Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3931 - 3940 af 4564

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 81 - 100 af 326, 23.7.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i juli mod 5,8 i juni. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,2., Periode: Juli 2019,  , 20.6.2019, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj. Forbrugertilliden er således uændret i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,4., Periode: Juni 2019,  , 21.5.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 5,9 i maj mod 3,7 i april. Forbrugertilliden er dermed steget siden sidste måned og ligger også højere end gennemsnittet for de seneste seks m ..., Periode: Maj 2019,  , 23.4.2019, Forbrugertillid uændret, Forbrugertilliden ligger på 3,7 i april mod 3,8 i marts. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3, ..., Periode: April 2019,  , 21.3.2019, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 3,8 i marts mod 3,3 i februar. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er ..., Periode: Marts 2019,  , 20.2.2019, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 3,9 i januar og niveauet er dermed uændret i forhold til sidste måned. Tilliden ligger stadig under gennemsnittet for det se ..., Periode: Februar 2019,  , 23.1.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,9 i januar mod 2,9 i december og er dermed en anelse højere end i sidste måned. Selvom tilliden er vokset en anelse, er den stadig under gen ..., Periode: Januar 2019,  , 21.12.2018, Faldende forbrugertillid - laveste niveau i to år, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i december og har nu nået det laveste niveau siden december 2016, hvor indikatoren var minus 0,3. Decembers forbrugertillid ligger også la ..., Periode: December 2018,  , 22.11.2018, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i november mod 5,1 i oktober, og niveauet er dermed uændret set i forhold til sidste måned. Bag det omtrent uændrede niveau ligger, at til ..., Periode: November 2018,  , 23.10.2018, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 5,1 i oktober mod 6,9 i september. Indikatoren har over de seneste fem måneder været faldende. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på ..., Periode: Oktober 2018,  , 20.9.2018, Niveauet for forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 6,9 i september mod 7,8 i august, og niveauet er dermed uændret. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,6. Forbrugertilliden belyse ..., Periode: September 2018,  , 23.8.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,8 i august mod 9,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,8. Der er fem underliggende indikatorer, som forbrugertilliden ..., Periode: August 2018,  , 23.7.2018, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 9,7 i juli mod 10,6 i juni. Trods det lille nøk nedad er indikatoren stadig lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 9,0., Periode: Juli 2018,  , 21.6.2018, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden, Forbrugertilliden har taget et lille hop opad og ligger på 10,6 i juni mod 9,3 i maj. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ligger lidt over g ..., Periode: Juni 2018,  , 23.5.2018, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 9,3 i maj, sammenlignet med 7,1 i april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 8,0., Periode: Maj 2018,  , 20.4.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i april, sammenlignet med 8,5 i marts. På trods af det lille fald er den på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit som er 7,7., Periode: April 2018,  , 20.3.2018, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 8,5 i marts, ligesom den gjorde i februar. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennem ..., Periode: Marts 2018,  , 20.2.2018, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 8,5 i februar sammenlignet med 8,2 i januar. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders genn ..., Periode: Februar 2018,  , 23.1.2018, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 8,2 i januar sammenlignet med 6,5 i december. Samtidig er indikatoren en anelse højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 7,4., Periode: Januar 2018, Rettet: 12. februar 2018 kl. 9:05,  , 21.12.2017, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 6,5 i december sammenlignet med 7,6 i november. På trods at det lille fald er den på niveau med årsgennemsnittet på 6,9, mens gennemsnittet fo ..., Periode: December 2017,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=5

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 1 - 20 af 326, 23.3.2026, Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder., Periode: Marts 2026,  , 19.2.2026, Forbrugertilliden på niveau med januar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar på minus 13,1, hvilket er omtrent det samme som sidste måned, hvor den lå på minus 13,4. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Februar 2026,  , 22.1.2026, Forbrugertilliden går frem, men forbliver negativ, Forbrugertillidsindikatoren er i januar på minus 13,4, hvilket er det højeste niveau siden januar 2025. Gennemsnittet for de seneste 6 måneder ligger på minus 17,7., Periode: Januar 2026,  , 19.12.2025, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, h ..., Periode: December 2025,  , 20.11.2025, Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2025,  , 23.10.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for ..., Periode: Oktober 2025,  , 22.9.2025, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2025,  , 21.8.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold ..., Periode: August 2025,  , 23.7.2025, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbr ..., Periode: Juli 2025,  , 20.6.2025, Lille fremgang i negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbruge ..., Periode: Juni 2025,  , 20.5.2025, Tilbagegang i forbrugertilliden for 4. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 18,4, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,0., Periode: Maj 2025,  , 22.4.2025, Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 17,0, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 15,5., Periode: April 2025,  , 21.3.2025, Forbrugertilliden på laveste niveau i næsten to år, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 15,5, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 14,5. Det er det laveste niveau, indi ..., Periode: Marts 2025,  , 20.2.2025, Forbrugertilliden forværres i februar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar minus 14,5, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 11,7., Periode: Februar 2025,  , 23.1.2025, Forbrugertilliden marginalt mindre negativ i januar, Forbrugertillidsindikatoren er i januar minus 11,7, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 13,1., Periode: Januar 2025,  , 20.12.2024, Forbrugertilliden falder til årets laveste niveau, Forbrugertillidsindikatoren er i december minus 13,1, hvilket er det laveste den har været i 2024. Det er samtidig et markant fald i forhold til sidste måned, hvor den va ..., Periode: December 2024,  , 21.11.2024, Forbrugertilliden på niveau med oktober, Forbrugertillidsindikatoren er i november minus 9,3, hvilket er omtrent samme niveau som sidste måned, hvor den var minus 8,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2024,  , 23.10.2024, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober minus 8,9, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 6,8. Det er omtrent det samme som gennemsnitt ..., Periode: Oktober 2024,  , 20.9.2024, Forbrugertilliden på niveau med august, Forbrugertillidsindikatoren er i september minus 6,8, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 7,4 og ligeledes på niveau med gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2024,  , 22.8.2024, Forbrugertilliden falder, Forbrugertillidsindikatoren er i august minus 7,4, hvilket er et fald i forhold til sidste måned, hvor den var minus 5,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger ..., Periode: August 2024, Rettet: 22. august 2024 kl. 9:11,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=1

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 101 - 120 af 326, 22.11.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,6 i november sammenlignet med 7,1 i oktober. Niveauet er således uændret, både når man ser på den seneste måned og de seneste seks måneder, ..., Periode: November 2017,  , 23.10.2017, Forbrugertilliden er fortsat uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i oktober sammenlignet med 7,3 i september. Niveauet er således uændret, både når man ser på seneste måned og de seneste seks måneder, hvo ..., Periode: Oktober 2017,  , 21.9.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,3 i september sammenlignet med 7,6 i august. Niveauet er således uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den frem ..., Periode: September 2017,  , 23.8.2017, Forbrugertilliden falder en smule fra juli til august, Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli. Indikatoren ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4., Periode: August 2017,  , 20.7.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat, Forbrugertilliden steg fra 7,1 i juni til 10,5 i juli. Indikatoren er derfor noget højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,0., Periode: Juli 2017,  , 22.6.2017, Forbrugertilliden stiger svagt, Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni, sammenlignet med 5,8 i maj. Indikatoren er lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 6,0. Indikatoren belyser bef ..., Periode: Juni 2017,  , 19.5.2017, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden faldt til 5,8 i maj sammenlignet med 7,4 i april. Indikatoren er en smule højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7., Periode: Maj 2017,  , 20.4.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat en smule, Forbrugertilliden steg til 7,4 i april, sammenlignet med 6,2 i marts. Indikatoren har været positiv siden januar 2017 med beskeden stigende tendens. Niveauet ligger derme ..., Periode: April 2017,  , 23.3.2017, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden steg til 6,2 i marts, sammenlignet med 4,8 i februar. Niveauet ligger dermed lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 2,9., Periode: Marts 2017,  , 20.2.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden er 4,8 i februar, mens den i januar var 4,5. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Februar 2017,  , 23.1.2017, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden stiger til 4,5 i januar sammenlignet med minus 0,3 i december. Stigningen kommer efter fire måneder med faldende tillid. Niveauet ligger dermed lidt høj ..., Periode: Januar 2017,  , 21.12.2016, Forbrugertilliden er svagt faldende, Forbrugertilliden er minus 0,3 i december sammenlignet med 0,9 i november. Forbrugertilliden har været faldende siden august 2016., Periode: December 2016,  , 22.11.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 0,9 i november sammenlignet med 1,2 i oktober. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders ge ..., Periode: November 2016,  , 21.10.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,2 i oktober mod 1,8 i september. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Oktober 2016,  , 22.9.2016, Danskernes forbrugertillid faldt lidt, Forbrugertilliden ligger på 1,8 i september mod 4,8 i august. På trods af faldet fra august til september er niveauet stadig uændret. Indikatoren ligger dog lavere end de ..., Periode: September 2016,  , 23.8.2016, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i august 4,8 mod 3,1 i juli. På trods af stigningen fra juli til august er niveauet stadig uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders g ..., Periode: August 2016,  , 20.7.2016, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden er i juli 3,1 mod 4,4 i juni. På trods af faldet fra juni til juli er niveauet stadig uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsni ..., Periode: Juli 2016,  , 22.6.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juni 4,4 mod 3,2 i maj. Niveauet er således stadig uændret. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad, ..., Periode: Juni 2016,  , 23.5.2016, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i maj 3,2 mod 5,5 i april. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5., Periode: Maj 2016,  , 21.4.2016, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i april 5,5 mod 3,6 i marts. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,9., Periode: April 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=6

    Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Thomas Thorsen , 23 69 94 27 , TST@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2026 Måned 01 , Tidligere versioner, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

    Statistikdokumentation

    NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

    25- og 35-åriges uddannelse 2013

    19. september 2014, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., 25- og 35-åriges uddannelse 2013, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: 25- og 35-åriges uddannelse, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18615

    Nyt

    NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

    Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

    10. november 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46553

    Nyt

    NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

    25. april 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49437

    Nyt

    NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

    Sociale udgifter 2024

    2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49870

    Nyt

    NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

    Regionalfordelt nationalregnskab 2024

    27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49917

    Nyt

    NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

    Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

    31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20045

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation