Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 881 - 890 af 2077

      BUNSKA

      Navn, BUNSKA , Beskrivende navn, Beregnet bundskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, Reglerne for hvilke indkomster og fradrag der indgår i beregningen af bundskat ændrer sig fra år til år., For 2008 betales bundskat af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst, Har en ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette i ægtefællens positive kapitalindkomst., I 2008 var skattesatsen på bundskatten 5,48 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud fra virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af de beregnede skatter., Bundskatten indførtes i forbindelse med skattereformen i 1994., Personfradrag og skatteprocent for bundskatten varierer fra år til år. Bundskattesatsen er gradvist reduceret fra 14,5 pct. ved indførslen i 1994 til 5,5 pct. i 2002, hvor den siden har ligget stabilt., Læs mere om satser og beløbsgrænser her:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Tilsvarende ændres opgørelsen af indkomstgrundlaget for bundskat fra år til år, jf. fx publikationen "Skatten" diverse årgange. , Se variablen STSKAT (statsskat)for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Se vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc", og " skatttesystem2006.doc" samt beskrivelse af variablen "STSKAT". , Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, BUNSKA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/bunska

      Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

      Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

      GF_VTV

      Navn, GF_VTV , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Variablen eksisterer fra og med 2001, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1 blev beregnet som 0,0079% af TGT (tilgodehavender i alt)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_VTV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv

      ANTNOVBI

      Navn, ANTNOVBI , Beskrivende navn, Antal bibeskæftigede pr. november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte med bibeskæftigelse (dvs. ansættelsen udgør den næstvigtigste beskæftigelse) pr. novemberdatoen ved et arbejdssted, målt i personer., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTNOVBI dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTNOVBI består af alle novemberrelaterede bijob på arbejdsstedet uanset om jobbet er det sekundære, tertiære mv. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november. , Variablen angiver antal ansatte, der har beskæftigelsen på arbejdsstedet som bibeskæftigelse eller sekundær beskæftigelse ultimo november. Antallet er optalt fra basisregistret (grundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen) som summen af den sekundære beskæftigelse (novprio=2) på det enkelte arbejdssted. , Variablen NOVPRIO (novemberprioritering) angiver, om oplysningen vedrører personens primære, sekundære eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november, eller om der ikke er tale om et novemberjob. Se NOVPRIO (under beskæftigelse) for yderligere oplysninger om primær og sekundær beskæftigelse., Begrebet svarer til beskæftigelsesstatistikkens (RAS) beskæftigelsesbegreb. Beskæftigelsen medtages kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Arbejdsstedsdatasættet i IDA indeholder alle arbejdssteder, der i løbet af året har haft personale beskæftiget (lønnet). Alle arbejdsstederne har imidlertid ikke ansatte ultimo november, og der forekommer således arbejdssteder, hvor der ingen novemberbeskæftigelse er (ANTNOV=0)( antal ansatte pr. november). Disse arbejdssteder udgør mere end 10 pct. af arbejdsstederne i IDA., ANTNOVBI er en delmængde af ANTNOV., For yderligere oplysninger om beskæftigelsesbegrebet, se Statistiske Efterretninger 2009:7, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2008, afsnit 3.3 om lønmodtagere., Graf og tabel er dannet for de arbejdssteder, som har bibeskæftigede ansat, dvs. hvor ANTNOVBI>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTNOVBI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antnovbi

      DELPENS

      Navn, DELPENS , Beskrivende navn, Delpension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul)., Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension)., Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar)., Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige., Lovændringer:, Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct., Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger., Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig., Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten)., Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DELPENS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/delpens

      CORFRYNS

      Navn, CORFRYNS , Beskrivende navn, Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdi af frynsegoderne fri bil, fri telefon, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tv-licens, fri bil til hovedaktionærer og arbejdsgiverbetalt gruppe-ivsforsikring. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.7a og benævnes 'Heraf Frynsegode mv.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret fra 1993. , Kilden til CORFRYNS er arbejdsgivernes indberetning til SKAT af den skattemæssige værdi af frynsegoderne. GRUPPELIV er i de fleste tilfælde indberettet af pensionsselskaberne (gruppelivsdel af beløb indbetalt til arbejdsgiveradministreret pensionsordning) og kun i enkelte tilfælde af arbejdsgiveren., Fra 1993 værdi af gruppelivsforsikring i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (før 1993 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (indkomster ikke klassificeret i andre variable, herunder visse honoraraflønninger samt børnebidrag))., Fra 1994 inkl. skattemæssig værdi af frynsegoderne fri bil, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tvlicens, fri bil til hovedaktionærer (før 1994 lå dis-se beløb i variablen RESUINK_GL). I forbindelse med skattereformen i 1994 blev beskatningen af frynsegoder skærpet, og der blev indført indberetningspligt for arbejdsgiverne., Fra 1995 inkl. skattemæssig værdi af fri telefon (før 1994 lå disse beløb i variablen RESUINK_GL)., Antalsmæssigt udgør gruppelivsforsikringen langt den største del, 80 til 90 pct. Beløbsmæssigt udgør fri bil 60 til 70 pct. og gruppeliv 15 til 30 pct. Til sammen udgør fribil og gruppeliv mellem 80 og 90 pct. af det samlede beløb i CORFRYNS., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, CORFRYNS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/corfryns

      BEL_F

      Navn, BEL_F , Beskrivende navn, Årligt udbetalt beløb på førtidspension. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årligt udbetalt beløb på førtidspension. Beløb i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet er satsbestemt og er sammensat af et grundbeløb og eventuelle pensionstillæg., For at få udbetalt fuldt grundbeløb skal bopælstiden i Danmark være 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og frem til datoen for pensionstilkendelsen. For personer, der ikke opfylder bopælskravet, reduceres udbetalingen med den forholdsvise andel (brøkpension). Efter ansøgning kan brøkpensionen suppleres med en udbetaling under kontanthjælpssystemet., Ved lønindkomst (egen indkomst og/eller evt. ægtefælles indkomst) reduceres udbetalingen afhængig af, om pensionisten er enlig, gift/samlevende med pensionist eller ikke-pensionist. Det samlede indkomstgrundlag, der ligger til grund for pensionsberegningen, omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst samt skattepligtig aktieindkomst., Fra og med 1994 blev beløbet skattepligtigt og hævet tilsvarende (bruttoydelse)., Ved pensionsreformen i 2003 indførtes en ny, højere grundydelse for personer med pensionstilkendelse efter 1. januar 2003, og pensionstillæggene blev afskaffet. Ydelsesmæssigt skelnes her mellem enlig og gifte/samlevende. Det maksimale udbetalte årlige beløb er herefter 177.636 kr. og 150.984 kr. (2007)., Et antal førtidspensionister er registreret uden udbetaling, idet de har haft en større indkomst ved siden af., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, BEL_F har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/bel-f

      DOMYD

      Navn, DOMYD , Beskrivende navn, Dominerende ydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den ydelse af evt. flere ydelser, der dominerer i året mht. varighed. , Detaljeret beskrivelse, Dominerende ydelse er en sammenvejning af varigheden af de enkelte ydelser, en person har modtaget i løbet af året. Den af ydelserne, der har den største varighed i året, udnævnes til den dominerende ydelse. , DOMYD er gældende i perioden 1984-2007., I tilfælde, hvor flere ydelser har samme varighed i året prioriteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 1984-1993:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for året 1994.:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, 21 Kommunal Aktivering, 22 Kontanthjælp til aktiverede, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for årene 1995-2000., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Orlovsydelser, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 2001-2007., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Ledighedsydelse, 12. Orlovsydelser, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, D073101.TXT_DOMYD01 - Dominerende ydelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Folkepension, 2, Førtidspension, 3, Tjenestemandspension, 4, Efterløn, 5, Arbejdsløshedsdagpenge, 6, Sygedagåenge, 7, Barselsdagpenge, 8, Kontanthjælp, 9, Revalidering/uddannelse, 10, Sygedagepengesag afsl. sidste år, 11, Ledighedsydelse, 21, Kommunal Aktivering, 22, Kontanthjælp til Aktiverede, 31, AF-Aktivering, 32, Orlov

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/domyd

      FMMARK

      Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

      DEMPAR

      Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation