Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3531 - 3540 af 4563

      Statistikdokumentation: Offentlige finanser

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2024 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2023, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2024, HR2024.xlsx (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner, mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber, og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Se mere på emnesiden for , Offentlig økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

      Statistikdokumentation

      Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

      Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

      Bag tallene

      Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

      Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

      Bag tallene

      Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

      Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Langtidsledighed

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Langtidsledighed 2024 , Tidligere versioner, Langtidsledighed 2020, Langtidsledighed 2019, Langtidsledighed 2018, Langtidsledighed 2017, Langtidsledighed 2016, Langtidsledighed 2015, Langtidsledighed 2014, Formålet med statistikken over langtidsledigheden er at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer, der har været bruttoledige (dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret fra dagpengemåneder til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal fra januar 2009 og frem. I oktober 2018 blev der oprettet supplerende tabeller fordelt efter ledighedens samlede varighed på 1/2 - 3 år. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i Statistikbanken med langtidsledige medlemmer af a-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registeret over offentligt forsørgede, som dækker alle personer på offentlig forsørgelse, som er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Der hentes også oplysninger fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som dækker lønmodtagere i dansk registrerede virksomheder fra januar 2008 og frem., Data fra registrene over offentligt forsørgede og beskæftigelse for lønmodtagere indsamles kvartalsvis., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikken anvendes desuden til serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor, at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende, at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på, at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå, at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 4 måneder efter afslutningen af referenceperioden. Statistikken er stort set aldrig forsinket i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra måned til måned tilbage til januar 2009. For internationale sammenligninger anbefales det at anvende langtidsledigheden fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), da denne følger fælles europæiske retningslinjer. AKU-langtidsledigheden offentliggøres via Eurostat i form af de såkaldte LFS-figures., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Arbejdsløse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Mellemlange videregående uddannelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , mps@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mellemlange videregående uddannelser 2025 , Tidligere versioner, Mellemlange videregående uddannelser 2024, Mellemlange videregående uddannelser 2023, Mellemlange videregående uddannelser 2022, Mellemlange videregående uddannelser 2021, Mellemlange videregående uddannelser 2020, Mellemlange videregående uddannelser 2019, Mellemlange videregående uddannelser 2018, Statistikken om mellemlange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Uddannelserne varer typisk 2-4 år. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Mellemlange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 50. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren ESAS, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik allerede er blevet kontrolleret. ESAS står for det studieadministrative system på de fleste institutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om mellemlange videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da mellemlange videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/mellemlange-videregaaende-uddannelser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Korte videregående uddannelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , mps@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Korte videregående uddannelser 2025 , Tidligere versioner, Korte videregående uddannelser 2024, Korte videregående uddannelser 2023, Korte videregående uddannelser 2022, Korte videregående uddannelser 2021, Korte videregående uddannelser 2020, Korte videregående uddannelser 2019, Korte videregående uddannelser 2018, Statistikken om korte videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på korte videregående uddannelser i Danmark. Uddannelserne varer typisk 1-2 år. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, som indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på korte videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Korte videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som uddannelser inden for hovedområde 40. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne ESAS, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik allerede er blevet kontrolleret. ESAS står for det studieadministrative system på de fleste institutioner, der udbyder korte videregående uddannelser. Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om korte videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da korte videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/korte-videregaaende-uddannelser

      Statistikdokumentation

      Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

      Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation