mod offentlig myndighed, (7.587) og , trusler på livet, (6.092). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (167), hvoraf der var 46 drabsofre i 2025, samt , psykisk vold mv., (1.317), hvoraf 504 havde været udsat for stalking., Overtrædelsestyper varierer på tværs af regioner, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyper varierede på tværs af regionerne i 2025. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet den største gruppe af ofrene, 47 pct. (13.227 personer), havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2025. I de øvrige regioner havde den største gruppe af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var 66 pct. af ofrene (6.891 personer) udsat for voldsforbrydelser, mens det gjaldt for 64 pct. af ofrene (2.546 personer) i Region Nordjylland. I Region Sjælland var det 57 pct. eller 5.411 personer, mens det i Region Midtjylland var 56 pct. eller 5.591 personer, der havde været offer for voldsforbrydelser i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Flest ofre i alderen 20-29 år for anmeldte personfarlige forbrydelser, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser, var den største gruppe 21 pct. (14.092 ofre) i alderen 20-29 år. De 20-29-årige var oftest ofre for vold, herunder særligt , simpel vold, og, trusler, . De 30-39-årige, der udgjorde den næststørste gruppe med 18 pct. (12.242 ofre), var også oftest ofre for vold og også særligt , simpel vold, , men i stedet for , trusler,, var andelen udsat for , vold og lignende mod offentlig myndighed, højere for denne aldersgruppe. De ældste ofre (70+ år) var typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge under 20 år oftere var ofre for seksualforbrydelser og vold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser var 54 pct. kvinder, mens 42 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. Blandt ofre under 20 år var der flest drenge/mænd, mens der blandt ofre over 20 år var flest kvinder.  , Ofre for kriminalitet 2025, 17. marts 2026 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53910

    Nyt

    NYT: Finansieringsselskabernes udlån steg

    Finansieringsselskaber 2015

    22. august 2016, Finansieringsselskaberne havde udlån til virksomheder og private på sammenlagt 91,9 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er 5,9 pct. højere end året før. Det er især udlån i form af , finansiel leasing, , der er gået frem. De finansielle leasingaftaler steg med 7,5 pct. til 42,3 mia. kr. Det er andet år i træk, at finansieringsselskabernes beholdning af finansielle leasingaftaler stiger. Med en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til året før bidrog selskabernes beholdning af , blankolån, ligeledes betydeligt til den opadgående udvikling., Finansielle leasingaftaler udgjorde den største andel, Ved udgangen af 2015 udgjorde de finansielle leasingaftaler og , kreditaftaler mod sikkerhed, hhv. 46 pct. og 28 pct. af de samlede udlån. Dermed udgjorde disse udlånstyper fortsat klart den største andel af finansieringsselskabernes udlån. De tre resterende udlånstyper , blankolån, , , købe- og kontokort, samt , factoring, udgjorde hver omkring 9 pct. af de samlede udlån ved udgangen af 2015., Beholdning steg selvom nye udlån faldt, Der blev udstedt nye udlån for 62,0 mia. kr. i 2015, hvilket svarede til et fald på 9,6 pct. i forhold til året før. Det var dog kun nye udlån i form af , factoring, , der trak den samlede værdi af nye udlån ned. Ses der bort fra , factoring, , blev der indgået nye aftaler for 35,8 mia. kr. i 2015. Det er 4,9 mia. kr. mere end året før for disse udlånstyper. Værdien af nye , factoring, udlån faldt med 11,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på 30,5 pct. Denne udlånstype adskiller sig markant fra de andre typer af udlån ved at have relativ kort løbetid - typisk kun en måned. Ved udgangen af året tegner beholdningen af factoring aftaler sig derfor ikke for en stor del af det samlede billede., Nyudlån og beholdning, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning ,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., Udlån i alt, 68, 535, 61, 959, 86, 818, 91, 914, Finansiel leasing, 17, 251, 20, 439, 39, 324, 42, 259, Factoring, 37, 667, 26, 196, 7, 416, 7, 395, Købe- og kontokort, 1, 834, 2, 196, 7, 564, 7, 832, Blankolån, 3, 054, 3, 587, 7, 699, 8, 913, Kreditaftaler mod sikkerhed, 8, 729, 9, 541, 24, 815, 25, 516, Populære leasingaktiver, Leasingaktiver inden for kategorierne , personvogne, og , last- og varevogne, var de mest populære leasingaktiver. Værdien af nye udlån inden for disse leasingaktiver udgjorde ved udgangen af 2015 tilsammen 3,0 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at værdien af nye udlån for , personvogne, og , last- og varevogne, steg med hhv. 36,1 pct. og 25,1 pct. i forhold til året før., Nyudlån og beholdning af finansielle leasingaftaler fordelt på art, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning, ultimo ,  , Industriudstyr, Edb- og, kontorudstyr, Last- og varevogne, Person- vogne, Skibe, fly, jern-banemateriel, Bygninger, Andet, I alt,  ,  , mio. kr., 2009, 2, 072, 2, 186, 5, 302, 1, 777, 135, 259, 4, 192, 15, 923, 50, 738, 2010, 1, 770, 1, 897, 4, 265, 2, 506, 11, 293, 3, 008, 13, 750, 47, 027, 2011, 2, 452, 2, 001, 5, 694, 3, 517, 23, 1, 448, 2, 937, 18, 072, 46, 226, 2012, 3, 337, 2, 040, 6, 486, 4, 061, 14, 490, 2, 178, 18, 606, 45, 878, 2013, 3, 049, 1, 560, 5, 420, 3, 484, 21, 462, 1, 429, 15, 426, 38, 364, 2014, 2, 918, 1, 271, 6, 240, 4, 064, 14, 1, 142, 1, 602, 17, 251, 39, 324, 2015, 3, 689, 1, 035, 7, 804, 5, 532, 20, 795, 1, 563, 20, 439, 42, 259, Finansieringsselskaber 2015, 22. august 2016 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansieringsselskaber, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, En finansiel leasingaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet erhverver et aktiv efter brugers anvisning, hvorefter bruger mod betaling af en leasingafgift får stillet aktivet til rådighed i en på forhånd aftalt tidsperiode - typisk aktivets forventede levetid. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret overdrages til brugeren. Er brugeren en virksomhed, afskrives aktivet på lige fod med andre aktiver ejet af virksomheden. En factoringaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet yder kredit til en virksomhed mod overdragelse af virksomhedens fakturaer og debitor-tilgodehavender. Finansieringsselskabet bliver dermed ny kreditor for virksomhedens mellemværender., Andre udlån består af tre former for udlån:, Købe- og kontokort: Kredit knyttet til betalingskort med aftalt afvikling af saldoen og/eller med aftalt kreditmaksimum., Blankolån: Lån ydet uden sikkerhed og uden tilknytning til købe- og kontokort., Kreditaftaler mod sikkerhed: Kredit ydet med sikkerhed i underliggende varekøb, kaution eller lignende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22551

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation