Søgeresultat

De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint.  I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

Bag tallene

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Statistikdokumentation: Anvendelsen af korn

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mads Haaning Andersen , 51 85 76 27 , MHG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anvendelsen af korn 2024 , Tidligere versioner, Anvendelsen af korn 2023, Anvendelsen af korn 2022, Anvendelsen af korn 2021, Anvendelsen af korn 2018, Anvendelse af korn 2016, Anvendelse af korn 2014, Formålet med statistikken er at udarbejde en kornbalance, primært med det formål at opgøre mængderne af korn, som går til foderforbrug, både for hver enkelt afgrøde og for den samlede mængde korn. I kornbalancen opgøres mængden af korn fra høst og import, og det fordeles på forskellige anvendelser. Statistikken anvendes til beregningen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. Kornbalancen er lavet siden 1900/01 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kornbalancen, som opgøres i mio. kg. Anvendelsen af korn opgøres for både kalenderår og driftsår. Der offentliggøres for seks forskellige korntyper, samt korn i alt. Balancen er opdelt i følgende dele: landbrugets høst af korn, importeret korn og primo lagre, samt oplysninger om anvendelsen af korn: eksport af korn, ultimo lagre, udsæd, formaling til fx mel og gryn og industri som fx input til drikkevarer. Desuden opgøres kornbalancen også efter kornets oprindelse; om det er dansk produceret eller importeret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles i halvårlige/årlige spørgeskemaundersøgelser, hvorefter indberetningerne fejlsøges og kvalitetstjekkes. Data stammer både fra stikprøvetællinger og totaltællinger, hvorfor der er forskel på, hvordan data viderebehandles. Indberetningerne i totaltællingerne lægges sammen og den totale mængde opnås, mens data fra stikprøverne opregnes med vægte, så de rammer udvalgte kendte måltotaler, fx det dyrkede areal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Anvendelsen af korn er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i, hvordan korn anvendes i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af anvendelsen af korn bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed, fordi kun en lille andel af landmændene er spurgt. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af høsten af korn, raps og bælgsæd og udenrigshandel med. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to gange om året. Driftsårsstatistikken, som har referencetidspunkt den 30. juni udkommer i januar/februar måned i forbindelse med offentliggørelsen af foderforbruget, dvs. ca. 6 måneder efter referencetidspunktet. Kalenderårsstatistikken udkommer i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. Data er foreløbige indtil 2½ år efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken Anvendelsen af korn er sammenlignelig tilbage til driftsåret 1960/61 og kalenderåret 1960. Opgørelsen af lagre var ikke en del af statistikken før 1960. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EUforordning og er et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst, hvilket kan sammenlignes med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA), hvilken Danmark også bidrager til. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Vegetabilsk produktion, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anvendelsen-af-korn

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 8.5.2 - Ledighedsgrad

Arbejdsmarkedstilknytning (procent), Beskæftigelsesstatus: , AKU-ledighedsprocent,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, I alt, Alder i alt, 6,3, 6,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,6, 5,1, 4,5, 5,1, 6,2, 6,4, 15-24 år, 12,1, 12,2, 12,4, 10,5, 10,0, 11,6, 10,8, 10,5, 11,5, 14,5, 13,8, 25-34 år, 8,1, 8,3, 7,6, 7,5, 7,2, 7,9, 6,2, 5,4, 6,8, 7,2, 8,1, 35-44 år, 4,7, 4,3, 4,6, 3,7, 3,5, 3,8, 3,5, 3,2, 4,0, 4,7, 5,1, 45-54 år, 4,8, 3,8, 3,6, 2,8, 3,0, 3,2, 3,0, 2,3, 2,5, 3,1, 3,4, 55-64 år, 4,4, 4,1, 3,7, 3,7, 3,4, 4,2, 4,1, 2,9, 3,1, 3,9, 3,7, Mænd, Alder i alt, 6,1, 5,6, 5,6, 4,9, 4,8, 5,3, 5,0, 4,4, 5,0, 5,9, 6,4, 15-24 år, 13,1, 13,5, 12,9, 11,8, 10,3, 12,5, 10,6, 10,5, 11,7, 14,8, 14,3, 25-34 år, 7,6, 6,9, 7,1, 6,6, 6,8, 6,9, 6,1, 5,3, 6,2, 6,4, 7,5, 35-44 år, 4,4, 3,6, 3,8, 3,2, 2,9, 3,2, 3,3, 3,2, 3,8, 4,3, 5,2, 45-54 år, 4,6, 3,6, 3,8, 2,8, 3,0, 3,1, 3,1, 2,2, 2,7, 2,9, 3,5, 55-64 år, 4,0, 4,2, 3,8, 3,4, 3,3, 4,1, 4,3, 3,2, 2,9, 4,0, 4,0, Kvinder, Alder i alt, 6,5, 6,4, 6,1, 5,4, 5,3, 6,0, 5,2, 4,5, 5,3, 6,5, 6,4, 15-24 år, 11,1, 10,8, 11,9, 9,2, 9,7, 10,6, 11,0, 10,5, 11,3, 14,2, 13,2, 25-34 år, 8,6, 10,0, 8,2, 8,5, 7,7, 9,1, 6,4, 5,4, 7,5, 8,2, 8,7, 35-44 år, 5,0, 5,1, 5,4, 4,1, 4,1, 4,6, 3,8, 3,3, 4,2, 5,0, 4,9, 45-54 år, 5,0, 4,0, 3,4, 2,8, 3,1, 3,3, 3,0, 2,4, 2,3, 3,2, 3,3, 55-64 år, 4,9, 3,9, 3,6, 3,9, 3,4, 4,3, 3,8, 2,7, 3,2, 3,7, 3,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey. Ledighedsgraden dækker over AKU-ledighedsprocenten, som angiver antallet af AKU-ledige personer sat i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Dette er gjort for henholdsvis køn og 5 aldersgrupper mellem 15 og 64 år. Man er AKU-ledig, når man opfylder tre kriterier: man ikke er beskæftiget i en konkret referenceuge, som man spørges til, man har søgt arbejde aktivt indenfor de sidste 4 uger og kan starte nyt arbejde inden for de kommende 2 uger. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige personer til sammen. Indikatoren er baseret på , FN's definition, . Det er ikke muligt at opgøre antal personer med handicap, da Danmarks Statistik har ikke nogen fyldestgørende afgrænsning af personer med handicap på registerbasis., Se evt. statistik vedr. personer med handicap i Institut for Menneskerettigheders, Handicapbarometer, , som dækker de vigtigste samfundsområder, herunder beskæftigelse., Senest opdateret:, 19-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-05/indikator-2

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 261 - 280 af 326, 23.7.2004, Lille stigning i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 7 i juni til 8 i juli. Forbrugertilliden fastholder dermed det høje niveau som startede i foråret., Periode: Juli 2004,  , 24.6.2004, Lille fald i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet en lille smule efter et optimistisk for-år. Indikatoren er dalet fra 8 i april og maj til 7 i juni. Forbrugertilliden ligg ..., Periode: Juni 2004,  , 24.5.2004, Uændret høje forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret fra april til maj. Dermed holder forbrugertillidsindikatoren det høje niveau, som ikke er overgået de sidste seks år., Periode: Maj 2004,  , 23.4.2004, Forbrugerne i forårshumør, Regeringens forårspakke ser ud til at have virket efter hensigten: Den samlede for-brugertillidsindikator steg fra 3 i marts til 8 i april. Ikke siden april 1998 har forb ..., Periode: April 2004,  , 23.3.2004, Fortsat positive forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 2 i februar til 3 i marts. Dermed rettede forbrugertilliden sig lidt op efter sidste måneds fald på 3 procentpoint., Periode: Marts 2004,  , 23.2.2004, Forbrugertilliden faldt tilbage, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 5 i januar til 2 i februar. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet fra før januar., Periode: Februar 2004,  , 23.1.2004, Forbrugertilliden stormer frem, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 1 i december til 5 i januar. Det er det højeste niveau siden juni 2000., Periode: Januar 2004,  , 23.12.2003, Forbrugertilliden faldt i december, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i november til 1 i december. Den sidste måling i år er dermed på samme niveau som gennemsnittet for hele året., Periode: December 2003,  , 25.11.2003, Forbrugerforventningerne uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er 2 i november og dermed uændret i forhold til oktober. Forbrugerforventningerne ligger alt i alt på den positive side af 0-stregen ..., Periode: November 2003,  , 23.10.2003, Forbrugerforventningerne steg, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i september til 2 i oktober og fortsætter dermed sin kurs med skiftevis fald og stigning. Vurderingen af familiens nuvære ..., Periode: Oktober 2003,  , 25.9.2003, Forbrugerforventningerne faldt, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i august til 0 i september og er dermed tilbage på niveauet for juli. , Periode: September 2003,  , 26.8.2003, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i juli til 2 i august og er dermed på sit højeste niveau siden januar i år. Forbrugernes tillid til landets økonomi steg ..., Periode: August 2003,  , 23.7.2003, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 1 i juni til 0 i juli. Efter at forbrugerne i tre måneder har haft stigende tiltro til deres egen økonomiske situation, er ..., Periode: Juli 2003,  , 24.6.2003, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juni og dermed uændret i forhold til maj., Periode: Juni 2003,  , 27.5.2003, Forbrugerforventningerne stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -2 i april til 1 i maj, og er dermed positiv for første gang siden januar. , Periode: Maj 2003,  , 28.4.2003, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugerne ser lidt lysere på fremtiden. Den samlede forbrugertillidsindikator steg således fra -3 i marts til -2 i april, og er dermed på niveau med februar 2003, Periode: April 2003,  , 21.3.2003, Laveste forbrugerforventninger siden oktober 2001, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -2 i februar til -3 i marts, og er dermed på det laveste niveau siden oktober 2001. Det er vurderingen af landets økonomis ..., Periode: Marts 2003,  , 21.2.2003, Kraftigt fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 4 i januar til -2 i februar, og det er det største fald i en enkelt måned siden juli 1998. Samtlige af indikatorerne, der ..., Periode: Februar 2003,  , 23.1.2003, Kraftig stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -1 i december til 4 i januar, og dermed er forbrugertillidsindikatoren på det højeste niveau siden april efter 3 måneders k ..., Periode: Januar 2003,  , 23.12.2002, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 0 i november til -1 i december, og dermed er fobrugertillidsindikatoren faldet for 3. måned i træk., Periode: December 2002,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 241 - 260 af 326, 23.3.2006, Forbrugernes forventninger høje trods fald, For anden måned i træk faldt forbrugernes forventninger. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,8 i februar til 10,4 i marts. Selvom forbrugerforventningerne ..., Periode: Marts 2006,  , 23.2.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det rekordhøje niveau fra januar. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 15,5 i januar til 11,8 i februar. Niveauet ..., Periode: Februar 2006,  , 24.1.2006, Højeste forbrugerforventninger nogensinde, Januar måneds forbrugerforventninger har slået alle tidligere rekorder. Forbrugerforventningerne er de højeste, der er målt, siden undersøgelsen startede i 1974. Den saml ..., Periode: Januar 2006,  , 23.12.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det høje niveau i december. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i november til 8,4 i december., Periode: December 2005,  , 24.11.2005, Højeste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne fortsætter det høje niveau. Den samlede forbrugertillids-indikator steg fra 11,1 i oktober til 11,2 i november, hvilket er det højeste i år. , Periode: November 2005,  , 24.10.2005, Forbrugernes forventninger igen på højt niveau, Efter sidste måneds fald er forbrugerforventningerne tilbage på august måneds høje niveau. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 9,7 i september til 11,1 i oktob ..., Periode: Oktober 2005,  , 23.9.2005, Lille fald i forbrugernes forventninger, Efter stigninger to måneder i træk faldt forbrugerforventningerne i denne måned lidt. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,1 i august til 9,7 i september. , Periode: September 2005,  , 23.8.2005, Forbrugerforventningerne fortsætter stigningen, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne steget. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8,9 i juli til 11,1 i august, svarende til det høje niveau i jan ..., Periode: August 2005,  , 25.7.2005, Højeste forbrugerforventninger siden februar, Efter de sidste 2 måneders fald er forbrugerforventningerne igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 5,6 i juni til 8,9 i juli. , Periode: Juli 2005,  , 24.6.2005, Igen fald i forbrugerforventningerne, Ligesom i sidste måned oplevede forbrugertilliden et lille fald i juni. Det skyldes især, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er den laveste siden e ..., Periode: Juni 2005,  , 24.5.2005, Lille fald i forbrugerforventningerne, Forbrugertilliden kunne ikke fortsætte den store stigning fra sidste måned. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,0 i april til 7,1 i maj. , Periode: Maj 2005,  , 25.4.2005, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 4,6 i marts til 8,0 i april. Dermed er forbrugertilliden rettet noget op efter 2 måneders fald., Periode: April 2005,  , 23.3.2005, Fortsat faldende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,9 i februar til 4,6 i marts. Dermed fortsætter forbrugertilliden med at falde og er nu på det laveste niveau siden marts ..., Periode: Marts 2005,  , 23.2.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i januar til 8,9 i februar. Dermed kunne forbrugertilliden ikke holde fast i det høje niveau fra sidste måned. Forbru ..., Periode: Februar 2005,  , 24.1.2005, Forbrugernes forventninger de højeste i syv år, Forbrugernes forventninger har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Den samlede Forbrugertillidsindikator er nu 11 ..., Periode: Januar 2005,  , 23.12.2004, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugernes forventninger er steget i december i forhold til november. Den samlede forbrugertillidsindikator er 8. Ser man på gennemsnittet for hele 2004, er den samle-d ..., Periode: December 2004,  , 26.11.2004, Stabile forbrugerforventninger, Forbrugernes forventninger er uændrede i november i forhold til de to foregående måneder. Den samlede forbrugertillidsindikator er 7. Forbrugerforventningerne har ligget ..., Periode: November 2004,  , 25.10.2004, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er i oktober 7 og dermed uændret i forhold til september. Forbrugerforventningerne har ligget på et højt niveau siden april i år., Periode: Oktober 2004,  , 24.9.2004, Aftagende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 10 i august til 7 i september. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet for juni måned., Periode: September 2004,  , 26.8.2004, Højeste forbrugerforventninger i over seks år, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8 i juli til 10 i august. Forbrugertilliden er dermed på det højeste niveau siden marts 1998., Periode: August 2004,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=13

Statistikdokumentation: Offentlige bevillinger til kulturelle formål

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2025 , Tidligere versioner, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2024, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2023, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2022, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2021, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2020, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2019, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2018, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2017, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2016, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af de offentlige bevillinger i mio. kr. til kulturområdet fordelt efter kulturemner, formål, finansieringskilde og finansieringsart. Bevillingerne fordeles til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter og projekter, legater mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige bevillinger leveres samlet fra Kulturministeriets departement. Kommunale bevillingsdata er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale budgetter. Danmarks Statistik foretager en elektronisk fejlsøgning og manuel kontrol af de aggregerede resultater for kulturemne, finansieringskilde og -art gennem sammenligning med tidligere års resultater og verificering af nye bevillingsformål med Kulturministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for såvel privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser, kontraktregulering, offentlige og private planlægningsformål inden for kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til statistikken stammer fra autoriserede og centrale kilder som finansloven, aktstykker og de kommunale budgetter. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision for de statslige midler vurderes at være meget høj, og indberettes årligt af Kulturministeriet. De kommunale budgetter bliver leveret fra kommunernes egne økonomisystemer og vurderes også at have en meget høj pålidelighed. I tilfælde af kulturelle bevillinger i kommunerne ligger uden for statistikkens definition af kulturelle formål (se funktionskontonumre under Kilder), vil disse ikke indgå i statistikken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Dataindsamling afventer, at det kulturelle udlodningsaktstykke tiltrædes af Finansudvalget, hvilket sædvanligvis sker i maj måned i finansåret. Med en udgivelsestid på ca. to måneder forventes de årlige statistikker at foreligge i august., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er for de statslige bevillingers vedkommende sammenlignelige med de af Finansministeriet publicerede finanslove. Medielicensen fremgår af aktstykket om fastsættelse af medielicens. Udlodningsmidlerne til kulturelle formål fremgår af det kulturelle udlodningsaktstykke. For de kommunale budgetters vedkommende er statistikken delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks Budgetter for kommuner og regioner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Kulturområdets økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-bevillinger-til-kulturelle-formaal

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anton Lyngvold Erenbjerg , 20 14 57 90 , AEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder 2023, It-anvendelse i virksomheder 2022, It-anvendelse i virksomheder 2021, It-anvendelse i virksomheder 2020, It-anvendelse i virksomheder 2019, It-anvendelse i virksomheder 2018, It-anvendelse i virksomheder 2017, It-anvendelse i virksomheder 2016, It-anvendelse i virksomheder 2015, It-anvendelse i virksomheder 2014, Statistikken om it i virksomheder har til formål at belyse virksomhedernes anvendelse af informationsteknologi (it), herunder elektronisk handel samt fordele og barrierer ved brug af it-teknologier. Undersøgelsen er EU-harmoniseret, og spørgeskemaet anvendes i de fleste medlemslande. Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Undersøgelsen om it-anvendelse i virksomheder er gennemført årligt fra og med 1998. , Indhold, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Undersøgelsen dækker virksomheder med mere end 10 ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker i form af konsistenskontroller i det digitale skema samt ved efterfølgende fejlsøgning og eventuel genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier, interesseorganisationer, forskere og journalister mv., som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler og forskningsprojekter mv. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med nationale interessenter samt i EU-regi. Statistikken er medfinansieret af EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Resultaterne fra undersøgelsen for virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte er baseret på besvarelser fra 4.071 virksomheder ud af en samlet population på 18.391 virksomheder. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle resultater forbundet med en vis usikkerhed i form af tilfældig variation i forhold til branche og virksomhedsstørrelse. Der foretages hvert år usikkerhedsberegninger, og disse viser, at stikprøveusikkerheden er begrænset. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest syv måneder efter referenceperiodens udløb. Foreløbige resultater offentliggøres ikke. Resultater offentliggøres senest i september, hvor referenceperioden er januar samme år (for nogle variable det forgange kalenderår)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande. Et større antal spørgsmål i undersøgelsen udskiftes årligt, så der er ikke en sammenhængende tidsserie for alle resultaterne. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , It i virksomheder, . Se mere på emnesiden om , It i virksomheder , ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-virksomheder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Voksen- og efteruddannelse 2025 , Tidligere versioner, Voksen- og efteruddannelse 2024, Voksen- og efteruddannelse 2023, Voksen- og efteruddannelse 2022, Voksen- og efteruddannelse 2021, Voksen- og efteruddannelse 2020, Voksen- og efteruddannelse 2019, Voksen- og efteruddannelse 2018, Voksen- og efteruddannelse 2017, Voksen- og efteruddannelse 2016, Voksen- og efteruddannelse 2015, Voksen- og efteruddannelse 2013-2014, Voksen- og efteruddannelse 2012-2013, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Registreringen af kursusaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter for de forskellige delområder, og de første områder er registreret fra 1970'erne. , Indhold, Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser, som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler. der ligger i Kursistregistret. , Har kursisten taget et antal kurser. der tilsammen udgør en hel uddannelse. ligger denne kvalifikation i Kvalifikationsregister. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data kommer fra 8 forskellige delområder. Danskkurser for udlændinge indsamles og fejlsøges af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet indsamler og fejlsøger AMU, almen og forberedende undervisning samt åbne erhverv. Oplysningerne fra professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsamles af Danmarks Statistik. Efter data er modtaget gennemgår alle data en fejlsøgning i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata., Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv., Der afholdes årligt møde i Ekspertvalget for Uddannelsesstatistik, hvor brugerne giver Danmarks Statistik tilbagemeldinger på datakvaliteten og publiceringerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Skoleåret 2025 mangler oplysninger om AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv i den første version af tabellen som offentliggøres. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellen. Der indsamles ikke data fra institutioner, som hører under Kulturministeriets område., Manglende opdateringer af de administrative registre er de væsentligste usikkerhedskilder. Indberetterne har endvidere mulighed for at indsende supplerende oplysninger for tidligere referenceperioder, hvilket primært sker for det foregående år. Det seneste år skal derfor betragtes som foreløbigt. Denne mulighed vurderes dog til at udgøre en lille del. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives indenfor et år efter referenceåret. Udgivelsestidspunktet kan variere fra år til år og meldes derfor ud særskilt hvert år. Statistikken udgives til tiden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for nogle områder fx HF og HD-uddannelserne. På andre områder, fx AMU-området, er der ofte ændringer i fagenes indhold og omfang, da aktiviteterne her ofte er styret af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og ændringer i tilskudsordninger. Lignende detaljeret statistik offentliggøres ikke af internationale organisationer., Danskkurserne for udlændinge hedder i dag Dansk1, Dansk2 og Dansk3. I perioden 2015-2017 eksisterede der et yderligere kursus "Arbejdsmarkedsrettet Dansk". Efter nedlæggelsen af "Arbejdsmarkedsrettet Dansk" 1-7-2017 skete der en stigning i antallet af kursister på Dansk 2 og Dansk 3. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Voksenuddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, . Der er mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser via Danmarks Statistiks kundecenter , Consulting, . Mikrodata er tilgængelig gennem , Danmarks Datavindue, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation