Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 871 - 880 af 2077

      GF_FUNK_KODE_1

      Navn, GF_FUNK_KODE_1 , Beskrivende navn, Funktionskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver firmaets sektorafgrænsning - privat og offentlig sektor samt underopdeling af den offentlige sektor., Detaljeret beskrivelse, Funktionskoden angiver, om den enkelte virksomhed er placeret i den private eller den offentlige sektor. Offentlige virksomheder underopdeles yderligere i en række kategorier. Koden dannes på arbejdsstedsniveau på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., På firmaniveau fastsættes koden som den funktionskode, flest beskæftigede kan tildeles., Variablen stammer fra det Erhvervsstatistiske register og er tilpasset firmastatistikken udelukkende ved at sætte "GF" foran variabelnavnet., Efter strukturreformen i 2007 blev Danmarks Amter afløst af regioner. Dette medførte at funktionskoder for enheder i kategorier relateret til amter enten er ophørt eller videreført som enheder relateret til regioner., Variablen er udgået og erstattet med jur_funkkode i grunddata fra 2001. Se også variabel jur_sektorkode, der fra 2001 i grunddata benyttes til afgrænsning af offentlig og privat sektor. , Bilag, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, D120105.TXT_GF_FUNK_KODE_1 - Funktionskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 31, 01-01-1900, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-2008, 34, 01-01-1900, 41, 01-01-1900, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 43, 01-01-2008, 51, 01-01-1900, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-2008, 61, 01-01-1900, 62, 01-01-1900, 63, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 01-01-1900, 99, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-funk-kode-1

      FAMBOLIGSTOETTE

      Navn, FAMBOLIGSTOETTE , Beskrivende navn, Boligstøtte udbetalt til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):, Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene. , Fx beregnes støtten for 1997 således:, Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. , Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5., Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5 , Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal)., Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten., Beløbene er i kroner , Detaljeret beskrivelse, Boligstøtte/boligydelse, Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. , I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb. , Boligstøtten er ikke skattepligtig., Jf. også :, http://www.dst.dk/varedeklaration/947, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOLIGSTOETTE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboligstoette

      EGUL

      Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

      REF_FRADATO

      Navn, REF_FRADATO , Beskrivende navn, Fra-dato i perioden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ansættelsesforholdets starttidspunkt i tællingsåret., (Dvs. for størstedelens vedkommende vil det være 01-01-20&aar). , Detaljeret beskrivelse, Den dato inden for referenceåret, hvor ansættelsesforholdet er startet., REF_FRADATO indberettes af de respektive lønsystemers brugere, hvorfor den for nogle ansættelsesforhold kan være upræcis. Særligt for det offentlige område, har der været udfordringer, hvor der ikke altid har været muligt at få indberettet det korrekte dato. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, REF_FRADATO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ref-fradato

      Sammenlægning af projekter

      Det er muligt at sammenlægge projekter. Dette kan være relevant, hvis I ønsker at gøre eksisterende projekter bredere., Med den nye prismodel, der indføres i 2026 og 2027 (, læs mere her, ), kan der også være en økonomisk fordel i at sammenlægge projekter, da betaling herefter udregnes på baggrund af antallet af brugere og antallet af datapakker på de enkelte projekter. ,  , Hvornår bør I sammenlægge projekter?, Forskningsservice (FSE) anbefaler, at I allerede nu overvejer, hvilke projekter der med fordel kan sammenlægges, men venter med selve sammenlægningen, til den nye prismodel træder i kraft i januar 2026.,  , Sådan sammenlægges projekter, Kontakt Forskningsservice (FSE) , Kontakt FSE-projektansvarlig på ét af de projekter, I ønsker at sammenlægge og angiv hvilke projekter, I ønsker at lægge sammen. , FSE vurderer om projekterne skal samles i et nyt projekt eller under et eksisterende projekt, hvor projektbeskrivelsen udvides., Ny projektindstilling oprettes eller tidligere projektindstilling revideres, Projektbeskrivelsen skal have formål, beskrivelse og samfundsrelevans, der dækker de projekter, der skal lægges sammen. Hold formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med nye data. , Vælg relevant grunddata i Danmarks Datavindue (DDV) og tilføj eksterne datakilder samt evt. udgåede grunddataregistre med tilhørende dokumentation. Stier til eksterne data skal sendes via mail til den FSE-projektansvarlige for projektet., Sørg for at indhente og indsende alle nødvendige godkendelser fra eksterne dataleverandører Dette er en forudsætning, der skal være opfyldt, før vi kan flytte data., Indeholder et af projekterne lægemiddeldatabassen (LMDB) eller eksterne data fra Sundhedsdatastyrelsen, skal I søge fornyet godkendelse til at flytte data til det nye projekt., Bemærk, at LMDB og Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) ikke kan bestilles til samme projekt., Indsend projektindstilling, Når projektindstillingen er indsendt, sender den projektansvarlige fra FSE et pristilbud baseret på en rammeaftale. Rammeaftalen dækker behandling af projektindstilling, genkørsel af grunddata, behandling af eksterne data og evt. udgåede registre, samt flytning af filer og programmer fra workdata-mappen. , Godkendelse, levering og afslutning, I aftaler en slettedato for de gamle projekter med den FSE-projektansvarlige., Det nye projekt underskrives af FSE og underskriveren på jeres institution., Hvis filer fra workdata-mappen skal flyttes, skal I sende en mail til den FSE-projektansvarlige med sti til både de gamle mapper/filer og det nye projekt. I mailen skal i bekræfte at filerne ikke indeholder mikrodata (fx nøglevariable eller andre identificerbare oplysninger)., FSE leverer grund- og eksterne data og flytter indholdet fra workdata-mapperne til det nye projekt.,  , Vigtige opmærksomhedspunkter, I sjældne tilfælde kan brugere have hardcodet afidentificerede værdier. Disse vil ikke kunne genfindes efter sammenlægning, da der anvendes en ny nøgle., Det samme gælder, hvis afidentificerede værdier er brugt til at fjerne outliers., Sorteringen ændrer sig, da data sorteres efter afidentificerede værdier. Hvis rækkenumre er brugt i programmer (fx til tilfældig udvælgelse), vil disse ikke længere fungere.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/sammenlaegning-af-projekter

      ADAGPAGN

      Navn, ADAGPAGN , Beskrivende navn, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge de første to uge til 30 kalenderdage- især privatansatte, da de fleste offentligt ansatte får løn under sygdom. ( hvis der udbetales løn under sygdom, så får arbejdsgiveren det beløb medarbejderen ellers ville være berettiget til at få fra kommunen efter de første to/tre uger., variablen eksisterer fra 2002, Detaljeret beskrivelse, ADAGPAGN indgår i variablen ANDBISTANDYD (Andre ydelser fra kommuner og a-kasser), ADAGPAGN indgår i variablen QSYGEDAG (fra 2002- kommunalt og arbejdsgiverbetalte sygedagpenge- denne variabel indgår i ANDBISTANDYD), Fra 1994 til 2001 eksisterer variablen ADAGPAG, som også indeholder arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. I ADAGPAG indgår også arbejdsmarkedsbidragsfri løn for arbejde udført i udlandet, evt. vederlag for konkurenceklausul., Arbejdsmarkedsbidragsfri løn og vederlag for konkurrenceklausul er søgt fjernet fra variablen ADAGPAGN og lagt i variablen RESUINK (anden skattepligtig indkomst)., Fra 2003 har arbejdsgivere skullet indberette sygedagpenge med en selvstændig kode til Skats oplysningsseddelregister/( fra 2008 e-indkomstregister). Dette har forbedret kvaliteten af opgørelsen af arbejdsgiverbetalte sygedagpenge- før 2003 har de udelukkende været modelberegnet ud fra andre data i oplysningsseddelregisteret. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, ADAGPAGN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/adagpagn

      SLUTBID

      Navn, SLUTBID , Beskrivende navn, Samlet arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag , Arbejdsmarkedsbidrag er fra og med 1997 lig med otte pct. af erhvervsindkomsten (løn, overskud af selvstændig virksomhed samt honorarløn)., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SLUTBID indgår i variablen ARBBIDMVALM) og udgør størstedelen af denne., ARBIDMVALM er lig arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Arbejdsmarkedsbidraget er lig med 8 pct af bidragsgrundlaget (løn mv., overskud af selvstændig virksomhed og honorarer)., Bidragsgrundlaget for lønmodtagere er bruttoløn fratrukket bidrag til ATP og arbejdsgiveradministreret pension (pensionsselskabet overfører arbejdsmarkedsbidraget af pensionsbidraget til SKAT). , Der er nogle undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst., For personer med midlertidigt ophold i Danmark, er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , Bidragsgrundlaget for selvstændige, som ikke bruger virksomhedsordningerne, er lig med overskud før renteindtægter og renteudgifter. For selvstændige i virksomhedsordningen er der nogle forskelle fra det ovenstående, se publikationen "Skatten Erhverv"., Følgende honoraraflønninger indgår ikke i bidragsgrundlaget: honorarer for arbejde udført i udlandet, forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt. Indbetalinger for immaterielle goder som fx vederlag for udnyttelse af ophavsret, biblioteksafgift, patent, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person. , Se også lov om en arbejdsmarkedsfond (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 §7-11)., Arbejdsmarkedsbidraget udgør:, 1994 5 pct. af bidragsgrundlag, 1995 6 pct. af bidragsgrundlag, 1996 7 pct. af bidragsgrundlag, Fra 1997 8 pct. af bidragsgrundlag., Yderligere information findes i"Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SLUTBID har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/slutbid

      RENTEINDK

      Navn, RENTEINDK , Beskrivende navn, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark, Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i RENTEINDK (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Eksisterer fra 1980 til 2013., RENTEINDK=QRENTIND+RENTVIRK , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.3 og benævnes 'Renteindtægt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ændringer i indholdet i variablen RENTEINDK:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., Fra 1987: Virksomhedsordningen indføres for selvstændige. Indberettede ren-ter fra virksomhed er inkl. indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomheden; disse kursgevinster ligger før 1987 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE). , 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen PEROEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE))., 2006-2009 indgår gevinst og tab på visse investeringsforeningsbeviser, jf. variablen RENTPBED., Fra 2010: ekskl. renter af pantebreve der ikke er i depot, Variablen er inkl. renteindtægter/udgifter i forbindelse med køb og salg af obligationer ( jf. variablen RENTBANK), Hvor, RENTPBED:Renteindtægter af pantebreve der ikke er i depot incl. renter af solgte og indfriede pantebreve, ekskl. renteindtægter fra udlandet og ekskl. renteindtægter i selvstændig virksomhed, RENTBANK: Renteindtægt af obligationer, pantebreve i depot samt indestående i pengeinstitutter i Danmark, ekskl. renteindtægt i selstændig virksomhed, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, RENTEINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/renteindk

      ARBGHP

      Navn, ARBGHP , Beskrivende navn, Udbetalt beløb til arbejdsgivere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ARBGHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Detaljeret beskrivelse, ARBGHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil ARBGHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen SIKRHP, , ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Det samlede udbetalte beløb til arbejdsgiveren i tællingsåret vedrørende den pågældende sag, dvs. de dagpengebeløb, som arbejdsgiveren modtager i tilfælde, hvor han yder fuld eller delvis løn under sygdom eller barsel. , Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt beløb direkte til sikrede. Variablen har i så fald værdien 0., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer., Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. , ..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , 2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage., 2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året med beløb til arbejdsgiver, Sager med personer der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, og hvor der er udbetalt beløb til arbejdsgiver., Værdisæt, ARBGHP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/arbghp

      TOPSKA

      Navn, TOPSKA , Beskrivende navn, Beregnet topskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet topskat til staten nedsat med evt. skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. , Topskat betales i 2008 af den del af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus evt. indskud på kapitalpensionsordninger, der overstiger 335.800 kr., I 2008 var skattesatsen på topskatten 15,0 pct. Overstiger kommune- og amtsskatten 32,52 pct., nedsættes topskatteprocenten lige så meget, som kommune- og amtsskatten til sammen overstiger 32,52 pct. som følge af det skrå skatteloft på 59 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet topskat til staten nedsat med evt . skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af beregnede skatter., Topskatten blev indført med skattereformen i 1994, Topskattesatsen var på 12,5 pct. ved indførslen i 1994. Den blev gradvist hævet til 15,0 pct. i 1996, hvor den siden har ligget stabilt., For nærmere information om staser og grænser vedrørende mellemskat, se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc"., Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på: , http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, TOPSKA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/topska
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation