Søgeresultat

Statistikdokumentation: Omsætning i byggeri og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omsætning i byggeri og anlæg 2022 , Tidligere versioner, Omsætning i byggeri og anlæg 2019, Omsætning i byggeri og anlæg 2018, Omsætning i byggeri og anlæg 2017, Formålet med Omsætning i byggeri og anlæg er, at belyse omsætningen i de brancher, som hører under byggeri og anlæg fordelt på arbejdets art. Statistikken er etableret på baggrund af anbefalinger fra Produktivitetskommissionen og anvendes til beregninger af produktivitetsudviklingen i Nationalregnskabet. Statistikken er sammenlignelig fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis og årlig opgørelse af omsætningen i brancherne under byggeri og anlæg opgjort i mio. kr. Omsætningen fordeles efter arbejdets art, herunder nybyggeri og tilbygning, reparation og vedligeholdelse, anlægsvirksomhed samt anden virksomhed., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til beregninger af produktivitetsudviklingen i Nationalregnskabet. Derudover bruges statistikken også af brancheorganisationer, virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke beregnet noget kvantitativt mål for statistikkens samlede usikkerhed, men for den totale omsætning er stikprøveusikkerheden ca. 1,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse, har kun lille betydning for tallenes præcision. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra afslutning af referenceperioden til offentliggørelse går ca. 15 uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke opgørelser af omsætningen i byggeri og anlæg fordelt på arbejdsarter før 2015. Udviklingen i omsætningen for bygge og anlæg kan sammenlignes med Firmaernes køb og salg. Omsætning i byggeri og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Byggeriets omsætning, og omtales i Nyt fra Danmarks Statistik om , Beskæftigede ved bygge og anlæg, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omsaetning-i-byggeri-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Voksen- og efteruddannelse

Voksenuddannelser, Viser personer, som deltager i voksen- og efteruddannelse., Højskoler, Viser befolkningens deltagelse på højskolekurser, herunder kursisternes alder, kursuslængde og højskoletype., Dokumentation, Uddannelsesstatistikkens manual, I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering., Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde., Uddannelsesstatistikkens manual (pdf),   , Notater vedrørende uddannelse, Notater vedrørende erhvervsuddannelser, Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2024 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år, Notat om uddannelse 2024 (pdf), Notat om uddannelse 2023 (pdf), Notat om uddannelse 2022 (pdf), Notat om uddannelse 2021 (pdf), Notat om uddannelse 2020 (pdf), Notat om uddannelse 2019 (pdf), Notat om uddannelse 2018 (pdf), Notat om uddannelse 2017 (pdf), Notat om uddannelse 2016 (pdf), Notat om uddannelse 2015 (pdf), Notat om uddannelse 2014 (pdf), Notat om uddannelse 2013 (pdf), Notat om uddannelse 2012 (pdf), Notat om uddannelse 2011 (pdf), Notat om uddannelse 2010 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet, Notat om lærere og fag i grundskolen, Notat om store klasser 2020, Notat om KlasseID 2019, Notat om klassekvotienter i grundskolen, Notat om skoletællingen fra 2008 og frem, Notat om specialundervisning i grundskolen, Notater vedrørende LER Grundskole, Notat om kvalitet 2020/2021, Notat om dækning, Notater vedrørende LER Ungdomsuddannelser og LER Dagtilbud, Notat om Lærer-Elev-Registret 2025 (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Erhvervsuddannelser (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Gymnasieområdet (pdf), Dækning på Erhvervsuddannelser (xlsx), Dækning på gymnasiale uddannelser (xlsx), Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse, Revision af registeret over befolkningens højeste uddannelse 2020, Uddannelsesregistret, Nye uddannelseskoder til danske og engelske udbud, Oprydning i uddannelsesregisteret, kodebroer, Oprydning i uddannelseskoder 2015

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse

Emneside

Boom af talbrugere

Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

Bag tallene

50 års voksende forbrug

Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 ,  , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-12-10-50aars-forbrug

Bag tallene

Bedre og billigere adgang til forskerdata

Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

Bag tallene

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

Annoceringseffekter

11. maj 2021 kl. 0:00 ,  , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

Dansk tøj er made in China

Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

Bag tallene

Valutakoder (ISO 4217), v1:2019

Navn: , VALUTA_ISO_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014, Varianter, Variant, Historiske valutakoder, v1:2019, Historiske valutakoder, v1:2019, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AFA: Afganske afghani, AOK: Angolansk kwanza, AON: Angolansk novo kwanza, AOR: Angolansk kwanza reajustado, ARL: Argentinske peso ley, ARP: Argentinske peso argentino, ARA: Argentinske austral, ATS: Østrigske schilling, AZM: Aserbajdsjanske manat, BAD: Bosnien-Herzegovina dinar, BEF: Belgiske franc, BGL: Bulgariske lev, BOP: Bolivianske peso, BRB: Brasilianske cruzeiro, BRC: Brasilianske cruzado, BRN: Brasilianske cruzado novo, BRE: Brasilianske cruzeiro, BRR: Brasilianske cruzeiro real, BYB: Hviderussiske rubler, BYR: Hviderussiske rubler, CSD: Serbiske dinar, CSK: Tjekkoslovakiske koruna, CYP: Cypriotiske pund, DDM: Mark der DDR, DEM: Deutsche mark, ECS: Sucre, EEK: Estiske kroon, ESP: Spanske peseta, FIM: Finske mark, FRF: Franske franc, GEK: Georgianske kuponi, GHC: Ghanesisk cedi, GNS: Guineanske syli, GQE: Ækvatorialguinea ekwele, GWP: Guinea-Bissau peso, GRD: Græske drakme, HRD: Kroatiske dinar, IEP: Irske pund, ILP: Israelske pund, ILR: Israelske shekel, ISJ: Islandske kronur, ITL: Italienske lira, LTL: Litauiske litas, LTT: Litauiske talonas, LUF: Luxembourgske franc, LVL: Lettiske lats, LVR: Lettiske rubler, MGF: Madagaskiske franc, MLF: Mali franc, MRO: Mauretanske ouguiya, MTL: Maltesiske lira, MXP: Mexicanske peso, MZM: Mozambisk metical, NIC: Nicaraguanske cordoba, NLG: Nederlandske gylden, PEH: Peruvianske sol, PEI: Peruvianske inti, PLZ: Polske zloty, PTE: Portugisiske escudo, ROL: Rumænske leu, RUR: Russiske rubler, SDP: Sunaniske pund, SDD: Sudaniske dinarer, SIT: Slovenske Tolar, SKK: Slovakiske koruna, SRG: Surinamesiske gylden, STD: Sao Tome og Principe dobra, SUR: Sovjetiske rubler, TJR: Tadsjikistansk ruble, TMM: Turkmenistanske manat, TRL: Tyrkiske lira, UAK: Ukrainsk karbovanets, UGS: Ugandiske shilling, YUD: Jugoslaviske dinar, YUN: Jugoslaviske koncertible dinar, YUR: Jugoslaviske dinar, YUO: Jugoslaviske dinar, YUG: Jugoslaviske dinar, YUM: Jugoslaviske novi dinar, UYN: Uruguayske nuevo peso, VEB: Venezuelan bolívar, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, YDD: Sydyeminitiske dinar, ZMK: Zambianske kwacha, ZRZ: Zaire, ZRN: Nouveau zaire, ZWC: Rhodesia dollar, ZWD: Zimbabwe dollar, ZWN: Zimbabwe dollar, ZWR: Zimbabwe dollar, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet