Søgeresultat

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning., 11. marts 2019 kl. 1:00 , Af , Magnus Nørtoft, For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital., I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere., ”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD2, (heltidsbedrifter), Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig., Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år, Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se , landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken, ., Kilde: , https://statistikbanken.dk/lbfi1, EU's landbrugsstøtte, Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder., Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer., Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande, Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct., ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct., Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin., Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit., Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge, EU-kommissionen, var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. , EU's samlede budget for 2017, var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct., Danmark bidrog ifølge , EU-kommissionen, netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i denne , artikel om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, Regnskabsstatistik for jordbrug:, Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik.  Den danske statistik er tilgængelig i , statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, , hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug

Bag tallene

Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

Bag tallene

Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-04-15-Matematik

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 5.a.1 - Sikre rettigheder til landbrugsjord

Andel som går på internettet via mobil eller smartphone (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Landmænd med jord, 47,9, 46,5, 45,7, 44,2, 43,0, 40,9, 43,7, 41,6, 38,2, .., 40,0, 38,3, 37,1, 37,3, 32,3, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer jord, 9,6, 7,4, 9,1, 8,5, 8,3, .., 7,8, 8,0, 7,4, 9,0, 11,3, 10,1, 11,2, 11,3, 10,4, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder forpagter jord, 7,1, 4,9, 5,2, 5,7, 6,9, .., 5,6, 6,4, 6,3, 7,4, 8,9, 6,4, 7,7, 8,4, 6,6, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer eller forpagter jord, 9,3, 7,0, 8,5, 8,1, 8,0, .., 7,4, 7,8, 7,2, 8,7, 10,9, 9,4, 10,5, 10,7, 9,7, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer jord, 5,2, 3,8, 3,6, 4,0, 4,0, .., 4,1, 3,8, 3,8, 4,1, 5,8, 5,4, 5,5, 5,7, 4,9, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder forpagter jord, 4,5, 3,2, 3,2, 3,2, 5,0, .., 3,5, 3,7, 4,2, 3,7, 5,6, 4,6, 5,1, 5,3, 3,8, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer eller forpagter jord, 5,0, 3,6, 3,5, 3,8, 4,3, .., 3,9, 3,8, 4,0, 4,0, 5,8, 5,1, 5,4, 5,6, 4,5, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer jord, 90,4, 92,6, 90,9, 91,5, 91,7, .., 92,2, 92,0, 92,6, 91,0, 88,7, 89,9, 88,9, 88,7, 89,6, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd forpagter jord, 92,9, 95,1, 94,8, 94,3, 93,1, .., 94,4, 93,6, 93,7, 92,6, 91,1, 93,6, 92,3, 91,6, 93,4, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer eller forpagter jord, 90,7, 93,0, 91,5, 91,9, 92,0, .., 92,6, 92,2, 92,8, 91,3, 89,1, 90,6, 89,5, 89,3, 90,3, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer jord, 94,8, 96,2, 96,4, 96,0, 96,0, .., 95,9, 96,2, 96,2, 95,9, 94,2, 94,6, 94,5, 94,3, 95,1, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd forpagter jord, 95,5, 96,8, 96,8, 96,8, 95,0, .., 96,5, 96,3, 95,8, 96,3, 94,4, 95,4, 94,9, 94,7, 96,2, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer eller forpagter jord, 95,0, 96,4, 96,5, 96,2, 95,7, .., 96,1, 96,2, 96,0, 96,0, 94,2, 94,9, 94,6, 94,4, 95,5, Bedrifter, hvor selskaber ejer jord, 3,2, 3,7, 3,7, 3,2, 3,6, 3,2, 2,9, 4,1, 5,4, 5,7, 6,0, 5,2, 5,7, 6,5, 15,1, Bedrifter, hvor selskaber forpagter jord, 7,2, 6,1, 6,8, 6,5, 9,5, 11,5, 9,1, 13,1, 12,2, 15,0, 13,6, 12,9, 13,9, 14,4, 23,3, Bedrifter, hvor selskaber ejer eller forpagter jord, 3,8, 4,1, 4,2, 3,7, 4,6, 4,6, 4,5, 5,7, 6,7, 7,5, 7,6, 6,8, 7,3, 8,2, 16,8, Jord, hvor selskaber ejer jord, 5,5, 5,6, 5,2, 5,3, 5,3, 6,1, 6,4, 7,4, 8,4, 8,9, 10,2, 10,3, 11,7, 13,7, 23,6, Jord, hvor selskaber forpagter jord, 10,8, 9,7, 9,7, 11,2, 12,9, 13,6, 13,5, 18,3, 19,1, 21,2, 19,2, 18,7, 20,2, 22,0, 37,7, Jord, hvor selskaber ejer eller forpagter jord, 6,9, 6,7, 6,5, 7,0, 7,5, 8,4, 8,6, 11,0, 12,0, 13,3, 13,6, 13,4, 14,9, 16,9, 29,0, Download data, Forklaring, Indikatoren fokuserer på at sikre kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer, adgang til ejerskab og kontrol over jord og ejendom, finansielle tjenesteydelser, arv og naturressourcer. Indikatoren er baseret på landbrugs- og gartneritællingen og viser  landbrugsbedrifternes og landbrugsarealets relative fordeling fordelt på ejerformer og:, Landbrug med mænd som ejere, Landbrug med kvinder som ejere, Landbrug ejet af selskaber og lignede, hvor køn ikke meningsfuldt kan påføres bedriften, Indikatoren tager dog ikke højde for, at en ægtefælle til en landmand kan være medejer af en landbrugsbedrift uden selv at være aktiv i landbruget. Kilde: Danmarks Statistik, Senest opdateret:, 02-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-a/indikator-1

Statistikdokumentation: Nettoprisindeks

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nettoprisindeks 2026 , Tidligere versioner, Nettoprisindeks 2025, Nettoprisindeks 2024, Nettoprisindeks 2023, Nettoprisindeks 2022, Nettoprisindeks 2021, Nettoprisindeks 2020, Nettoprisindeks 2019, Nettoprisindeks 2018, Nettoprisindeks 2017, Nettoprisindeks 2016, Nettoprisindeks 2015, Nettoprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Klassifikationskoder og beskrivelser (pdf) (kun på engelsk), Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet. Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963., Indhold, Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nettoprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks. I nettoprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Nettoprisindekset sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nettoprisindekset vurderes at være en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt, da det har været svært at samle priser ind, og mange brancher er lukket ned., Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nettoprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). , HICP er baseret på de faktiske forbrugerpriser, mens nettoprisindekset er baseret på de samme priser, men fratrukket indirekte skatter og afgifter, herunder moms og tillagt evt. tilskud., Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale nettoprisindeks og HICP udover prisbegrebet dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i nettoprisindekset og ikke i HICP., Nettoprisindekset hænger sammen med forbrugerprisindekset. De to indeks dækker samme grupper varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Nettoprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nettoprisindeks

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 5.2.2 - Vold begået af anden person end en intim partner

Kvinder, der har været udsat for vold, begået af andre end partner (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008-2018, 2019-2020, 2021-2022, 2023-2024, ALDER, I ALT (pct. af alle kvinder), 0,19, 1,41, 1,99, 2,40, 16-24 år (pct. af alle kvinder i aldersgruppen), 0,84, 5,55, 7,90, 8,88, 25-39 år (pct. af alle kvinder i aldersgruppen), 0,15, 1,43, 1,51, 3,24, 40 år og derover (pct. af alle kvinder i aldersgruppen), 0,05, 0,37, 0,66, 0,62, STED FOR VOLDEN, I ALT (pct. af voldsramte kvinder), 100,00, 100,00, 100,00, 100,00, Eget hjem (pct. af voldsramte kvinder), 19,40, 13,80, 15,50, 20,60, Gerningsmands hjem (pct. af voldsramte kvinder), 22,20, 22,00, 27,40, 25,70, Anden privat bolig (pct. af voldsramte kvinder), 9,90, 18,60, 16,90, 15,00, Arbejdsplads, skole, undervisningsinstitution (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Pub, café mv. (pct. af voldsramte kvinder), 7,40, 12,00, 5,70, 7,20, Offentligt sted, gade, plads, park (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Offentlig transport (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Anden offentligt tilgængeligt sted (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Udlandet (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Andet (pct. af voldsramte kvinder), .., .., .., .., Offentligt tilgængeligt sted (pct. af voldsramte kvinder), 30,30, 15,90, 20,40, 23,10, Andet inklusiv udlandet (pct. af voldsramte kvinder), 10,70, 17,60, 14,10, 8,40, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningsenhed. Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for seksuel vold inden for de seneste 12 måneder, er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). På grund af et lille antal hændelser er indikatoren opgjort som aggregerede andele. Indikatoren adskiller sig fra FN’s definition, da opgørelsen omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023 og 2024), hvilket ikke nødvendigvis svarer til deres alder på tidspunktet for den oplevede voldshændelse. FN’s definition omfatter kvinder fra 15 år og opefter. Indholdet af indikatoren har desuden ændret sig over tid:, I perioden 2008-2018 omfatter indikatoren alene kvinder, der har været udsat for voldtægt/voldtægtsforsøg. Udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge vedkommende til eller rent faktisk har tvunget vedkommende til samleje inden for de seneste 12 måneder., Fra 2019 og frem omfatter indikatoren kvinder, der har været udsat for voldtægt/voldtægtsforsøg eller andre seksuelle overgreb. Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for, andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, f.eks. blottelse, at vedkommende er blevet tvunget til berøring intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet eller truet med at videregive meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, at vedkommende har oplevet sig tvunget til at dele sådanne billeder mv. eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod vedkommendes vilje inden for de seneste 12 måneder., Spørgsmålsformuleringen vedrørende voldtægt/voldtægtsforsøg blev ændret i 2021 som følge af indførelsen af samtykkeloven i Danmark. Herefter er udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med vedkommende, uden at vedkommende samtykkede dertil., På grund af disse ændringer, er tallene for de enkelte år generelt ikke direkte sammenlignelige over tid og adskiller sig på forskellige måder fra FN’s definitioner over tid., Sted for volden:, Tabellen omfatter udelukkende fordelingen af gerningssted for kvinder, der inden for de seneste 12 måneder har været udsat for voldtægt/voldtægtsforsøg begået af andre end en nuværende eller tidligere partner. Derudover gælder de øvrige ovennævnte kommentarer vedrørende aldersafgrænsning, ændret spørgsmålsformulering om voldtægt/voldtægtsforsøg, sammenlignelighed mellem år samt aggregeringer også for denne tabel.,  , Senest opdateret:, 16-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 5.2.1 - Vold begået af intim partner

Kvinder, der har været udsat for vold, begået af nuværende eller tidligere partner (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008-2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Alder i alt, 0,25, 0,46, 1,88, 1,70, 2,05, 2,87, 3,00, 16-24 år, 0,56, 1,32, 2,40, 1,95, 3,00, 3,57, 5,03, 25-39 år, 0,30, 0,63, 2,62, 2,24, 2,80, 4,83, 4,75, 40 år og derover, 0,15, 0,18, 1,44, 1,41, 1,51, 1,95, 1,86, Download data, Forklaring, Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner inden for de seneste 12 måneder, er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN’s definition på flere punkter: 1) Opgørelsen omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023 og 2024), hvilket ikke nødvendigvis svarer til deres alder på tidspunktet for den oplevede voldshændelse. FN’s definition omfatter kvinder fra 15 år og opefter. 2) Ved beregning af indikatoren udgøres nævneren af alle kvinder i alderen 16-74 år (16-79 år i 2023 og 2024) uanset om de er/har været i et parforhold. FN's definition er, at nævneren skal være alle kvinder, der er/har været i et parforhold. Indholdet af indikatoren har desuden ændret sig over tid:, I perioden 2008-2018 omfatter indikatoren alene kvinder, der har været udsat for fysisk vold eller voldtægt/voldtægtsforsøg. Udsathed for fysisk vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for vold, som var så alvorlig, at vedkommende blev bange, inden for de seneste 12 måneder. Udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge vedkommende til eller rent faktisk har tvunget vedkommende til samleje inden for de seneste 12 måneder., I 2019 omfatter indikatoren kvinder, der har været udsat for fysisk vold, voldtægt/voldtægtsforsøg eller øvrige seksuelle krænkelser. Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for, andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, f.eks. blottelse, at vedkommende er blevet tvunget til berøring intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet eller truet med at videregive meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, at vedkommende har oplevet sig tvunget til at dele sådanne billeder mv. eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod vedkommendes vilje inden for de seneste 12 måneder., Fra 2020 og frem omfatter indikatoren også kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Udsathed for psykisk vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for , psykisk vold, det vil sige, at en person nært knyttet til vedkommendes husstand gentagne gange over en periode har udsat vedkommende for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre vedkommende inde for de seneste 12 måneder., Spørgsmålsformuleringen vedrørende voldtægt/voldtægtsforsøg blev ændret i 2021 som følge af indførelsen af samtykkeloven i Danmark. Herefter er udsathed for voldtægt/voldtægtsforsøg defineret ved, at en person angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg derpå, forstået som at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med vedkommende, uden at vedkommende samtykkede dertil., I 2023 blev der desuden tilføjet et nyt spørgsmål, der specifikt vedrører vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og besvarelserne herfra indgår derfor fra 2023 og frem. Spørgsmålsformuleringen er her ”, Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?, ”., På grund af disse ændringer, er tallene for de enkelte år generelt ikke direkte sammenlignelige over tid og adskiller sig på forskellige måder fra FN’s definitioner over tid. Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningsenhed. , Senest opdateret:, 16-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-02/indikator-1

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 21 - 40 af 331, 31.7.2024, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner til 86.100. Antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 600, samtidig med at antallet af aktiverede ledige ste ..., Periode: Juni 2024,  , 28.6.2024, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg ledigheden med 400 til 87.000. Stigningen er sammensat af en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 600, samtidig med at antallet af akti ..., Periode: Maj 2024,  , 30.5.2024, Uændret ledighed i april, Fra marts til april lå antallet af ledige uændret på 86.700, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: April 2024,  , 30.4.2024, Uændret ledighed i marts, Fra februar til marts lå antallet af ledige uændret på 86.500, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Marts 2024,  , 27.3.2024, Lille stigning i ledigheden i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 300 til 87.000. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2024,  , 29.2.2024, Lille fald i ledigheden i januar, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2024,  , 31.1.2024, Stigning i ledigheden i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stig ..., Periode: December 2023,  , 5.1.2024, Lille stigning i ledigheden i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 300 til 85.400, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2023,  , 30.11.2023, Lille stigning i ledigheden i oktober, Fra september til oktober steg antallet af ledige med 500 til 85.300, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2023,  , 31.10.2023, Lille stigning i ledigheden i september, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ..., Periode: September 2023,  , 29.9.2023, Lille stigning i ledigheden i august, Fra juli til august steg antallet af ledige med 500 til 84.300, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 11. måned i træk, at ledigh ..., Periode: August 2023,  , 31.8.2023, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg antallet af ledige med 600 til 83.500 personer. Ledighedsprocenten ligger fortsat på 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til d ..., Periode: Juli 2023,  , 31.7.2023, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken de seneste seks måneder., Periode: Juni 2023,  , 30.6.2023, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg antallet af ledige med 800 til 83.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fem månede ..., Periode: Maj 2023,  , 31.5.2023, Ledigheden uændret de første fire måneder af året, Fra marts til april steg antallet af ledige med 100 til 81.800 personer. Ledighedsprocenten har dermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fire mån ..., Periode: April 2023,  , 28.4.2023, Uændret ledighed fra februar til marts, Fra februar til marts faldt antallet af ledige marginalt med 100 til 81.300 personer. Herefter har ledighedsprocenten ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de ..., Periode: Marts 2023,  , 30.3.2023, Ledigheden steg i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 500 til 81.700 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2023,  , 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 201 - 220 af 331, 30.7.2009, Ledigheden steg med 7.400 i juni, Ledigheden er fra maj til juni steget med 7.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juni nået op på 105.100, hvilket sva ..., Periode: Juni 2009,  , 2.7.2009, Ledigheden stiger fortsat - nu med 4.100, Ledigheden er fra april til maj steget med 4.100 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i maj nået op på 97.000, hvilket svar ..., Periode: Maj 2009,  , 29.5.2009, Ledigheden er steget med 10.600, Ledigheden er fra marts til april steget med 10.600 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i april nået op på 92.800, hvilket ..., Periode: April 2009,  , 30.4.2009, Mænds ledighed mere end fordoblet, Den laveste sæsonkorrigerede ledighedsprocent for mænd blev registreret i juni 2008, hvor kun 1,5 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige. Siden da er mændenes ledi ..., Periode: Marts 2009,  , 26.3.2009, Arbejdsløsheden er steget til 70.000, Fra januar til februar steg ledigheden med 5.500 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i februar nået op på 69.800 personer ..., Periode: Februar 2009,  , 26.2.2009, 5.000 flere ledige i januar, Fra december til januar steg ledigheden med knap 5.000 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i årets første måned nået op på ..., Periode: Januar 2009,  , 29.1.2009, Ledigheden nærmer sig 60.000, Den faldende ledighedskurve er for alvor knækket. Fra november til december steg ledigheden med 5.900 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Derme ..., Periode: December 2008,  , 8.1.2009, Ledigheden steg til 1,9 pct., Ledighedstallene viser nu tydelige tegn på, at udviklingen siden december 2003 med konstant faldende ledighed er vendt. Fra oktober til november er ledigheden nemlig steg ..., Periode: November 2008,  , 27.11.2008, Ledigheden stiger, Efter knap fem års fald i ledigheden steg ledighedsprocenten fra 1,6 pct. af arbejdsstyrken i september til 1,7 pct. i oktober. Den sæsonkorrigerede ledighed for oktober ..., Periode: Oktober 2008,  , 30.10.2008, Uændret lav ledighed, Efter næsten fem års fald i ledigheden ligger ledighedsprocenten nu for tredje måned i træk på 1,6 pct. af arbejdsstyrken. I september var der 44.800 ledige omregnet til ..., Periode: September 2008,  , 2.10.2008, Ledighedsfaldet er bremset op, Efter tre års konstant fald i den sæsonkorrigerede ledighed ses nu for første gang en uændret ledighed. I august 2008 lå både antallet af ledige og ledige i pct. af arbej ..., Periode: August 2008, Rettet: 2. oktober 2008 kl. 14:07,  , 28.8.2008, Ledigheden er faldet 36 måneder i træk, Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet konstant fra måned til måned siden juli 2005, altså 36 måneder i træk. Ledigheden er således også faldet fra juni til juli 2008 me ..., Periode: Juli 2008,  , 31.7.2008, Ledigheden falder til 1,6 pct., Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra maj til juni 2008 faldt med 2.100 fuldtidspersoner. Ledigheden for juni ligger herefter på 45.600 f ..., Periode: Juni 2008,  , 26.6.2008, Yderligere fald i ledigheden, Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra april til maj 2008 faldt med 2.200 fuldtidspersoner. Ledigheden for maj ligger herefter på 47.500 f ..., Periode: Maj 2008,  , 29.5.2008, Ledigheden faldt til under 50.000 fuldtidspersoner, Den sæsonkorrigerede ledighed er igen faldet set i forhold til den foregående måned. Ledigheden faldt fra marts til april med 3.300 fuldtidspersoner. Det betyder, at ledi ..., Periode: April 2008,  , 2.5.2008, Ledigheden kom under 2 pct. i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 2.900 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonudsving. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 52.900 fuldtidspersoner, h ..., Periode: Marts 2008,  , 1.4.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 55.400 fuldtidspe ..., Periode: Februar 2008,  , 28.2.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 57.800 fuldtidsp ..., Periode: Januar 2008,  , 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=11

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 41 - 60 af 331, 30.11.2022, Stort set uændret ledighed i oktober, Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer, hvorved ledighedsprocenten lå uændret på 2,6 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2022,  , 31.10.2022, Ledigheden faldt med 1.800 i september, Fra august til september faldt antallet af ledige med 1.800 til 74.500 personer, hvorved ledighedsprocenten faldt fra 2,6 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Hermed faldt led ..., Periode: September 2022,  , 30.9.2022, Ledigheden faldt fra juli til august, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktivered ..., Periode: August 2022,  , 31.8.2022, Ledigheden steg til 2,7 pct. i juli, I juli steg antallet af ledige med 2.800 til 77.800 personer, så ledigheden udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes 2.500 flere ikke-aktiverede ledige og ..., Periode: Juli 2022,  , 29.7.2022, Ledigheden steg med 1.900 i juni, Antallet af ledige steg i juni med 1.900 til 73.300 personer. Ledigheden udgjorde dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra maj til juni steg antallet af ikke-aktiverede kon ..., Periode: Juni 2022,  , 30.6.2022, Lille stigning i ledigheden, I maj steg ledigheden med 800 til 71.300 personer, hvorved ledigheden udgør 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra april til maj steg antallet af ikke-aktiverede kontant-hjælpsl ..., Periode: Maj 2022,  , 31.5.2022, Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden j ..., Periode: April 2022,  , 29.4.2022, Lille fald i ledigheden i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.300 til 72.000 personer. Ledigheden er dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken og på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbar ..., Periode: Marts 2022,  , 31.3.2022, Ledigheden faldt i februar, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.400 til 72.800 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,7 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocen ..., Periode: Februar 2022,  , 3.3.2022, Ledigheden steg i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 til 76.800 personer. Det svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,5 til 2,7 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2022,  , 31.1.2022, Ledigheden faldt yderligere i december, Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er d ..., Periode: December 2021,  , 7.1.2022, Ledigheden faldt til 2,8 pct. i november, Fra oktober til november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er de ..., Periode: November 2021,  , 30.11.2021, Ledigheden på det laveste niveau siden 2008, Fra september til oktober faldt ledigheden med 6.300 til 87.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Dermed ligger ledigheden på det laveste niveau side ..., Periode: Oktober 2021,  , 29.10.2021, Ledigheden er i september faldet til under 100.000, Fra august til september faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.400 til 94.600 personer omregnet til fuld tid, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 pct. Det laveste ..., Periode: September 2021,  , 30.9.2021, Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år, Fra juli til august faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.600 til 101.300, svarende til en ledighedsprocent på 3,6 pct., Periode: August 2021,  , 31.8.2021, Lille fald i ledigheden i juli, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden feb ..., Periode: Juli 2021,  , 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , 30.6.2021, Største fald i ledigheden på en enkelt måned, Fra april til maj faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 13.900 til 115.300, svarende til en ledighedsprocent på 4,0 pct. Det er det største månedlige fald i ledigheden ..., Periode: Maj 2021,  , 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=3