Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3321 - 3330 af 4564

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Farvel København - goddag forstad

Selvom befolkningstallet i landsdelen Byen København fortsat vokser, er der nu flere personer, der flytter fra Byen København end til Byen København, hvis man fokuserer på indenlandske flytninger. De par, der flytter ud, bosætter sig ofte ret tæt på byen, I analysen ses nærmere på de par – med og uden børn – som flytter ud af landsdelen Byen København, der består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Det undersøges blandt andet hvad indkomst og alder betyder for, hvor fraflytterne slår sig ned., Analysens hovedkonklusioner:, Byen Københavns fraflyttere er typisk voksne mellem 20 og 45 år og børn under 10 år., Par med børn, der flytter fra Byen København, flytter oftest til forstadskommunerne., Par uden børn, hvor begge er mindst 40 år, har større tendens til at flytte længere væk fra Byen København., Par med de største indkomster flytter typisk til kommunerne nord for København. Næsten halvdelen af familierne med en bruttoindkomst før skat på over 1 mio. kr., bosatte sig i blot fem kommuner: Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø., Hent som pdf, Farvel København - goddag forstad, Kolofon, Farvel København - goddag forstad, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. maj 2017 kl. 09:00, Rettet: 9. maj 2018 kl. 10:09, Nr. 2017:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28619-farvel-koebenhavn-goddag-forstad

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne., , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Analyser: Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Outsourcing af arbejdspladser til især lande med et lavere lønniveau har i mange år været en del af danske virksomheders forretnings-model. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks undersøgelser af danske virksomheders internationale outsourcing, giver denne analyse et overblik over den samlede outsourcing., Det undersøges også, om der er sammenhæng mellem outsourcing og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, ved at se på udviklingen i uddannelsesniveauet blandt ansatte på industrivirksomheder. , Analysens hovedkonklusioner: , , Siden starten af 2000’erne er 80-85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år., Kun få virksomheder har flyttet produktion hjem igen. Det drejer sig især om mindre virksomheder med 20-49 ansatte. Det samlede antal job, der er etableret som følge af tilbagesourcing, udgør mindre end 200 job i perioden 2014-2016., Industrivirksomheder med høj outsourcingsintensitet har næsten halveret antallet af ufaglærte ansatte i perioden 2008-2016. Til sammenligning faldt antallet af ufaglærte med 20 pct. i de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden., Antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på 1.400 undersøgte industri-virksomheder er steget med ca. 10.000 fra 2008-2016. Væksten har været størst hos de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden, med 4.450 flere ansatte med en lang videregående uddannelse (85 pct. stigning), mens der blev ansat 1.100 flere (53 pct.) i virksomheder med en høj outsourcingsintensitet., Personer med en videregående uddannelse udgjorde ved udgangen af 2016 en højere andel af medarbejderne i de industrivirksomheder, som har outsourcet, end i virksomheder, som ikke har outsourcet. Tilsvarende er andelen af ufaglærte og erhvervsuddannede højere i virksomheder, som ikke har outsourcet, end i virksomheder, der har outsourcet., Hent som pdf, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Kolofon, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 20. februar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

https://www.dst.dk/analyser/30230-industrivirksomheder-med-hoej-outsourcingsaktivitet-har-naesten-halveret-antallet-af-ufaglaerte-siden-2008

Analyse

Analyser: Kriminalitet og uddannelse blandt unge

Tidligere har tal fra Danmarks Statistik vist, at unge dømte klarede sig dårligt igennem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet. Med udgangspunkt i statistikdata for personer født mellem 1985 og 1989 og som har gået i grundskole i Danmark, ser denne analyse nærmere på emnet. Analysen tager afsæt i antallet af domme blandt personerne samt status for uddannelse på det fyldte 25. år., For denne gruppe af unge sammenlignes dømtes og ikke-dømtes grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb. Betydningen af tidspunktet for den første dom samt personernes sociale baggrunds undersøges også., Analysens hovedkonklusioner , Analysen konkluderer ikke på årsager, men konstaterer en statistisk sammenhæng mellem uddannelsesforløb og kriminalitet i den undersøgte gruppe., Tages der højde for forskelle i køn, forældrenes uddannelse, husstandsindkomst, herkomst og urbaniseringsgrad i opvækstkommunen, er der stadig store forskelle på dømte og ikke-dømtes uddannelsesforløb., Personer, der afbrød 8. eller 9. klasse, har 5 gange større risiko for at have en dom som 25-årige, end det er tilfældet for personer, der afsluttede grundskolen., Ser man på karaktergennemsnittet fra de skriftlige prøver i dansk og matematik i grundskolen, har personer, som har en dom som 25-årig, i gennemsnit fået lavere karakterer end ikke-dømte., Sammenhængen mellem afbrudte uddannelsesforløb og kriminalitet ses også på ungdomsuddannelserne. Kun 48 pct. af personer med en dom har som 25-årig gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel er 82 pct. for personer uden dom., Hent som pdf, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Kolofon, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 20. juli 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27150-kriminalitet-og-uddannelse-blandt-unge

Analyse

Analyser: Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres uddannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: , , Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Hent som pdf, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Kolofon, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Tony Maarsleth Kristensen, Telefon: 40 20 47 89

https://www.dst.dk/analyser/27463-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022., , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation