Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2561 - 2570 af 3701

Statistikdokumentation: Erhvervsdemografi

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsdemografi 2023 , Tidligere versioner, Erhvervsdemografi 2022, Erhvervsdemografi 2020, Erhvervsdemografi 2018, Erhvervsdemografi 2017, Erhvervsdemografi 2016, Erhvervsdemografi 2015, Erhvervsdemografi 2014, Erhvervsdemografi 2013, Erhvervsdemografi 2012, Formålet med statistikken erhvervsdemografi er at belyse udviklingen i antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt at vurdere hvor mange reelt nye firmaer, som overlever en periode på fem år. Statistikken er sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt antallet af fuldtidsbeskæftigede og omsætning. Statistikken opdeles efter branche, ejerform og geografisk beliggenhed. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data hentes fra Erhvervsregistret, hvorefter det gennemgår kontrol for at bestemme hvorvidt et firma er reelt nyt, reelt dødt eller overlevet. Kontrollerne går i høj grad ud på at validere, hvorvidt de nye firmaer, der eksisterer i den administrative virkelighed, reelt er nye firmaer, der er kommet ind i økonomien, eller om der er tale om en aktivitet, der er fortsat efter en virksomhedsoverdragelse eller som fx spaltning af et eksisterende firma., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner samt private institutioner og virksomheder., Statistikken er en central indikator dels for iværksætteri og for bæredygtighed i økonomien, og der er stor efterspørgsel efter at anvende statistikken i kombination med andre kilder, samt at følge udviklingen for virksomheder der overlever., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data bygger på valideret registerdata., Usikkerheden er forbundet med relationerne mellem enhederne og arbejdssteder, som primært følges ved oplysninger fra virksomhedernes digitale lønindberetninger, og manglende information om overdragelse af aktivitet fra et firma til et andet, herunder udskillelse af aktivitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer årligt også med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 12 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Erhvervsdemografien er en delmængde af Generel firmastatistik, som indeholder alle aktive firmaer i Danmark., Afgrænset på visse brancher og ejerformer kan statistikken sammenlignes med den europæiske statistik Business Demography., Statistikken indeholder hvert år en ny bestand af nye firmaer. Det er muligt at følge de nye virksomheder op til fem år efter de er blevet etableret ved at benytte populationen af overlevende som publiceres under Erhvervsdemografien., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervsdemografi, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsdemografi

Statistikdokumentation

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2023 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske modervirksomheder med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af modervirksomheder i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 14.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kirkestatistik

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner, Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2023 , Tidligere versioner, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2021, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2019, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2018, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2017, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2016, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2012, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken er i sin nuværende form fra 2014 og frem., Indhold, Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er en årlig opgørelse af danske industrivirksomheders udgifter til direkte miljøbeskyttelse opgjort i mio. kr. Statistikken opdeles på branche, miljøformål og udgiftstype (drift eller investering), Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert andet år fra virksomheder ved spørgeskemaundersøgelse. Alle virksomheder med over 50 ansatte indgår samt enkelte mindre virksomheder hvor der statistisk er behov., Data fejlsøges bl.a. ift. tidligere års indberetning. Når data er valideret imputeres for mindre virksomheder til endeligt resultat. For branche 36 (vandforsyning) estimeres udgifterne. Omk. til forskning i miljøbeskyttelse er fra forskningsstatistikken., For år uden dataindsamling beregnes data ud fra tidligere års data, forskydninger i omsætning jf. den foreløbige/endelige regnskabsstatistik samt statistikken om Industriens investeringsforventninger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, som grundlag for branchesammenligning. Statistikkens grunddata og resultater anvendes fra 2014 også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx de samlede miljøregnskaber. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Investeringer er forbundet med en større usikkerhed end driftsudgifterne grundet deres varians fra år til år. Der er ingen stikprøveusikkerhed, da statistikken tager afsæt i en total opgørelse for store virksomheder. Imputeringsmetoden antager, at små virksomheder har samme udgiftsmønster som store virksomheder., Resultaterne for år uden dataindsamling er mere usikre. Erfaringen for tidligere år er at driftsudgifterne på kort sigt udvikler sig omtrent som omsætningen. Estimationen af investeringerne ud fra Industriens Investeringsforventninger er mindre sikker. pga. få observationer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11-12 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2009 men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , MBU, ., Resultaterne indgår endvidere som en del af et modul i det grønne nationalregnskab. , Grønt nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-miljoebeskyttelsesudgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2024 , Tidligere versioner, Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med Regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lægebesøg

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

Statistikdokumentation

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift. , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation