Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Verdensmål Indikator: 10.1.1 - Udvikling i disponibel indkomst

Økonomisk ulighed målt på ækvivaleret disponibel indkomst, Område: , I alt,   |  Justering for negative indkomster: , Negative indkomster sat til nul,   |  Enhed: , -, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Hele befolkningen, Indeks (2015=100), 97,9, 100,0, 101,4, 103,0, 104,6, 107,4, 111,8, 115,4, 107,5, 108,6, 110,2, Andel af samlet indkomst (pct.), 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 1.000 kr. (2015-priser), 254,4, 259,8, 263,3, 267,6, 271,9, 279,0, 290,5, 299,7, 279,3, 282,0, 286,2, 1.000 kr. (løbede priser), 253,2, 259,8, 264,0, 271,4, 277,9, 287,3, 300,5, 315,8, 316,9, 330,6, 340,1, De 40 pct. med lavest indkomst, Indeks (2015=100), 99,2, 100,0, 100,6, 101,2, 103,2, 105,2, 108,7, 111,2, 105,2, 105,1, 106,9, Andel af samlet indkomst (pct.), 23,0, 22,7, 22,5, 22,3, 22,4, 22,3, 22,1, 21,9, 22,2, 22,0, 22,0, 1.000 kr. (2015-priser), 146,3, 147,5, 148,3, 149,2, 152,1, 155,2, 160,3, 164,0, 155,1, 155,0, 157,6, 1.000 kr. (løbede priser), 145,7, 147,5, 148,7, 151,3, 155,5, 159,8, 165,8, 172,8, 175,9, 181,7, 187,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Det er indkomsten efter skat og korrektion for de stordriftsfordele, der kan være ved at bo flere sammen. Her måles udviklingen for de nederste 40 procent er sammenlignet med udviklingen i den samlede befolkning. Der måles med index (2015=100) og i kroner. Målingen er årlig og ikke 5-årig, som i , FN's definition, . Beregningen følger ellers FN's definition og er udarbejdet af Danmarks Statistik.,  , Senest opdateret:, 13-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-01/indikator-1

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2026 , Tidligere versioner, Luftfart 2025, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafikstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer og ministerier til fx overvågning af markedet, udformning af transportpolitik og infrastrukturinvesteringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 8.8.1 - Arbejdsulykker

Hyppighed af dødelige og ikke-dødelige arbejdsulykker, Enhed: , Pr. 100.000 beskæftigede, Enhed: Pr. 100.000 beskæftigede, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Arbejdsulykker med dødelig udgang, I alt, 1,2, 0,9, 1,1, 1,2, 1,3, 1,3, 1,4, 1,0, 0,9, Mænd, .., .., .., .., .., .., .., .., .., Kvinder, .., .., .., .., .., .., .., .., .., Arbejdsulykker uden dødelig udgang, I alt, 1 521,4, 1 507,9, 1 501,1, 1 473,5, 1 583,6, 2 188,7, 2 978,6, 1 585,9, 1 539,8, Mænd, 1 667,3, 1 667,3, 1 664,5, 1 635,9, 1 634,4, 2 089,2, 2 290,3, .., .., Kvinder, 1 300,9, 1 295,1, 1 309,1, 1 284,1, 1 513,0, 2 277,7, 3 718,1, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal beskæftigede. I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter migrantstatus jf. , SDG definition 8.8.1, . I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 04-07-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator-1

Verdensmål Indikator: 8.4.2 - Indenlandsk materialeforbrug

Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 151,7, 135,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,7, 22,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 326,6, 59 801,3, 52 240,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af materialestrømsregnskabet. Indenlandsk materialeanvendelse defineres som summen af al indenlandsk ressourceindvinding plus import minus eksport. Materialestrømsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 09-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.3.1 - Arealanv.rate og befolkn.tilvækst

Vækst i bebygget areal ift. befolkningsvækst (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2018, 2021, 2024, Befolkningsvækst, 0,6, 0,4, 0,7, Vækst i areal anvendt til infrastruktur og bebyggelse mv., 0,5, 0,3, 0,3, Vækst i areal anvendt til infrastruktur og bebyggelse mv. som andel af befolkningsvækst, 0,9, 0,9, 0,5, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i arealregnskabet og befolkningsstatistikken. Indikatoren viser, hvordan arealforbruget til infrastruktur og bebyggelse udvikler sig i forhold til befolkningsvæksten. Når indikatoren er større end 1 betyder det, at arealforbruget til bebyggelse og infrastruktur vokser hurtigere end befolkningen. Arealanvendelse til landbrugsafgrøder er ikke medregnet. , Udviklingen i indikatorens tre variable for 2021 og 2024 er beregnet som gennemsnittet pr. år over de seneste 3 år, mens udviklingen for 2018 er  beregnet som gennemsnittet pr. år over de seneste 7 år. , Arealregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA 2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 23-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 11.6.2 - Fine partikler

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler i byer (vægtet indbyggertal) (µg/m3), Område: , I alt,   |  Enhed: , µG pr. m3, Enhed: µG pr. m3, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, PM10 - By, baggrund, 19,3, 22,7, 17,4, 17,0, 19,0, 18,0, 15,0, 15,0, 18,0, 17,0, 14,0, 13,0, 14,0, 12,0, 11,0, PM10 - By, gade, 26,5, 31,2, 25,3, 24,4, 26,2, 23,8, 23,0, 20,8, 25,6, 21,8, 18,0, 18,3, 19,0, 15,7, 15,0, PM2,5 - By, baggrund, 14,2, 16,5, 10,4, 10,4, 12,6, 10,9, 10,0, 9,2, 12,6, 10,5, 7,6, 7,8, 7,7, 6,6, 6,4, PM2,5 - By, gade, 16,7, 18,8, 13,6, 14,0, 16,3, 14,1, 13,4, 12,0, 14,7, 12,4, 9,7, 9,4, 9,7, 7,7, 7,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Data stammer fra 11 overvågningsstationer, hvoraf 9 overvågningsstationer er beliggende i de fire største byer. Disse målinger suppleres med estimationer vha. luftkvalitetsmodeller. Indikatoren , beregnes efter FN's retningslinjer,  , FN's definition, ., Senest opdateret:, 06-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-06/indikator-2

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOCIO_ARB_SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen [International Classification of Status in Employment (ICSE)](https://ilostat.ilo.org/resources/methods/classification-status-at-work/). ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Verdensmål Indikator: 16.3.1 - Selvrapporterede voldsofre

Voldsofre, som har rapporteret, at de har været offer (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 34,0, 30,1, 36,7, 36,5, 33,1, 35,1, 39,8, 33,8, 29,1, 40,9, 31,8, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningsenhed. Antallet af voldsofre indenfor de seneste 12 måneder, som selv har rapporteret voldsepisoden til politiet, er sat i forhold til alle voldsofre (angivet i pct). Udsathed for vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for vold, som var så alvorlig, at vedkommende blev bange, inden for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter personer i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet, hvilket ikke nødvendigvis svarer til deres alder på tidspunktet for den oplevede voldshændelse. Indikatoren afviger fra den officielle FN-definition, da den alene omfatter ofre for fysisk vold, defineret som beskrevet ovenfor. , SDG definition 16.3.1,  lyder: Andel af ofre for (a) fysisk, (b) psykisk og/eller (c) seksuel vold inden for de seneste 12 måneder, som har anmeldt deres oplevelse., Senest opdateret:, 16-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-03/indikator-1