Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3401 - 3410 af 3699

NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015, , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21938

Nyt

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog, , 2019, , 2020, , , Ændring seneste, kvartal, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913, , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593, , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275, , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978, , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228, , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106, , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644, , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341, , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211, , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486, , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689, , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145, , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne, , 2019, , 2020, , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022, , 2. kvt., , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2023

Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

Indkomster for personer 2024

Indkomster for personer 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år. Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstulighed, herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49930

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld, , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024, , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2, , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til første kvartal. Omkostninger til materialer steg 0,5 pct., mens arbejdsomkostninger steg 2,7 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, som overordnet set steg med hhv. 1,3 og 1,1 pct. For begge boligtyper voksede arbejdsomkostningerne med 2,7 pct., mens materialeomkostningerne steg med hhv. 0,4 og 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Stigende arbejdsomkostninger i alle faggrupper, Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret. Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 pct., mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 pct. Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 pct., hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,0 pct., I andet kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,0 pct. Arbejdsomkostningerne steg 0,8 pct., mens materialeomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen i materialeomkostninger i byggebranchen var altså 3,7 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2024, 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, Ændring, 2. kvt. 2024, , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2025, - 2. kvt. 2025, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 117,1, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 1,3, 2,0, Materialer, 662, 119,0, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 0,5, 2,7, Arbejdsomkostninger, 338, 111,3, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Jord- og betonarbejde , 116, 122,9, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 0,8, -0,4, Materialer, 80, 128,1, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 0,2, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 111,8, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 2,3, 0,2, Betonelementarbejde, 183, 114,1, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 1,9, 2,2, Materialer, 142, 113,4, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 1,9, 3,1, Arbejdsomkostninger, 41, 112,0, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 1,9, -0,3, Murerarbejde, 149, 119,1, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 1,7, 1,3, Materialer, 67, 122,2, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 0,0, 2,1, Arbejdsomkostninger, 82, 110,9, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 3,1, 0,8, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,8, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 0,8, 2,6, Materialer, 209, 121,4, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 0,0, 3,6, Arbejdsomkostninger, 92, 111,7, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 2,8, 0,5, Malerarbejde, 57, 107,4, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 1,8, 1,9, Materialer, 20, 103,5, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 0,4, 1,7, Arbejdsomkostninger, 37, 108,2, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 2,5, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,7, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 1,0, 2,9, Materialer, 81, 112,6, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 0,5, 3,4, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 2,2, 2,2, El-arbejde, 81, 120,5, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 0,9, 2,7, Materialer, 63, 123,7, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 0,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 18, 113,4, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 3,3, 1,1, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 118,5, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 1,3, 2,0, Materialer, 617, 120,6, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 0,4, 2,8, Arbejdsomkostninger, 383, 111,3, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,8, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 1,1, 1,9, Materialer, 726, 117,4, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 0,7, 2,5, Arbejdsomkostninger, 274, 111,2, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 2,7, 0,8, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50161

Nyt

NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

Forbrugerforventninger oktober 2025

Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,4. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes forventninger til deres egen økonomiske situation kun er gået en smule frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forbedres, dog fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog gået frem siden sidste måned og ligger i oktober på minus 14,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 13,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I oktober var indikatoren på minus 32,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,4., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,5. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i oktober på minus 6,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,7. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 56,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 51,7., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 34,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stigning i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:295)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2025 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50292

Nyt

NYT: Flere boliger fuldført i andet kvartal

Byggevirksomheden 2. kvt. 2021

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Byggevirksomheden 2. kvt. 2021, Ændret 18. august 2021 kl. 10:54, Der har desværre været problemer med sæsonkorrektionen af byggevirksomheden for 2. kvt., så tallene ved offentliggørelsen var korrigeret for forsinkelser, men var ikke sæsonkorrigeret, som angivet. Alle berørte ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev fuldført , 9.182, boliger i andet kvartal 2021, hvilket var en stigning på , 10, pct. i forhold til første kvartal. Stigningen gjorde sig gældende inden for både etagebyggeri og øvrige bygninger. Ser man på samlede fuldførte etageareal i andet kvartal 2021 endte dette på 1,9 mio. m2, hvilket er et fald på , 6, pct. i forhold til første kvartal. Dette blev drevet af et fald i fuldførelsen af erhvervsbygninger på , 21, pct., mens , beboelsesbygninger, steg i forhold til første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, , , ændret i forhold til oprindelig version, Fald, i det påbegyndte byggeri, I andet kvartal var der , fald, i det påbegyndte byggeri både med hensyn til boliger og etageareal, når man sammenligner med første kvartal. Der blev påbegyndt , 8.611, boliger, hvilket er , et fald, på , 1, pct., mens det påbegyndte etageareal var , 1,6, mio. m2, hvilket er , et fald, på , 11, pct. Det skal dog bemærkes, at opgørelse af det påbegyndte byggeri er behæftet med usikkerhed grundet forsinkelser ved registrering i BBR. , Andre indikatorer viser fremgang i byggeriet, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2. kvt. 2021, viser, at antallet af beskæftigede i byggeriet er over niveaet fra før COVID-19 restriktionerne og forsætter dermed den vækst, som startede i 2013. Samtidigt viser , Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, , at andelen af virksomheder indenfor byggeriet, der melder om mangel på arbejdskraft er det højeste siden 2006. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til, , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021, , 1.000 m, 2, pct., Påbegyndt, 1, 747, 1, 616, 1, 756, 1, 801, 1, 598, -, 11, Beboelsesbygninger, 806, 805, 766, 930, 862, -, 7, Erhvervsbygninger, 1, 579, 472, 523, 525, 405, -, 23, Øvrige bygninger, 2, 361, 339, 467, 347, 331, -, 4, Fuldført, 1, 718, 1, 890, 1, 823, 2, 013, 1, 886, -, 6, Beboelsesbygninger, 823, 1, 119, 972, 957, 977, 2, Erhvervsbygninger, 1, 527, 464, 488, 656, 519, -, 21, Øvrige bygninger, 2, 368, 308, 364, 400, 391, -, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv. , 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, ., Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til, , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021, , antal boliger, pct., Påbegyndt, 7, 267, 6, 554, 6, 376, 8, 679, 8, 611, -, 1, Enfamiliehuse, 1, 2, 937, 2, 941, 3, 113, 3, 171, 3, 282, 3, Etagebyggeri, 3, 962, 3, 377, 2, 310, 4, 794, 4, 072, -, 15, Øvrige bygninger, 2, 368, 236, 953, 714, 1, 257, 76, Fuldført , 7, 926, 10, 617, 10, 464, 8, 358, 9, 182, 10, Enfamiliehuse, 1, 3, 208, 3, 171, 3, 176, 3, 364, 3, 325, -, 1, Etagebyggeri, 3, 844, 6, 253, 5, 653, 4, 384, 4, 468, 2, Øvrige bygninger, 2, 874, 1, 194, 1, 635, 610, 1, 389, 128, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, og tallene revideres derfor løbende. , Revisioner i pct. i forhold til sidste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., Samlet etageareal, -9, 4, 16, 9, , 1, -6, -4, -2, Boliger, 2, 7, 9, 12, , 2, 3, 3, 6, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. august 2021 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33327

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation