Søgeresultat

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Statistikdokumentation: Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at samle fordelene fra nationalregnskabssystemet, der giver en sammenhængende beskrivelse af økonomien og fra mikroøkonomiske statistikker om husholdninger, så man kan se nærmere på, hvordan indkomster og forbrug fordeler sig mellem forskellige typer af husholdninger., Indhold, Fordelingen af indkomst og forbrug for nationalregnskabets husholdningssektor er en eksperimentel årlig opgørelse af indkomster og privatforbrug på husholdningsniveau, som er aggregeret på kvintiler og husholdningstyper. Undersøgelsen dækker private husholdninger i Danmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt., Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande. Fra 2024 spørges 3.200. I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold for husholdninger., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Deltagerprocenten for Forbrugsundersøgelsen i årene 2018-2022 har varieret med hhv. . Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,2 pct. mens den for fx brød er 2 pct. For Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer er den 1,2 pct. , mens den for Alkoholiske drikkevarer og tobak er 4,8. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husholdninger. , I denne statistik har vi valgt et mere overordnet niveau for at sikre større sammenhæng mellem nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen, samt for at minimere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkom første gang ca. 23 måneder efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. De fordelingsmæssige tal er stadig eksperimentelle både i Eurostat og Danmark., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under emnet , Samlet nationalregnskab - Husholdningernes forbrug, hele økonomien, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomst--og-forbrugsfordeling-i-husholdningssektoren--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 9.4.1 - CO2-udledning ift. værditilvækst

CO2 udledning pr. enhed værditilvækst (indeks, 2010=100), Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt (alle brancher), 100,0, 98,1, 89,6, 86,3, 78,9, 81,7, 85,3, 81,8, 81,4, 76,6, 67,3, 71,8, 66,8, 62,7, 65,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 100,0, 116,3, 94,9, 104,4, 80,6, 93,7, 112,7, 92,8, 94,9, 85,4, 86,0, 86,8, 101,7, 129,7, 126,3, Råstofindvinding, 100,0, 101,1, 109,8, 128,4, 136,8, 166,1, 147,8, 176,5, 194,9, 202,8, 200,6, 204,3, 256,5, 233,0, 219,9, Industri, 100,0, 99,1, 93,5, 84,4, 83,9, 84,5, 83,1, 80,1, 75,9, 70,1, 74,8, 67,4, 54,9, 42,4, 34,4, Forsyningsvirksomhed, 100,0, 88,0, 70,8, 92,3, 73,0, 61,3, 70,0, 56,1, 45,2, 30,8, 29,2, 29,7, 26,8, 22,8, 17,5, Bygge og anlæg, 100,0, 88,6, 86,0, 85,0, 82,9, 77,3, 73,8, 72,2, 75,7, 75,7, 77,1, 74,5, 80,3, 90,6, 95,9, Handel og transport mv., 100,0, 102,6, 97,5, 84,9, 83,2, 94,2, 98,2, 96,7, 97,4, 97,3, 81,7, 90,6, 83,8, 83,9, 95,8, Øvrige serviceerhverv, 100,0, 91,8, 93,1, 91,7, 83,0, 81,5, 79,1, 83,4, 79,0, 74,7, 78,0, 76,8, 71,2, 70,6, 68,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af emissionsregnskabet og nationalregnskabet. Data er eksklusive CO2 fra biomasse. Emissioner fra brugen af brændstof bunkret i udlandet af dansk opererede skibe, fly og køretøjer er inkluderet i overensstemmelse med nationalregnskabets residensprincip. Værditilvækst er opgjort i 2020-priser, kædede værdier. Emissionsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-04/indikator-1

Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , mla@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Animalske landbrugsprodukter 2024 , Tidligere versioner, Animalske landbrugsprodukter 2023, Animalske landbrugsprodukter 2022, Animalske landbrugsprodukter 2021, Animalske landbrugsprodukter 2020, Animalske landbrugsprodukter 2017, Animalske landbrugsprodukter 2016, Animalske landbrugsprodukter 2015, Animalske landbrugsprodukter 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, CELEX_2004R0138_DA (pdf), Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området. Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19., Indhold, Animalske landbrugsprodukter er en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede animalske produktion, samt af de animalske hovedprodukter. Statistikken opgøres i mio. kr. og som mængde- og prisindeks fordelt på varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerierne, landbrugets organisationer, som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater indgår også i Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1946. I forhold til statistikken om Priser og prisindeks for jordbrug, kan der være en lille forskel i disse i forhold til de prisindeks, der er i Animalske landbrugsprodukter. Dette skyldtes, en lille forskel i vægtsammensætningen på de enkelte grupper. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under , Animalsk produktion, og , Jordbrugets økonomi, . Se mere på emnesiden om , Animalsk produktion, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/animalske-landbrugsprodukter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2024 , Tidligere versioner, Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med Regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv , Tidligere versioner, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Energistyrelsen og Danske Medier og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

Statistikdokumentation

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene