Forside

Søgeresultat

Viser resultat 841 - 850 af 3035

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 10:00 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

FRAVPERIODE

Navn, FRAVPERIODE , Beskrivende navn, Fraværsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruges til at opgøre antal fraværsperioder i tællingsåret. Kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret tælles med i tællingsåret. Uafsluttede perioder vil tælle med i statistikken for næste år, hvis de afsluttes der. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen FRAVPERIODE værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. , Detaljeret beskrivelse, Fraværsperiode anvendes til at måle det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret. Perioderne omfatter både korte og lange perioder., I den offentliggjorte statistik er det kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret, som tælles med i året. Uafsluttede perioder tælles med i statistikken i det år, de afsluttes. , Både afsluttede og uafsluttede fraværsperioder indgår i data. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen fravperiode værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. En optælling på variablen vil stemme overens med de offentliggjorte tal i Statistikbanken., Fraværsperiodernes længde er opgjort i kalenderdage , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdelingen i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVPERIODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravperiode

FUNKTION_KODE

Navn, FUNKTION_KODE , Beskrivende navn, Funktionskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode (til sektoropdeling). Variablen knytter sig til arbejdsstedet., Funktionskoden giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og of-fentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Detaljeret beskrivelse, Funktionskode 31-53 angiver, at lønmodtageren arbejder i den del af den offentlige forvaltning og service, der producerer ikke-markedsmæssige ydelser. Offentlig forvaltning og service består af den statslige, den amtskommunale/regionale og den kommunale sektor og de sociale kasser og fonde., Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling. , De offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer og sælger varer og tjenester til markedspriser, har funktionskode 61-70., Den offentlige sektor er det samlede område, hvor det offentlige har en aktiv kontrol og indflydelse, og består af alle funktionskoder mellem 31 og 70. Det giver ikke mening - i henhold til lønmodtagere - at anvende funktionskoden på et mere detaljeret niveau end det her beskrevne., Funktionskode 80 dækker den private sektor. Funktionskode 90 bruges yderst sjældent, men dækker arbejdssteder, der er registreret i CVR (det danske Centrale Virksomhedsregister), men som er placeret i udlandet (hovedsageligt i Grønland)., Funktionskoden kan opgøres fra og med 1994., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, FUNKTION_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/funktion-kode

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag

LEDAR

Navn, LEDAR , Beskrivende navn, Første ledighed (årstal) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første ledighed fra og med 1980. , Detaljeret beskrivelse, Det første år for ledighed angives ved først at kontrollere, om der allerede forekommer en angivelse af det første år for ledighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kontrolleres om ledighedsgraden for den enkelte person er positiv, og om personen er mellem 16 og 66 år. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, angives det første år for ledighed som det pågældende år. Hvis der allerede forekommer et første år for ledighed i IDA forrige år, bibeholdes dette i det nye år., Hvis der ikke forekommer et første år for ledighed, er værdien blank, dvs. variablen er ikke relevant for den pågældende person., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDAR - Første ledighed (årstal), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledar

KØKKENFORHOLD

Navn, KØKKENFORHOLD , Beskrivende navn, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem. , Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 320 Køkkenforhold Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Enheden har:, E. Eget køkken (med afløb og kogeinstallation)., F. Adgang til fælles køkken., G. Fast kogeinstallation i værelse eller på gang., H. Ingen fast kogeinstallation., Henvisninger:, Kommunedatas Brugervejledning. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, KØKKENFORHOLD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/koekkenforhold

OPFØRELSESÅR

Navn, OPFØRELSESÅR , Beskrivende navn, Opførelsesår for bygning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 207 Opførelsesår Bygning (CS, CR) , Definition/indhold:, Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen., Ajourføring:, 1. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens "omtrentlige alder"., 2. For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årstallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilken dato der er den første)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, OPFØRELSESÅR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/opfoerelsesaar

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation