Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2251 - 2260 af 3698

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Vig Jensen, Telefon: 23 11 35 13 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Publikation: Privatøkonomi og uddannelse

Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?, Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten., Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2)., Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1)., Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er: , At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød. , At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse. , At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse. , At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl., Hent som pdf, Privatøkonomi og uddannelse, Kolofon, Privatøkonomi og uddannelse, Økonomi, ISBN: 87-501-1490-5, Udgivet: 11. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Dorthe Jensen, Telefon: 23 11 15 62

https://www.dst.dk/pubomtale/9605

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

Analyser: Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes indkomster. Hvor store forskellene er, afhænger af, hvilken indkomsttype der fokuseres på. Analysen undersøger udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster og erhvervsindkomster i de forskellige landsdele de seneste 20 år, og sammenkobler udviklingen med den regionale produktion (BNP pr. indbygger)., Analysens hovedkonklusioner: , De regionale indkomstforskelle er mindre for disponible indkomster end for erhvervsindkomster, da skatter og indkomstoverførsler er med til at mindske de regionale uligheder., Forskellene i de regionale disponible indkomster er blevet større gennem de sidste 20 år. Det samme gælder de regionale forskelle mellem den økonomiske aktivitet (BNP) pr. indbygger., Der er blevet markant større regionale forskelle i formueindkomsterne, mens der er blevet mindre regionale forskelle i de private pensioner., Det er i høj grad de samme landsdele, der ligger i toppen og bunden i 1994 og 2014 med hensyn til BNP og indkomst., Pendlingen betyder, at det høje BNP i København bliver til indkomst for folk som bor udenfor København, I 2014 er de gennemsnitlige erhvervsindkomster og disponible indkomster højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger er højest i København og omegn., , Hent som pdf, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Kolofon, Regionale indkomstforskelle gennem 20 år, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/27122-regionale-indkomstforskelle-gennem-20-aar

Analyse

Analyser: Tid til familiesammenføring

Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse., Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Hent som pdf, Tid til familiesammenføring, Kolofon, Tid til familiesammenføring, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/analyser/27139-tid-til-familiesammenfoering

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46225-ulighed-i-boerneovervaegt-i-danmark

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation