Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3521 - 3530 af 4563

    Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

    Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

    Bag tallene

    Fortsat flest indbrud juleaftensdag

    Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

    Bag tallene

    Fjerne markeder har fået øje på danske varer

    Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed.  , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013,  , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina.  Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

    Bag tallene

    Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

    Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Offentlige finanser

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2024 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2023, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2024, HR2024.xlsx (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner, mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber, og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Se mere på emnesiden for , Offentlig økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

    Statistikdokumentation

    Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

    Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

    Bag tallene

    Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

    Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation