Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2571 - 2580 af 3701

    Statistikdokumentation: Kirkestatistik

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner, Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2023 , Tidligere versioner, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2021, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2019, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2018, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2017, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2016, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2012, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken er i sin nuværende form fra 2014 og frem., Indhold, Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er en årlig opgørelse af danske industrivirksomheders udgifter til direkte miljøbeskyttelse opgjort i mio. kr. Statistikken opdeles på branche, miljøformål og udgiftstype (drift eller investering), Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert andet år fra virksomheder ved spørgeskemaundersøgelse. Alle virksomheder med over 50 ansatte indgår samt enkelte mindre virksomheder hvor der statistisk er behov., Data fejlsøges bl.a. ift. tidligere års indberetning. Når data er valideret imputeres for mindre virksomheder til endeligt resultat. For branche 36 (vandforsyning) estimeres udgifterne. Omk. til forskning i miljøbeskyttelse er fra forskningsstatistikken., For år uden dataindsamling beregnes data ud fra tidligere års data, forskydninger i omsætning jf. den foreløbige/endelige regnskabsstatistik samt statistikken om Industriens investeringsforventninger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, som grundlag for branchesammenligning. Statistikkens grunddata og resultater anvendes fra 2014 også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx de samlede miljøregnskaber. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Investeringer er forbundet med en større usikkerhed end driftsudgifterne grundet deres varians fra år til år. Der er ingen stikprøveusikkerhed, da statistikken tager afsæt i en total opgørelse for store virksomheder. Imputeringsmetoden antager, at små virksomheder har samme udgiftsmønster som store virksomheder., Resultaterne for år uden dataindsamling er mere usikre. Erfaringen for tidligere år er at driftsudgifterne på kort sigt udvikler sig omtrent som omsætningen. Estimationen af investeringerne ud fra Industriens Investeringsforventninger er mindre sikker. pga. få observationer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11-12 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2009 men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , MBU, ., Resultaterne indgår endvidere som en del af et modul i det grønne nationalregnskab. , Grønt nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-miljoebeskyttelsesudgifter

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2024 , Tidligere versioner, Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med Regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Lægebesøg

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

    Statistikdokumentation

    Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

    Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

    Analyse

    1. august er årets største flyttedag

    35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

    Bag tallene

    NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51725

    Nyt

    NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2022

    Innovation i erhvervslivet 2022, Samlet set har 46 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2020-2022. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 24 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med sidste innovationsundersøgelse er der et lille fald i andelen af innovative virksomheder fra 48 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Udgifter til innovation steg fra 2020 til 2022, Innovationsundersøgelsen viser, at driftsudgifter til innovation sammenlagt har været på 10,9 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 37 pct. eller 2,9 mia. kr. siden sidste innovationsundersøgelse i 2020. Her var den største post til løn og sociale udgifter. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 12,6 mia. kr., hvilket er et fald på 4 pct. eller 0,5 mia. kr., siden sidste undersøgelse. Flest penge gik til køb af eksterne rettigheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2023 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38274

    Nyt

    Publikation: Børn og deres familier 2018

    Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i fami­lien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

    https://www.dst.dk/pubomtale/31407

    Publikation

    Publikation: Mænd og familier 2020

    Publikationen giver et indblik i en række aspekter ved mænds familiedannelse, herunder i hvilket omfang de får børn eller ej, og om der er forandringer i andelen af mænd som har/ikke har børn., Mænd og familier 2020 , beskriver familiedannelse med udgangspunkt i mændene, men for kontekstens skyld sættes det oftest i forhold til de tilsvarende opgørelser for kvinder. Dermed belyses også den forskel, der er imellem kønnene., Grundlæggende forhold er naturligvis: hvor stor andel af mænd får børn; hvor mange børn får de mænd, som får børn; og hvor gamle er mænd, når de får børn. Derudover belyses sammenhængen mellem disse forhold og mændenes uddannelsesniveau, erhvervs­aktivitet og indkomst­niveau. Endelig indeholder publikationen en analyse af, i hvilken grad mændene deler bopæl med deres børn, hvis forældreparret ikke bor sammen., Publikationen kaster dermed lys over en række centrale elementer ved mænds familiedannelse, og forhåbningen er, at den samtidig nuancerer nogle af de fore­stillinger, som eksisterer, om emnet. , Publikationen viser blandet andet:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de var fyldt 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for mændene fra årgang 1980., Mænd bliver i mindre grad forældre end kvinder. Omkring hver femte mand får ikke børn, mens det samme gælder for hver ottende kvinde., Højtuddannede mænd får i højere grad børn. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har i højere grad børn, hvis de har en høj grad erhvervsaktivet. Blandt de erhvervsaktive stiger andelen med børn efter indkomstniveau. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene., Dog havde 83 pct. af alle børn født i 2019 fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover., Hent som pdf, Mænd og familier 2020, Kolofon, Mænd og familier, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2369-9, Udgivet: 17. december 2020 kl. 08:00, Antal sider: 35, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

    https://www.dst.dk/pubomtale/41883

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation